25. "Alle mennesker stræber efter at vide",²³ og sandheden er dette ønskes virkelige genstand. Dagliglivet viser, hvor interesserede enhver af os er for selv at opdage, ud over slet og ret meninger, hvordan ting virkeligt er. Inden for den synlige skabning er mennesket den eneste skabning, der ikke blot er i stand til at vide, men som ved, at det ved, og derfor er interesseret i den virkelige sandhed om, hvad det opfatter. Mennesker kan ikke være virkeligt ligeglade over for det spørgsmål, om det, de ved, er rigtigt eller ej. Hvis de opdager, at det er urigtigt, afviser de det; men hvis de kan fastslå dets sandhed, føler de sig belønnede. Det er dette Augustin docerer, når han skriver: "Jeg har mødt mange, der ønskede at bedrage, men ingen, der ønskede at blive bedraget".²⁴ Det hævdes med rette, at mennesker er blevet voksne, når de selvstændigt kan skelne mellem sandhed og usandhed, idet de selv tager stilling til tings objektive virkelighed. Dette er, hvad der har været drivkraften i så megen forskning, især på det naturvidenskabelige område, som i de sidste århundreder har frembragt vigtige resultater, der har ført til ægte fremskridt for hele menneskeheden.

Ikke mindre betydningsfuld end videnskabelig forskning på det teoretiske område er forskning på det praktiske område - hvormed jeg mener den søgen efter sandhed, som søger efter det gode, som skal præsteres. Ved at handle etisk i overensstemmelse med en fri og rigtig indstillet vilje, sætter mennesket foden på vejen til lykke og går fremad mod fuldkommenhed. Her drejer det sig også om sandhed. Det er denne overbevisning, som jeg understregede i min rundskrivelse Veritatis Splendor: "Der kan ikke eksistere etik uden frihed... Skønt hvert enkelt menneske har ret til at blive respekteret på sin egen vei søgen efter sandheden, eksisterer der en vigtigere og alvorlig etisk forpligtelse til at søge sandheden og holde fast ved den, når den er erkendt".²⁵

Det er derfor væsentligt, at de værdier, der vælges og stræbes imod i ens eget liv, er sande, for kun sande værdier kan lede mennesker til at realisere sig fuldstændigt, ved at tillade dem at være sande imod deres natur. Sandheden i disse værdier findes ikke ved at vende sig ind i sig selv, men ved at åbne sig for at fatte sandheden selv på niveauer, der transcenderer mennesket. Dette er en væsentlig betingelse for os for at blive os selv og vokse som modne, voksne mennesker.