1-500 | 501-1000 | 1001-1500 | 1501-1584
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | Brødre i Bispeembedet~Hilsen og apostolsk velsignelse!~ ~ ~
2 Indl | i alle Skaberens værker og på en særlig måde i mennesket,
3 Indl | er skabt i Guds billede og lighed (sml. 1.Mos.1, 26).
4 Indl | oplyser menneskets forstand og former dets frihed, idet
5 Indl | den leder det til at kende og elske Herren. Derfor beder
6 Indl, 0,1 | mennesker "lys i Herren" og "lysets børn" (Ef.5,8) og
7 Indl, 0,1 | og "lysets børn" (Ef.5,8) og bliver helliggjort ved "
8 Indl, 0,1 | Satan, som er en løgner og "fader til løgnen" (Joh.
9 Indl, 0,1 | blik bort fra den levende og sande Gud for at rette det
10 Indl, 0,1 | afguder (sml. 1.Tess.1,9) og udskifte "Guds sandhed med
11 Indl, 0,1 | sandheden er altså formørket, og dets vilje til at underordne
12 Indl, 0,1 | hengiver sig til relativisme og skepsis (sml. Joh.18,38),
13 Indl, 0,1 | med livet. Videnskabens og teknologiens udvikling,
14 Indl, 0,1 | menneskets evne til forståelse og udholdenhed, befrier ikke
15 Indl, 0,1 | at møde de mest pinefulde og afgørende kampe, hjertets
16 Indl, 0,1 | afgørende kampe, hjertets og samvittighedens kampe.~ ~
17 Indl, 0,2 | Hebr.1,3), "fuld af nåde og sandhed" (Joh.1,14). Kristus
18 Indl, 0,2 | 1,14). Kristus er "vejen og sandheden og livet" (Joh.
19 Indl, 0,2 | Kristus er "vejen og sandheden og livet" (Joh.14,6). Følgelig
20 Indl, 0,2 | især på dets religiøse og etiske spørgsmål, af Jesus
21 Indl, 0,2 | skulle komme, Kristus Herren. Og ved at åbenbare hemmelighederne
22 Indl, 0,2 | hemmelighederne om Faderen og hans kærlighed manifesterer
23 Indl, 0,2 | ud mennesket for det selv og viser det dets herlige kald".~
24 Indl, 0,2 | historiens nye udfordringer og menneskehedens bestræbelser
25 Indl, 0,2 | sandheden om Jesus Kristus og hans evangelium. Kirken
26 Indl, 0,2 | pligt at granske tidens tegn og tyde dem i evangeliets lys.
27 Indl, 0,2 | meningen med det nuværende og kommende liv og deres indbyrdes
28 Indl, 0,2 | nuværende og kommende liv og deres indbyrdes forhold
29 Indl, 0,3 | bestræbelse; de oplyser og ledsager dem med deres autoritative
30 Indl, 0,3 | måder at tale om kærlighed og barmhjertighed på ikke blot
31 Indl, 0,3 | denne kirkens holdning, og som en "ekspert i menneskekærlighed"
32 Indl, 0,3 | for hvert enkelt menneske og for hele verden.~Kirken
33 Indl, 0,3 | som ikke kender Kristus og hans evangelium eller Gud
34 Indl, 0,3 | det er netop på det sande og gode livs vej, at vejen
35 Indl, 0,3 | kundskab om Kristi evangelium og hans kirke, men som ikke
36 Indl, 0,3 | af et oprigtigt hjerte - og under nådens impulser prøver
37 Indl, 0,3 | at leve ret. Alt det gode og sande, som findes hos disse,
38 Indl, 0,3 | som tilløb til evangeliet og en gave fra ham, som oplyser
39 Indl, 1,4 | bispekollegiet, udviklet og fremsat en morallære hvad
40 Indl, 1,4 | menneskelivet. I Kristi navn og med hans autoritet har de
41 Indl, 1,4 | har de formanet, bedømt og forklaret. I deres indsats
42 Indl, 1,4 | har de bekræftet, støttet og trøstet. Med garantien om
43 Indl, 1,4 | seksualitets, familiens og det sociale, økonomiske
44 Indl, 1,4 | det sociale, økonomiske og politiske livs områder.
45 Indl, 1,4 | områder. I kirkens tradition og i menneskehedens historie
46 Indl, 1,4 | udbredelsen af megen tvivl og mange indvendinger af en
47 Indl, 1,4 | menneskelig, psykologisk, social og kulturel, religiøs og endda
48 Indl, 1,4 | social og kulturel, religiøs og endda af egentlig teologisk
49 Indl, 1,4 | længere om en begrænset og lejlighedsvis afvigelse,
50 Indl, 1,4 | afvigelse, men om en total og systematisk dragen den traditionelle
51 Indl, 1,4 | af visse antropologiske og etiske forudsætninger. Ved
52 Indl, 1,4 | frihed fra dens afgørende og grundlæggende forhold til
53 Indl, 1,4 | traditionelle lære om naturloven og dens reglers permanente
54 Indl, 1,4 | simpelt hen uacceptable; og læreembedet selv betragtes
55 Indl, 1,4 | formane folks samvittighed" og "forelægge værdier", i lyset
56 Indl, 1,4 | træffer sine egne afgørelser og livsvalg.~ ~Især bør der
57 Indl, 1,4 | kirkens traditionelle svar og visse teologiske holdninger,
58 Indl, 1,4 | kan møde selv i seminarier og teologiske fakulteter med
59 Indl, 1,4 | største vigtighed for kirken og for kristnes trosliv så
60 Indl, 1,4 | skrevet på menneskehjertet og er del af pagten, virkelig
61 Indl, 1,4 | belyse enkelte menneskers og hele samfunds daglige afgørelser?
62 Indl, 1,4 | det muligt at adlyde Gud og således elske Gud og ens
63 Indl, 1,4 | Gud og således elske Gud og ens næste uden at respektere
64 Indl, 1,4 | der betvivler det indre og ubrydelige bånd mellem tro
65 Indl, 1,4 | ubrydelige bånd mellem tro og etik, som om medlemskab
66 Indl, 1,4 | om medlemskab af kirken og dens indre enhed kun afgøres
67 Indl, 1,4 | mangfoldighed af meninger og adfærdsformer, idet disse
68 Indl, 1,4 | forskelligheden af sociale og kulturelle sammenhænge.~ ~
69 Indl, 1,5 | behandle "mere udførligt og dybt problemerne med hensyn
70 Indl, 1,5 | for de troendes etiske liv og for fællesskabet i kirken
71 Indl, 1,5 | vel som for et retfærdigt og solidarisk samfundsliv.~ ~
72 Indl, 1,5 | som indeholder en komplet og systematisk fremstilling
73 Indl, 1,5 | dets fundamentale elementer og i dets mange aspekter som "
74 Indl, 1,5 | 27). Gennem sakramenterne og bønnen modtager de Kristi
75 Indl, 1,5 | modtager de Kristi nåde og hans Ånds gaver, som gør
76 Indl, 1,5 | Katekismen "som en sikker og autentisk tekst at henvise
77 Indl, 1,5 | der er drøftet at etikere og moralteologer. Den særlige
78 Indl, 1,5 | bygger på Den hellige Skrift og den levende apostolske Tradition,
79 Indl, 1,5 | levende apostolske Tradition, og på samme tid belyse forudsætningerne
80 Indl, 1,5 | belyse forudsætningerne for og følgerne af den afvisning,
81 I | SKAL JEG GØRE...? ~KRISTUS OG SVARET PÅ DET ETISKE SPØRGSMÅL~
82 I, 0,6 | engang at lytte på en levende og direkte måde til hans eget
83 I, 0,6 | eget etiske fundament. "Og se, der kom en hen til Jesus
84 I, 0,6 | der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt
85 I, 0,6 | vidne falsk, ær din far og din mor!" og: "Du skal elske
86 I, 0,6 | ær din far og din mor!" og: "Du skal elske din næste
87 I, 0,6 | være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv
88 I, 0,6 | hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige,
89 I, 0,6 | have en skat i himlene. Og kom så og følg mig" (Matt.
90 I, 0,6 | skat i himlene. Og kom så og følg mig" (Matt.19,16-21).~ ~
91 I, 0,7 | 7. "Og se, der kom en hen til Jesus...".
92 I, 0,7 | Kristus menneskets forløser og stiller ham spørgsmål om
93 I, 0,7 | enhver menneskelig beslutning og handling, den stille søgen
94 I, 0,7 | handling, den stille søgen og indre tilskyndelse, som
95 I, 0,7 | absolut gode, som tiltrækker og drager os; det er ekkoet
96 I, 0,7 | som er oprindelsen til og målet for menneskets liv.
97 I, 0,8 | spørgsmål, der er væsentligt og uundgåeligt for ethvert
98 I, 0,8 | etisk gode, der skal gøres, og om evigt liv. Den unge mand
99 I, 0,8 | forbindelse mellem det etisk gode og fuldbyrdelsen af hans egen
100 I, 0,8 | forkyndelse med denne nye og afgørende proklamation: "
101 I, 0,8 | er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet" (Mark.
102 I, 0,8 | spørgsmål om, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Kristus
103 I, 0,8 | altid er nærværende i kirken og i verden. Det er også ham,
104 I, 0,8 | Skrift for den troende, og ved helt af åbenbare Faderens
105 I, 0,8 | frelsesøkonomiens oprindelse og højdepunkt, som menneskehistoriens
106 I, 0,8 | menneskehistoriens Alfa og Omega (sml. Joh.Åb. 1,8;
107 I, 0,8 | over menneskets situation og dets hele kald. Derfor må "
108 I, 0,8 | forstå sig selv til bunds - og ikke blot i overensstemmelse
109 I, 0,8 | stykkevise, tit overfladiske og endog illusoriske kriterier
110 I, 0,8 | endog illusoriske kriterier og normer - må med al sin uro,
111 I, 0,8 | med al sin uro, usikkerhed og også med sin svaghed og
112 I, 0,8 | og også med sin svaghed og syndighed, med sit liv og
113 I, 0,8 | og syndighed, med sit liv og sin død nærme sig Kristus.
114 I, 0,8 | sit jeg, må "tilegne sig" og assimilere hele menneskevordelsens
115 I, 0,8 | hele menneskevordelsens og forløsningens virkelighed
116 I, 0,8 | af evangeliets morallære og fatte dens dybe og uforanderlige
117 I, 0,8 | morallære og fatte dens dybe og uforanderlige indhold, må
118 I, 0,8 | mand i evangeliet stillede, og endnu mere meningen med
119 I, 0,8 | mere meningen med Jesu svar og lade os selv blive vejledt
120 I, 0,8 | Jesus svarer som en tålmodig og fintfølende lærer den unge
121 I, 0,8 | ligesom at tage ham ved hånden og føre ham skridt for skridt
122 I, 0,9 | Hos evangelisterne Markus og Lukas er spørgsmålet udformet
123 I, 0,9 | Mester" påpeger for ham - og for os alle - at svaret
124 I, 0,9 | findes ved at vende sit sind og sit hjerte til den "ene",
125 I, 0,9 | et religiøst spørgsmål, og at den godhed, som tiltrækker
