"Køb visdom, køb indsigt" (Ordsp 4,5)

21. For Det gamle Testamente er viden ikke et simpelt spørgsmål om omhyggelig observering af mennesket, af verden og af historien, men forudsætter desuden en absolut nødvendig forbindelse med troen og med det, der er blevet åbenbaret. Dette er de udfordringer, som Det udvalgte Folk måtte stå ansigt til ansigt med, og som det måtte reagere på. Ved at overveje dette som sin situation opdagede detbibelske menneske, at det kun kunne forstå sig selv som "værende i forbindelse" - med sig selv, med folk, med verden og med Gud. Denne åbning til mysteriet, som det fik gennem åbenbaring, var i sidste instans kilden til den sande viden for det. Det var dette, der tillod dets fornuft at træde ind i det uendelige område, hvor en forståelse, som det indtil da ikke havde vovet at håbe på, blev en mulighed.

For den hellige forfatter var opgaven med at søge efter sandheden ikke fri for den spænding, der opstår, når fornuftens grænser er nået. Vi konstaterer det, når for eksempel Ordsprogenes Bog gør opmærksom på den træthed, der kommer af anstrengelsen for at forstå Guds hemmelighedsfulde planer (sml. Ordsp 30,1-6). Alligevel, trods alt det slid, det indebærer, giver de troende ikke op. De kan fortsætte på deres vej til sandheden, fordi de er visse på, at Gud har skabt dem som "forskere" (sml. Præd 1,13), hvis opgave det er ikke at lade nogen sten uvendt, skønt fristelsen til at tvivle altid eksisterer. Idet de støtter sig til Gud, fortsætter de med altid og alle vegne at prøve på at nå alt, hvad der er smukt, godt og sandt.