Chapter, Paragraph, Number
1 I, 0,7 | dette "møde" med Kristus, ville Gud sin kirke. Faktisk ønsker
2 I, 0,12 | den nye pagt, hvori loven ville blive skrevet på en ny og
3 I, 0,12 | af et land, hvor folket ville være i stand til at leve
4 I, 0,16 | efter noget større, som ville overskride en legalistisk
5 I, 0,17 | var forblevet noget deraf, ville vi leve uden synd i dette
6 I, 0,17 | synd i dette liv. Men hvem ville vove at sige dette undtagen
7 I, 0,25 | disciple Helligånden, der ville "minde dem om" og lære dem
8 I, 0,25 | sml. Joh.14,26), og som ville være princippet for og den
9 II, 0,32 | absolut, som værdier så ville udspringe fra. Dette er
10 II, I,35 | centrum. Disse læresætninger ville sikre enkelte mennesker
11 II, I,35 | ondt. Menneskelig frihed ville således være i stand til
12 II, I,35 | til at "skabe værdier" og ville have en forrang for sandheden
13 II, I,35 | grad, så sandhed i sig selv ville blive betragtet som noget,
14 II, I,35 | friheden havde skabt. Friheden ville således gøre krav på en
15 II, I,35 | autonom etik, som faktisk ville være ensbetydende med absolut
16 II, I,36 | denne verden. Sådanne normer ville udgøre grænserne for en
17 II, I,36 | kun "menneskelig" etik; de ville være udtryk for en lov,
18 II, I,36 | menneskelig fornuft. På ingen måde ville Gud kunne betragtes som
19 II, I,37 | mellem en etisk orden, der ville være af menneskelig oprindelse
20 II, I,37 | hensyn til Gud og næsten ville være af betydning. Dette
21 II, I,37 | gyldigt og permanent. Guds ord ville blive begrænset til at fremsætte
22 II, I,37 | autonome fornuft så blot ville have til opgave at komplettere
23 II, I,37 | menneskets vel".* Sådanne normer ville ikke være del af åbenbaringens
24 II, I,37 | åbenbaringens virkelige indhold, og ville ikke i sig selv være af
25 II, I,39 | virkeligheders autonomi, som ville holde fast ved, "at skabningerne
26 II, I,40 | normer. Hvis denne autonom ville forudsætte en benægtelse
27 II, I,40 | lovgivers visdom, eller hvis den ville antyde en frihed, der skaber
28 II, I,40 | kulturers forskellighed, ville denne form for angivelig
29 II, I,40 | sandheden om mennesket. Det ville være den sande friheds død: "
30 II, I,41 | for Gud ikke, som nogle ville mene, en heteronomi, som
31 II, I,41 | for dets frihed. Faktisk ville en etisk heteronomi betyde
32 II, I,41 | forbindelse med dets vel, og dette ville være i modstrid med åbenbaringen
33 II, I,41 | menneskevordelse. En sådan heteronomi ville ikke være andet end en slags
34 II, I,44 | den højere fornufts påbud ville ikke kunne have lovens styrke,
35 II, I,44 | godkende en vis adfærd: "Nu ville alt dette naturligvis ikke
36 II, I,46 | værdier etableres: naturen ville således komme til at betyde
37 II, I,46 | frihed. I en sådan opfattelse ville naturen først og fremmest
38 II, I,46 | denne fysiske kendsgerning ville alt det, som er "konstrueret",
39 II, I,46 | og sine værdier. Faktisk, ville mennesket, når alt er sagt
40 II, I,46 | engang have en natur; det ville være sit eget personlige
41 II, I,46 | livs-projekt. Mennesket ville ikke være mere end sin egen
42 II, I,47 | morallove. Som følge heraf ville en permanent og uforanderlig
43 II, I,47 | adfærd, og på basis heraf ville der blive gjort forsøg på
44 II, I,47 | at bestemme hensigten" ville tydeligt nok være nødt til
45 II, I,47 | og i historien. Desuden ville den være nødt til at tage
46 II, I,47 | given kultur. Frem for alt ville det være nødvendigt at respektere
