Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | menneskets forstand og former dets frihed, idet den leder det
2 Indl, 0,1 | sandheden er altså formørket, og dets vilje til at underordne
3 Indl, 0,1 | Skaberens, lys. I dybet af dets hjerte forbliver der altid
4 Indl, 0,1 | endnu klarere bevist af dets søgen efter meningen med
5 Indl, 0,2 | ansigts lys skinner i al dets skønhed på Jesu Kristi ansigt, "
6 Indl, 0,2 | menneskes spørgsmål, især på dets religiøse og etiske spørgsmål,
7 Indl, 0,2 | for det selv og viser det dets herlige kald".~Jesus Kristus, "
8 Indl, 1,5 | fremlægger troendes etiske liv i dets fundamentale elementer og
9 Indl, 1,5 | fundamentale elementer og i dets mange aspekter som "Guds
10 I, 0,7 | ledsage ethvert menneske på dets livsvej".~"Mester, hvad
11 I, 0,8 | menneskets situation og dets hele kald. Derfor må "mennesket,
12 I, 0,9 | gode handling tilbage til dets religiøse grundlag, til
13 I, 0,12 | visdom og kærlighed til dets sidste mål gennem den lov,
14 I, 0,12 | lov, der er indskrevet i dets hjerte (sml. Rom.2,15), "
15 I, 0,12 | deltagelse i Guds eget liv. I dets fuldkommenhed opnås det
16 I, 0,13 | planer, som karakteriserer dets identitet som en åndelig
17 I, 0,13 | forbindelse med Gud, med dets næste og med den materielle
18 I, 0,21 | det berører mennesket i dets inderste. At være en Kristi
19 I, 0,22 | muligt for mennesket ved dets egen kraft alene. Det bliver
20 I, 0,27 | for at hjælpe mennesket på dets vandring mod sandhed og
21 II, 0,28 | Disse er, at mennesket og dets aktiviteter er underordnet
22 II, 0,30 | for mennesket, hvad der er dets specifikke rettigheder og
23 II, 0,34 | overlade mennesket til dets egne beslutninger? (sml.
24 II, I,35 | alle træerne i haven". Men dets frihed er ikke ubegrænset:
25 II, I,38 | Gud overlod mennesket "til dets egen frie vilje" (Sir.15,
26 II, I,38 | overlade mennesket "til dets egen fri vilje", så det
27 II, I,38 | mennesket, en som involverer dets frihed i lydighed mod Skaberens
28 II, I,39 | selv, der er betroet til dets egen omsorg og ansvar. Gud
29 II, I,39 | Gud overlod mennesket "til dets egen frie vilje" (Sir.15,
30 II, I,41 | mennesket og intolerant over for dets frihed. Faktisk ville en
31 II, I,41 | normer uden forbindelse med dets vel, og dette ville være
32 II, I,42 | forbillede, ophæves ikke ved dets lydighed over for den guddommelige
33 II, I,44 | gave og et særligt tegn på dets udvælgelse og på den guddommelige
34 II, I,46 | deres fagområde og endda som dets gyldige praktiske normer.~ ~
35 II, I,46 | af menneskets magt eller dets frihed, at økonomiske, kulturelle,
36 II, I,46 | det menneskelige legeme, dets sammensætning og dets processer;
37 II, I,46 | legeme, dets sammensætning og dets processer; i modsætning
38 II, I,47 | væsen; han overlod det "til dets egen frie vilje", og han
39 II, I,48 | sandheden om mennesket og dets frihed, Den modsiger kirkens
40 II, I,48 | per se et essentialiter er dets legemes form. Den åndelige
41 II, I,53 | elementer, som er forbundet med dets egen legemlige dimension,
42 II, II,54 | i menneskets "hjerte", i dets samvittighed. Som Det andet
43 II, II,54 | lov, som Gud har skrevet i dets hjerte. At adlyde den er
44 II, II,57 | for mennesket, et vidne om dets egen troskab eller utroskab
45 II, II,57 | med hensyn til loven, om dets fundamentale moralske retskaffenhed
46 II, II,58 | oprindelige forbillede og dets sidste mål. Bonaventura
47 II, II,59 | etisk dom over mennesket og dets handlinger, en dom, der
