Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 1,4 | og for kristnes trosliv så vel som for selve samfundets
2 Indl, 1,5 | for fællesskabet i kirken så vel som for et retfærdigt
3 Indl, 1,5 | samfundsliv.~ ~Når denne så længe ventede rundskrivelse
4 I, 0,6 | vil du gå ind til livet, så hold budene!" Han spurgte, "
5 I, 0,6 | sammen. Hvad mangler jeg så?" Jesus sagde til ham: "
6 I, 0,6 | Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du
7 I, 0,6 | giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene.
8 I, 0,6 | en skat i himlene. Og kom så og følg mig" (Matt.19,16-
9 I, 0,7 | drejer spørgsmålet sig ikke så meget om regler, der skal
10 I, 0,7 | fornyelse af moralteologien, så dens lære kunne vise det
11 I, 0,8 | er en from israelit, der så at sige er opdraget i skyggen
12 I, 0,8 | sig Kristus. Mennesket må så at sige træde ind i Kristus
13 I, 0,9 | vil du gå ind til livet, så hold budene" (Matt.19,17).
14 I, 0,10 | skal gøre, bliver klart, så snart Gud åbenbarer sig.
15 I, 0,10 | af Gud på en sådan måde, så Gud selv er kærlighed".~ ~
16 I, 0,12 | Vil du gå ind til livet, så hold budene" (Matt.19,17)~
17 I, 0,12 | Vil du gå ind til livet, så hold budene" (Matt.19,17).
18 I, 0,13 | bud er egentlig kun lige så mange overvejelser over
19 I, 0,13 | bedrageri, helligbrøde og så videre. Når man først engang
20 I, 0,14 | få evigt liv: "Gør det, så skal du leve" (Luk.10,28).
21 I, 0,14 | han spørger ham: "Hvem er så min næste?" Mesteren svarer
22 I, 0,16 | sammen. Hvad mangler jeg så?" (Matt.19,20). Det er ikke
23 I, 0,16 | helhjertet fra barndommen af, så ved den unge mand, at han
24 I, 0,16 | Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du
25 I, 0,16 | giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene.
26 I, 0,16 | en skat i himlene. Og kom så og følg mig" (Matt.19,21).~
27 I, 0,17 | Vil du indgå til livet, så hold budene". Men det er
28 I, 0,17 | og Guds nådegave ("Kom så og følg mig").~ ~Fuldkommenhed
29 I, 0,18 | usikker og skrøbelig vej, så længe vi er på jorden, men
30 I, 0,18 | de fattige", og løftet "så vil du have en skat i himlene",
31 I, 0,18 | opfordring, der følger, "Og kom så og følg mig", er den nye
32 I, 0,18 | hvis mål er Gud alene: "Så vær da fuldkomne, som jeres
33 I, 0,19 | Og kom så og følg mig" (Matt.19,21)~
34 I, 0,19 | med den unge mand: "Og kom så og følg mig" (Matt.19,21).
35 I, 0,19 | som fører til Faderen, så meget så det at se ham,
36 I, 0,19 | fører til Faderen, så meget så det at se ham, Sønnen, er
37 I, 0,20 | har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske
38 I, 0,22 | forfærdede og sagde, "Hvem kan så blive frelst?"" (Matt.19,
39 I, 0,27 | menneskeligt anliggende for så vidt som dette kræves af
40 I, 0,27 | Netop om de spørgsmål, der så ofte drøftes i moralteologien
41 II, 0,29 | den er også "teologi", for så vidt som den erkender, at
42 II, 0,30 | dunkle gåder, som i dag lige så vel som før i tiden rører
43 II, 0,30 | skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt
44 II, 0,31 | bedrifter. Denne opfattelse, så autentisk den er, er blevet
45 II, 0,32 | tankestrømninger er gået så vidt som til at lovprise
46 II, 0,32 | frihed i en sådan grad, så den bliver noget absolut,
47 II, 0,32 | noget absolut, som værdier så ville udspringe fra. Dette
48 II, 0,32 | sig selv" i en sådan grad, så nogle er nået til at antage
49 II, 0,32 | kriterierne for godt og ondt og så handle i overensstemmelse
50 II, 0,34 | beslutninger? (sml. Sir.15,14), så det af egen drift søger
51 II, I,35 | Mennesket er bestemt frit, for så vidt som det kan forstå
52 II, I,35 | sandheden i en sådan grad, så sandhed i sig selv ville
53 II, I,37 | af betydning. Dette har så ført til en faktisk benægtelse
54 II, I,37 | som den autonome fornuft så blot ville have til opgave
55 II, I,37 | morallovens grundbegreber, så vel som deres dybe og inderlige
56 II, I,38 | til dets egen fri vilje", så det af egen drift søger
57 II, I,38 | tilkommer der ethvert menneske så vel som det menneskelige
58 II, I,43 | mest fremragende måde, for så vidt som den har del i noget
