Chapter, Paragraph, Number
1 I, 0,8 | opdraget i skyggen af Herrens lov. Når han stiller Jesus dette
2 I, 0,10 | mennesket, giver han det sin lov (sml. 2.Mos.19,9-24 og 20,
3 I, 0,12 | dets sidste mål gennem den lov, der er indskrevet i dets
4 I, 0,12 | Gud gav dette lys og denne lov til mennesket ved skabelsen".
5 I, 0,12 | 34), i stedet for syndens lov, som havde misdannet det
6 I, 0,12 | komplette formulering af den nye lov (sml. Matt.5-7), der tydeligt
7 I, 0,15 | et billede på den sande lov. Derfor er Moseloven et
8 I, 0,15 | en levende og personlig lov, som indbyder mennesker
9 I, 0,16 | krav, der indeholdes i Guds lov. Og alligevel, selv om har
10 I, 0,17 | mellem frihed og guddommelig lov. Menneskelig frihed og Guds
11 I, 0,17 | Menneskelig frihed og Guds lov er ikke i modsætning til
12 I, 0,17 | lemmer ser jeg en anden lov, der er i strid med min
13 I, 0,17 | i strid med min fornufts lov" ... til dels frihed, til
14 I, 0,17 | udstrækning, vi følger syndens lov, er vi stadigt trælle".~ ~
15 I, 0,18 | efter kødet", oplever Guds lov som en byrde og faktisk
16 I, 0,18 | ønsker at tjene andre, i Guds lov den fundamentale og nødvendige
17 I, 0,22 | tolkning af den mosaiske lov om ægteskab retten til skilsmisse,
18 I, 0,23 | 23. "For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet
19 I, 0,23 | mig fra syndens og dødens lov" (Rom.8,2). Med disse ord
20 I, 0,23 | mellem loven (den gamle lov) og nåden (den nye lov).
21 I, 0,23 | gamle lov) og nåden (den nye lov). Han anerkender lovens
22 I, 0,23 | denne paulinske dialektik om lov og nåde: "Loven blev givet,
23 I, 0,24 | Aquin skrive, at den nye lov er Helligåndens nåde givet
24 I, 0,24 | virkninger i ens liv. Den nye lov lader sig dog ikke nøje
25 I, 0,24 | bemærkede ligeledes, at den nye lov blev forkyndt, da Helligånden
26 I, 0,24 | nåde var blevet en levende lov, en levende bog".~ ~
27 I, 0,26 | var inspireret af den nye lov. Kirken er faktisk et både
28 I, 0,27 | autentiske tolkning af Herrens lov med Helligåndens bistand.
29 II, 0,30 | der er indeholdt i Guds lov? hvilken rolle spiller samvittigheden
30 II, I | I. FRIHED OG LOV~
31 II, I,35 | netop i at acceptere den lov. Gud, som er den eneste,
32 II, I,35 | mennesket i budene.~ ~Guds lov reducerer ikke og langt
33 II, I,35 | konflikt mellem frihed og lov i centrum. Disse læresætninger
34 II, I,36 | op mod den guddommelige lov eller betvivle eksistensen
35 II, I,36 | krav, der afledes af denne lov, krav, der skaber en forpligtelse
36 II, I,36 | ville være udtryk for en lov, som mennesket på en autonom
37 II, I,36 | betragtes som ophav til denne lov, undtagen i den betydning,
38 II, I,36 | brug deltager i den evige lov, som det ikke er op til
39 II, I,40 | autoritet fra den evige lov, som ikke er nogen anden
40 II, I,40 | en virkelig menneskelig lov. Faktisk er naturloven,
41 II, I,40 | Gud gav dette lys og denne lov til mennesket ved skabelsen".
42 II, I,40 | sig selv besidder sin egen lov, som det har modtaget fra
43 II, I,41 | Menneskelig frihed og Guds lov mødes og er kaldet til at
44 II, I,41 | menneskets frie lydighed mod Guds lov effektivt indbefatter, at
45 II, I,41 | uendelig~transcendente Guds lov: Deus semper maior.~ ~
46 II, I,42 | har sin glæde ved Herrens lov (sml. Salme 1,1-2)~42. Menneskets
47 II, I,42 | over for den guddommelige lov; i virkeligheden er det
48 II, I,42 | også klart, hvorfor denne lov kaldes for naturloven: den
49 II, I,43 | objektive og universelle lov, hvorved Gud i sin visdom
50 II, I,43 | mennesket del i denne sin lov, således at det, ledet af
51 II, I,43 | klassiske lære om Guds evige lov. Augustin definerer denne
52 II, I,43 | kendskab til Guds evige lov følgelig er i stand til
53 II, I,43 | menneskelige udtryk for Guds evige lov. Thomas af Aquin skriver: "
54 II, I,43 | delagtighed i den evige lov kaldes naturlov".~ ~
55 II, I,44 | sig Guds visdom og hans lov. Efter at have slået fast,
56 II, I,44 | i sig selv er den evige lov, indplantet i væsner, der
57 II, I,44 | åbenbaring og af tro, gennem den lov, som Gud gav til det udvalgte
58 II, I,44 | acceptere og praktisere Guds lov som en særlig gave og et
59 II, I,44 | retsregler som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for
60 II, I,44 | til at vise over for Guds lov, sammen med en formaning
61 II, I,44 | har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag
62 II, I,44 | Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat" (Salme 1,1-2). "
