Chapter, Paragraph, Number
1 I, 0,6 | hvilke"? Jesus svarede: "Du må ikke begå drab, du må ikke
2 I, 0,6 | Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab,
3 I, 0,6 | ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke
4 I, 0,6 | ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din
5 I, 0,7 | formål: at ethvert menneske må blive i stand til at finde
6 I, 0,8 | Mark.1,15).~ ~I vore dage må mennesker igen vende sig
7 I, 0,8 | og dets hele kald. Derfor må "mennesket, der ønsker at
8 I, 0,8 | illusoriske kriterier og normer - må med al sin uro, usikkerhed
9 I, 0,8 | nærme sig Kristus. Mennesket må så at sige træde ind i Kristus
10 I, 0,8 | Kristus med hele sit jeg, må "tilegne sig" og assimilere
11 I, 0,8 | og uforanderlige indhold, må vi omhyggeligt undersøge
12 I, 0,13 | næste: "Jesus svarede: "Du må ikke begå drab, du må ikke
13 I, 0,13 | Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab,
14 I, 0,13 | ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke
15 I, 0,13 | ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din
16 I, 0,13 | personens ejendele. "Du må ikke begå drab; du må ikke
17 I, 0,13 | Du må ikke begå drab; du må ikke bryde et ægteskab;
18 I, 0,13 | ikke bryde et ægteskab; du må ikke stjæle; du må ikke
19 I, 0,13 | ægteskab; du må ikke stjæle; du må ikke vidne falsk" er etiske
20 I, 0,15 | Jesus viser, at budene ikke må opfattes som en minimumsgrænse,
21 I, 0,15 | minimumsgrænse, som ikke må overskrides, men snarere
22 I, 0,15 | Således bliver budet "Du må ikke begå drab" til et kald
23 I, 0,15 | er sagt til de gamle, "Du må ikke begå drab", og, "Den,
24 I, 0,15 | hørt, at der er sagt, "Du må ikke bryde et ægteskab".
25 I, 0,16 | tidligere del af Jesu svar, må denne del også læses og
26 I, 0,17 | opfyldt loven. Budene, "Du må ikke bryde et ægteskab;
27 I, 0,17 | ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke
28 I, 0,17 | du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke
29 I, 0,17 | drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære," og et hvilket
30 I, 0,19 | sml. 2.Mos.13,21), således må alle disciple følge Jesus,
31 I, 0,25 | menneskevordne Søns person, må trofast overholdes og bestandig
32 I, 0,26 | kærlighed" (Gal.5,6).~ ~Der må ikke ske nogen skade på
33 II, 0,31 | og som Guds billede, og må derfor korrigeres og renses
34 II, 0,34 | farer og fejltagelser - må vi undersøge dem i lyset
35 II, I,35 | kundskab om godt og ondt må du ikke spise af" (1.Mos.
36 II, I,35 | Første Mosebog læser vi: "Du må spise af alle træerne i
37 II, I,35 | kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den
38 II, I,35 | vidtgående frihed, eftersom det må spise "af alle træerne i
39 II, I,35 | er ikke ubegrænset: den må holde inde foran "træet
40 II, I,36 | den materielle verden.~Det må erkendes, at der bag dette
41 II, I,40 | kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den
42 II, I,41 | og tilskyndelser. Loven må derfor betragtes som et
43 II, I,41 | om skabningen. Følgelig må man i den menneskelige persons
44 II, I,41 | alle (sml. Ef.4,6). Men man må ligeledes erkende universets
45 II, I,42 | den Ene, som "er den gode" må mennesket frit gøre det
46 II, I,42 | Men for at opnå dette, må det kunne skelne godt fra
47 II, I,44 | som vor ånd og vor frihed må være underlagt". Faktisk
48 II, I,45 | gamle" og den "nye" lov, må det ikke glemmes, at disse
49 II, I,46 | som den lidt efter lidt må hævde sig overfor. Her er
50 II, I,48 | værdighed - en værdighed, der må hævdes for dens egen skyld -
51 II, I,50 | det biologiske plan; den må derimod defineres som den
52 II, I,50 | vel, den person der altid må bekræftes for dens egen
53 II, I,51 | selv i sin specifikke orden må personen gøre det gode og
54 II, I,52 | altid lært, at man aldrig må vælge adfærdsformer, der
55 II, I,52 | livet, så hold budene ... Du må ikke begå drab, du må ikke
56 II, I,52 | Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab,