59 II, I,44 | det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så
60 II, I,44 | så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor
61 II, I,44 | det folk, det være sig nok så stort, der har så retfærdige
62 II, I,44 | sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler
63 II, I,46 | overvundet af friheden, for så vidt som den repræsenterer
64 II, I,47 | adfærds måder at arbejde på, så vel som de såkaldte "naturlige
65 II, I,47 | menneskelige handlinger, der er så komplekse set ud fra de
66 II, I,50 | For at give et eksempel, så findes oprindelsen til og
67 II, I,52 | Vil du gå ind til livet, så hold budene ... Du må ikke
68 II, I,53 | og fremtidens mennesker så vel som for fortidens. Er
69 II, II,54 | adskilt og friheden ophøjet, så det grænser til afgudsdyrkelse -
70 II, II,55 | enkelte konkrete handlinger, så unikke og specielle de er.
71 II, II,55 | hævde, at disse normer ikke så meget er bindende objektive
72 II, II,55 | stemme, siges det, fører ikke så meget mennesket til en omhyggelig
73 II, II,57 | naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov,
74 II, II,61 | godes universelle sandhed, så vel som om ondskaben i dets
75 II, II,62 | ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er
76 II, II,63 | den handlende; men selv i så fald ophører det ikke med
77 II,III,65 | handlingen. Dette drives så vidt, så en konkret adfærdsform,
78 II,III,65 | handlingen. Dette drives så vidt, så en konkret adfærdsform,
79 II,III,66 | sig, "fuld underkastelse så vel i sin fornuft som i
80 II,III,66 | du være fuldkommen... kom så og følg mig" (Matt.19,21);
81 II,III,69 | Kristus og med hans kirke, så let og ofte kunne begå dødssynder,
82 II,III,70 | udfører handlingen. Selv i så fald "må der drages omsorg
83 II, IV,72 | Vil du gå ind til livet, så hold budene" (Matt.19,17).
84 II, IV,73 | billede på en sådan måde, så hans guddommelige naturs
85 II, IV,73 | henordnede til dette mål, og for så vidt som de er i overensstemmelse
86 II, IV,73 | Vil du gå ind til livet, så hold budene" (Matt.19,17).~
87 II, IV,77 | ikke mulig. Hvordan kan man så give sig til at fastsætte
88 II, IV,77 | kunne begrundes på basis af så tvivlsomme kalkulationer?~ ~
89 II, IV,78 | undskyldes. ?Og skulle vi så gøre ondt, for at det gode
90 II, IV,78 | handlingen i betragtning, for så vidt som den sigter mod
91 II, IV,78 | Den samme handling får så sin sidste og afgørende
92 III, 0,84 | går hen. Derfor er vi ikke så sjældent vidne til den menneskelige
93 III, 0,85 | ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er
94 III, 0,85 | opdragende styrke -ikke så meget i læremæssige udtalelser
95 III, 0,85 | spørgsmål, der foruroliger så mange mennesker i dag: hvordan
96 III, 0,89 | skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
97 III, 0,89 | lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger
98 III, 0,91 | lade være at gøre det og så falde i eders hænder, fremfor
99 III, 0,92 | til det rene Lys - først så bliver jeg rigtigt Menneske.
100 III, 0,93 | forpligtelse usque ad sanguinem, så den etiske sandheds stråleglans
101 III, 0,95 | sig selv, betragtes ikke så sjældent som tegn på en
102 III, 0,98 | under fode og foragtet, så vel som en endnu mere udbredt
103 III, 0,99 | til sin fulde identitet, så er der ikke noget sikkert
104 III, 0,99 | rettigheder. Mennesker respekteres så kun i den grad, man kan
105 III, 0,101| den politiske aktivitet, så kan ideer og overbevisninger
106 III, 0,102| han giver dig sin hjælp, så du kan. Hans bud er ikke
107 III, 0,103| væsentligt kun er et "ideal", som så må tilpasses, afpasses,
108 III, 0,104| for sandheden om det gode, så det kan føle sig selv-retfærdiggjort
109 III, 0,105| for at styrke dette ler, så at min styrke kan vokse
110 III, 0,106| kommer denne udfordring ikke så meget fra det sociale og
111 III, 0,107| ofte upåagtet udstråler fra så mange af Guds folks medlemmer,
112 III, 0,114| ydmyghed og kærlighed: "Kom så og følg mig!". Sandheden
113 III, 0,115| frihedens væsentlige kendetegn, så vel som om de fundamentale
|