Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,2 | Svaret er kun muligt takket være den sandhedens stråleglans,
2 Indl, 0,2 | Kirken vedbliver med at være dybt overbevist om, at det
3 Indl, 0,3 | Vatikankoncil vedbliver med at være et usædvanligt vidne om
4 I, 0,6 | Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og
5 I, 0,10 | menneskets synd vedbliver med at være "modellen" for den etiske
6 I, 0,10 | overensstemmelse med hans bud: "I skal være hellige, for jeg, Herren
7 I, 0,10 | ikke vrage jer, og jeg vil være jeres Gud, og I skal være
8 I, 0,10 | være jeres Gud, og I skal være mit folk" (3.Mos.26,12).~ ~
9 I, 0,10 | elsker Gud, er det nok at være velbehagelig for den, de
10 I, 0,12 | 24) og kaldte dem til at være hans "ejendom, ene af alle
11 I, 0,12 | land, hvor folket ville være i stand til at leve i frihed
12 I, 0,13 | mindre kan vi ikke lade være med at lægge mærke til,
13 I, 0,13 | skriver Augustin, "er at være fri for forbrydelser...
14 I, 0,13 | og enhver kristen burde være uden dem), begynder man
15 I, 0,16 | Vil du være fuldkommen" (Matt.19,21)~
16 I, 0,16 | fuldkommenhedens vej. "Vil du være fuldkommen, så gå hen og
17 I, 0,17 | menneskelig frihed ("Vil du være fuldkommen") og Guds nådegave ("
18 I, 0,19 | troende er kaldet til at være en Kristi efterfølger (sml.
19 I, 0,19 | drejer sig ikke kun om at være tilbøjelig til at lytte
20 I, 0,20 | vej, beder Jesus ham om at være fuldkommen i kærlighedsbudet,
21 I, 0,21 | mennesket i dets inderste. At være en Kristi efterfølger betyder
22 I, 0,21 | aktive nærvær i os.~ ~Ved at være blevet ét med Kristus, bliver
23 I, 0,21 | blevet Kristus!". Ved at være døde fra synden, modtager
24 I, 0,25 | Joh.14,26), og som ville være princippet for og den bestandige
25 II, 0,28 | Den hellige Skrift med at være en levende og frugtbar kilde
26 II, 0,30 | der i vore dag synes at være særlig udsat for fejltagelse,
27 II, 0,31 | mennesket i sine handlinger skal være autonomt og have frihed
28 II, 0,32 | oprigtighed, pålidelighed og "være i overensstemmelse med sig
29 II, I,35 | Menneskelig frihed ville således være i stand til at "skabe værdier"
30 II, I,35 | etik, som faktisk ville være ensbetydende med absolut
31 II, I,36 | naturlovens" område. Der har også være forsøg på igen at stadfæste
32 II, I,36 | menneskelig" etik; de ville være udtryk for en lov, som mennesket
33 II, I,37 | en etisk orden, der ville være af menneskelig oprindelse
34 II, I,37 | til Gud og næsten ville være af betydning. Dette har
35 II, I,37 | Sådanne normer ville ikke være del af åbenbaringens virkelige
36 II, I,37 | og ville ikke i sig selv være af betydning for frelsen.~
37 II, I,37 | forbindelse. Kun således vil det være muligt at svare på den menneskelige
38 II, I,40 | om mennesket. Det ville være den sande friheds død: "
39 II, I,41 | dets vel, og dette ville være i modstrid med åbenbaringen
40 II, I,41 | sådan heteronomi ville ikke være andet end en slags fremmedgørelse,
41 II, I,42 | sker frem for alt takket være den naturlige fornufts lys,
42 II, I,44 | vor ånd og vor frihed må være underlagt". Faktisk består
43 II, I,44 | erkende godt og ondt takket være den skelnen mellem godt
44 II, I,44 | Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har
45 II, I,44 | Og hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har
46 II, I,46 | konditionering for mange mennesker at være den menneskelige virkeligheds
