Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Fides et ratio

IntraText CT - Text

  • Afslutning
      • 101
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

101. Et tilbageblik på tænkningens historie, specielt i Vesten, viser tydeligt, at mødet mellem filosofi og teologi og udvekslingen af deres respektive viden i rigt mål har bidraget til menneskehedens fremskridt. Teologien, der er udstyret med en åbenhed og originalitet, som tillader den at gælde som troens videnskab, har bestemt udfordret fornuften til at vedblive med at være åben over for det radikalt nye, der findes i Guds åbenbaring: og dette har været et uomtvisteligt gode for filosofien, der således har skimtet nye perspektiver af yderligere betydninger, som fornuften opfordres til at gennemskue.

Netop i lyset af denne overvejelse, og ligesom jeg igen har bekræftet teologiens pligt til at genoprette sit sande forhold til filosofien, føler jeg mig lige så forpligtet til at betone, hvor rigtigt det er, at filosofien også til gavn for og udvikling af menneskelig tænkning genopretter sit forhold til teologien. I teologien vil filosofien ikke finde en enkelt persons tanker, der hvor rige og dybe de end er, stadigt kun rummer en enkelt persons begrænsede perspektiv, men derimod en fælles overvejelses rigdom. For på grund af selve sin natur, støttes teologien i sin søgen efter sandhed af sin ekklesiale kontekst123 og af Guds folks tradition, med dens harmoni af mange forskellige områder af lærdom og kultur inden for troens enhed.

 




123. "Ingen kan derfor gøre teologien til blot en samling af egne personlige meninger, men enhver teolog må stræbe efter at være i nær forbindelse med den sendelse til at forkynde sandheden, som Kirken har ansvaret for": Johannes Paul II, Rundskrivelse Menneskets Forløser Redemptor Hominis (4. marts 1979), 19: Niels Steensens Forlag (1980), 54.






Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License