48 II, II,61 | så vel som om ondskaben i dets konkrete valg. Men samvittighedens
49 II, II,61 | minder den det også om dets behov for med Guds nådes
50 II, II,63 | forelægges mennesket i kraft af dets mål, eller at sætte den
51 II,III,65 | udtrykke det; de ville kun være dets "tegn" eller symptomer.
52 II,III,66 | menneskets inderste, fra dets "hjerte" (sml. Rom.10,10),
53 II,III,67 | menneskets handlen og i hver af dets velovervejede beslutninger,
54 II,III,68 | uafhængigt af, hvorvidt visse af dets handlinger er eller ikke
55 II,III,68 | frelse, også selv om visse af dets specifikke adfærdsformer
56 II,III,69 | kunne begå dødssynder, som dets handlingers "genstand" i
57 II, IV,71 | altid fødes på ny... Men dets fødsel sker ikke ved en
58 II, IV,72 | henordner ethvert væsen til dets mål: denne evige lov erkendes
59 II, IV,72 | af fornuften er erkendt i dets sandhed. Hvis genstanden
60 II, IV,74 | især konsekvenserne - af dets handling eller selve genstanden
61 II, IV,74 | eller selve genstanden for dets handling?~Dette er, hvad
62 II, IV,79 | noget som etisk ondt efter dets art - dets "genstand" -
63 II, IV,79 | etisk ondt efter dets art - dets "genstand" - det velovervejede
64 II, IV,79 | menneskets væsen, betragtet i dets hele sandhed og derfor i
65 II, IV,79 | hele sandhed og derfor i dets naturlige tilbøjeligheder,
66 II, IV,79 | naturlige tilbøjeligheder, dets motivationer og dets endelige
67 II, IV,79 | tilbøjeligheder, dets motivationer og dets endelige afgørelser, der
68 II, IV,83 | spørgsmålet om mennesket selv, om dets sandhed og om de etiske
69 II, IV,83 | støtter den mennesket i dets værdighed og dets kald.
70 II, IV,83 | mennesket i dets værdighed og dets kald. Følgelig må den afvise
71 III, 0,86 | aspekter. Mennesket opdager, at dets frihed på en eller anden
72 III, 0,95 | over for mennesket, til dets friheds vækst og til opnåelsen
73 III, 0,95 | vækst og til opnåelsen af dets lykke.~Alligevel kan en
74 III, 0,95 | mennesket altid trænger til på dets etiske vej, der ofte er
75 III, 0,96 | det unikke og særegne i dets væren og eksistens: kun
76 III, 0,96 | bekræftelse af det unikke ved dets personlighed og muligheden
77 III, 0,96 | basis af lighed for alle dets medlemmer, der har samme
78 III, 0,97 | menneskelige samfundssystem og dets rigtige og frugtbare udvikling.
79 III, 0,101 | det enkelte menneske og dets vækst i det gode, men også
80 III, 0,101 | men også for samfundet og dets ægte udvikling.~
81 III, 0,102 | splittelse? Historien om dets synd begynder, da det ikke
82 III, 0,107 | han prædikede Guds rige og dets frelsende kærlighed, mennesker
83 III, 0,110 | sandheden om det gode bragt til dets fuldkommenhed skinner frem.
84 III, 0,110 | etikkens område. Det er dets opgave "ved hjælp af vurderinger,
85 III, 0,110 | der ligger til grund for dets lære og til at forklare
86 III, 0,111 | der kommer i processen med dets vækst i kærlighed inden
87 III, 0,112 | menneskehjertets åndelige dimension og dets kald til guddommelig kærlighed.~ ~
88 III, 0,112 | sandhed om mennesket og dets etiske vej og således oplyser
89 III, 0,115 | menneskets værdighed og dets handlingers sandhed, for
90 Afsl, 0,119| dem ikke vige tilbage for dets medlemmers enhed".182 Ved
91 Afsl, 0,120| det ved at retfærdiggøre dets synd, for hun ved, at således
92 Afsl, 0,120| søns offer blive tømt for dets kraft. Ingen syndstilgivelse,
93 Afsl, 0,120| og herlighed kan skænke dets samvittighed fred og dets
94 Afsl, 0,120| dets samvittighed fred og dets liv frelse.~ ~Hellige Maria,~
|