126 I, 0,9 | den godhed, som tiltrækker og samtidig forpligter mennesket,
127 I, 0,9 | har sin oprindelse i Gud og faktisk er Gud selv. Gud
128 I, 0,9 | elsket "af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele
129 I, 0,9 | hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind" (Matt.
130 I, 0,9 | aktivitets definitive mål og fuldkomne lykke.~ ~
131 I, 0,10 | forløst ved Kristi blod og helliggjort ved Helligåndens
132 I, 0,10 | at du er "Guds billede og afglans" (l.Kor.11,7). Hør,
133 I, 0,10 | i mine hemmelige tanker og dybeste følelser, åbenbares
134 I, 0,10 | o menneske, din storhed og vær årvågen".~Hvad mennesket
135 I, 0,10 | årvågen".~Hvad mennesket er, og hvad det skal gøre, bliver
136 I, 0,10 | bud" i pagten med Israel og i hele loven giver Gud sig
137 I, 0,10 | giver Gud sig til kende og erkendes som den, der "alene
138 I, 0,10 | lov (sml. 2.Mos.19,9-24 og 20,18-21) for at genoprette
139 I, 0,10 | genoprette menneskets oprindelige og fredelige harmoni med Skaberen
140 I, 0,10 | fredelige harmoni med Skaberen og med hele skabningen, og,
141 I, 0,10 | og med hele skabningen, og, mere endnu, drage det ind
142 I, 0,10 | vandre midt iblandt jer, og jeg vil ikke vrage jer,
143 I, 0,10 | jeg vil ikke vrage jer, og jeg vil være jeres Gud,
144 I, 0,10 | jeg vil være jeres Gud, og I skal være mit folk" (3.
145 I, 0,10 | Mos.26,12).~ ~Det sande og gode liv viser sig det som
146 I, 0,10 | din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele
147 I, 0,10 | hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse
148 I, 0,10 | skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for
149 I, 0,11 | anerkende Gud som alles Herre og til at tilbede ham alene
150 I, 0,11 | ved at handle retfærdigt og i trofast kærlighed (sml.
151 I, 0,11 | de enkelte bud udledes, og som de er henordnet til.
152 I, 0,11 | anerkende Herren som Gud og vise ham den tilbedelse,
153 I, 0,11 | godhed, der er åbenbaret og videregivet i Jesus, ham,
154 I, 0,11 | selv i indbydelsen: "Kom... og følg mig" (Matt.19, 21).~
155 I, 0,12 | han ved at skabe mennesket og lede det med visdom og kærlighed
156 I, 0,12 | mennesket og lede det med visdom og kærlighed til dets sidste
157 I, 0,12 | forstår, hvad der skal gøres, og hvad der skal undgås. Gud
158 I, 0,12 | undgås. Gud gav dette lys og denne lov til mennesket
159 I, 0,12 | pagtens folk (sml. 2.Mos.24) og kaldte dem til at være hans "
160 I, 0,12 | dekalogen, var et løfte om og et tegn på den nye pagt,
161 I, 0,12 | ville blive skrevet på en ny og definitiv måde på menneskehjertet (
162 I, 0,12 | forbindelse mellem evigt liv og lydighed mod Guds bud: Guds
163 I, 0,12 | mennesket vejen til livet, og de fører til det. Fra Jesu
164 I, 0,12 | bekræfter dem definitivt og forelægger os dem som vejen
165 I, 0,12 | forelægger os dem som vejen til og betingelsen for frelse.
166 I, 0,12 | stand til at leve i frihed og i overensstemmelse med retfærdighed (
167 I, 0,12 | indeholder den mest omfattende og komplette formulering af
168 I, 0,12 | det hundreddobbelt igen og arver evigt liv" (Matt.
169 I, 0,13 | vidne falsk, ær din far og din mor" og "du skal elske
170 I, 0,13 | ær din far og din mor" og "du skal elske din næste
171 I, 0,13 | sammenhængen i samtalen og især ved en sammenligning
172 I, 0,13 | parallelstederne hos Markus og Lukas, er det klart, at
173 I, 0,13 | sammenfatning (sml. Rom.13,8-10) og grundlag er budet om næstekærlighed: "
174 I, 0,13 | identitet som en åndelig og legemlig skabning i forbindelse
175 I, 0,13 | med Gud, med dets næste og med den materielle verden.
176 I, 0,13 | over de væsentlige pligter og således indirekte på den
177 I, 0,13 | privatejendom, pålidelighed og menneskers gode navn.~Budene
178 I, 0,13 | bedrageri, helligbrøde og så videre. Når man først
179 I, 0,13 | uden disse forbrydelser (og enhver kristen burde være
180 I, 0,14 | bud om kærlighed til Gud og kærlighed til næsten (sml.
181 I, 0,14 | næsten (sml. Luk.10,25-27), og minder ham om, at kun ved
182 I, 0,14 | lovkyndiges nysgerrighed, og han spørger ham: "Hvem er
183 I, 0,14 | bud, hvorpå "hele loven og profeterne" hviler (sml.
184 I, 0,14 | 22,40) er tæt forbundet og indbyrdes beslægtede. Deres
185 I, 0,14 | bevidnes af Kristus i hans ord og i selve hans liv: hans sendelse
186 I, 0,14 | udelelige kærlighed til Faderen og til menneskeheden (sml.
187 I, 0,14 | Joh.13,1).~Både Det gamle og Det nye Testamente hævder
188 I, 0,14 | udtrykkes på en vidunderlig og utvetydig måde i lignelsen
189 I, 0,14 | samaritaner (sml. Luk.10,30-37) og i hans ord om verdensdommen (
190 I, 0,15 | gransker skrifterne...; og netop de vidner om mig" (
191 I, 0,15 | frelsesøkonomien, resumeet af Det gamle og Det nye Testamente, af lovens
192 I, 0,15 | Testamente, af lovens løfter og af deres opfyldelse i evangeliet;
193 I, 0,15 | evangeliet; han er den levende og evige forbindelse mellem
194 I, 0,15 | forbindelse mellem den gamle og den nye pagt. Som en kommentar
195 I, 0,15 | inderliggøre deres krav og ved at få deres mest radikale
196 I, 0,15 | der indbefatter en etisk og åndelig færd mod den fuldkommenhed,
197 I, 0,15 | kærlighed, som forsvarer og fremmer næstens liv. Det
198 I, 0,15 | Du må ikke begå drab", og, "Den, der begår drab, skal
199 I, 0,15 | han selv bliver en levende og personlig lov, som indbyder
200 I, 0,15 | til at dele hans eget liv og kærlighed og giver styrken
201 I, 0,15 | hans eget liv og kærlighed og giver styrken til at vidne
202 I, 0,15 | kærlighed i personlige valg og handlinger (sml. Joh.13,
203 I, 0,16 | der indeholdes i Guds lov. Og alligevel, selv om har er
204 I, 0,16 | fulgt morallæren* meget nøje og helhjertet fra barndommen
205 I, 0,16 | være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv
206 I, 0,16 | hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige,
207 I, 0,16 | have en skat i himlene. Og kom så og følg mig" (Matt.
208 I, 0,16 | skat i himlene. Og kom så og følg mig" (Matt.19,21).~
209 I, 0,16 | må denne del også læses og tolkes i sammenhæng med
210 I, 0,16 | evangeliets etiske budskab og især i sammenhæng med Bjergprædikenen,
211 I, 0,16 | mennesket for evigt liv, og jo er evigt liv.~Saligprisningerne
212 I, 0,16 | grundlæggende holdninger og tilbøjeligheder i livet,
213 I, 0,16 | tilbøjeligheder i livet, og derfor falder de ikke nøjagtigt
214 I, 0,16 | mellem saligprisningerne og budene: begge henviser til
215 I, 0,16 | budenes uforbeholdenhed og deres orientering mod den
216 I, 0,16 | saligprisningerne. Disse er først og fremmest løfter, hvorfra
217 I, 0,16 | liv. I deres originalitet og dybde er de en slags selvportræt
218 I, 0,16 | slags selvportræt af Kristus og netop af denne grund indbydelser
219 I, 0,16 | at blive Kristi discipel og til livsfællesskab med ham.~ ~ ~
220 I, 0,17 | evangeliet forstod den dybe og udfordrende betydning af
221 I, 0,17 | fuldkommenhed kan fæste rod og modne, ønsket om, at betydningen
222 I, 0,17 | Vil du være fuldkommen") og Guds nådegave ("Kom så og
223 I, 0,17 | og Guds nådegave ("Kom så og følg mig").~ ~Fuldkommenhed
224 I, 0,17 | at budene er den første og absolut nødvendige betingelse
225 I, 0,17 | opgive alt, hvad han ejer, og følge Herren, som en indbydelse: "
226 I, 0,17 | frihedens vækst til modenhed, og samtidig vidner de om det
227 I, 0,17 | fundamentale forhold mellem frihed og guddommelig lov. Menneskelig
228 I, 0,17 | lov. Menneskelig frihed og Guds lov er ikke i modsætning
229 I, 0,17 | forkynder Paulus med glæde og stolthed. Men han tilføjer
230 I, 0,17 | stjæle; du må ikke begære," og et hvilket som helst andet
231 I, 0,17 | bibeholder vi vor svaghed, og til dels har vi opnået frihed.
232 I, 0,18 | oplever Guds lov som en byrde og faktisk som en fornægtelse
233 I, 0,18 | drives frem af kærlighed, og som vil "leve i Ånden" (
234 I, 0,18 | leve i Ånden" (Gal.5,16), og som ønsker at tjene andre,
235 I, 0,18 | Guds lov den fundamentale og nødvendige vej til at udøve
236 I, 0,18 | som noget, der frit vælges og leves. De føler virkelig
237 I, 0,18 | en ægte "nødvendighed" og ikke længere en slags tvang -
238 I, 0,18 | Dette er stadig en usikker og skrøbelig vej, så længe
239 I, 0,18 | fulde frihed (sml. Rom.8,21) og således leve vort etiske
240 I, 0,18 | gruppe. Opfordringen, "gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv
241 I, 0,18 | hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige",
242 I, 0,18 | giv det til de fattige", og løftet "så vil du have en
243 I, 0,18 | opfordring, der følger, "Og kom så og følg mig", er
244 I, 0,18 | der følger, "Og kom så og følg mig", er den nye specifikke
245 I, 0,18 | kærlighed til Gud. Begge budene og Jesu opfordring til den
246 I, 0,18 | til tjeneste for en eneste og udelelig kærlighed, som
247 I, 0,19 | Og kom så og følg mig" (Matt.
248 I, 0,19 | Og kom så og følg mig" (Matt.19,21)~19.
249 I, 0,19 | Matt.19,21)~19. Vejen og samtidig indholdet af denne
250 I, 0,19 | afkald på sin egen rigdom og på sig selv. Dette er netop
251 I, 0,19 | samtale med den unge mand: "Og kom så og følg mig" (Matt.
