Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Ioannes Paulus PP. II Fides et ratio IntraText CT - Text |
|
|
17. Der er således ingen grund til nogen slags konkurrence mellem fornuft og tro: de indeholder begge hinanden, og hver af dem har sit eget handlings område. Igen peger Ordsprogenes Bog i denne retning, når den udbryder: "Det er Guds ære at holde en sag skjult, det er kongens ære at udforske en sag" (Ordsp 25,2). I deres respektive verdener er Gud og mennesket anbragt i et enestående forhold. I Gud ligger alle tings oprindelse, i ham findes mysteriet i dets fylde, og i dette består hans ære: menneskets opgave er at udforske sandhed med dets fornuft, og deri består dets storhed. Psalmisten føjer ét afgørende stykke til denne mosaik, når han i en bøn siger: "Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig" (Salme 139,17-18). Ønsket om viden er så stort, og det virker på en sådan måde, så menneskehjertet trods dets erfaring af uoverstigelig begrænsning længes inderligt efter de uendelige rigdomme, der ligger uden for dets rækkevidde, idet det ved, at der findes et tilfredsstillende svar på ethvert spørgsmål, der indtil nu er ubesvaret.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |