Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,3 | evangeliet og en gave fra ham, som oplyser ethvert menneske,
2 I, 0,6 | evigt liv"? Han svarede ham: "Hvorfor spørger du mig
3 I, 0,6 | jeg så?" Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen,
4 I, 0,7 | menneskets forløser og stiller ham spørgsmål om etik. For den
5 I, 0,8 | fremkaldt nye spørgsmål i ham om det etisk gode. Han føler
6 I, 0,8 | sig til Kristus for fra ham at få svaret på deres spørgsmål
7 I, 0,8 | og i verden. Det er også ham, der åbner Den hellige Skrift
8 I, 0,8 | os selv blive vejledt af ham. Jesus svarer som en tålmodig
9 I, 0,8 | mand ved ligesom at tage ham ved hånden og føre ham skridt
10 I, 0,8 | tage ham ved hånden og føre ham skridt for skridt til hele
11 I, 0,9 | gode Mester" påpeger for ham - og for os alle - at svaret
12 I, 0,11 | Herre og til at tilbede ham alene for hans uendelige
13 I, 0,11 | er at tilhøre Gud, adlyde ham, vandre ydmygt med ham ved
14 I, 0,11 | adlyde ham, vandre ydmygt med ham ved at handle retfærdigt
15 I, 0,11 | anerkende Herren som Gud og vise ham den tilbedelse, der tilkommer
16 I, 0,11 | tilbedelse, der tilkommer ham alene (sml. Matt.4,10).
17 I, 0,11 | og videregivet i Jesus, ham, som den unge mand henvender
18 I, 0,11 | blive helt åbenbaret for ham af Jesus selv i indbydelsen: "
19 I, 0,13 | blik mod Gud, minder Jesus ham om dekalogens bud med hensyn
20 I, 0,14 | lovkyndige, der stillede ham et spørgsmål, der meget
21 I, 0,14 | stillede. Jesus henviser ham til de to bud om kærlighed
22 I, 0,14 | Luk.10,25-27), og minder ham om, at kun ved at overholde
23 I, 0,14 | nysgerrighed, og han spørger ham: "Hvem er så min næste?"
24 I, 0,15 | indbyder mennesker til at følge ham; gennem Ånden giver han
25 I, 0,16 | indbyder Den gode Mester ham til at slå ind på fuldkommenhedens
26 I, 0,16 | og til livsfællesskab med ham.~ ~ ~
27 I, 0,19 | Faderen, så meget så det at se ham, Sønnen, er at se Faderen (
28 I, 0,20 | Jesus beder os om at følge ham og efterligne ham på kærlighedens
29 I, 0,20 | følge ham og efterligne ham på kærlighedens vej, en
30 I, 0,20 | efterlignet af alle, der følger ham. Det er det "nye" bud: "
31 I, 0,20 | fuldkommenhedens vej, beder Jesus ham om at være fuldkommen i
32 I, 0,20 | enhver, der ønsker at følge ham, om: "Hvis nogen vil følge
33 I, 0,21 | at blive ligedannet med ham, som blev en tjener lige
34 I, 0,21 | påskemysterium; "iklæder ham eller hende" Kristus (sml.
35 I, 0,25 | opfordrer andre til at følge ham og giver nåden til et nyt
36 I, 0,27 | offer og fejrer sit håb til ham i liturgien. Gennem netop
37 II, 0,31 | værdighed og for det unikke ved ham eller hende, og for den
38 II, 0,34 | frit at hengive sig til ham når frem til den saliggørende
39 II, I,38 | frit at hengive sig til ham, når frem til den saliggørende
40 II, I,40 | finder altid sin kilde i ham; samtidig er den, i kraft
41 II, I,44 | hver gang vi råber til ham? Og hvor er det folk, det
42 II, I,52 | rimeligt at tjene Gud og vise ham den dyrkelse, der tilkommer
43 II, I,52 | dyrkelse, der tilkommer ham, og at ære ens forældre,
44 II, II,62 | det gode, det som behager ham, det fuldkomne" (Rom.12,
45 II, II,64 | det gode, det som behager ham, det fuldkomne" (Rom.12,
46 II,III,66 | fundamentale kald til at følge ham - således siger han også
47 II,III,69 | bagefter omvende sig til ham ved alvorlig anger. Syndens
48 II, IV,71 | fuldkommenhed ved at holde fast ved ham.~Menneskelige handlinger
49 II, IV,83 | er Jesus Kristus selv. I ham, som er sandheden (sml.
50 II, IV,83 | kærlighedens Ånds gave: I ham bliver vi i stand til at
51 III, 0,85 | det gode, det som behager ham, det fuldkomne" (Rom. 12,
52 III, 0,85 | etiske spørgsmål ligger i ham alene. På en særlig måde
53 III, 0,87 | tilbeder Gud, må derfor tilbede ham "i ånd og sandhed" (Joh.
54 III, 0,89 | og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har
55 III, 0,89 | at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver
56 III, 0,89 | kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud.
57 III, 0,89 | der siger: "Jeg kender ham", men ikke holder hans bud,
58 III, 0,89 | og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast
59 III, 0,89 | holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed
60 III, 0,89 | Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han
61 III, 0,89 | der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve
62 III, 0,91 | og ikke ville fornægte ham. I dette fulgte de Herren
63 III, 0,91 | og overgav deres liv til ham, som alene kunne frelse
64 III, 0,99 | der er skabt og forløst af ham. Kun på denne sandhed er
65 III, 0,100 | næstes rettigheder og give ham eller hende, hvad der tilkommer
66 III, 0,102 | rettet mod dem, der frygter ham, og han kender nøje alt,
67 III, 0,105 | renser dem, han ser på. Foran ham brænder en ild, der er i
68 III, 0,108 | bevæbnede og styrkede af ham havde de i sig selv de gaver,
69 III, 0,108 | Kristi brud. Det er faktisk ham, der vækker profeter i kirken,
70 III, 0,114 | pagtens Herre. Han mindede ham om de etiske bud, der allerede
71 III, 0,114 | den unge mand til at følge ham i fattigdom, ydmyghed og
72 III, 0,115 | kærlighed til kaldet fra ham, der "elskede os først" (
73 III, 0,117 | Og når kristne stiller ham det spørgsmål, der vokser
74 Afsl, 0,118| og kalder os til at møde ham og til sammen med Peter
75 Afsl, 0,118| barmhjertighed eller forhindre ham i at udøse al sin triumferende
76 Afsl, 0,118| hvis vi blot vender os til ham. Faktisk gør synden selv
77 Afsl, 0,118| der stilles i vejen for ham af menneskelig skrøbelighed
78 Afsl, 0,119| at overgive sig selv til ham, i at lade sig blive forvandlet
79 Afsl, 0,120| blev menneske; hun opdrog ham og gjorde det muligt for
80 Afsl, 0,120| og gjorde det muligt for ham at vokse op, og hun ledsagede
81 Afsl, 0,120| vokse op, og hun ledsagede ham i den ophøjede frihedshandling,
|