Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | Løft dit ansigts lys mod os, Herre" (Salme 4,7).~ ~
2 Indl, 0,1 | Tværtimod, det ansporer os til at møde de mest pinefulde
3 Indl, 0,2 | Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? Løft dit ansigts
4 Indl, 0,2 | Løft dit ansigts lys mod os, Herre!" (Salme 4,7).~Guds
5 I, 0,7 | som tiltrækker og drager os; det er ekkoet af et kald
6 I, 0,8 | meningen med Jesu svar og lade os selv blive vejledt af ham.
7 I, 0,9 | påpeger for ham - og for os alle - at svaret på spørgsmålet, "
8 I, 0,11 | kun én er god", bringer os således tilbage til budenes "
9 I, 0,11 | med de bud, som kalder os til at anerkende Gud som
10 I, 0,12 | forstandens lys, der er indgivet os af Gud, hvorved vi forstår,
11 I, 0,12 | definitivt og forelægger os dem som vejen til og betingelsen
12 I, 0,13 | åbenbaring. På samme tid lærer de os om menneskets sande menneskelighed.
13 I, 0,17 | med den unge mand hjælper os til at forstå betingelserne
14 I, 0,17 | forblevet nogen svaghed i os, vover jeg at sige, at i
15 I, 0,18 | muliggøres af nåden, som gør os i stand til at eje Guds
16 I, 0,20 | 20. Jesus beder os om at følge ham og efterligne
17 I, 0,21 | Helligåndens aktive nærvær i os.~ ~Ved at være blevet ét
18 I, 0,21 | Kristus (sml. Gal.3,27). "Lad os glæde os og takke", siger
19 I, 0,21 | Gal.3,27). "Lad os glæde os og takke", siger Augustin
20 I, 0,21 | Paulus har givet -befaler os at mindes i liturgien og
21 I, 0,22 | Helligånden, som er givet os" (Rom.5,5). Augustin spørger: "
22 I, 0,22 | det kærligheden, som får os til at holde budene, eller
23 I, 0,23 | opfordrer apostlen Paulus os til i frelseshistoriens
24 I, 0,24 | brødrene, som Johannes minder os om i sit første brev: "Mine
25 I, 0,24 | første brev: "Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden
26 I, 0,24 | kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også
27 I, 0,24 | elsker, fordi han elskede os først" (1.Joh.4,7-8.11.19).~
28 I, 0,24 | hinanden, som han har påbudt os" (1.Joh.3,23). Man kan kun "
29 I, 0,25 | nærværende og virker midt iblandt os, som han selv lovede: "Se,
30 II, 0,28 | har gjort det muligt for os at sammenfatte de væsentlige
31 II, I,40 | forståelsens lys, der er indgydt i os af Gud, og hvorved vi forstår,
32 II, I,42 | Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? og som svar
33 II, I,42 | Løft dit ansigts lys mod os Herre, hvorved han lader
34 II, I,42 | er andet end et aftryk i os af det guddommelige lys".
35 II, I,43 | eller vilje, som befaler os at respektere den naturlige
36 II, I,43 | naturlige orden og forbyder os at forstyrre den". Thomas
37 II, I,44 | fornuft selv, som befaler os at gøre det gode og råder
38 II, I,44 | at gøre det gode og råder os til at undgå synd", påberåber
39 II, I,48 | i herligheden. De minder os også om, at fornuft og fri
40 II, I,52 | påbud som disse, der befaler os at udføre visse handlinger
41 II, II,57 | Romerbrevet, der har hjulpet os til fatte det væsentlige
42 II, II,62 | formaninger tilskynder os til at være årvågne ved
43 II, II,62 | være årvågne ved at advare os om, at i vor samvittigheds
44 II, II,62 | sig selv.~Koncilet minder os om, at i tilfælde, hvor
45 II, II,62 | værdighed, for selv, når den får os til at handle på en måde,
46 II, II,63 | inden vi for let føler os retfærdiggjort i vor samvittigheds
47 II, II,64 | retning opfordrer Paulus os til ikke at tilpasse os
48 II, II,64 | os til ikke at tilpasse os denne verdens mentalitet,
49 II,III,66 | frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad
50 II,III,66 | 5,1). Paulus tilskynder os derfor til at være årvågne,
51 II, IV,71 | vore beslutninger skaber os selv, som vi vil".~ ~
52 II, IV,72 | den handling vor vilje og os selv etisk onde ved således