252 I, 0,19 | den unge mand: "Og kom så og følg mig" (Matt.19,21).
253 I, 0,19 | selv, der tager initiativet og kalder mennesker til at
254 I, 0,19 | er således det væsentlige og oprindelige grundlag for
255 I, 0,19 | til at lytte til en lære og lydigt acceptere et bud.
256 I, 0,19 | person, tage del i hans liv og hans skæbne, have del i
257 I, 0,19 | skæbne, have del i hans frie og kærlige lydighed mod Faderens
258 I, 0,19 | vilje. Ved i tro at svare og følge den, der er visdommen,
259 I, 0,19 | hyrden, der leder sine får og giver dem føde (sml. Joh.
260 I, 0,19 | 10,11-16); han er vejen og sandheden og livet (sml.
261 I, 0,19 | han er vejen og sandheden og livet (sml. Joh.14,6). Det
262 I, 0,19 | Faderen (sml. Joh.14,6-10). Og således betyder det at efterligne
263 I, 0,20 | beder os om at følge ham og efterligne ham på kærlighedens
264 I, 0,20 | kræver efterligning af Jesus og af hans kærlighed, som fodvaskningen
265 I, 0,20 | Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres
266 I, 0,20 | Jesu måde at handle på og hans ord, hans gerninger
267 I, 0,20 | hans ord, hans gerninger og hans bud udgør den etiske
268 I, 0,20 | Faktisk er hans handlinger, og især hans lidelse og død
269 I, 0,20 | handlinger, og især hans lidelse og død på korset, den levende
270 I, 0,20 | hans kærlighed til Faderen og til andre. Dette er netop
271 I, 0,20 | graden af Jesu kærlighed og af den kærlighed, hvormed
272 I, 0,20 | fuldstændige given, at efterligne og genopvække netop Den "gode"
273 I, 0,20 | skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge
274 I, 0,20 | selv og tage sit kors op og følge mig" (Matt.16,24)~ ~
275 I, 0,21 | troendes hjerte (sml. Ef.3,17), og således ligedannes disciplen
276 I, 0,21 | troende til Kristus i dødens og opstandelsens påskemysterium; "
277 I, 0,21 | 3,27). "Lad os glæde os og takke", siger Augustin til
278 I, 0,21 | men Kristus (...). Undres og glæd jer: vi er blevet Kristus!".
279 I, 0,21 | til at vandre ved Ånden og til at vise Åndens frugter
280 I, 0,21 | sml. Joh.6,51-58), kilden og kraften til fuldkomment
281 I, 0,21 | os at mindes i liturgien og i livet: "For hver gang
282 I, 0,21 | gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder
283 I, 0,22 | overstiger menneskets ønsker og evner: "Da disciplene hørte
284 I, 0,22 | blev de meget forfærdede og sagde, "Hvem kan så blive
285 I, 0,22 | der er mere fundamental og mere autoritativ end Moseloven:
286 I, 0,22 | gifte sig" (Matt.19,10). Og idet Jesus henviser specielt
287 I, 0,22 | regel, peger han på den nye og forbavsende mulighed, der
288 I, 0,22 | 19,11).~ ~At efterligne og praktisere Kristi kærlighed
289 I, 0,22 | som bevirker kærlighed?" Og han svarer: "Men hvem kan
290 I, 0,23 | befriet mig fra syndens og dødens lov" (Rom.8,2). Med
291 I, 0,23 | mellem loven (den gamle lov) og nåden (den nye lov). Han
292 I, 0,23 | indse sin egen magtesløshed og befri sig for ideen om sin
293 I, 0,23 | får det til at bede om og modtage "livet i Ånden".
294 I, 0,23 | troende, at den åbenbares og skænkes af Herren Jesus.
295 I, 0,23 | paulinske dialektik om lov og nåde: "Loven blev givet,
296 I, 0,23 | for at nåden skulle søges; og nåden blev givet, for at
297 I, 0,23 | kunne opfyldes".~Kærlighed og liv i overensstemmelse med
298 I, 0,23 | evangeliet kan ikke først og fremmest opfattes som en
299 I, 0,23 | som helbreder, genopretter og forvandler menneskehjertet
300 I, 0,23 | blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus
301 I, 0,23 | knyttet til nådens gave, og Åndens gave, som vi har
302 I, 0,24 | 24. Og således finder vi det autentiske
303 I, 0,24 | finder vi det autentiske og oprindelige aspekt af kærlighedsbudet
304 I, 0,24 | aspekt af kærlighedsbudet og af fuldkommenheden, som
305 I, 0,24 | På den anden side, skaber og opretholder netop denne
306 I, 0,24 | i fuld kærlighed til Gud og brødrene, som Johannes minder
307 I, 0,24 | for kærligheden er af Gud og kender Gud. Den, der ikke
308 I, 0,24 | forbindelse mellem Herrens nåde og menneskelig frihed, mellem
309 I, 0,24 | menneskelig frihed, mellem gave og opgave, er blevet udtrykt
310 I, 0,24 | giv, hvad du befaler, og befal, hvad du vil).~Gaven
311 I, 0,24 | søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han
312 I, 0,24 | har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed" (
313 I, 0,24 | centrum i Jesu etiske budskab og apostlenes prædiken og på
314 I, 0,24 | budskab og apostlenes prædiken og på en bemærkelsesværdig