47 II, I,47 | måde. Kærlighed til næsten ville først og fremmest og endda
48 II, I,47 | naturlige tilbøjeligheder" ville som oftest - siger de -
49 II, I,48 | handling. Deres funktioner ville ikke kunne udgøre referencepunkter
50 II, I,48 | tilbøjeligheders endelige mål ville være blot "fysiske" goder,
51 II, I,48 | hensyn til den etiske orden, ville være at udsætte sig for
52 II, I,48 | fundamentale goder, uden hvilke man ville forfalde til relativisme
53 II, I,53 | fremskridt, som menneskeheden ville gøre i fremtiden?~Det må
54 II, I,53 | egen legemlige dimension, ville ikke blot være i modstrid
55 II, I,53 | almindelig erfaring, men ville gøre Jesu henvisning til "
56 II, I,53 | en formulering, der bedst ville være i stand til uophørligt
57 II, II,55 | disse afgørelser "autonomt" ville mennesket være i stand til
58 II, II,56 | samvittigheds norm, der faktisk ville træffe den endelige afgørelse
59 II,III,65 | grundlæggende afgørelse, ville kun være delvise og aldrig
60 II,III,65 | forsøg på at udtrykke det; de ville kun være dets "tegn" eller
61 II,III,65 | genstand for sådanne handlinger ville ikke være det absolut gode (
62 II,III,65 | overfor personens frihed ville blive udtrykt på et transcendentalt
63 II,III,65 | nogle teologers opfattelse ville ingen af disse goder, der
64 II,III,69 | undertiden kunne tyde på. Det ville ligeledes være svært at
65 II,III,70 | omstændigheder er forkerte, som ikke ville inddrage denne grundlæggende
66 II, IV,74 | skal respekteres. For nogle ville konkret adfærd være rigtig
67 II, IV,74 | implicerede. Rigtig adfærd ville være en, der var i stand
68 II, IV,75 | overensstemmelse med disse teorier, ville fri vilje hverken være etisk
69 II, IV,75 | ikke desto mindre stadig ville være ansvarlig for sine
70 II, IV,75 | omstændigheder og i enhver kultur ville være i modstrid med disse
71 II, IV,75 | værdier. Det handlende subjekt ville ganske vist være ansvarlig
72 II, IV,75 | en menneskelig handling, ville fra ét synspunkt, den etiske
73 II, IV,75 | måder: dens etiske "godhed" ville blive bedømt på basis af
74 II, IV,75 | forhold. Som følge heraf ville konkrete adfærdsformer kunne
75 II, IV,75 | forkerte", uden at det derved ville være muligt at bedømme viljen
76 II, IV,75 | mellem virkningerne selv, ville kun tage hensyn til den
77 II, IV,75 | om de er gode eller onde, ville blive bestemt udelukkende
78 II, IV,75 | Ud fra denne synsvinkel ville velovervejet samtykke til
79 II, IV,76 | begrænsninger, der i sidste instans ville føre til umenneskelighed.~ ~
80 II, IV,80 | ikke tilladt direkte at ville gøre noget, der i sig selv
81 II, IV,81 | utugt, gudsbespottelse, hvem ville vove at hævde, at hvis de
82 II, IV,81 | motiver (causis bonis), ville de ikke længere være synder,
83 II, IV,81 | endnu mere absurd, at de ville være synder, der er berettigede?".~
84 II, IV,82 | som fastslået ovenfor, ville det være umuligt at påstå,
85 II, IV,82 | indhold uden undtagelse ville være bindende. Dette ville
86 II, IV,82 | ville være bindende. Dette ville være til skade for menneskeligt
87 II, IV,82 | sandheden om det gode, og ville samtidig være ødelæggende
88 III, 0,91 | kærlighed til Kristus, og ikke ville fornægte ham. I dette fulgte
89 III, 0,101 | og etisk relativisme, som ville fjerne ethvert sikkert etisk
90 III, 0,103 | konkrete" muligheder. "Det ville være en meget alvorlig fejltagelse
91 Afsl, 0,120| for hun ved, at således ville Kristi hendes søns offer
|