47 II, I,46 | have en natur; det ville være sit eget personlige livs-projekt.
48 II, I,46 | livs-projekt. Mennesket ville ikke være mere end sin egen frihed!~ ~
49 II, I,47 | hensigten" ville tydeligt nok være nødt til at tage hensyn
50 II, I,47 | historien. Desuden ville den være nødt til at tage hensyn
51 II, I,47 | Frem for alt ville det være nødvendigt at respektere
52 II, I,48 | frihed, der gør krav på at være absolut, ender med at behandle
53 II, I,48 | tilbøjeligheders endelige mål ville være blot "fysiske" goder, af
54 II, I,48 | den etiske orden, ville være at udsætte sig for at blive
55 II, I,50 | uskyldigt menneske, kan det være etisk rigtigt, rosværdigt
56 II, I,51 | strejfe om, men ved ligesom at være indpræget i det, ganske
57 II, I,52 | som helst situation, kan være en passende reaktion, som
58 II, I,53 | dimension, ville ikke blot være i modstrid med almindelig
59 II, I,53 | formulering, der bedst ville være i stand til uophørligt at
60 II, II,55 | normer til en vis grad kan være nyttige til en korrekt vurdering
61 II, II,55 | autonomt" ville mennesket være i stand til at opnå etisk
62 II, II,56 | og situationen med rette være grundlaget for visse undtagelser
63 II, II,62 | sml. Rom.9,1); den må være "ren" (2.Tim.1,3), den må
64 II, II,62 | formaninger tilskynder os til at være årvågne ved at advare os
65 II, II,63 | ophører det ikke med at være et onde, en uorden i relation
66 II, II,63 | mindre vedbliver med at være synder, fordi vi har nægtet
67 II, II,64 | samvittighed, skal de kristne være opmærksomme på den gudgivne
68 II,III,65 | grundlæggende afgørelse, ville kun være delvise og aldrig definitive
69 II,III,65 | udtrykke det; de ville kun være dets "tegn" eller symptomer.
70 II,III,65 | sådanne handlinger ville ikke være det absolut gode (hvor overfor
71 II,III,65 | menneskelige handlinger at være tilvejebragt en tydelig
72 II,III,66 | til den unge mand: "Vil du være fuldkommen... kom så og
73 II,III,66 | tilskynder os derfor til at være årvågne, fordi frihed altid
74 II,III,67 | af andre pligter, som kan være vigtigere eller mere uopsættelige.
75 II,III,68 | menneske fortsætte med at være moralsk godt, forblive i
76 II,III,68 | ikke kun fortabt ved at være utro mod den fundamentale
77 II,III,69 | tilstand af synd - kun kunne være resultatet af en handling,
78 II,III,69 | ønsker at vedblive med at være forenet med Kristus og med
79 II,III,69 | på. Det ville ligeledes være svært at acceptere, at mennesket
80 II,III,70 | af hvad grund det end må være, vidende og villigt vælger
81 II, IV,72 | overensstemmelse med det gode, kan være en vej, der fører til liv.~
82 II, IV,73 | 73. Den kristne er takket være Guds åbenbaring og troen
83 II, IV,73 | sig selv er i stand til at være henordnede til dette mål,
84 II, IV,74 | teleologiske" hævder at være interesserede i, at menneskelige
85 II, IV,74 | nogle ville konkret adfærd være rigtig eller forkert, alt
86 II, IV,74 | implicerede. Rigtig adfærd ville være en, der var i stand til
87 II, IV,75 | ville fri vilje hverken være etisk underlagt bestemte
88 II, IV,75 | desto mindre stadig ville være ansvarlig for sine egne
89 II, IV,75 | og i enhver kultur ville være i modstrid med disse værdier.
90 II, IV,75 | subjekt ville ganske vist være ansvarlig for at opnå de
91 II, IV,75 | uden at det derved ville være muligt at bedømme viljen
