Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Ioannes Paulus PP. II Fides et ratio IntraText CT - Text |
|
|
95. Guds ord er ikke henvendt til et enkelt folk eller til en enkelt historisk periode. På lignende vis formulerer dogmatiske erklæringer en uforanderlig og definitiv sandhed, samtidig med at de undertiden afspejler kulturen i den periode, hvori de blev definerede. Dette fremkalder spørgsmålet om, hvordan man kan forene det absolutte og universelle i sandheden med den uundgåelige historiske og kulturelle betingethed af de formuleringer, der udtrykker denne sandhed. Historicismens påstande er, som jeg tidligere har gjort opmærksom på, uholdbare, men benyttelsen af en hermeneutik, der er åben for metafysikkens udfordring, kan vise, hvordan det er muligt at bevæge sig fra de historiske og betingede omstændigheder, hvori teksterne udvikledes, til den sandhed, som de udtrykker, en sandhed, der overskrider disse omstændigheder. Det menneskelige sprog er betinget af historien og begrænset på andre måder, men mennesket kan stadigt udtrykke sandheder, som overgår sprog-fænomenet. Sandhed kan aldrig begrænses af tid og kultur; den erkendes i historien, men den når også ud over historien.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |