1-500 | 501-1000 | 1001-1100
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | ETHVERT MENNESKE ~Ærede Brødre i Bispeembedet~Hilsen og apostolsk
2 Indl | Sandhedens stråleglans lyser frem i alle Skaberens værker og
3 Indl | værker og på en særlig måde i mennesket, som er skabt
4 Indl | mennesket, som er skabt i Guds billede og lighed (
5 Indl, 0,1 | bliver mennesker "lys i Herren" og "lysets børn" (
6 Indl, 0,1 | fra Guds, Skaberens, lys. I dybet af dets hjerte forbliver
7 Indl, 0,2 | stråleglans, der skinner frem i menneskeånden, som psalmisten
8 Indl, 0,2 | Guds ansigts lys skinner i al dets skønhed på Jesu
9 Indl, 0,2 | belysning andetsteds end i det menneskevordne Ords
10 Indl, 0,2 | tidens tegn og tyde dem i evangeliets lys. Således
11 Indl, 0,3 | 3. Kirkens hyrder er i fællesskab med Peters efterfølger
12 Indl, 0,3 | efterfølger de troende nær i denne bestræbelse; de oplyser
13 Indl, 0,3 | holdning, og som en "ekspert i menneskekærlighed" stiller
14 Indl, 1,4 | Til alle tider, men især i de sidste to århundreder
15 Indl, 1,4 | områder af menneskelivet. I Kristi navn og med hans
16 Indl, 1,4 | formanet, bedømt og forklaret. I deres indsats for menneskeheden,
17 Indl, 1,4 | indsats for menneskeheden, i deres troskab mod deres
18 Indl, 1,4 | politiske livs områder. I kirkens tradition og i menneskehedens
19 Indl, 1,4 | I kirkens tradition og i menneskehedens historie
20 Indl, 1,4 | viden, hvad etik angår.~I dag synes det imidlertid
21 Indl, 1,4 | visse fundamentale sandheder i katolsk lære, som i de nuværende
22 Indl, 1,4 | sandheder i katolsk lære, som i de nuværende omstændigheder
23 Indl, 1,4 | traditionelle morallære i tvivl på basis af visse
24 Indl, 1,4 | læreembedet selv betragtes som kun i stand til at blande sig
25 Indl, 1,4 | stand til at blande sig i etik for at "formane folks
26 Indl, 1,4 | og "forelægge værdier", i lyset af hvilke hver enkelt
27 Indl, 1,4 | holdninger, som man kan møde selv i seminarier og teologiske
28 Indl, 1,5 | beslutning - som jeg meddelte i min apostolske skrivelse
29 Indl, 1,5 | til jer, ærværdige brødre i bispeembedet, som med mig
30 Indl, 1,5 | undervisning" (2.Tim.4,3) i den hensigt tydeligt at
31 Indl, 1,5 | liv og for fællesskabet i kirken så vel som for et
32 Indl, 1,5 | fremlægger troendes etiske liv i dets fundamentale elementer
33 Indl, 1,5 | fundamentale elementer og i dets mange aspekter som "
34 Indl, 1,5 | børns" liv: "Idet kristne i troen er bevidste om deres
35 Indl, 1,5 | Ånds gaver, som gør dem i stand til at leve et sådant
36 Indl, 1,5 | hensyn til kirkens morallære i form af en nødvendig sondring
37 I, 0,6 | unge mand, som gengives i det nittende kapitel af
38 I, 0,6 | så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg
39 I, 0,7 | kom en hen til Jesus...". I den unge mand, hvis navn
40 I, 0,7 | ethvert menneske på hjerte i enhver menneskelig beslutning
41 I, 0,7 | tilskyndelse, som sætter friheden i bevægelse. Dette spørgsmål
42 I, 0,7 | bevægelse. Dette spørgsmål er i sidste instans en appel
43 I, 0,7 | for menneskets liv. Netop i dette perspektiv opfordrede
44 I, 0,7 | kunne vise det ophøjede i det kald, som de troende
45 I, 0,7 | de troende har modtaget i Kristus, det eneste svar,
46 I, 0,7 | ethvert menneske må blive i stand til at finde Kristus,
47 I, 0,8 | udspringer fra det dybeste i hans hjerte. Det er et spørgsmål,