53 II, IV,72 | onde ved således at bringe os i konflikt med vort sidste
54 II, IV,73 | skriver, Kristus "danner os efter sit billede på en
55 II, IV,73 | naturs træk skinner frem i os gennem helliggørelse og
56 II, IV,73 | billedes skønhed skinner frem i os, som er i Kristus, når vi
57 II, IV,73 | der, som Paulus minder os om, belønner godt og straffer
58 II, IV,78 | viljens godhed; den gør os moralsk mere fuldkomne,
59 II, IV,78 | moralsk mere fuldkomne, og gør os tilbøjelige til at erkende
60 II, IV,78 | mangler en god vilje. Lad os sige, at en eller anden
61 II, IV,78 | sådan som nogle bagtaler os for og påstår, at vi siger?
62 II, IV,83 | selv er onde, finder vi os stillet over for spørgsmålet
63 II, IV,83 | bispeembedet, vi må ikke lade os nøje med blot at advare
64 II, IV,83 | vi i stand til at tilegne os loven, til at modtage den
65 III, 0,84 | frihed har Kristus befriet os" (Gal.5,1)~84. Det fundamentale
66 III, 0,86 | Menneskelig frihed tilhører os som skabninger; det er en
67 III, 0,86 | gør fri: han "har befriet os til den frihed" (sml. Gal.
68 III, 0,87 | Det er sandheden, der gør os fri over for verdslig magt,
69 III, 0,88 | apostlen Paulus formaner os: "Engang var I mørke, men
70 III, 0,88 | hvad der gør det muligt for os at leve, som han levede (
71 III, 0,89 | ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for~
72 III, 0,89 | og gav sig selv hen for~os som en gave og et offer
73 III, 0,92 | forbundet dermed. Jesus advarer os på det strengeste: "Hvad
74 III, 0,98 | lang og vanskelig vej foran os; at gennemføre en sådan
75 III, 0,102 | sammen med budene gav Herren os muligheden for at holde
76 III, 0,103 | virkelighed. Kristus har forløst os! Dette betyder, at han har
77 III, 0,103 | betyder, at han har givet os muligheden for at virkeliggøre
78 III, 0,104 | stedet for burde vi lægge os budskabet fra evangeliets
79 III, 0,105 | Alligevel kan vi forestille os, at Gud ikke afviser dem,
80 III, 0,108 | Som pave Paul VI mindede os om: "Uden Helligåndens virken
81 III, 0,114 | andet Vatikankoncil minder os om, hviler ansvaret for
82 III, 0,114 | Kristus blevet betroet til os, kirkens hyrder; vi er blevet
83 III, 0,115 | fælles dømmekraft.~Hver af os ved, hvor vigtig den lære
84 III, 0,115 | efterfølgers autoritet. Enhver af os kan se alvoren i det, som
85 III, 0,115 | kaldet fra ham, der "elskede os først" (1.Joh.4,19). Gud
86 III, 0,115 | Joh.4,19). Gud opfordrer os til at være hellige, som
87 III, 0,115 | hensigten med det bud er at lede os, ved Kristi nåde, på den
88 III, 0,117 | opfordrer apostlen Paulus os til at have tillid, for "
89 III, 0,117 | Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere
90 Afsl, 0,118| 118. Lad os ved afslutningen af disse
91 Afsl, 0,118| disse overvejelser betro os selv, vort livs lidelser
92 Afsl, 0,118| at han er midt iblandt os og kalder os til at møde
93 Afsl, 0,118| midt iblandt os og kalder os til at møde ham og til sammen
94 Afsl, 0,118| magt, hvis vi blot vender os til ham. Faktisk gør synden
95 Afsl, 0,118| hans barmhjertighed mod os er forløsning. Denne barmhjertighed
96 Afsl, 0,118| skænke det nye liv, gør Jesus os delagtige i sin kærlighed
97 Afsl, 0,118| i sin kærlighed og fører os til Faderen i Ånden.~ ~
98 Afsl, 0,119| barmhjertighed, gaver som kommer til os i kirkens levende fællesskab.
99 Afsl, 0,119| fællesskab. Augustin minder os om, at "de, der vil leve,
100 Afsl, 0,120| Maria mor til enhver af os, den mor, der opnår guddommelig
101 Afsl, 0,120| guddommelig barmhjertighed for os.~ ~Maria er det lysende
102 Afsl, 0,120| imod denne visdom. Også til os retter hun den befaling,
103 Afsl, 0,120| barmhjertighed" (Ef.2,4).~Gud give os alle at udføre de gode gerninger,~
104 Afsl, 0,120| forud har lagt til rette for os (sml. Ef.2,10)~og således
|