63 II, I,44 | Salme 1,1-2). "Herrens lov er fuldkommen, den styrker
64 II, I,45 | autentisk at tolke Guds lov i evangeliets lys. Desuden
65 II, I,45 | kirken som gave den nye lov, som er "opfyldelsen" af
66 II, I,45 | er "opfyldelsen" af Guds lov i Jesus Kristus og i hans
67 II, I,45 | Ånd. Dette er en "indre" lov (sml. Jer.31,31-33), "ikke
68 II, I,45 | fuldkommenhedens og frihedens lov (sml. 2.Kor.3,17); "livets
69 II, I,45 | Kor.3,17); "livets ånds lov" (Rom. 8,2) i Kristus Jesus.
70 II, I,45 | Aquin skriver, at denne lov "kan kaldes lov i to betydninger.
71 II, I,45 | at denne lov "kan kaldes lov i to betydninger. For det
72 II, I,45 | For det første, åndens lov er Helligånden..., som,
73 II, I,45 | positive eller åbenbarede Guds lov og naturloven, og inden
74 II, I,45 | den "gamle" og den "nye" lov, må det ikke glemmes, at
75 II, I,45 | altid refererer til den lov, hvis ophav er den ene og
76 II, I,46 | konflikt mellem frihed og lov bringes endnu engang stærkt
77 II, I,46 | endda sin egen ubrydelige lov. Også i dag synes sanseverdenens
78 II, I,50 | natur. Derfor kan denne lov ikke tænkes som simpelt
79 II, I,51 | overføres enhver retfærdig lov til hjertet hos det menneske,
80 II, I,51 | underordne sig den fælles lov, opbygger vore handlinger
81 II, II,54 | menneskets frihed og Guds lov leves mest intenst i menneskets "
82 II, II,54 | samvittighed opdager mennesket en lov, som det ikke giver sig
83 II, II,54 | det. For mennesket har en lov, som Gud har skrevet i dets
84 II, II,54 | forholdet mellem frihed og lov, er således nær forbundet
85 II, II,54 | ifølge hvilke frihed og lov er sat i modsætning til
86 II, II,56 | menneskelig frihed og Guds lov. Kun den tidligere foretagne
87 II, II,56 | forhold mellem frihed og lov muliggør en bedømmelse af
88 II, II,57 | så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser,
89 II, II,57 | have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den
90 II, II,59 | overensstemmelse med Guds lov, der er indskrevet i hjertet.
91 II, II,59 | at anvende den objektive lov på et særligt tilfælde".~ ~
92 II, II,60 | tilkendegives af den "guddommelige lov", etikkens universelle og
93 II, II,61 | bekendtgjort i fornuftens lov, anerkendes praktisk og
94 II, II,64 | 2), er kendskab til Guds lov i almindelighed bestemt
95 II,III,65 | finde deres plads og få lov til at udvikle sig.~ ~Nogle
96 II,III,67 | med Guds vilje, visdom og lov. Det må derfor slås fast,
97 II,III,69 | at den modstand mod Guds lov, som forårsager tabet af
98 II,III,70 | foragt for den guddommelige lov, en afvisning af Guds kærlighed
99 II,III,70 | bevidst afviser Gud, hans lov, den kærlighedspagt som
100 II, IV,71 | 71. Forholdet mellem Guds lov og menneskets frihed, som
101 II, IV,72 | grundlagt som den evige lov ved guddommelig visdom,
102 II, IV,72 | til dets mål: denne evige lov erkendes både af menneskets
103 II, IV,72 | kaldes den "guddommelig lov"). At handle er etisk godt,
104 II, IV,72 | respekt for den guddommelige lov, der sikrer menneskelig
105 II, IV,76 | modstrid med den guddommelige lov og naturloven, som etisk
106 II, IV,83 | lydighed mod den guddommelige lov, der er sammenfattet i budet
107 II, IV,83 | kraft: "frihedens fuldkomne lov" (Jak.1,25).~
108 III, 0,84 | frihed i forhold til Guds lov; det er i sidste instans
109 III, 0,84 | syvende og sidst er Guds lov altid menneskets ene sande
110 III, 0,91 | troskab mod Guds hellige lov, endda lige til en frivillig
111 III, 0,91 | rigtigt at gøre, hvad Guds lov betegner som ondt, for derved
112 III, 0,91 | være med at tale om Herrens lov og afslog ethvert kompromis
113 III, 0,91 | handling i modstrid med Guds lov og trosvidnesbyrdet. Ligesom
114 III, 0,92 | Menneske. Lad mig dog få Lov til at efterligne min Guds
115 III, 0,93 | Troskab mod Guds hellige lov, som bevidnes med døden,
116 III, 0,102 | Nåde og lydighed mod Guds lov~102. Selv i de vanskeligste
117 III, 0,102 | vanskeligt, at holde Guds lov, men det er aldrig umuligt.
118 III, 0,103 | altid at holde Guds hellige lov, selv i de tungeste prøvelser.
119 III, 0,107 | adlyder Helligåndens nye lov, jo mere vokser man i den
120 III, 0,112 | for i modstrid med Guds lov, som etisk rigtig, ikke
121 III, 0,112 | helt at kende og holde Guds lov og fra den formodning, at
122 III, 0,114 | kirkens og enhver kristens nye lov.~Dette "svar" på spørgsmålet
123 III, 0,114 | til at adlyde Guds hellige lov, og når vi med vore vedvarende
124 Afsl, 0,120| og således leve helt~"til lov og pris for hans herlighed" (
|