20. Set i dette lys værdsættes fornuften uden at blive overvurderet. Resultaterne af ræsonnementerne kan faktisk være rigtige, men disse resultater får kun deres sande mening, hvis de anbringes inden for troens større horisont: "Det er Herren, der styrer en mands gang, hvordan kan et menneske så forstå sin vej?" (Ordsp 20,24). For Det gamle Testamente befrier troen fornuften, for så vidt som den tillader fornuften at opnå nøjagtigt, hvad den søger at vide, og placere det inden for den tingenes oprindelige orden, hvori alt får den rigtige betydning. Kort sagt, mennesker når til sandheden ved hjælp af fornuften, fordi de oplyst af troen opdager den dybere betydning af alle ting og helt specielt af deres egen tilværelse. Det er derfor med rette, at den hellige forfatter identificerer Gudsfrygten med begyndelsen til sand viden: "At frygte Herren er begyndelse til kundskab" (Ordsp 1,7; sml. Sir 1,14).