48 I, 0,8 | der så at sige er opdraget i skyggen af Herrens lov.
49 I, 0,8 | det svar, der indeholdes i loven. Det er mere sandsynligt,
50 I, 0,8 | fremkaldt nye spørgsmål i ham om det etisk gode. Han
51 I, 0,8 | evangeliet" (Mark.1,15).~ ~I vore dage må mennesker igen
52 I, 0,8 | som altid er nærværende i kirken og i verden. Det
53 I, 0,8 | er nærværende i kirken og i verden. Det er også ham,
54 I, 0,8 | til bunds - og ikke blot i overensstemmelse med sit
55 I, 0,8 | må så at sige træde ind i Kristus med hele sit jeg,
56 I, 0,8 | denne dybe proces sker inde i et menneske, bærer det frugt
57 I, 0,8 | bærer det frugt ikke blot i tilbedelse af Gud, men også
58 I, 0,8 | tilbedelse af Gud, men også i en dyb undren over én selv".~
59 I, 0,8 | som den rige unge mand i evangeliet stillede, og
60 I, 0,9 | spørge om det gode betyder i sidste instans at vende
61 I, 0,9 | den unge mands spørgsmål i virkeligheden er et religiøst
62 I, 0,9 | mennesket, har sin oprindelse i Gud og faktisk er Gud selv.
63 I, 0,10 | mennesket, som er skabt i Skaberens billede, som er
64 I, 0,10 | idet det stræber efter i hver af sine handlinger
65 I, 0,10 | Salme 139,6). Det vil sige, i mit arbejde er din majestæt
66 I, 0,10 | majestæt blevet mere underfuld; i menneskers råd lovprises
67 I, 0,10 | som jeg er kendt for dig i mine hemmelige tanker og
68 I, 0,10 | trællehuset" (2.Mos.20,2-3). I de "ti bud" i pagten med
69 I, 0,10 | Mos.20,2-3). I de "ti bud" i pagten med Israel og i hele
70 I, 0,10 | i pagten med Israel og i hele loven giver Gud sig
71 I, 0,10 | for den etiske handling i overensstemmelse med hans
72 I, 0,10 | overensstemmelse med hans bud: "I skal være hellige, for jeg,
73 I, 0,10 | mere endnu, drage det ind i sin guddommelige kærlighed: "
74 I, 0,10 | jeg vil være jeres Gud, og I skal være mit folk" (3.Mos.
75 I, 0,10 | er et kærlighedens svar i overensstemmelse med, hvad
76 I, 0,10 | overensstemmelse med, hvad der siges i 5. Mosebog om det grundlæggende
77 I, 0,10 | styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge
78 I, 0,10 | etiske liv, der er indhyllet i Guds uforskyldte kærlighed,
79 I, 0,11 | at handle retfærdigt og i trofast kærlighed (sml.Mik.
80 I, 0,11 | som Gud er selve kernen i loven, er dens hjerte, hvorfra
81 I, 0,11 | som de er henordnet til. I budenes etik gøres den kendsgerning
82 I, 0,11 | gave: tilbudet om at få del i den guddommelig godhed,
83 I, 0,11 | åbenbaret og videregivet i Jesus, ham, som den unge
84 I, 0,11 | åbenbaret for ham af Jesus selv i indbydelsen: "Kom... og
85 I, 0,12 | den lov, der er indskrevet i dets hjerte (sml. Rom.2,
86 I, 0,12 | skabelsen". Det gjorde han også i Israels historie, især i
87 I, 0,12 | i Israels historie, især i de "ti bud" fra Sinaj, hvorved
88 I, 0,12 | menneskehjertet (sml. Jer.31,31-34), i stedet for syndens lov,
89 I, 0,12 | hjerte (sml. Jer.17,1). I de dage, vil der blive givet "
90 I, 0,12 | givet "et nyt hjerte", for i det vil der bo "en ny ånd",
91 I, 0,12 | er knyttet til et løfte. I den gamle pagt var genstanden
92 I, 0,12 | hvor folket ville være i stand til at leve i frihed
93 I, 0,12 | være i stand til at leve i frihed og i overensstemmelse
94 I, 0,12 | til at leve i frihed og i overensstemmelse med retfærdighed (
95 I, 0,12 | retfærdighed (sml. 5.Mos.6,20-25). I den nye pagt er genstanden
