Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | forstand og former dets frihed, idet den leder det til
2 Indl, 0,1 | søge efter en illusorisk frihed adskilt fra selve sandheden.~ ~
3 Indl, 1,4 | med at skille menneskelig frihed fra dens afgørende og grundlæggende
4 I, 0,12 | være i stand til at leve i frihed og i overensstemmelse med
5 I, 0,13 | nødvendige skridt på vejen til frihed, dens udgangspunkt. "Begyndelsen
6 I, 0,13 | udgangspunkt. "Begyndelsen til frihed" skriver Augustin, "er at
7 I, 0,13 | begyndelse, ikke fuldkommen frihed...".~ ~
8 I, 0,17 | kræves der moden menneskelig frihed ("Vil du være fuldkommen")
9 I, 0,17 | give-sig-selv, som menneskelig frihed er kaldet til. Jesus viser
10 I, 0,17 | fundamentale forhold mellem frihed og guddommelig lov. Menneskelig
11 I, 0,17 | guddommelig lov. Menneskelig frihed og Guds lov er ikke i modsætning
12 I, 0,17 | ved, at hans kald er til frihed. "Brødre, I blev kaldet
13 I, 0,17 | Brødre, I blev kaldet til frihed" (Gal.5,13) forkynder Paulus
14 I, 0,17 | begyndende, ufuldkommen frihed, fortsætter han med at sige: "
15 I, 0,17 | fornufts lov" ... til dels frihed, til dels trældom: endnu
16 I, 0,17 | trældom: endnu ikke fuldkommen frihed, endnu ikke ublandet, endnu
17 I, 0,17 | og til dels har vi opnået frihed. Alle vore synder blev tilintetgjort
18 I, 0,18 | begrænsning af deres egen frihed. På den anden side finder
19 I, 0,18 | at eje Guds børns fulde frihed (sml. Rom.8,21) og således
20 I, 0,24 | Herrens nåde og menneskelig frihed, mellem gave og opgave,
21 I, 0,27 | vandring mod sandhed og frihed.~ ~
22 II, 0,30 | spørgsmål sådan som: hvad er frihed, og hvad er dens forhold
23 II, 0,31 | afgørende problem: menneskelig frihed.~Uden tvivl har mennesker
24 II, 0,31 | særlig stærk fornemmelse for frihed. Som koncilets erklæring
25 II, 0,31 | skal være autonomt og have frihed under ansvar, ledet af sin
26 II, 0,32 | vidt som til at lovprise frihed i en sådan grad, så den
27 II, 0,32 | samvittighed og mellem natur og frihed.~ ~
28 II, 0,33 | med dens forherligelse af frihed, skønt mærkeligt i kontrast
29 II, 0,33 | selve eksistensen af denne frihed. Mange videnskaber, der
30 II, 0,33 | udøvelsen af menneskelig frihed. Kendskab til disse konditioneringer
31 II, 0,34 | kan ikke lade problemet frihed ude af betragtning. Faktisk
32 II, 0,34 | ikke eksistere etik uden frihed: "Mennesket kan ikke omvende
33 II, 0,34 | omvende sig til det gode uden frihed". Men hvilken slags frihed?
34 II, 0,34 | frihed". Men hvilken slags frihed? Koncilet betragter vore
35 II, 0,34 | som i høj grad værdsætter frihed og "stræber efter" den,
36 II, 0,34 | taler det om "den sande" frihed: "Den sande frihed er et
37 II, 0,34 | sande" frihed: "Den sande frihed er et prægtigt tegn på Guds
38 II, I | I. FRIHED OG LOV~
39 II, I,35 | besidder en utrolig vidtgående frihed, eftersom det må spise "
40 II, I,35 | træerne i haven". Men dets frihed er ikke ubegrænset: den
41 II, I,35 | Faktisk finder menneskelig frihed sin autentiske og komplette
42 II, I,35 | afskaffer den menneskelig frihed; tværtimod den forsvarer
43 II, I,35 | forsvarer og støtter denne frihed. Imidlertid har visse moderne
44 II, I,35 | angivelig konflikt mellem frihed og lov i centrum. Disse
45 II, I,35 | eller ondt. Menneskelig frihed ville således være i stand
46 II, I,36 | forsøgte at sætte menneskelig frihed op mod den guddommelige
47 II, I,38 | meningen med den "sande frihed", som er et "prægtigt tegn
