Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Fides et ratio

IntraText CT - Text

  • Kapitel 7 Aktuelle krav og opgaver
    • Aktuelle opgaver for teologien
      • 93
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

93. Teologiens hovedformål er at give en forståelse af åbenbaringen og troens indhold. Selve den teologiske forsknings centrum vil derfor være betragtningen af Den treenige Guds mysterium. Vejen til dette mysterium begynder med overvejelsen af Guds Søns menneskevordelses mysterium: Hans komme som menneske, hans vej til hans lidelse og død, et mysterium, der ender med hans vidunderlige opstandelse og opstigen til Faderens højre hånd, hvorfra han vil sende sandhedens Ånd for at stifte sin kirke og få den til at vokse. Ude fra dette sted, hvorfra man har et godt overblik, ses det, at teologiens første pligt er at være forståelsen af Guds kenosis, en stor og hemmelighedsfuld sandhed for mennesketanken, der finder det ubegribeligt, at lidelse og død kan udtrykke en kærlighed, der skænker sig selv og ikke ønsker noget til gengæld. I dette lys opstår der et grundlæggende og bydende behov for en omhyggelig analyse af tekster: først Skriftens tekster og derpå dem, der udtrykker Kirkens levende tradition. Hvad dette angår, er der opstået nogle problemer i den senere tid, problemer, som kun er delvist nye; og en sammenhængende løsning på dem vil ikke kunne findes uden filosofiens bidrag.

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License