96 I, 0,12 | liv", som er deltagelse i Guds eget liv. I dets fuldkommenhed
97 I, 0,12 | deltagelse i Guds eget liv. I dets fuldkommenhed opnås
98 I, 0,12 | det først efter døden, men i tro er det allerede nu et
99 I, 0,12 | lige påbegyndt deltagelse i den fulde Kristi efterfølgelse.
100 I, 0,13 | hvad han skal gøre her i livet for at vise, at han
101 I, 0,13 | Ud fra sammenhængen i samtalen og især ved en
102 I, 0,13 | 19,19; sml. Mark.12, 31). I dette bud finder vi det
103 I, 0,13 | åndelig og legemlig skabning i forbindelse med Gud, med
104 I, 0,13 | materielle verden. Vi læser i Den Katolske Kirkes Katekismus,
105 I, 0,13 | liv, personers fællesskab i ægteskab, privatejendom,
106 I, 0,14 | enhed bevidnes af Kristus i hans ord og i selve hans
107 I, 0,14 | af Kristus i hans ord og i selve hans liv: hans sendelse
108 I, 0,14 | hans sendelse kulminerer i vor forløsnings kors (sml.
109 I, 0,14 | næsten, som konkretiseres i at holde budene, er ægte
110 I, 0,14 | vidunderlig og utvetydig måde i lignelsen om den gode samaritaner (
111 I, 0,14 | samaritaner (sml. Luk.10,30-37) og i hans ord om verdensdommen (
112 I, 0,15 | 15. I "Bjergprædikenen", evangeliets
113 I, 0,15 | til Den hellige Skrift: "I gransker skrifterne...;
114 I, 0,15 | Kristus er midtpunktet i frelsesøkonomien, resumeet
115 I, 0,15 | løfter og af deres opfyldelse i evangeliet; han er den levende
116 I, 0,15 | skriver Ambrosius: "enden ikke i betydningen af en mangel
117 I, 0,15 | en mangel ved loven, men i betydningen af lovens fylde:
118 I, 0,15 | en fylde, som er opnået i Kristus (plenitudo legis
119 I, 0,15 | Testamente, men al sandhed er i Det nye Testamente, sådan
120 I, 0,15 | praktisere de højeste krav i livet. Jesus viser, at budene
121 I, 0,15 | betragte andre på en ren måde, i stand til at respektere
122 I, 0,15 | betydning for ægteskabet: "I har hørt, at der er sagt
123 I, 0,15 | skyldig af domstolen... I har hørt, at der er sagt, "
124 I, 0,15 | ægteskabsbrud med hende i sit hjerte"" (Matt.5,21-
125 I, 0,15 | at vidne om den kærlighed i personlige valg og handlinger (
126 I, 0,16 | de krav, der indeholdes i Guds lov. Og alligevel,
127 I, 0,16 | alligevel, selv om har er i stand til at give dette
128 I, 0,16 | at Jesus henvender sig i sit sidste svar. I bevidsthed
129 I, 0,16 | henvender sig i sit sidste svar. I bevidsthed om, at den unge
130 I, 0,16 | så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg
131 I, 0,16 | del også læses og tolkes i sammenhæng med hele evangeliets
132 I, 0,16 | evangeliets etiske budskab og især i sammenhæng med Bjergprædikenen,
133 I, 0,16 | de fattige, "de fattige i ånden", som Mattæus forklarer (
134 I, 0,16 | Matt.5,3), de sagtmodige. I denne forstand kan det siges,
135 I, 0,16 | saligprisningerne også er relevante i forbindelse med det svar,
136 I, 0,16 | holdninger og tilbøjeligheder i livet, og derfor falder
137 I, 0,16 | anvisninger for det etiske liv. I deres originalitet og dybde
138 I, 0,17 | hvor tydeligt den unge mand i evangeliet forstod den dybe
139 I, 0,17 | budene kan blive helt opfyldt i efterfølgelse af Kristus.
140 I, 0,17 | åbenbarer den særlige dynamik i frihedens vækst til modenhed,
141 I, 0,17 | frihed og Guds lov er ikke i modsætning til hinanden,
142 I, 0,17 | er til frihed. "Brødre, I blev kaldet til frihed" (
