Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,2 | på Jesu Kristi ansigt, "han er den usynlige Guds billede" (
2 Indl, 0,2 | Guds billede" (Kol.1,15), "han er Guds kærligheds glans" (
3 I, 0,6 | gøre for at få evigt liv"? Han svarede ham: "Hvorfor spørger
4 I, 0,6 | livet, så hold budene!" Han spurgte, "hvilke"? Jesus
5 I, 0,8 | fuldbyrdelsen af hans egen skæbne. Han er en from israelit, der
6 I, 0,8 | skyggen af Herrens lov. Når han stiller Jesus dette spørgsmål,
7 I, 0,8 | fra, at det ikke er, fordi han ikke kender det svar, der
8 I, 0,8 | i ham om det etisk gode. Han føler behovet for at komme
9 I, 0,9 | besvarer spørgsmålet, ønsker han, at den unge mand skal have
10 I, 0,9 | klar opfattelse af, hvorfor han stillede sit spørgsmål.
11 I, 0,9 | hvad der er godt, fordi han er selve den gode.~ ~At
12 I, 0,9 | dit sind" (Matt.22,37). Han er oprindelsen til menneskets
13 I, 0,10 | kærlighed til mennesket, giver han det sin lov (sml. 2.Mos.
14 I, 0,12 | spørgsmålet om det gode, fordi han er den gode. Men Gud har
15 I, 0,12 | dette spørgsmål: det gjorde han ved at skabe mennesket og
16 I, 0,12 | ved skabelsen". Det gjorde han også i Israels historie,
17 I, 0,12 | bud" fra Sinaj, hvorved han grundlagde pagtens folk (
18 I, 0,12 | det. Fra Jesu egne læber, han der er den nye Moses, modtager
19 I, 0,13 | hvilke bud, der skal holdes: "Han spurgte: "Hvilke"?" (Matt.
20 I, 0,13 | Hvilke"?" (Matt.19,18). Han spørger om, hvad han skal
21 I, 0,13 | 18). Han spørger om, hvad han skal gøre her i livet for
22 I, 0,13 | i livet for at vise, at han anerkender Guds hellighed.
23 I, 0,14 | ved at overholde dem, vil han få evigt liv: "Gør det,
24 I, 0,14 | lovkyndiges nysgerrighed, og han spørger ham: "Hvem er så
25 I, 0,14 | men hader sin broder, er han en løgner, for den, der
26 I, 0,14 | ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske
27 I, 0,14 | kan ikke elske Gud, som han ikke har set" (1.Joh.4,20).
28 I, 0,15 | opfyldelse i evangeliet; han er den levende og evige
29 I, 0,15 | legis in Christo est), for han kom ikke for at ophæve loven,
30 I, 0,15 | opfyldelse" af loven, fordi han opfylder dens virkelige
31 I, 0,15 | at give sig selv totalt: han selv bliver en levende og
32 I, 0,15 | ham; gennem Ånden giver han nåden til at dele hans eget
33 I, 0,16 | Matt.19,21)~16. Det svar, han får om budene, tilfredsstiller
34 I, 0,16 | give dette svar, selv om han har fulgt morallæren* meget
35 I, 0,16 | så ved den unge mand, at han stadig er langt fra målet;
36 I, 0,16 | over for Jesu person indser han, at han stadig mangler noget.
37 I, 0,16 | Jesu person indser han, at han stadig mangler noget. Det
38 I, 0,17 | overholdt alle budene, viser, at han er ude af stand til alene
39 I, 0,17 | det at opgive alt, hvad han ejer, og følge Herren, som
40 I, 0,17 | med glæde og stolthed. Men han tilføjer straks: "Brug blot
41 I, 0,17 | ufuldkommen frihed, fortsætter han med at sige: "Hvorfor, vil
42 I, 0,19 | henvender sig først til dem, han betror en særlig opgave,
43 I, 0,19 | livets lys (sml. Joh.8,12). Han er hyrden, der leder sine
44 I, 0,19 | føde (sml. Joh.10,11-16); han er vejen og sandheden og
45 I, 0,20 | venner" (Joh.15,13).~Da han kalder den unge mand til
