Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Fides et ratio

IntraText CT - Text

  • Kapitel 3 Intellego ut credam
    • Den menneskelige sandheds forskellige aspekter
      • 30
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

30. Det kan være nyttigt nu at vende os kort til de forskellige former for sandhed. De fleste af dem afhænger af umiddelbart bevismateriale eller er bekræftet ved eksperimenter. Dette er den sandheds-metode, der passer til hverdagslivet og til naturvidenskabelig forskning. På et andet plan finder vi filosofisk sandhed, der er opnået ved hjælp af den menneskelige forstands spekulative evner. Endelig er der religiøse sandheder, som til en vis grad bygger på filosofi, og som vi finder i de svar, som de forskellige religiøse traditioner giver på de fundamentale spørgsmål. 27

Det bør siges, at filosofiens sandheder ikke er begrænsede til professionelle filosoffers undertiden omskiftelige lære. Alle mennesker er, har jeg lagt mærke til, i en vis forstand filosoffer og har deres egne filosofiske opfattelser, hvormed de styrer deres liv. På den ene eller anden måde skaber de et omfattende syn og et svar på spørgsmålet om livets mening, og i dette lys tolker de deres eget livs forløb og styrer deres adfærd. På dette punkt kan vi stille spørgsmålet om forbindelsen mellem på den ene side filosofiens og religionens sandheder og på den anden side den sandhed, der er åbenbaret i Jesus Kristus. Men inden vi tager fat på dette spørgsmål, er der en sidste filosofisk kendsgerning, der må overvejes.

 




27. Sml. Det Andet Vatikankoncil, Erklæring om Kirkens holdning til de ikke-kristne religioner, Nostra Aetate, 2.

 






Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License