15. Den kristne åbenbarings sandhed, fundet i Jesus fra Nazaret, gør alle mennesker i stand til at tage imod deres eget livs "mysterium". Som absolut sandhed opfordrer det mennesket til at være åbent for det transcendente, samtidig med, at det respekterer både dets autonomi som skabninger og dets frihed. På dette punkt er forholdet mellem frihed og sandhed komplet, og vi forstår den fulde betydning af Herrens ord: "I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie" (Joh 8,32).

Den kristne åbenbaring er menneskets sande ledestjerne, mens det stræber efter at bane sig vej midt iblandt en verdensbunden tankevanes tvang og en teknokratisk logiks indsnævringer. Det er den endelige af Gud tilbudte mulighed til mennesket om fuldt ud at kende den grundlæggende kærligheds plan, som begyndte ved skabelsen. Til dem, der ønsker at kende sandheden, er der, hvis de kan se ud over dem selv og deres egne anliggender, givet muligheden for at tage deres liv i fuld og harmonisk besiddelse, netop ved at følge sandhedens vej. Her er ordene fra 5. Mosebog træffende: "Det, jeg i dag befaler dig, er hverken ufatteligt eller fjernt. Det er ikke i himlen, så man måtte sige: 'Hvem vil stige op til himlen og hente det ned til os, så vi kan følge det?' Det er heller ikke på den anden side af havet, så man måtte sige: 'Hvem vil drage over til den anden side af havet og hente det til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?' Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det" (5 Mos 30,11-14). Denne tekst finder genklang i den berømte udtalelse af den hellige filosof og teolog Augustin: "Gå ikke langt og vidt, men vend tilbage til dig selv. Dybt inde i mennesket bor sandheden" (Noli foras ire, in te ipsum redi. In interiore homine habitat veritas). ²¹

Disse overvejelser fører til en første slutning: den sandhed, som vi kommer til at kende ved åbenbaring, er hverken produktet eller fuldbyrdelsen af et argument, der er udtænkt af menneskelig fornuft. Den viser sig derimod som noget uberettiget, som udfordrer tanken og ønsker at blive modtaget som et udtryk for kærlighed. Denne åbenbarede sandhed er sat i vor historie som en forudgriben af den højeste og definitive åbenbaring af Gud, som er forbeholdt dem, der tror på ham og søger ham af et oprigtigt hjerte. Det endelige formål med tilværelsen er derfor i samme grad filosofiens og teologiens tema. Trods hele deres forskel i metode og indhold peger begge disse videnskabsgrene på den "livets vej", der, som troen fortæller os, til slut leder til den fulde og varige glæde ved beskuelsen af Den treenige

Gud.