143 I, 0,17 | kødet, men tjen hinanden i kærlighed" (sammesteds).
144 I, 0,17 | andet bud, sammenfattes jo i dette bud, "Du skal elske
145 I, 0,17 | allerede fuldkomment? ... For i mine lemmer ser jeg en anden
146 I, 0,17 | jeg en anden lov, der er i strid med min fornufts lov" ...
147 I, 0,17 | fordi vi endnu ikke er i evigheden. Til dels bibeholder
148 I, 0,17 | synder blev tilintetgjort i dåben, men følger det heraf,
149 I, 0,17 | ville vi leve uden synd i dette liv. Men hvem ville
150 I, 0,17 | forblevet nogen svaghed i os, vover jeg at sige, at
151 I, 0,17 | os, vover jeg at sige, at i den udstrækning, hvori vi
152 I, 0,17 | tjener Gud, er vi frie, mens i den udstrækning, vi følger
153 I, 0,18 | som en fornægtelse eller i det mindste en begrænsning
154 I, 0,18 | kærlighed, og som vil "leve i Ånden" (Gal.5,16), og som
155 I, 0,18 | som ønsker at tjene andre, i Guds lov den fundamentale
156 I, 0,18 | muliggøres af nåden, som gør os i stand til at eje Guds børns
157 I, 0,18 | ophøjede kald, som "sønner i Sønnen" værdigt.~Dette kald
158 I, 0,18 | så vil du have en skat i himlene", er rettet til
159 I, 0,18 | fuldkommen" (Matt.5,48). I Lukasevangeliet gør Jesus
160 I, 0,19 | denne fuldkommenhed består i at følge Jesus, sequela
161 I, 0,19 | Helligånden vejleder dem i hele sandheden (sml. Joh.
162 I, 0,19 | selve Jesu person, tage del i hans liv og hans skæbne,
163 I, 0,19 | og hans skæbne, have del i hans frie og kærlige lydighed
164 I, 0,19 | mod Faderens vilje. Ved i tro at svare og følge den,
165 I, 0,20 | brødrene: "Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom
166 I, 0,20 | jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens
167 I, 0,20 | jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har
168 I, 0,20 | Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som
169 I, 0,20 | har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan
170 I, 0,20 | Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I
171 I, 0,20 | I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden" (
172 I, 0,20 | hinanden. "Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom
173 I, 0,20 | ham om at være fuldkommen i kærlighedsbudet, i "hans"
174 I, 0,20 | fuldkommen i kærlighedsbudet, i "hans" bud: at tage del
175 I, 0,20 | hans" bud: at tage del i åbenbaringen af hans fuldstændige
176 I, 0,21 | for det berører mennesket i dets inderste. At være en
177 I, 0,21 | Kristus bor ved troen i den troendes hjerte (sml.
178 I, 0,21 | Helligåndens aktive nærvær i os.~ ~Ved at være blevet
179 I, 0,21 | den troende til Kristus i dødens og opstandelsens
180 I, 0,21 | 11): er levende for Gud i Kristus; de er kaldet til
181 I, 0,21 | til at vise Åndens frugter i deres liv (sml. Gal.5,16-
182 I, 0,21 | Gal.5,16-25). At deltage i eukaristien, den nye pagts
183 I, 0,21 | givet -befaler os at mindes i liturgien og i livet: "For
184 I, 0,21 | at mindes i liturgien og i livet: "For hver gang I
185 I, 0,21 | i livet: "For hver gang I spiser dette brød og drikker
186 I, 0,21 | drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han
187 I, 0,22 | alting muligt" (Matt.19,26).~I det samme kapitel i Mattæusevangeliet (
188 I, 0,22 | 26).~I det samme kapitel i Mattæusevangeliet (19,3-
189 I, 0,22 | 19,3-10) afviser Jesus i en tolkning af den mosaiske
190 I, 0,22 | kraft alene. Det bliver kun i stand til denne kærlighed