48 II, I,38 | overvejelse over menneskets frihed. For eksempel skriver Gregor
49 II, I,38 | en som involverer dets frihed i lydighed mod Skaberens
50 II, I,40 | hvis den ville antyde en frihed, der skaber etiske normer
51 II, I,41 | 1.Mos.2,16). Menneskelig frihed og Guds lov mødes og er
52 II, I,41 | intolerant over for dets frihed. Faktisk ville en etisk
53 II, I,41 | den menneskelige persons frihed erkende Guds billede og
54 II, I,42 | Salme 1,1-2)~42. Menneskets frihed, der har Guds frihed som
55 II, I,42 | Menneskets frihed, der har Guds frihed som forbillede, ophæves
56 II, I,44 | fornuft, som vor ånd og vor frihed må være underlagt". Faktisk
57 II, I,45 | trussel mod menneskets sande frihed, tværtimod, accepteringen
58 II, I,45 | vej til at stadfæste denne frihed.~ ~
59 II, I,46 | formodede konflikt mellem frihed og lov bringes endnu engang
60 II, I,46 | Diskussioner om natur og frihed har altid kendetegnet historiens
61 II, I,46 | absolut konflikt mellem frihed og natur var karakteristisk
62 II, I,46 | værdighed, men de opfatter ofte frihed som på en eller anden måde
63 II, I,46 | menneskets magt eller dets frihed, at økonomiske, kulturelle,
64 II, I,46 | og i verden bortset fra frihed. I en sådan opfattelse ville
65 II, I,46 | produktet og resultatet af frihed. Den menneskelige natur
66 II, I,46 | ikke være mere end sin egen frihed!~ ~
67 II, I,47 | betyde respekt for dennes frihed til at træffe sine egne
68 II, I,48 | forhold, der eksisterer mellem frihed og menneskenatur og især
69 II, I,48 | forbindelse med naturloven.~En frihed, der gør krav på at være
70 II, I,48 | løses spændingen mellem frihed og en natur, som opfattes
71 II, I,48 | sandheden om mennesket og dets frihed, Den modsiger kirkens lære
72 II, I,48 | ikke kan reduceres til en frihed, som former sig selv, men
73 II, I,49 | åndelig" og rent formel frihed. Denne reduktion misforstår
74 II, I,50 | ingen adskillelse mellem frihed og natur. Faktisk er disse
75 II, I,51 | formodede konflikt mellem frihed og natur virker altså tilbage
76 II, I,51 | anbragt mellem enkeltpersoners frihed og naturen, som alle er
77 II, II,54 | Forholdet mellem menneskets frihed og Guds lov leves mest intenst
78 II, II,54 | opfatter forholdet mellem frihed og lov, er således nær forbundet
79 II, II,54 | ovenfor - ifølge hvilke frihed og lov er sat i modsætning
80 II, II,56 | forhold til menneskelig frihed og Guds lov. Kun den tidligere
81 II, II,56 | hvilende forhold mellem frihed og lov muliggør en bedømmelse
82 II, II,61 | at forbindelsen mellem frihed og sandhed viser sig. Netop
83 II, II,64 | samvittighedsfrihed aldrig er frihed "fra" sandheden, men altid
84 II, II,64 | sandheden, men altid kun frihed "i" sandheden, men også
85 II,III,65 | interesse i vore dag for frihed har fået mange, der studerer
86 II,III,65 | rette blevet påpeget, at frihed ikke kun gælder valget af
87 II,III,65 | taler om en "fundamental frihed", der er dybere end og forskellig
88 II,III,65 | træffes af den fundamentale frihed, hvorved personen foretager
89 II,III,65 | hvor overfor personens frihed ville blive udtrykt på et
90 II,III,65 | kunne bestemme menneskets frihed som person totalt, heller
91 II,III,66 | ophøjelse af menneskelig frihed, men vidner dog på samme
92 II,III,66 | ophøjelse af menneskelig frihed i Paulus' ord: "Brødre,
93 II,III,66 | Brødre, I blev kaldet til frihed" (Gal.5,13). Men apostlen
94 II,III,66 | tidligere ord: "Til den frihed har Kristus befriet os.
