Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,2 | granske tidens tegn og tyde dem i evangeliets lys. Således
2 Indl, 0,3 | de oplyser og ledsager dem med deres autoritative lære,
3 Indl, 0,3 | involverer alle mennesker, også dem som ikke kender Kristus
4 Indl, 0,3 | nødvendige hjælp til frelse til dem, som ikke har haft muligheder
5 Indl, 1,5 | hans Ånds gaver, som gør dem i stand til at leve et sådant
6 I, 0,10 | sinde, og du skal gentage dem for dine sønner" (5.Mos.
7 I, 0,10 | genspejle hans herlighed. "For dem, der elsker Gud, er det
8 I, 0,12 | sml. 2.Mos.24) og kaldte dem til at være hans "ejendom,
9 I, 0,12 | bud. Jesus selv bekræfter dem definitivt og forelægger
10 I, 0,12 | definitivt og forelægger os dem som vejen til og betingelsen
11 I, 0,13 | kristen burde være uden dem), begynder man at løfte
12 I, 0,14 | at kun ved at overholde dem, vil han få evigt liv: "
13 I, 0,17 | hvormed Paulus modsætter sig dem, der mener, at de er retfærdiggjorte
14 I, 0,18 | lovens mindste krav, men leve dem "fuldt ud". Dette er stadig
15 I, 0,19 | når Helligånden vejleder dem i hele sandheden (sml. Joh.
16 I, 0,19 | henvender sig først til dem, han betror en særlig opgave,
17 I, 0,19 | folk fulgte Gud, som førte dem gennem ørkenen til det forjættede
18 I, 0,19 | leder sine får og giver dem føde (sml. Joh.10,11-16);
19 I, 0,22 | Men Mesteren henviser dem til Guds magt: "For mennesker
20 I, 0,22 | Guds nåde. "Han sagde til dem: "Hvad det går ud på, kan
21 I, 0,25 | Helligånden, der ville "minde dem om" og lære dem at forstå
22 I, 0,25 | ville "minde dem om" og lære dem at forstå hans bud (sml.
23 I, 0,26 | troens sandhed, men også af dem, der lader hånt om de etiske
24 I, 0,26 | utvetydigt fordømt adfærden hos dem, der skabte splittelse ved
25 II, 0,29 | den person, der udfører dem; i denne forstand er den
26 II, 0,30 | disciple..., ved at lære dem at holde alt det" som han
27 II, 0,33 | konditioneringer og studiet af dem, er vigtige præstationer,
28 II, 0,34 | nyttigt og værdifuldt i dem, idet den samtidig påviser
29 II, 0,34 | fejltagelser - må vi undersøge dem i lyset af frihedens fundamentale
30 II, I,36 | kende etiske sandheder, også dem, der tilhører den naturlige
31 II, I,39 | at mennesket kan bruge dem uden hensyn til Skaberen".
32 II, I,44 | med fornuft, og den gør dem disponerede til de rette
33 II, I,44 | til Israels børn og spørge dem: "Hvor er det folk, det
34 II, I,47 | læreembedes dokumenter, især dem, der har med seksualmoralens
35 II, I,48 | ikke-etiske". At henvise til dem for i dem at finde fornuftige
36 II, I,48 | At henvise til dem for i dem at finde fornuftige antydninger
37 II, I,49 | i den arv, der er lovet dem. Faktisk er legeme og sjæl
38 II, I,53 | historiske relevans, til at gøre dem forstået og til autentisk
39 II, II,55 | mange etiske spørgsmål; for dem er kirkens indgriben årsag
40 II, II,58 | egen autoritet, men befaler dem som stammende fra Guds autoritet,
41 II, II,59 | over den, der er ophav til dem, og om det øjeblik, hvor
42 II, II,64 | burde eje, ved at udvikle dem fra den oprindelige trosakts
43 II,III,65 | det kun er ved at udføre dem eller nægte at gøre det,
44 II,III,65 | adfærdsformer, med andre ord dem, der drejer sig om menneskets
45 II, IV,71 | det menneske, der udfører dem, er godt eller ondt. De
46 II, IV,71 | den person, der udfører dem, bestemmer dennes dybe åndelige