191 I, 0,22 | stand til denne kærlighed i kraft af den modtagne gave.
192 I, 0,22 | også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed" (Joh.15,9).
193 I, 0,22 | Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden,
194 I, 0,23 | For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig
195 I, 0,23 | opfordrer apostlen Paulus os til i frelseshistoriens perspektiv,
196 I, 0,23 | der når sin opfyldelse i Kristus, at overveje forholdet
197 I, 0,23 | gør det syndige menneske i stand til at indse sin egen
198 I, 0,23 | bede om og modtage "livet i Ånden". Kun i dette nye
199 I, 0,23 | modtage "livet i Ånden". Kun i dette nye liv er det muligt
200 I, 0,23 | opfyldes".~Kærlighed og liv i overensstemmelse med evangeliet
201 I, 0,24 | have modtaget gaven, om i Jesus Kristus at eje Guds
202 I, 0,24 | kærlighed, det frie svar i fuld kærlighed til Gud og
203 I, 0,24 | som Johannes minder os om i sit første brev: "Mine kære,
204 I, 0,24 | opgave, er blevet udtrykt i enkle men dybe ord af Augustin
205 I, 0,24 | men dybe ord af Augustin i hans bøn: "Da quod iubes
206 I, 0,24 | Man kan kun "forblive" i kærlighed ved at holde budene,
207 I, 0,24 | som Jesus siger: "Hvis I holder mine bud, vil I blive
208 I, 0,24 | Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom
209 I, 0,24 | holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg
210 I, 0,24 | min faders bud og bliver i hans kærlighed" (Joh.15,
211 I, 0,24 | Ved at gå lige til centrum i Jesu etiske budskab og apostlenes
212 I, 0,24 | ydre bud, der også nævnes i evangeliet, disponerer én
213 I, 0,24 | frembringer dens virkninger i ens liv. Den nye lov lader
214 I, 0,24 | Moses bærende stentavler i deres hænder, men de kom
215 I, 0,24 | ned bærende Helligånden i deres hjerter... idet de
216 I, 0,25 | fortsætter på en vis måde i enhver af historiens perioder,
217 I, 0,25 | at få evigt liv?" opstår i hver enkelts hjerte, og
218 I, 0,25 | er alene Kristus, som er i stand til at give det fulde
219 I, 0,25 | til alle tider, viser sig i hans legeme, som er kirken.
220 I, 0,25 | bestandige kilde til et nyt liv i verden (sml. Joh.3,5-8;
221 I, 0,25 | etiske bud, som Gud gav i den gamle pagt, og som opnåede
222 I, 0,25 | opnåede deres fuldkommenhed i den nye og evige pagt i
223 I, 0,25 | i den nye og evige pagt i selve Guds menneskevordne
224 I, 0,25 | overholdes og bestandig omsættes i praksis i de mangfoldige
225 I, 0,25 | bestandig omsættes i praksis i de mangfoldige forskellige
226 I, 0,25 | mangfoldige forskellige kulturer i løbet af historien. Opgaven
227 I, 0,26 | 26. I apostlenes morallære finder
228 I, 0,26 | formaninger og vejledninger i forbindelse med specielle
229 I, 0,26 | adfærdsregler. Dette ses i deres breve, der indeholder
230 I, 0,26 | som de bør praktiseres i forskellige kulturelle omstændigheder (
231 I, 0,26 | af de guddommelige gaver i sakramenterne. De første
232 I, 0,26 | fra hedningerne ikke blot i deres tro og deres liturgi,
233 I, 0,26 | deres liturgi, men også i vidnesbyrdet om deres etiske
234 I, 0,26 | leveregel er "tro virksom i kærlighed" (Gal.5,6).~ ~
235 I, 0,27 | en opgave, der fortsætter i deres efterfølgeres embede.
236 I, 0,27 | fører den således videre i sin lære, sit liv og sin
237 I, 0,27 | fra apostlene, går videre i kirken med Helligåndens
