Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Ioannes Paulus PP. II Fides et ratio IntraText CT - Text |
|
|
65. Teologien som en trosforståelse er opbygget i lyset af et dobbelt metodologisk princip: auditus fidei og intellectus fidei. Med det første tilegner teologien sig indholdet af åbenbaringen, som den gradvist er blevet fremstillet i den hellige tradition, Den hellige Skrift og Kirkens levende læreembede. 88 Med det andet søger teologien ved sin spekulative virken at leve op til de intellektuelle discipliners specifikke krav. Filosofi bidrager specielt ved sit studium af erkendelsens struktur og den personlige kommunikation til at forberede teologien til en rigtig auditus fidei, især sprogets forskellige former og funktioner. Ikke mindre vigtig er filosofiens bidrag til en mere sammenhængende forståelse af Kirkens tradition, læreembedets udtalelser og de store teologiske mestres undervisning, som ofte gør brug af begreber og tankeformer fra en speciel filosofisk tradition. I dette tilfælde opfordres teologen til ikke blot at forklare de begreber og udtryk, som Kirken benytter i sin tænkning og udvikling af sin belæring, men også til virkeligt at kende de filosofiske systemer, der kan have påvirket disse begreber og udtryk, for at formulere korrekte og pålidelige fortolkninger af dem.
|
88. Sml. Det Andet Vatikankoncil, Konstitutionen om Åbenbaringen Dei Verbum 10.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |