106. Jeg appellerer til alle filosoffer og til alle, der underviser i filosofi, og beder dem om at have mod til i strømmen af en vedvarende gyldig filosofisk tradition at genfinde rækken af autentisk visdom og sandhed - metafysisk sandhed indbefattet - der passer sig for filosofisk forskning. De bør være åbne for de stimulerende spørgsmål, der melder sig fra Guds ord, og de bør være stærke nok til at forme deres tænkning og diskussion som svar på denne udfordring. Gid de altid må stræbe efter sandheden og være vågne for det gode, som sandheden indeholder. Så vil de være i stand til at formulere den ægte etik, som menneskeheden har så hårdt brug for netop i denne tid. Kirken følger filosoffernes arbejde med interesse og påskønnelse; og de bør være forvissede om Kirkens respekt for deres fags retmæssige autonomi. Jeg ønsker specielt at opmuntrede troende, der arbejder på det filosofiske område, til at belyse dette område af menneskelig aktivitet ved at udøve en fornuft, der bliver mere og mere gennemtrængende og sikker på grund af den støtte, den får fra troen.

Til slut kan jeg ikke lade være med at rette et ord til de naturvidenskabsfolk, hvis forskning giver en større og større viden om universet som helhed og om dets ufattelige rigdom af besjælede og ubesjælede dele med deres komplekse atomare og molekylære strukturer. Så langt er naturvidenskaberne nået, især i dette århundrede, at deres præstationer aldrig holder op med at forbavse os. Idet jeg udtrykker min beundring og opmuntrer disse prægtige pionerer inden for videnskabelig forskning, som menneskeheden skylder så meget af sin nuværende udvikling, vil jeg indstændigt bede dem om at fortsætte deres bestræbelser uden at opgive deres visdoms horisont, hvor de videnskabelige og teknologiske præstationer er forenet med de filosofiske og etiske værdier, som er det karakteristiske og uudslettelige kendetegn for mennesket. Videnskabsfolk er helt klare over, at "søgen efter sandhed, selv når det drejer sig om verdens eller menneskets begrænsede virkelighed, aldrig hører op, men altid peger videre til noget højere end undersøgelsens øjeblikkelige genstand, til de spørgsmål, der giver adgang til mysteriet".¹³¹