Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,2 | skabningen (sml. Mark.16, 15).~Kirken som Guds folk blandt nationerne
2 Indl, 0,2 | Kristus og hans evangelium. Kirken vedbliver med at være dybt
3 Indl, 0,3 | menneske og for hele verden.~Kirken ved, at den etiske fordring
4 Indl, 0,3 | findes hos disse, bliver af kirken betragtet som tilløb til
5 Indl, 1,4 | den største vigtighed for kirken og for kristnes trosliv
6 Indl, 1,4 | etik, som om medlemskab af kirken og dens indre enhed kun
7 Indl, 1,5 | liv og for fællesskabet i kirken så vel som for et retfærdigt
8 I, 0,7 | sin kirke. Faktisk ønsker kirken "at yde sin tjeneste til
9 I, 0,8 | som altid er nærværende i kirken og i verden. Det er også
10 I, 0,10 | 10. Kirken, som er undervist af Mesterens
11 I, 0,21 | lem på hans legeme, som er kirken (sml. 1.Kor.12,13. 27).
12 I, 0,25 | sig i hans legeme, som er kirken. Derfor lovede Herren sine
13 I, 0,26 | inspireret af den nye lov. Kirken er faktisk et både troens
14 I, 0,27 | Vatikankoncil lærer - "Alt hvad kirken selv er, alt hvad den tror,
15 I, 0,27 | apostlene, går videre i kirken med Helligåndens bistand".
16 I, 0,27 | modtager og videregiver kirken Den hellige Skrift som vidnesbyrdet
17 I, 0,27 | I sit liv og sin lære er kirken således åbenbaret som "sandhedens
18 I, 0,27 | etisk handling. Faktisk "har kirken altid og overalt retten
19 II | DENNE VERDEN"~(Rom.12,2)~KIRKEN OG BEDØMMELSEN AF VISSE
20 II, 0,28 | overvejelse over etik har kirken altid tænkt på Jesu ord
21 II, 0,28 | og moralsk retledning". Kirken har trofast bevaret, hvad
22 II, 0,28 | sandheden (sml. Joh.16,13), er kirken ikke ophørt med og kan heller
23 II, 0,29 | fornemmelser og spørgsmål. Kirken og især biskopperne, til
24 II, 0,30 | at få evigt liv?" Fordi kirken er sendt af Jesus for at
25 II, 0,30 | kraft tilskynder stadig kirken til at gennemføre ikke blot
26 II, I,44 | 44. Kirken har ofte henvist til den
27 II, I,45 | 45. Kirken modtager taknemligt og bevarer
28 II, I,45 | evangeliets lys. Desuden modtager kirken som gave den nye lov, som
29 II, I,49 | altid er blevet modsagt af kirken, fordi de reducerer den
30 II, I,50 | menneskelige betydning, tjener kirken mennesket og viser det den
31 II, I,52 | end at gøre noget ondt.~ ~Kirken har altid lært, at man aldrig
32 II, I,53 | Dette er grunden til, at kirken "fastslår, at meget består
33 II, II,62 | sammenfatter koncilet den lære, som kirken ned gennem århundrederne
34 II, II,64 | Joh.3,21).~ ~Kristne har i kirken og dens læreembede en stor
35 II, II,64 | på den gudgivne lære, som kirken står inde for. Den katolske
36 II, II,64 | Det følger heraf, at når kirken udtaler sig om etiske spørgsmål,
37 II, II,64 | oprindelige trosakts udgangspunkt. Kirken stiller sig altid kun i
38 II,III,68 | bud, som de er fremlagt af kirken.~I virkeligheden går mennesket
39 II, IV,76 | bekendtgjort og lært af kirken i Guds, Skaberens og Herrens
40 II, IV,80 | især af hensigter, lærer kirken, at "der eksisterer handlinger,
41 II, IV,81 | selv er onde, accepterer kirken Den hellige Skrifts lære.
42 II, IV,83 | menneskelige handlinger, forbliver kirken tro mod den fulde sandhed