92 II, IV,75 | en handling, som ved at være i modstrid med en universel
93 II, IV,78 | For at vore gerninger skal være gode og fuldkomne, må de
94 II, IV,81 | ville de ikke længere være synder, eller, hvad der
95 II, IV,81 | mere absurd, at de ville være synder, der er berettigede?".~
96 II, IV,82 | fastslået ovenfor, ville det være umuligt at påstå, at der
97 II, IV,82 | indhold uden undtagelse ville være bindende. Dette ville være
98 II, IV,82 | være bindende. Dette ville være til skade for menneskeligt
99 II, IV,82 | gode, og ville samtidig være ødelæggende for det kirkelige
100 III, 0,84 | gode for personen er at være i sandheden og gøre sandheden".~ ~
101 III, 0,88 | mister sin karakter af at være et nyt og originalt kriterium
102 III, 0,91 | døden mig vis; og lader jeg være at gøre det, kan jeg ikke
103 III, 0,91 | dog vil jeg hellere lade være at gøre det og så falde
104 III, 0,91 | Døber, der ikke kunne lade være med at tale om Herrens lov
105 III, 0,93 | sandheds stråleglans kan være utilsløret i personers og
106 III, 0,93 | som alle kristne daglig må være rede til at aflægge, selv
107 III, 0,94 | etiske værdier, som man må være forberedt på at ofre livet
108 III, 0,94 | deres morallære, takket være Ordets sædekorn, der er
109 III, 0,95 | denne uforsonlighed siges at være i modstrid med kirkens moderskab.
110 III, 0,95 | menneskene; den skal dog altid være forenet med den tålmodighed
111 III, 0,97 | dannelse er - og også bør være -det enkelte menneske",
112 III, 0,97 | hensigterne måske undertiden kan være gode, og omstændighederne
113 III, 0,102 | etikkens norm for at kunne være lydig mod Guds hellige bud
114 III, 0,102 | Skaber og selv ønsker at være den, der i fuld uafhængighed
115 III, 0,102 | kan i bestemte situationer være vanskeligt, overordentlig
116 III, 0,102 | retfærdiggjort han end måtte være, betragte sig selv som undtaget
117 III, 0,103 | åndelige horisont, takket være den guddommelige nådes hjælp
118 III, 0,103 | vendte han, hvad der kunne være byrdefuldt og tyrannisk
119 III, 0,103 | muligheder. "Det ville være en meget alvorlig fejltagelse
120 III, 0,104 | selv-retfærdiggjort uden at være nødt til at tage sin tilflugt
121 III, 0,104 | subjektive berettigelse kan være, en bekræftelse af dens
122 III, 0,106 | en evangelisering, som må være "ny i sin glød, sine metoder
123 III, 0,107 | skulle følges af dem, der vil være den opstandnes disciple (
124 III, 0,108 | Helligåndens virken vil det aldrig være muligt at forkynde evangeliet".
125 III, 0,109 | skænket hans Ånd. Takket være sandhedens Ånds stadige
126 III, 0,110 | hierarkiske læreembede, vil de være dybt engageret i stadigt
127 III, 0,112 | som etisk rigtig, ikke være et gyldigt argument for
128 III, 0,113 | denne etiske skelnen, til at være forpligtet over for det
129 III, 0,113 | og meningskonflikter kan være normale udtryk for offentligt
130 III, 0,114 | deres bestræbelser for at være trofaste mod troens krav
131 III, 0,114 | dage må kristen morallære være et af de hovedområder, hvori
132 III, 0,115 | Gud opfordrer os til at være hellige, som han er hellig (
133 III, 0,115 | 2), til - i Kristus - at være fuldkomne som han er fuldkommen (
134 III, 0,117 | gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt,
135 Afsl, 0,120| lærerens ædelhed. Hvem kan være mere ædel end Guds mor?
136 Afsl, 0,120| ædel end Guds mor? Hvem kan være mere herlig end den, der
|