238 I, 0,27 | med Helligåndens bistand". I Helligånden modtager og
239 I, 0,27 | ting", som Gud har gjort i historien (sml. Luk.1,49);
240 I, 0,27 | hans påbud og kærlighed i praksis i sine helgeners
241 I, 0,27 | påbud og kærlighed i praksis i sine helgeners liv og i
242 I, 0,27 | i sine helgeners liv og i sine martyrers offer og
243 I, 0,27 | og fejrer sit håb til ham i liturgien. Gennem netop
244 I, 0,27 | for Guds visdom og vilje.~I Traditionen udvikles den
245 I, 0,27 | Denne konstante "omsætning i praksis" af budene er tegnet
246 I, 0,27 | frugten af en dybere indsigt i åbenbaringen og af en forståelse
247 I, 0,27 | åbenbaringen og af en forståelse i troens lys af nye historiske
248 I, 0,27 | åbenbaringen og følge linien i den tolkning, som den har
249 I, 0,27 | læreembede, hvis autoritet udøves i Jesu Kristi navn, og til
250 I, 0,27 | autentisk at tolke Guds ord både i Skriften og i Traditionen
251 I, 0,27 | Guds ord både i Skriften og i Traditionen er blevet betroet".
252 I, 0,27 | Traditionen er blevet betroet". I sit liv og sin lære er kirken
253 I, 0,27 | spørgsmål, der så ofte drøftes i moralteologien i vore dage,
254 I, 0,27 | drøftes i moralteologien i vore dage, og med hensyn
255 I, 0,27 | udviklet sig, føler læreembedet i troskab mod Jesus Kristus
256 I, 0,27 | troskab mod Jesus Kristus og i kontinuitet med kirkens
257 II | BEDØMMELSEN AF VISSE TENDENSER I NUTIDENS MORALTEOLOGI~
258 II, 0,28 | elementer af åbenbaringen i Det gamle og Det nye Testamente
259 II, 0,28 | forholdet mellem det etisk gode i menneskelige handlinger
260 II, 0,28 | 5,17) sande og gode liv.~I sin overvejelse over etik
261 II, 0,28 | Helligånden, som vejleder den i hele sandheden (sml. Joh.
262 II, 0,28 | menneskevordne Ords mysterium", i hvem "menneskets mysterium
263 II, 0,29 | der altid er blevet udført i Kristi, den "gode Mesters"
264 II, 0,29 | er altså blevet udviklet i en speciel form af teologien,
265 II, 0,29 | person, der udfører dem; i denne forstand er den tilgængelig
266 II, 0,29 | give sig selv til mennesket i Kristus, tilbyder det det
267 II, 0,29 | videnskabelige fremstilling i nøjere forbindelse med Den
268 II, 0,29 | skal belyse det ophøjede i de kristnes kald og deres
269 II, 0,29 | kald og deres pligt til i kærlighed at bære frugt
270 II, 0,29 | troende skal altså leve i mest mulig intim forening
271 II, 0,29 | forsøge fuldt ud at trænge ind i dens tænke- og følelsesmåde,
272 II, 0,29 | som den manifesterer sig i kulturlivet".~Mange teologers
273 II, 0,29 | arbejde, der fandt støtte i koncilets opmuntring, har
274 II, 0,29 | har allerede båret frugt i interessante og nyttige
275 II, 0,29 | der skal tros og anvendes i livet, overvejelser, der
276 II, 0,29 | overvejelser, der tilbydes i en form der er mere egnet
277 II, 0,29 | læreembedet, anerkender i høj grad dette arbejde og
278 II, 0,29 | Samtidig har der imidlertid i sammenhæng med de teologiske
279 II, 0,29 | kristen etik, der ikke er i overensstemmelse med "den
280 II, 0,29 | kirkens læreembede ikke i sinde at påtvinge de troende
281 II, 0,29 | fastslå, at visse tendenser i teologisk tænkning og visse
282 II, 0,30 | rundskrivelse til jer, mine brødre i bispeembedet, er det min
283 II, 0,30 | for at opdage, hvad der er i modstrid med "sund lære",
284 II, 0,30 | opmærksomheden på de elementer i kirkens morallære, der i
