Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Ioannes Paulus PP. II Fides et ratio IntraText CT - Text |
|
|
26. Sandheden fremstår for mennesket først som et spørgsmål: Har livet en mening? Hvor er vi på vej hen? Ved første blik kan ens personlige liv synes komplet meningsløst. Det er ikke nødvendigt at vende sig til det absurdes filosoffer eller til de provokerende spørgsmål, der findes i Jobs Bog for at tvivle på meningen med livet. Den daglige erfaring af lidelse - i ens eget og i andres liv - og den kolossale samling af kendsgerninger, der synes uforklarlige for fornuften, er tilstrækkelig garanti for, at et så dramatisk spørgsmål som det om mening ikke kan undgås. 26 Desuden er den første absolut sikre sandhed om vort liv, ud over den kendsgerning, at vi lever, at vor død er uundgåelig. Da denne foruroligende kendsgerning er given, kan vi ikke lade være med at søge efter et fuldstændigt svar. Vi har alle ønsket om og pligten til at kende sandheden om vor egen skæbne. Vi ønsker at vide, om døden vil være den definitive afslutning på vort liv, eller om der er noget på den anden side - om det er eller ikke er muligt at håbe på et liv-efter-dette. Det er ikke uden betydning, at Sokrates' død gav filosofien et af dens afgørende perspektiver, ikke mindre afgørende nu end det var for over to tusinde år siden. Det er ikke tilfældigt, at ansigt til ansigt med døden har filosoffer igen og igen stillet dette spørgsmål sammen med spørgsmålet om meningen med liv og udødelighed.
|
26 Sml. Johannes Paul II, Apostolisk Skrivelse Salvifici Doloris (11. februar 1984), AAS 76 (1984) 209-210.
|
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |