101. Et tilbageblik på tænkningens historie, specielt i Vesten, viser tydeligt, at mødet mellem filosofi og teologi og udvekslingen af deres respektive viden i rigt mål har bidraget til menneskehedens fremskridt. Teologien, der er udstyret med en åbenhed og originalitet, som tillader den at gælde som troens videnskab, har bestemt udfordret fornuften til at vedblive med at være åben over for det radikalt nye, der findes i Guds åbenbaring: og dette har været et uomtvisteligt gode for filosofien, der således har skimtet nye perspektiver af yderligere betydninger, som fornuften opfordres til at gennemskue.

Netop i lyset af denne overvejelse, og ligesom jeg igen har bekræftet teologiens pligt til at genoprette sit sande forhold til filosofien, føler jeg mig lige så forpligtet til at betone, hvor rigtigt det er, at filosofien også til gavn for og udvikling af menneskelig tænkning genopretter sit forhold til teologien. I teologien vil filosofien ikke finde en enkelt persons tanker, der hvor rige og dybe de end er, stadigt kun rummer en enkelt persons begrænsede perspektiv, men derimod en fælles overvejelses rigdom. For på grund af selve sin natur, støttes teologien i sin søgen efter sandhed af sin ekklesiale kontekst¹²³ og af Guds folks tradition, med dens harmoni af mange forskellige områder af lærdom og kultur inden for troens enhed.