47 II, IV,75 | hos den person, der vælger dem, som etisk "god" eller "
48 II, IV,76 | ikke budene, men skærper dem, idet han afslører deres
49 II, IV,78 | forkert at vælge, for at vælge dem indbefatter en uorden i
50 II, IV,80 | civilisation, men vanærer dem, som bærer skylden for uretten,
51 II, IV,80 | uretten, langt mere end dem, som lider uret. Og de krænker
52 II, IV,81 | formindske det onde ved dem, men kan ikke fjerne det.
53 III, 0,85 | at fordømme og gendrive dem. På en positiv måde forsøger
54 III, 0,85 | dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel
55 III, 0,88 | sandhed og faktisk adskille dem radikalt, er konsekvensen,
56 III, 0,88 | frugtesløse gerninger, men afslør dem... Se derfor til, hvordan
57 III, 0,91 | som alene kunne frelse dem fra døden (sml. Hebr.5,7)~
58 III, 0,91 | dødssynd. Ved at ophøje dem til altrenes ære, har kirken
59 III, 0,93 | levende irettesættelse til dem, der overtræder loven (sml.
60 III, 0,93 | på ny at give genlyd: "Ve dem, der kalder det onde godt,
61 III, 0,94 | Juvenals ord gælder for dem alle: "Betragt det som den
62 III, 0,99 | nation vil uvægerligt sætte dem op mod hinanden. Hvis man
63 III, 0,99 | den grad, man kan udnytte dem for sine egne egoistiske
64 III, 0,100 | hende, hvad der tilkommer dem; af solidaritet ifølge den
65 III, 0,101 | sandfærdighed i forholdene mellem dem, der regerer, og dem, der
66 III, 0,101 | mellem dem, der regerer, og dem, der regeres, åbenhed i
67 III, 0,102 | muligheden for at holde dem: "Hans øjne er rettet mod
68 III, 0,102 | Hans øjne er rettet mod dem, der frygter ham, og han
69 III, 0,105 | os, at Gud ikke afviser dem, han ser, fordi han renser
70 III, 0,105 | han ser, fordi han renser dem, han ser på. Foran ham brænder
71 III, 0,107 | vej", der skulle følges af dem, der vil være den opstandnes
72 III, 0,108 | om guddommelige ting over dem. Styrkede af hans gave frygtede
73 III, 0,109 | regnskab for deres håb over for dem, der kræver det".~Det er
74 III, 0,110 | kommer til udtryk i livet, og dem der modsat, fordi de er
75 III, 0,110 | deres samvittighed betragter dem som etisk forpligtende.
76 III, 0,112 | indskrænke sin synsvinkel til dem, tager moralteologien, trofast
77 III, 0,112 | advarer syndere; det forkynder dem Guds barmhjertighed, som
78 III, 0,112 | bestandigt arbejder på at bevare dem både fra fortvivlelse over
79 III, 0,113 | teologen have respekt for dem og føle sig forpligtet til
80 III, 0,113 | sig forpligtet til at give dem en undervisning, der på
81 III, 0,114 | troende de ting, der fører dem til Gud, ganske ligesom
82 III, 0,115 | og uforanderlighed, især dem, der altid og uden undtagelse
83 III, 0,116 | delegere visse ansvar til dem. Alligevel er biskopper
84 III, 0,116 | forpligtelser. Det tilkommer dem i fællesskab med pavestolen
85 III, 0,116 | den titel, da at fratage dem den.~ ~
86 Afsl, 0,119| nødvendigt for at leve. Lad dem komme nær, lad dem tro,
87 Afsl, 0,119| Lad dem komme nær, lad dem tro, lad dem blive del af
88 Afsl, 0,119| komme nær, lad dem tro, lad dem blive del af det legeme,
89 Afsl, 0,119| at de kan have liv. Lad dem ikke vige tilbage for dets
90 Afsl, 0,119| mindst lærde, men især af dem, der er i stand til at bevare
91 Afsl, 0,120| beder Faderen om at tilgive dem, der ikke ved, hvad de gør (
92 Afsl, 0,120| hun forbilledet for alle dem, der hører Guds ord og bevarer
93 Afsl, 0,120| menneske at blive bedraget af dem, der hævder at elske det
|