44. Til Thomas af Aquins store viden hører også hans erkendelse af Helligåndens rolle i den proces, hvorved lærdom modner til visdom. Fra de første sider i sin Summa Theologiae, ⁴⁸ var Thomas ivrig efter at vise visdommens primat, fordi den er Helligåndens gave og åbner vejen til en viden om guddommelige realiteter. Hans teologi tillader os at forstå, hvad der er karakteristisk for visdom i dens tætte forbindelse med tro og viden om det guddommelige. Denne visdom erfares ved hjælp af connaturalitet; den forudsætter tro og formulerer til sidst sin rette mening på grundlag af troens egen sandhed: "Den visdom, der nævnes blandt Helligåndens gaver, er forskellig fra den visdom, der findes blandt de intellektuelle dyder. Denne anden visdom opnås ved studium, men den første kommer 'fra oven', som Jakob udtrykker det. Dette adskiller den også fra tro, fordi tro accepterer den guddommelige sandhed, som den er. Men visdommens gave gør det muligt at fungere i overensstemmelse med den guddommelige sandhed".⁴⁹

Dog får dette fortrin, der tildeles denne visdom, ikke Doctor Angelicus til at glemme to andre komplementære former for visdom - filosofisk visdom, der bygger på forstandens evne, og teologisk visdom, der bygger på åbenbaring, og som udforsker troens indhold, idet den trænger ind i selv Guds mysterium.

Dybt overbevist om, at "uanset, hvem der taler sandt, så er sandheden af Helligånden" (omne verum a quocumque dicatur a Spiritu Sancto est) ⁵⁰, var Thomas af Aquin upartisk i sin kærlighed til sandhed. Han søgte sandheden, hvor end den kunne findes, og gav perfekt bevis for dens universalitet. I ham har Kirkens læreembede set og erkendt den lidenskabelige kærlighed til sandhed, og netop fordi den forbliver konstant inden for den universelle, objektive og transcendente sandhed, ransager hans tanke "højder, der er utænkelige for menneskelig forstand".⁵¹ Med rette kan han kaldes for en "sandhedens apostel".⁵² Fordi Thomas' realisme uforbeholdent søgte sandheden, kunne den erkende sandhedens objektivitet og skabe ikke blot en filosofi om "hvad der synes at være", men en filosofi om "det, der er".