Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Fides et ratio

IntraText CT - Text

  • Kapitel 6 Vekselvirkningen mellem filosofi og teologi
    • Troens viden og den filosofiske fornufts krav
      • 73
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

73. I lyset af disse overvejelser opfattes forholdet mellem teologi og filosofi bedst som en cirkel. Teologiens kilde og udgangspunkt må altid være Guds ord, der er åbenbaret i historien, mens dens sidste mål vil være en forståelse af det ord, der forøges alt som den ene generation følger efter den anden. Da Guds ord imidlertid er sandhed (sml. Joh 17,17), kan menneskets søgen efter sandhed - filosofi, der drives i overensstemmelse med dens egne regler - kun hjælpe til en bedre forståelse af Guds ord. Det er ikke blot et spørgsmål om teologisk samtale, der benytter det eller det begreb eller element fra en filosofisk tankekonstruktion; det, der betyder noget, er, at den troendes fornuft benytter sin tankes evner i den søgen efter sandhed, som bevæger sig fra Guds ord hen imod en bedre forståelse af det. Det er som om fornuften, idet den bevæger sig mellem de to poler: Guds ord og en bedre forståelse af det, får vejledning og advares imod veje, der ville få den til at forvilde sig væk fra den åbenbarede sandhed og til slut forvilde sig væk fra sandheden slet og ret. I stedet for tilskyndes fornuften til at udforske veje, som den af sig selv end ikke ville have haft en mistanke om, at den kunne slå ind på. Dette cirkulære forhold til Guds ord beriger filosofien, fordi fornuften opdager nye og uventede horisonter.

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License