Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Fides et ratio

IntraText CT - Text

  • Kapitel 7 Aktuelle krav og opgaver
    • Aktuelle opgaver for teologien
      • 97
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

97. Fortolkning af kilder er en væsentlig opgave for teologien; men en anden og endnu mere vanskelig og krævende opgave er forståelsen af den åbenbarede sandhed, eller den tydelig fremhævelse af intellectus fidei. Intellectus fidei kræver, hvad jeg har gjort opmærksom på, et bidrag af en værens-filosofi, som først og fremmest ville gøre den dogmatiske teologi i stand til at udføre sine opgaver korrekt. Den dogmatiske pragmatisme fra dette århundredes første år, som betragtede troens sandheder blot som adfærdsregler, er allerede blevet gendrevet og afvist; 114 men det vil altid være en fristelse at opfatte disse sandheder som blot funktionelle udtryk. Dette fører kun til en fremgangsmåde, der er inadækvat, reduktiv og overfladisk, så det nærmer sig spekulation. En kristologi, for eksempel, der kun foregik "nedefra", som man siger nu om stunder, eller en ekklesiologi, der var udviklet kun med det borgerlige samfund som forbillede, ville have vanskeligt ved at undgå faren for en sådan reduktionisme.

Hvis intellectus fidei ønsker at integrere den teologiske traditions hele rigdom, må den vende sig til værens-filosofien, som burde være i stand til uden at henfalde til ufrugtbar gentagelse af forældede formuleringer på ny at forelægge værens-problemet - og dette i harmoni med den hele filosofiske traditions krav og ekspertise, indbefattende den nyere tids filosofi. Værens-filosofien er, når den er inden for den kristne metafysiske traditions rammer, en dynamisk filosofi, som betragter virkeligheden i dens ontologiske, kausale og kommunikative strukturer. Den er solid og konstant, fordi den bygger på selve værens-akten, som tillader en fuld og omfattende åbenhed over for virkelighed som en helhed, idet den overskrider enhver grænse for at nå den Ene, som bringer alt til fuldendelse. 115 I en teologi, der får sine principper fra åbenbaringen som en ny kilde til viden, bekræftes dette perspektiv af det intime forhold, der eksisterer mellem tro og metafysisk tænkning.

 




114. Sml. Det Hellige Officium, Dekret Lamentabili (3. juli 1907), 26: AAS 40 (1907), 473.



115. Sml. Johannes Paul II, Tale til Det pavelige videnskabelige institut "Angelicum" (17. november 1979), 6: Insegnamenti, II, 2 (1979), 1183-1185.






Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License