46 I, 0,20 | gode" Mesters kærlighed, han som elskede "indtil det
47 I, 0,20 | vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage
48 I, 0,21 | forkynder I Herrens død, indtil han kommer" (1.Kor.11,26).~ ~
49 I, 0,22 | mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var
50 I, 0,22 | gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende" (Matt.
51 I, 0,22 | retten til skilsmisse, idet han henviser til en "begyndelse",
52 I, 0,22 | en generel regel, peger han på den nye og forbavsende
53 I, 0,22 | mennesket ved Guds nåde. "Han sagde til dem: "Hvad det
54 I, 0,22 | kærlighed således formidler han til gengæld frit den kærlighed
55 I, 0,22 | bevirker kærlighed?" Og han svarer: "Men hvem kan tvivle
56 I, 0,23 | og nåden (den nye lov). Han anerkender lovens pædagogiske
57 I, 0,24 | hinanden... Vi elsker, fordi han elskede os først" (1.Joh.
58 I, 0,24 | navn og elske hinanden, som han har påbudt os" (1.Joh.3,
59 I, 0,25 | virker midt iblandt os, som han selv lovede: "Se, jeg er
60 II, 0,30 | dem at holde alt det" som han har befalet (sml. Matt.28,
61 II, 0,30 | levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter
62 II, I,35 | sin kærlighed forelægger han dette gode for mennesket
63 II, I,41 | Guds billede og nærhed, han som er nærværende i alle (
64 II, I,42 | svar på spørgsmålet siger han: Løft dit ansigts lys mod
65 II, I,42 | lys mod os Herre, hvorved han lader forstå, at den naturlige
66 II, I,43 | anderledes for mennesket, end han sørger for de væsner, der
67 II, I,43 | væsner, der ikke er personer. Han sørger ikke for mennesket "
68 II, I,43 | hans eget forsyn, fordi han ønsker at lede verden -
69 II, I,44 | sine egne handlinger". Og han konkluderede: "Deraf følger,
70 II, I,47 | fornuftbegavet frit væsen; han overlod det "til dets egen
71 II, I,47 | dets egen frie vilje", og han forventer af det, at det
72 II, I,53 | sit fundament i Kristus, han som i går og i dag er den
73 II, II,58 | ligesom en herold, når han forkynder kongens forordning.
74 II, II,59 | fungerer som et "vidne", han viser også, hvordan samvittigheden
75 II, II,59 | udfører denne funktion. Han taler om "modstridende tanker",
76 II, II,59 | arbejde ved er noget godt, som han eller hun er kaldet til
77 II, II,63 | er blevet misdannet, når han siger: "Øjet er legemets
78 II,III,66 | følge ham - således siger han også til den unge mand: "
79 II, IV,73 | enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad
80 II, IV,76 | sml. Rom.13,8-10), svækker han ikke budene, men skærper
81 II, IV,76 | budene, men skærper dem, idet han afslører deres krav og deres
82 III, 0,85 | bevidsthed om den sendelse, han har modtaget, til sin egen: "
83 III, 0,85 | autentiske mening med frihed; han lever den fuldt ud i den
84 III, 0,86 | er Kristus der gør fri: han "har befriet os til den
85 III, 0,87 | sige ved at give sig selv. Han, der siger: "Større kærlighed
86 III, 0,87 | lydighed mod Faderen giver han på korset sit liv for alle
87 III, 0,87 | Menneskesønnens nåde og ansvar, han, der ikke kom "for at lade
88 III, 0,88 | muligt for os at leve, som han levede (sml. Gal.2,20),
89 III, 0,89 | ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også
90 III, 0,89 | selv at leve sådan, som han levede" (1.Joh.1,5-6; 2,
