4. Det er alligevel ikke desto mindre sandt, at et enkelt udtryk gemmer en mangfoldighed af betydninger. Derfor er der behov for en foreløbig afklaring. Drevet af ønsket om at opdage tilværelsens højeste sandhed, forsøger mennesket at opnå de universelle elementer af viden, der gør det i stand til at forstå sig selv bedre og gøre fremskridt i sin egen selv-realisering. Disse fundamentale elementer af viden opstår ud fra den undren, der er vakt i dem ved betragtningen af skabningen: mennesker forbavses ved at opdage, at de selv er en del af verden, er i forbindelse med andre, der ligner dem, og som alle har del i en fælles skæbne. Her begynder så den rejse, der får dem til at opdage stadigt nye grænser for deres viden. Uden undren ville mennesker forfalde til en dødbringende rutine og lidt efter lidt blive ude af stand til at leve et liv, der er ægte personligt.

Gennem filosofiens arbejde frembringer evnen til at spekulere, som er særegen for den menneskelige forstand, en stringent måde at tænke på, og samtidig frembringer den et systematisk hele af viden gennem den logiske sammenhæng af de erklæringer, der er foretaget, og den organiske enhed af deres indhold. I forskellige kulturelle sammenhænge og til forskellige tider har disse processer givet resultater, der har frembragt originale tankesystemer. Alligevel har dette ofte nok i historien medført fristelsen til at identificere en enkelt strømning med hele filosofien. I sådanne tilfælde har vi tydeligt nok at gøre med et "filosofisk hovmod", der forsøger på at fremstille sin egen delvise og ufuldkomne udlægning som den fuldstændige opfattelse af al virkelighed. Faktisk bør ethvert filosofisk system, samtidig med at det altid skal respekteres i dets helhed, uden nogen instrumentalisering, stadigt erkende forrangen af det filosofiske studium, som det stammer fra, og som det bør tjene loyalt.