Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Ioannes Paulus PP. II Fides et ratio IntraText CT - Text |
|
|
98. Disse overvejelser gælder på samme måde for moralteologi. Det er ikke mindre nødvendigt, at filosofien bliver generhvervet dér, hvor trosforståelsen er forbundet med troendes moralske liv. Stillet over for nutidens udfordringer på de sociale, økonomiske, politiske og videnskabelige områder er menneskers etiske samvittighed desorienteret. I rundskrivelsen Veritatis Splendor - Sandhedens Stråleglans - skrev jeg, at mange af den moderne verdens problemer stammer fra en sandheds-krise. Jeg sagde at, "når først engang ideen om en universel sandhed om det gode, der kan erkendes af den menneskelige fornuft, er gået tabt, ændres opfattelsen af samvittigheden uundgåeligt også. Samvittigheden betragtes ikke længere i sin oprindelige virkelighed som en akt af en persons fornuft, hvis funktion er at anvende den universelle viden om det gode i en bestemt situation og således udtrykke en vurdering af den rette opførsel, der bør vælges her og nu. I stedet for er der en tilbøjelighed til at indrømme den individuelle samvittighed forrettighed til uafhængigt at bestemme kriterierne for godt og ondt og handle i overensstemmelse dermed. En sådan livsanskuelse passer helt til en individualistisk etik, hvori hver enkelt konfronteres med sin egen sandhed, der er forskellig fra andres sandhed".116 Gennem hele rundskrivelsen understregede jeg klart sandhedens fundamentale rolle på det etiske område. Når det drejer sig om mere presserende etiske problemer, kræver denne sandhed, at moralteologien foretager en omhyggelig undersøgelse, der er tydeligt rodfæstet i Guds ord. For at udføre sin opgave må moralteologien ty til en filosofisk etik, som ser på det godes sandhed, til en etik, der hverken er subjektivistisk eller utilitaristisk. En sådan etik inddrager og forudsætter en filosofisk antropologi og en metafysik om det gode. Når moralteologien benytter denne organiske opfattelse, nødvendigvis i forbundet med kristen fromhed og udøvelsen af de menneskelige og overnaturlige dyder, vil den på en mere velegnet og effektiv måde kunne takle de forskellige problemer inden for dens kompetence som for eksempel fred, social retfærdighed, familien, forsvaret af liv og det naturlige miljø.
|
116. Nr. 32: Ansgarstiftelsens Forlag (1994), 83. |
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |