Kapitel 5

Læreembedets indgriben i filosofiske anliggender

Læreembedets dømmekraft som tjeneste over for sandheden

49. Læreembedet har ikke sin egen filosofi, og det godkender heller ikke nogen speciel filosofi frem for andre. ⁵⁴ Den tilgrundliggende årsag til denne tilbageholdenhed er, at filosofien, når den inddrager teologien, må forblive trofast mod sine egne principper og metoder. Ellers ville der ikke være nogen garanti for, at den ville forblive orienteret mod sandhed og bevæge sig hen mod den ved hjælp af en proces, der var styret af fornuft. En filosofi, der ikke går til værks i fornuftens lys i overensstemmelse med sine egne principper, ville ikke være til megen nytte. På det dybeste plan har den autonomi, som filosofien ejer, sin rod i den kendsgerning, at fornuften ifølge sin natur er orienteret mod sandheden og desuden er udstyret med de midler, der er nødvendige for at nå til sandheden. En filosofi, der er bevidst om dette som sin "konstituerende status", kan ikke undlade at respektere den åbenbarede sandheds krav og kendsgerninger.

Alligevel viser historien, at filosofi - især moderne filosofi - er gået vild og har taget fejl. Det er ikke læreembedets opgave, og det har heller ikke kompetence til at udbedre de huller af mangelfuld, utilstrækkelig filosofisk ræsonnement. Omvendt er det læreembedets opgave at tage stilling klart og skarpt, når kontroversielle filosofiske anskuelser truer den rette forståelse af, hvad der er blevet åbenbaret, og når urigtige og ensidige teorier, som udsår alvorlige vildfarelsers sæd, der forvirrer Guds folks rene og enkle tro, begynder at spredes vidt og bredt.