43 III, 0,84 | tydeligt det akutte behov for kirken selv til at udvikle en intens
44 III, 0,85 | 85.Den sondring, som kirken udfører med hensyn til disse
45 III, 0,85 | en positiv måde forsøger kirken med stor kærlighed at hjælpe
46 III, 0,85 | Herren Jesus. Hver dag ser kirken på Kristus med aldrig svigtende
47 III, 0,85 | korsfæstede Kristus, at kirken finder svaret på det spørgsmål,
48 III, 0,85 | hendes frihed og værdighed. Kirken gør apostlen Paulus' bevidsthed
49 III, 0,87 | således den kongevej, som kirken må gå ad hver eneste dag,
50 III, 0,87 | ophørende kilde, hvorfra kirken uophørligt tapper for at
51 III, 0,87 | bort fra din befriers hus!"~Kirken og ethvert af dens medlemmer
52 III, 0,89 | der på korset "har elsket kirken og hengivet sig for den" (
53 III, 0,91 | fra døden (sml. Hebr.5,7)~Kirken fremfører eksemplet på talrige
54 III, 0,91 | dem til altrenes ære, har kirken stadfæstet deres vidnesbyrd
55 III, 0,94 | for en etisk værdi, ser kirken et enkelt vidnesbyrd om
56 III, 0,95 | moderskab. Man hører, at kirken mangler forståelse og barmhjertighed.
57 III, 0,95 | Denne norm er ikke skabt af kirken og ikke overladt til dens
58 III, 0,95 | natur og værdighed, tolker kirken den moralske norm og forelægger
59 III, 0,95 | smertelige situationer. Kirken kan aldrig give afkald på "
60 III, 0,106| betagende udfordring, som kirken er blevet stillet overfor
61 III, 0,106| forklarer selve grunden til, at kirken eksisterer: "Gå ud i alverden
62 III, 0,107| situationer. Af denne grund har kirken som en viis morallærer altid
63 III, 0,108| og som juveler giver til kirken, Kristi brud. Det er faktisk
64 III, 0,108| ham, der vækker profeter i kirken, vejleder lærere, styrer
65 III, 0,108| sande og gode liv indtager i kirken, de troendes fællesskab.
66 III, 0,109| Moralteologernes tjeneste~109. Hele kirken er kaldet til evangelisering
67 III, 0,109| sandhedens Ånds stadige nærvær i kirken (sml. Joh.14,16-17), er
68 III, 0,109| sin profetiske opgave må kirken stadig genopvække eller "
69 III, 0,109| indhold. Teologens "kald" i kirken er specielt til tjeneste
70 III, 0,109| kald, som Ånden vækker i kirken. Det er teologens opgave
71 III, 0,109| livsvigtige forbindelse med kirken, dens mysterium, dens liv
72 III, 0,109| videnskab, fordi den vokser i kirken og beskæftiger sig med kirken...
73 III, 0,109| kirken og beskæftiger sig med kirken... Den er til tjeneste for
74 III, 0,109| Den er til tjeneste for kirken og bør derfor føle, at den
75 III, 0,109| deltagelse i og "høren-til" kirken som et "trosfællesskab".
76 III, 0,109| kilde til berigelse for kirken og dens trosliv.~ ~
77 III, 0,110| autoritativt er forkyndt af kirken. Samtidig med at de erkender
78 III, 0,110| og det menneskesyn, som kirken fremlægger.~ ~
79 III, 0,112| normer, som er doceret af kirken. Bekræftelsen af etiske
80 III, 0,117| selv.~Når mennesker stiller kirken de spørgsmål, der er rejst
81 III, 0,117| samvittighed, når de troende i kirken vender sig til deres biskopper
82 III, 0,117| I de ord, der udtales af kirken, lyder der i menneskers
|