57 II, I,52 | ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke
58 II, I,52 | ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk" (Matt.
59 II, I,53 | ville gøre i fremtiden?~Det må naturligvis indrømmes, at
60 II, I,53 | bestemt kultur, men det må også indrømmes, at mennesket
61 II, I,53 | gyldige i deres substans, men må specificeres og bestemmes "
62 II, II,56 | læremæssige og abstrakte plan, må man anerkende, at en vis
63 II, II,62 | samvittighed" (1.Tim.1,5) må man søge sandheden og vurdere
64 II, II,62 | sandhed. Som Paulus siger, må samvittigheden "bekræftes
65 II, II,62 | Helligånden" (sml. Rom.9,1); den må være "ren" (2.Tim.1,3),
66 II, II,62 | være "ren" (2.Tim.1,3), den må ikke "gå frem med snedighed
67 II,III,65 | forskellig fra valgfrihed, og som må tages i betragtning, hvis
68 II,III,65 | grundlæggende afgørelse.~ ~Der må altså indføres en sondring
69 II,III,66 | Matt.19,21); på dette kald må disciplen svare med en radikal
70 II,III,67 | vilje, visdom og lov. Det må derfor slås fast, at den
71 II,III,68 | 68. Her må der tilføjes en vigtig pastoral
72 II,III,70 | handlingen. Selv i så fald "må der drages omsorg for ikke
73 II,III,70 | menneske, af hvad grund det end må være, vidende og villigt
74 II, IV,71 | underlagt forandring; det må altid fødes på ny... Men
75 II, IV,78 | den kun fysiske orden, der må vurderes på grundlag af
76 II, IV,78 | gøre gode gerninger; de må også udføres godt. For at
77 II, IV,78 | være gode og fuldkomne, må de udføres med den eneste
78 II, IV,79 | det (sml. Rom.3,8)~79. Man må derfor afvise den tese,
79 II, IV,82 | denne grund - vi gentager - må den mening afvises som forkert,
80 II, IV,83 | værdighed og dets kald. Følgelig må den afvise de ovenfor fremsatte
81 II, IV,83 | Brødre i bispeembedet, vi må ikke lade os nøje med blot
82 II, IV,83 | teoriers fejl og farer. Vi må først af alt vise den tiltrækkende
83 III, 0,87 | virkeligt tilbeder Gud, må derfor tilbede ham "i ånd
84 III, 0,87 | den kongevej, som kirken må gå ad hver eneste dag, hvis
85 III, 0,92 | lighed. Denne værdighed må aldrig forklejnes eller
86 III, 0,92 | Tilgiv mig Brødre, men I må ikke hindre mig i at blive
87 III, 0,92 | blive født til Livet - I må ikke tilstræbe min Død...
88 III, 0,93 | som alle kristne daglig må være rede til at aflægge,
89 III, 0,94 | etiske værdier, som man må være forberedt på at ofre
90 III, 0,95 | som lærer, som den altid må udføre som Kristi trofaste
91 III, 0,95 | fuldkommenhed".~Faktisk må ægte forståelse og barmhjertighed
92 III, 0,95 | ondt og ondt for godt"; den må altid vogte sig for ikke
93 III, 0,96 | modsætning til sandheden, må det kategoriske - ubøjelige
94 III, 0,99 | transcendent sandhed, som mennesket må adlyde for at nå til sin
95 III, 0,99 | for rettigheder, som ingen må krænke - ingen enkelt person,
96 III, 0,99 | flertallet i et samfund må krænke disse rettigheder
97 III, 0,101 | På det politiske område må det bemærkes, at sandfærdighed
98 III, 0,102 | vanskeligste situationer må mennesket respektere etikkens
99 III, 0,102 | undertiden usædvanlige ofre og må opnås for en høj pris: det
100 III, 0,102 | Tridentinerkoncilet: "Men ingen må, hvor retfærdiggjort han
101 III, 0,103 | kun er et "ideal", som så må tilpasses, afpasses, gradueres
102 III, 0,105 | 105. Alle mennesker må passe meget på ikke at tillade
103 III, 0,106 | en evangelisering, som må være "ny i sin glød, sine
104 III, 0,109 | udføre sin profetiske opgave må kirken stadig genopvække
105 III, 0,111 | det svar, som mennesket må give på det guddommelige
106 III, 0,111 | forståelse alene. Faktisk må adfærdsvidenskabernes anvendelighed
107 III, 0,112 | 112. Moralteologen må derfor i sammenhæng med
108 III, 0,113 | et medlem af Guds folk, må teologen have respekt for
109 III, 0,114 | propheticum. På samme tid må vort ansvar som hyrder,
110 III, 0,114 | 9-12). Især i vore dage må kristen morallære være et
111 Afsl, 0,120| blive blind for synd,~men må slå sin lid mere og mere
|