95 II,III,66 | til at være årvågne, fordi frihed altid er truet af trældom.
96 II,III,67 | mennesket engagerer sin frihed i bevidste beslutninger
97 II, IV,71 | mellem Guds lov og menneskets frihed, som har sit inderste og
98 II, IV,72 | forholdet mellem menneskets frihed og det autentisk gode. Dette
99 II, IV,83 | fuldkomment leve sit kald til frihed i lydighed mod den guddommelige
100 III, 0,84 | Til den frihed har Kristus befriet os" (
101 III, 0,84 | drejer sig om menneskets frihed i forhold til Guds lov;
102 III, 0,84 | spørgsmålet om forholdet mellem frihed og sandhed.~Ifølge kristen
103 III, 0,84 | kirkens lære "fører kun den frihed, der underordner sig sandheden,
104 III, 0,84 | mellem sandhed, det gode og frihed har nutidens kultur for
105 III, 0,85 | trussel mod hans eller hendes frihed og værdighed. Kirken gør
106 III, 0,85 | den autentiske mening med frihed; han lever den fuldt ud
107 III, 0,85 | disciple til at tage del i hans frihed.~ ~
108 III, 0,86 | som kendetegner menneskets frihed. Den frihed er virkelig,
109 III, 0,86 | kendetegner menneskets frihed. Den frihed er virkelig, men begrænset:
110 III, 0,86 | mulighed for den. Menneskelig frihed tilhører os som skabninger;
111 III, 0,86 | som skabninger; det er en frihed,der er givet som en gave,
112 III, 0,86 | personens værdighed. I denne frihed er der en genklang af det
113 III, 0,86 | Mennesket opdager, at dets frihed på en eller anden mystisk
114 III, 0,86 | har befriet os til den frihed" (sml. Gal.5,1).~ ~
115 III, 0,87 | betingelsen for autentisk frihed: "I skal lære sandheden
116 III, 0,87 | det dybeste grundlag for frihed.~Desuden åbenbarer Jesus
117 III, 0,87 | ikke blot ved sine ord, at frihed opnås i kærlighed, det vil
118 III, 0,87 | forstå den fulde betydning af frihed: at give sig selv i tjeneste
119 III, 0,87 | uophørligt tapper for at leve i frihed, for at give sig selv og
120 III, 0,87 | frigivne. Søg ikke efter en frihed, som vil føre dig langt
121 III, 0,87 | sammenfatning af fuldkommen frihed i total lydighed mod Guds
122 III, 0,87 | ubrydelige forbindelse mellem frihed og sandhed, ligesom hans
123 III, 0,87 | den frelsende kraft i en frihed, der leves i sandhed.~ ~
124 III, 0,88 | 88. Forsøget på at sætte frihed i modsætning til sandhed
125 III, 0,95 | sande gode og autentiske frihed. Og dette opnås bestemt
126 III, 0,96 | at tjene menneskets sande frihed. Fordi der ikke kan eksistere
127 III, 0,96 | ikke kan eksistere nogen frihed adskilt fra eller i modsætning
128 III, 0,96 | for selve eksistensen af frihed.~ ~Denne tjeneste sigter
129 III, 0,99 | for personens autentiske frihed. "Totalitarisme opstår ud
130 III, 0,99 | sammenhæng mellem sandhed og frihed - som udtrykker det væsentlige
131 III, 0,101 | i sandhed for autentisk frihed - på enhver af det personlige,
132 III, 0,102 | opretholde en balance mellem frihed og sandhed undertiden usædvanlige
133 III, 0,102 | og ingen har han givet frihed til at synde" (Sir.15,19-
134 III, 0,103 | at bære og en kilde til frihed".~ ~Kun i Kristi forløsnings
135 III, 0,103 | væsen; han har befriet vor frihed fra begærets herredømme.
136 III, 0,107 | jo mere vokser man i den frihed, som man er kaldet til i
137 III, 0,113 | udtryk hverken for kristen frihed eller for mangfoldigheden
138 III, 0,117 | Herrens Ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret
139 Afsl, 0,120| levede og virkeliggjorde sin frihed netop ved at give sig selv
|