91 III, 0,89 | vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig
92 III, 0,91 | det onde, sit liv, idet han "døde som martyr for sandhed
93 III, 0,91 | for Messias ved den måde, han døde på (sml. Mark.6,17-
94 III, 0,91 | på (sml. Mark.6,17-29). "Han, som kom for at vidne om
95 III, 0,91 | kastet i fængslets mørke... Han, som det blev forundt at
96 III, 0,91 | Kajfas og Pilatus, idet han bekræftede sandheden om
97 III, 0,92 | til de kristne i Rom, hvor han selv led martyriet: "Tilgiv
98 III, 0,93 | indsats. I dette støttes han eller hun af modets dyd,
99 III, 0,95 | som Kristus selv viste, da han talte og virkede her. Han
100 III, 0,95 | han talte og virkede her. Han kom ikke for at dømme verden,
101 III, 0,95 | at frelse den; derfor var han nok streng i sin fordømmelse
102 III, 0,100 | med Herrens gavmildhed, han, der "for jeres skyld blev
103 III, 0,100 | skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne
104 III, 0,102 | dem, der frygter ham, og han kender nøje alt, hvad et
105 III, 0,102 | foretager sig; ingen har han pålagt at handle ugudeligt,
106 III, 0,102 | ugudeligt, og ingen har han givet frihed til at synde" (
107 III, 0,102 | må, hvor retfærdiggjort han end måtte være, betragte
108 III, 0,102 | men ved at befale råder han dig til at gøre, hvad du
109 III, 0,102 | om det, du ikke kan, og han giver dig sin hjælp, så
110 III, 0,103 | guddommelig måde vendte han, hvad der kunne være byrdefuldt
111 III, 0,103 | forløst os! Dette betyder, at han har givet os muligheden
112 III, 0,103 | sandheden om vort væsen; han har befriet vor frihed fra
113 III, 0,104 | motivering for de synder, han begik, hvad der kan have
114 III, 0,105 | glæde og taknemlighed svarer han: "Men Gud ske tak ved Jesus
115 III, 0,105 | at Gud ikke afviser dem, han ser, fordi han renser dem,
116 III, 0,105 | afviser dem, han ser, fordi han renser dem, han ser på.
117 III, 0,105 | ser, fordi han renser dem, han ser på. Foran ham brænder
118 III, 0,107 | Jesus selv kaldte, også når han prædikede Guds rige og dets
119 III, 0,107 | opstået fra de døde, talte han om et liv, der skulle leves,
120 III, 0,107 | genspejling af Guds godhed -han som "alene er god" - ikke
121 III, 0,108 | Novatian engang påpegede, idet han her udtrykte kirkens autentiske
122 III, 0,108 | fuldender og fuldkommengør han Herrens kirke alle vegne
123 III, 0,113 | Uden at glemme, at også han eller hun er et medlem af
124 III, 0,114 | skabelsens og pagtens Herre. Han mindede ham om de etiske
125 III, 0,115 | til at være hellige, som han er hellig (sml. 3.Mos.19,
126 III, 0,115 | at være fuldkomne som han er fuldkommen (sml. Matt.
127 III, 0,117 | den "gode Mester", fordi han er den eneste, der kan besvare
128 Afsl, 0,118| barmhjertighed af alle findes i, at han er midt iblandt os og kalder
129 Afsl, 0,118| med Peter at bekende, at han er "den levende Guds søn" (
130 Afsl, 0,120| for enhver",183, og mens han taler specielt til jomfruer,
131 Afsl, 0,120| der er åben for alle, slår han fast: "Den første tilskyndelse
132 Afsl, 0,120| helt i Guds plan, hvorved han giver sig selv til verden.
133 Afsl, 0,120| Galilæa: "Gør, hvad som helst han siger til jer" (Joh.2,5).~
134 Afsl, 0,120| udføre de gode gerninger,~som han forud har lagt til rette
|