87. Eklekticisme er en metodisk fejl, men gemt i den kan også ligge historicismens påstande. For at forstå en lære fra fortiden rigtigt er det nødvendigt at sætte den ind i dens rigtige historiske og kulturelle sammenhæng. Historicismens fundamentale påstand er imidlertid, at en filosofis sandhed afgøres på basis af dens egnethed i en bestemt periode og til et bestemt historisk formål. I det mindste implicit benægtes derfor en sandheds blivende gyldighed. Hvad der var sandt i én periode, hævder historicister, behøver ikke være sandt i en anden. Således bliver for dem idehistorien ikke meget mere end en arkæologisk hjælpekilde, der er nyttig til at belyse standpunkter, der engang blev hævdet, men som nu for størstedelen er forældede eller meningsløse. Tværtimod bør man ikke glemme, at selv om en formulering på en måde er knyttet til én tid og én kultur, kan den sandhed eller vildfarelse, som den giver udtryk for, ufravigeligt identificeres og bedømmes som sådan trods afstand i rum og tid.

I teologisk forskning er historicisme for det meste tilbøjelig til at optræde under "modernismens" maske. Visse teologer, der med rette er interesserede i at gøre den teologiske samtale meningsfuld og forståelig for vor tid, benytter kun de nyeste udtalelser og det nyeste filosofiske sprog, idet de ignorerer den kritiske evaluering, der burde foretages i lyset af traditionen. Ved at forveksle anvendelighed med sandhed viser denne form for modernisme sig ude af stand til at opfylde de krav om sandhed, som teologien er kaldet til at reagere på.