315 I, 0,24 | måde sammenfatte Østens og Vestens kirkefædres og især
316 I, 0,24 | Østens og Vestens kirkefædres og især Augustins store tradition,
317 I, 0,24 | pinsedag nedsteg fra himlen, og at apostlene "ikke kom ned
318 I, 0,25 | opstår i hver enkelts hjerte, og det er alene Kristus, som
319 I, 0,25 | stand til at give det fulde og definitive svar. Mesteren,
320 I, 0,25 | opfordrer andre til at følge ham og giver nåden til et nyt liv,
321 I, 0,25 | liv, er altid nærværende og virker midt iblandt os,
322 I, 0,25 | der ville "minde dem om" og lære dem at forstå hans
323 I, 0,25 | hans bud (sml. Joh.14,26), og som ville være princippet
324 I, 0,25 | ville være princippet for og den bestandige kilde til
325 I, 0,25 | Gud gav i den gamle pagt, og som opnåede deres fuldkommenhed
326 I, 0,25 | fuldkommenhed i den nye og evige pagt i selve Guds
327 I, 0,25 | person, må trofast overholdes og bestandig omsættes i praksis
328 I, 0,25 | Jesus betroet til apostlene og deres efterfølgere med sandhedens
329 I, 0,25 | 16). Ved denne Ånds lys og kraft udførte apostlene
330 I, 0,25 | med at prædike evangeliet og udpege Herrens "vej" (sml.
331 I, 0,25 | G.18,25), idet de først og fremmest lærte, hvordan
332 I, 0,25 | hvordan man skal følge og efterligne Kristus. "Thi
333 I, 0,26 | ved siden af formaninger og vejledninger i forbindelse
334 I, 0,26 | med specielle historiske og kulturelle situationer en
335 I, 0,26 | Ef.4-6; Kol.3-4; 1.Pet. og Jak.). På grund af deres
336 I, 0,26 | vågede over troens renhed og videregivelsen af de guddommelige
337 I, 0,26 | både fra det jødiske folk og fra ikke-jødiske folk, adskilte
338 I, 0,26 | hedningerne ikke blot i deres tro og deres liturgi, men også
339 I, 0,26 | er faktisk et både troens og livets fællesskab; dens
340 I, 0,26 | på harmonien mellem tro og liv: kirkens enhed skades
341 I, 0,26 | mellem hjertets holdning og de handlinger, som udtrykker
342 I, 0,26 | derom (sml. 1.Joh.2,3-6). Og lige siden den apostolske
343 I, 0,27 | er arbejdet for at fremme og bevare troen og morallæren
344 I, 0,27 | at fremme og bevare troen og morallæren den opgave, som
345 I, 0,27 | videre i sin lære, sit liv og sin kultus og overleverer
346 I, 0,27 | lære, sit liv og sin kultus og overleverer det til alle
347 I, 0,27 | I Helligånden modtager og videregiver kirken Den hellige
348 I, 0,27 | bekender med sine kirkefædres og kirkelæreres læber det menneskevordne
349 I, 0,27 | sandhed, omsætter hans påbud og kærlighed i praksis i sine
350 I, 0,27 | praksis i sine helgeners liv og i sine martyrers offer og
351 I, 0,27 | og i sine martyrers offer og fejrer sit håb til ham i
352 I, 0,27 | trofaste udtryk for Guds visdom og vilje.~I Traditionen udvikles
353 I, 0,27 | åbenbaringen af Jesu bud og lære, garanterer, at de
354 I, 0,27 | bevaret, trofast udlagt og rigtigt anvendt til forskellige
355 I, 0,27 | anvendt til forskellige tider og på forskellige steder. Denne
356 I, 0,27 | af budene er tegnet på og frugten af en dybere indsigt
357 I, 0,27 | dybere indsigt i åbenbaringen og af en forståelse i troens
358 I, 0,27 | troens lys af nye historiske og kulturelle situationer.
359 I, 0,27 | gyldighed af åbenbaringen og følge linien i den tolkning,
360 I, 0,27 | modtaget gennem kirkens læres og livs store Tradition, som
361 I, 0,27 | helgenernes liv, kirkens liturgi og læreembedets lære.~ ~Som
362 I, 0,27 | udøves i Jesu Kristi navn, og til det alene, at opgaven
363 I, 0,27 | Guds ord både i Skriften og i Traditionen er blevet
364 I, 0,27 | blevet betroet". I sit liv og sin lære er kirken således
365 I, 0,27 | åbenbaret som "sandhedens søjle og grundvold" (1.Tim.3,15),
366 I, 0,27 | Faktisk "har kirken altid og overalt retten til at forkynde
367 I, 0,27 | hensyn til samfundsordnen, og til at bedømme ethvert menneskeligt
368 I, 0,27 | fundamentale menneskerettigheder og sjælenes frelse".~Netop
369 I, 0,27 | moralteologien i vore dage, og med hensyn til nye tendenser
370 I, 0,27 | hensyn til nye tendenser og teorier, der har udviklet
371 I, 0,27 | troskab mod Jesus Kristus og i kontinuitet med kirkens
372 I, 0,27 | tilbyde sin egen vurdering og lære for at hjælpe mennesket
373 I, 0,27 | dets vandring mod sandhed og frihed.~ ~
374 II | VERDEN"~(Rom.12,2)~KIRKEN OG BEDØMMELSEN AF VISSE TENDENSER
375 II, 0,28 | over samtalen mellem Jesus og den rige unge mand har gjort
376 II, 0,28 | åbenbaringen i Det gamle og Det nye Testamente med hensyn
377 II, 0,28 | Disse er, at mennesket og dets aktiviteter er underordnet
