Kapitel 7

Aktuelle krav og opgaver

Guds ords uafviselige krav

80. I Den hellige Skrift findes der elementer, både implicit og eksplicit, som tillader et syn på verden og mennesket, som har en usædvanlig filosofisk styrke. Kristne er blevet mere og mere bevidste om den rigdom, der findes i den hellige tekst. Det er dér, vi lærer, at det vi erfarer, ikke er absolut: det er hverken uskabt eller selv-udviklende. Gud alene er den Absolutte. Fra Bibelen opstår der også en opfattelse af mennesket som imago Dei. Denne opfattelse giver antydninger med hensyn til menneskets liv, dets frihed og menneskets sjæls udødelighed. Eftersom den skabte verden ikke er selv-forsynende, fører enhver illusion om autonomi, som ville benægte enhver skabnings afhængighed af Gud - mennesket indbefattet - til dramatiske situationer, som ødelægger den rationelle søgen efter menneskelivets harmoni og mening.

Problemet med det moralsk onde - den mest tragiske af det ondes former - tages der også fat på i Bibelen, som fortæller os, at et sådant onde ikke stammer fra nogen materiel ufuldkommenhed, men er et sår, der er forvoldt af den uordentlige udøvelse af menneskelig frihed. Til syvende og sidst rejser Guds ord problemet om meningen med livet og tilbyder sit svar ved at lede mennesket til Jesus Kristus, Guds menneskevordne Ord, som er den fuldkomne realisering af menneskeligt liv. En læsning af den hellige tekst vil også afsløre andre aspekter af dette problem, men hvad der fremgår tydeligt er afvisningen af alle former for relativisme, materialisme og panteisme.

Den grundlæggende overbevisning i den "filosofi", der findes i Bibelen, er, at verden og menneskelivet har en mening og ser frem imod deres opfyldelse, som kommer i Jesus Kristus. Menneskevordelsens mysterium vil altid forblive et referencepunkt for forståelsen af menneskelivets, den skabte verdens og Guds egen gåde. Dette mysteriums udfordring driver filosofien til dens yderste grænser, når fornuften opfordres til at tilegne sig en logik, der nedbryder de mure, som den risikerer at blive spærret inde af. Alligevel når livets betydning kun her sit højdepunkt. Guds og menneskets inderste væsen bliver forståeligt: i det menneskevordne Ords mysterium bevares menneskenatur og guddommelig natur i deres fulde autonomi, og samtidig åbenbares den enestående binding, der forener dem i gensidighed uden sammenblanding af nogen art. ⁹⁷