Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Fides et ratio

IntraText CT - Text

  • Kapitel 5 Læreembedets indgriben i filosofiske anliggender
    • Læreembedets dømmekraft som tjeneste over for sandheden
      • 50
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

50. I troens lys kan og skal Kirkens læreembede derfor autoritativt udøve en kritisk dømmekraft over for opfattelser og filosofier, der modsiger den kristne lære. 55 Det er læreembedets opgave først og fremmest at påpege, hvilke filosofiske forudsætninger og konklusioner, der er uforenelige med den åbenbarede sandhed, ved tydeligt at fremføre de krav, som troens standpunkt stiller til filosofien. Desuden opstod der, da filosofisk lærdom blev udviklet, forskellige skoler. Denne pluralisme pålægger også læreembedet ansvaret for at udtrykke en bedømmelse af, hvorvidt de grundlæggende principper i disse forskellige skoler er forenelige med Guds ords og den teologiske forsknings krav, eller ikke.

Det er Kirkens pligt at påpege de elementer i et filosofisk system, der er uforenelige med dens egen tro. Faktisk optager mange filosofiske meninger - om Gud, mennesket, menneskelig frihed og etisk adfærd - Kirken direkte, fordi de angår den åbenbarede sandhed, hvis vogter den er. Ved at foretage denne skelnen har vi biskopper den opgave at være "vidner om sandheden", idet vi udfører en beskeden men vedholdende tjeneste, som enhver filosof burde påskønne, en tjeneste til fordel for recta ratio, det vil sige for fornuften som med rette overvejer, hvad der er sandt.

 




55. Sml. Det Første Vatikankoncil, Dogmatisk konstitution om Kristi Kirke Pastor Aeternus: DS 3070; Det Andet Vatikankoncil, Konstitutionen om Kirken Lumen Gentium, 25 c.

 






Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License