378 II, 0,28 | menneskelige handlinger og evigt liv; Kristi efterfølgelse,
379 II, 0,28 | perspektiv for mennesket; og endelig Helligåndens gave,
380 II, 0,28 | Helligåndens gave, kilde og middel til den "nye skabnings" (
381 II, 0,28 | sml. 2.Kor.5,17) sande og gode liv.~I sin overvejelse
382 II, 0,28 | Skrift med at være en levende og frugtbar kilde for kirkens
383 II, 0,28 | frelsebringende sandhed og moralsk retledning". Kirken
384 II, 0,28 | er kirken ikke ophørt med og kan heller aldrig nogen
385 II, 0,29 | samtidig med, at den accepterer og studerer den guddommelige
386 II, 0,29 | med "moral", med det gode og det onde ved menneskelige
387 II, 0,29 | menneskelige handlinger og hos den person, der udfører
388 II, 0,29 | erkender, at oprindelsen til og målet for etisk handling
389 II, 0,29 | som alene "er den gode", og som ved at give sig selv
390 II, 0,29 | ophøjede i de kristnes kald og deres pligt til i kærlighed
391 II, 0,29 | tage vare på de metoder og krav, som kendetegner deres
392 II, 0,29 | fremlagt på, når mening og indhold er konstant". Dette
393 II, 0,29 | forening med deres samtid, og de skal forsøge fuldt ud
394 II, 0,29 | trænge ind i dens tænke- og følelsesmåde, sådan som
395 II, 0,29 | båret frugt i interessante og nyttige overvejelser over
396 II, 0,29 | troens sandhed, der skal tros og anvendes i livet, overvejelser,
397 II, 0,29 | samtidiges fornemmelser og spørgsmål. Kirken og især
398 II, 0,29 | fornemmelser og spørgsmål. Kirken og især biskopperne, til hvem
399 II, 0,29 | hvem Jesus Kristus først og fremmest betroede læreembedet,
400 II, 0,29 | i høj grad dette arbejde og opmuntrer teologer til at
401 II, 0,29 | er inspireret af den dybe og ægte "Herrens frygt, der
402 II, 0,29 | specielt teologisk system og da endnu mindre et filosofisk.
403 II, 0,29 | for "ærbødigt at bevare og trofast udlægge" Guds ord,
404 II, 0,29 | tendenser i teologisk tænkning og visse filosofiske erklæringer
405 II, 0,30 | flertydighed eller ligegyldighed. Og alligevel er det netop disse
406 II, 0,30 | mennesket? Hvad er meningen med og målet for vort liv? Hvad
407 II, 0,30 | Hvor kommer lidelsen fra, og hvilket formål har den?
408 II, 0,30 | lykke? Hvad er døden, dommen og lønnen efter døden? Og hvad
409 II, 0,30 | dommen og lønnen efter døden? Og hvad er endelig dette yderste
410 II, 0,30 | er endelig dette yderste og usigelige mysterium, som
411 II, 0,30 | tilværelse, vor oprindelse og vort mål?" Disse og andre
412 II, 0,30 | oprindelse og vort mål?" Disse og andre spørgsmål sådan som:
413 II, 0,30 | sådan som: hvad er frihed, og hvad er dens forhold til
414 II, 0,30 | dets specifikke rettigheder og pligter? Kan det hele sammenfattes
415 II, 0,30 | for at forkynde evangeliet og "gøre alle folkeslag til
416 II, 0,30 | svar, der besidder et lys og en kraft, der er i stand
417 II, 0,30 | de mest kontroversielle og komplekse spørgsmål. Dette
418 II, 0,30 | komplekse spørgsmål. Dette lys og denne kraft tilskynder stadig
419 II, 0,30 | Det er i det samme lys og den samme kraft, at kirkens
420 II, 0,30 | sondre, idet den accepterer og efterlever den formaning,
421 II, 0,30 | indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal
422 II, 0,30 | der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer
423 II, 0,30 | sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik
424 II, 0,30 | Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt,
425 II, 0,30 | irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning!
426 II, 0,30 | det døve øre til sandheden og slå sig på myter. Men du,
427 II, 0,30 | din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!" (
428 II, 0,31 | lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer
429 II, 0,31 | problemer, der drøftes hyppigst og løses på forskellig vis
430 II, 0,31 | handlinger skal være autonomt og have frihed under ansvar,
431 II, 0,31 | ledet af sin samvittighed og ikke under tvang". Især
432 II, 0,31 | retten til religionsfrihed og til respekt for samvittigheden
433 II, 0,31 | menneskets vej mod sandheden mere og mere som grundlaget for
434 II, 0,31 | menneskelige persons værdighed og for det unikke ved ham eller
435 II, 0,31 | unikke ved ham eller hende, og for den respekt, man skylder
436 II, 0,31 | mennesket som en skabning og som Guds billede, og må
437 II, 0,31 | skabning og som Guds billede, og må derfor korrigeres og
438 II, 0,31 | og må derfor korrigeres og renses i troens lys.~ ~
439 II, 0,32 | videregiver kategoriske og ufejlbare kendelser om godt
