32. Ved at tro overgiver vi os til den viden, der er erhvervet af andre mennesker. Dette tyder på en enorm spænding. På den ene side kan den viden, der er opnået gennem tro, synes at være en ufuldkommen form for viden, som gradvis må udvikles til fuldkommenhed gennem personlig sammenfatning af beviser; på den anden side er tro ofte menneskeligt rigere end blot beviser, fordi den er forbundet med et mellemmenneskeligt forhold og sætter gang ikke blot i et menneskes evne til at vide, men også i den dybere evne til at betro sig selv til andre, til at indgå i en intim og varig forbindelse med dem.

Det bør fremhæves, at de sandheder, der søges i mellemmenneskelige forhold, ikke primært er empiriske eller filosofiske. Det, der derimod søges, er sandheden om mennesket - hvad et menneske er, og hvad mennesket afslører af sit inderste. Menneskelig fuldkommenhed består ikke simpelt hen i at erhverve en abstrakt viden om sandheden, men også i en dynamisk sammenhæng af trofast given-sig-selv til andre. Det er i denne trofaste given-sig-selv, at mennesket finder en fylde af vished og sikkerhed. Samtidig er imidlertid viden gennem tro knyttet til sandheden, fordi den bygger på tillid mellem mennesker: i troens akt overgiver mennesker sig selv til den sandhed, som andre meddeler dem.

Der kunne findes mange eksempler til at vise dette; men jeg tænker umiddelbart på martyrerne, som er de mest autentiske vidner for sandheden om tilværelsen. Martyrerne ved, at de i mødet med Jesus Kristus har fundet sandheden om livet, og intet og ingen kan nogen sinde tage denne vished fra dem. Hverken lidelse eller voldelig død kan nogen sinde få dem til at opgive den tro, som de har opdaget i mødet med Kristus. Det er derfor, at lige til denne dag fortsætter martyrernes vidnesbyrd med at vække så stor interesse, at møde forståelse, at finde gehør og opfordre til efterlignelse. Det er derfor, deres ord indgyder en sådan tillid: fra det øjeblik, de taler til os om, hvad vi inderst inde opfatter som den sandhed, vi har søgt så længe, aflægger martyrerne vidnesbyrd om en kærlighed, der ikke behøver omstændelige argumenter for at overbevise. Martyrerne vækker en dyb tillid i os, fordi de lægger stemme til, hvad vi allerede føler, og de bekendtgør, hvad vi gerne ville have styrken til at udtrykke.