82. Alligevel kunne denne visdom-funktion ikke udføres af en filosofi, som ikke selv var en sand og autentisk viden, det vil sige, som ikke kun var rettet mod særlige og underordnede aspekter af virkeligheden - funktionel, formel eller utilitaristisk - men også mod dens totale og definitive sandhed, mod selve væren i det objekt, der erkendes. Dette fremkalder endnu et krav: at filosofien bekræfter menneskets evne til at kende sandheden, til at nå til en viden, der kan nå den objektive sandhed ved hjælp af den adaequatio rei et intellecto, som de skolastiske lærde refererer til. ⁹⁹ Dette krav, der er karakteristisk for troen, blev udtrykkelig igen bekræftet af Det andet Vatikankoncil: "Forstanden er nemlig ikke begrænset til fænomenerne alene, men kan med vished fatte tingenes indre mening, selv om den som følge af synden er delvis formørket og svækket." ¹⁰⁰

En radikal fænomenologisk eller relativistisk filosofi ville ikke egne sig til den dybere undersøgelse af de rigdomme, der findes i Guds ord. Den hellige Skrift formoder altid, at den enkelte, selv om denne er skyldig i uoprigtighed og løgnagtighed, kan kende og fatte den klare og enkle sandhed. Bibelen og især Det nye Testamente indeholder tekster og udtalelser, som har et ægte ontologisk indhold. De inspirerede forfattere havde i sinde at formulere sande udtalelser, som var i stand til at udtrykke objektiv virkelighed. Man kan ikke sige, at den katolske tradition tog fejl, da den opfattede visse af Johannes' og Paulus' tekster som erklæringer om selve Kristi væren. I sin søgen efter at forstå og forklare disse erklæringer har teologien derfor brug for bidrag fra en filosofi, som ikke nægter at vedkende sig muligheden af en viden, der er objektiv sand, selv om den ikke er fuldkommen. Dette gælder på samme måde om bedømmelserne af den moralske samvittighed, som Den hellige Skrift betragter som i stand til at være objektiv sand. ¹⁰¹