440 II, 0,32 | ufejlbare kendelser om godt og ondt. Til den højtidelige
441 II, 0,32 | oprigtighed, pålidelighed og "være i overensstemmelse
442 II, 0,32 | gode i en bestemt situation og således udtrykke en vurdering
443 II, 0,32 | opførsel, der bør vælges her og nu. I stedet for er der
444 II, 0,32 | bestemme kriterierne for godt og ondt og så handle i overensstemmelse
445 II, 0,32 | kriterierne for godt og ondt og så handle i overensstemmelse
446 II, 0,32 | modsætningsforhold mellem morallov og samvittighed og mellem natur
447 II, 0,32 | morallov og samvittighed og mellem natur og frihed.~ ~
448 II, 0,32 | samvittighed og mellem natur og frihed.~ ~
449 II, 0,33 | mange former for psykologisk og social konditionering, der
450 II, 0,33 | til disse konditioneringer og studiet af dem, er vigtige
451 II, 0,33 | eksempel i pædagogikken og i retsplejen. Men nogle
452 II, 0,33 | af skikke, adfærdsformer og institutioner, der findes
453 II, 0,34 | høj grad værdsætter frihed og "stræber efter" den, men "
454 II, 0,34 | egen drift søger sin Skaber og ved frit at hengive sig
455 II, 0,34 | eksisterer der en vigtigere og alvorlig etisk forpligtelse
456 II, 0,34 | forpligtelse til at søge sandheden og holde fast ved den, når
457 II, 0,34 | omtalte subjektivistiske og individualistiske tendenser
458 II, 0,34 | moralloven, menneskenaturen og samvittigheden og foreslår
459 II, 0,34 | menneskenaturen og samvittigheden og foreslår nye kriterier for
460 II, 0,34 | der er legitimt, nyttigt og værdifuldt i dem, idet den
461 II, 0,34 | deres tvetydigheder, farer og fejltagelser - må vi undersøge
462 II, 0,34 | har fundet sit klareste og mest autoritative udtryk
463 II, 0,34 | lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer
464 II, I | I. FRIHED OG LOV~
465 II, I,35 | Træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af" (
466 II, I,35 | træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af,
467 II, I,35 | afgøre, hvad der er godt, og hvad der er ondt, ikke tilhører
468 II, I,35 | vidt som det kan forstå og acceptere Guds bud. Og det
469 II, I,35 | forstå og acceptere Guds bud. Og det besidder en utrolig
470 II, I,35 | træet til kundskab om godt og ondt", for den er kaldet
471 II, I,35 | menneskelig frihed sin autentiske og komplette opfyldelse netop
472 II, I,35 | der er godt for mennesket, og i kraft af sin kærlighed
473 II, I,35 | Guds lov reducerer ikke og langt mindre afskaffer den
474 II, I,35 | tværtimod den forsvarer og støtter denne frihed. Imidlertid
475 II, I,35 | angivelig konflikt mellem frihed og lov i centrum. Disse læresætninger
476 II, I,35 | stand til at "skabe værdier" og ville have en forrang for
477 II, I,36 | nytænkning af fornuftens og troens rolle ved at identificere
478 II, I,36 | involverer én selv, andre og den materielle verden.~Det
479 II, I,36 | betonede den fornuftmæssige - og således universelt forståelige
480 II, I,36 | således universelt forståelige og meddelelige - karakter af
481 II, I,36 | den menneskelige fornuft og konkret af den personlige
482 II, I,36 | afhængighed af guddommelig visdom og - i betragtning af den faldne
483 II, I,36 | autonom måde giver sig selv, og som har sin oprindelse udelukkende
484 II, I,36 | kraft af et oprindeligt og totalt mandat, der er givet
485 II, I,36 | Skrift (sml. Matt.15,3-6) og kirkens konstante lære ført
486 II, I,36 | naturloven har Gud som sit ophav, og at mennesket ved fornuftens
487 II, I,37 | alligevel at holde det sande og gode liv indenfor i en kristen
488 II, I,37 | af menneskelig oprindelse og kun af værdi for denne verden,
489 II, I,37 | værdi for denne verden, og en frelsesorden, for hvilken
490 II, I,37 | hvilken kun visse intentioner og indre holdninger med hensyn
491 II, I,37 | holdninger med hensyn til Gud og næsten ville være af betydning.
492 II, I,37 | eksisterer et specifikt og bestemt etisk indhold, der
493 II, I,37 | der er universelt gyldigt og permanent. Guds ord ville
494 II, I,37 | læremæssig kompetence for kirkens og dens læreembedes vedkommende
495 II, I,37 | åbenbaringens virkelige indhold, og ville ikke i sig selv være
496 II, I,37 | nødvendigt i lyset af Guds ord og kirkens levende Tradition
497 II, I,37 | den menneskelige friheds og morallovens grundbegreber,
498 II, I,37 | grundbegreber, så vel som deres dybe og inderlige forbindelse. Kun
499 II, I,38 | drift søger sin Skaber, og ved frit at hengive sig
500 II, I,38 | Sjælen har sin kongelige og ophøjede karakter... i at
1-500 | 501-1000 | 1001-1500 | 1501-1584 |