285 II, 0,30 | i kirkens morallære, der i vore dag synes at være særlig
286 II, 0,30 | egne kårs dunkle gåder, som i dag lige så vel som før
287 II, 0,30 | dag lige så vel som før i tiden rører ved det dybeste
288 II, 0,30 | tiden rører ved det dybeste i menneskehjertet: Hvad er
289 II, 0,30 | liv? Hvad består det gode i? Hvad består synden i? Hvor
290 II, 0,30 | gode i? Hvad består synden i? Hvor kommer lidelsen fra,
291 II, 0,30 | sandhed, der er indeholdt i Guds lov? hvilken rolle
292 II, 0,30 | rolle spiller samvittigheden i menneskets etiske udvikling?
293 II, 0,30 | udvikling? hvordan afgør vi i overensstemmelse med sandheden
294 II, 0,30 | Kan det hele sammenfattes i det fundamentale spørgsmål,
295 II, 0,30 | spørgsmål, som den unge mand i evangeliet stillede til
296 II, 0,30 | 28,19-20), fremfører den i dag endnu engang Mesterens
297 II, 0,30 | lys og en kraft, der er i stand til at besvare de
298 II, 0,30 | nye problemer.~ ~Det er i det samme lys og den samme
299 II, 0,30 | Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis,
300 II, 0,30 | folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe
301 II, 0,30 | lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget
302 II, 0,31 | I skal lære sandheden at kende,
303 II, 0,31 | løses på forskellig vis i vor tids etiske overvejelse,
304 II, 0,31 | Uden tvivl har mennesker i vore dage en særlig stærk
305 II, 0,31 | vedholdende krav om, "at mennesket i sine handlinger skal være
306 II, 0,31 | for personens rettigheder i deres helhed.~Denne forøgede
307 II, 0,31 | derfor korrigeres og renses i troens lys.~ ~
308 II, 0,32 | som til at lovprise frihed i en sådan grad, så den bliver
309 II, 0,32 | at den har sin oprindelse i samvittigheden. Men på denne
310 II, 0,32 | oprigtighed, pålidelighed og "være i overensstemmelse med sig
311 II, 0,32 | overensstemmelse med sig selv" i en sådan grad, så nogle
312 II, 0,32 | Samvittigheden betragtes ikke længere i sin oprindelige virkelighed
313 II, 0,32 | universelle viden om det gode i en bestemt situation og
314 II, 0,32 | der bør vælges her og nu. I stedet for er der en tilbøjelighed
315 II, 0,32 | godt og ondt og så handle i overensstemmelse dermed.
316 II, 0,32 | forskellig fra andres sandhed. I dens yderste konsekvenser
317 II, 0,33 | frihed, skønt mærkeligt i kontrast til den, tvivler
318 II, 0,33 | forskellige områder, for eksempel i pædagogikken og i retsplejen.
319 II, 0,33 | eksempel i pædagogikken og i retsplejen. Men nogle mennesker,
320 II, 0,33 | institutioner, der findes i menneskeheden, ender disse
321 II, 0,33 | universelle menneskelige værdier i det mindste med en relativistisk
322 II, 0,34 | betragter vore samtidige, som i høj grad værdsætter frihed
323 II, 0,34 | prægtigt tegn på Guds billede i mennesket. For Gud har villet ?
324 II, 0,34 | respekteret på sin egen vej i søgen efter sandheden, eksisterer
325 II, 0,34 | pligter".~ ~Visse tendenser i vor tids moralteologi inddrager
326 II, 0,34 | tendenser - en sondring, der er i stand til at erkende, hvad
327 II, 0,34 | legitimt, nyttigt og værdifuldt i dem, idet den samtidig påviser
328 II, 0,34 | fejltagelser - må vi undersøge dem i lyset af frihedens fundamentale
329 II, 0,34 | mest autoritative udtryk i Kristi ord: "I skal lære
330 II, 0,34 | autoritative udtryk i Kristi ord: "I skal lære sandheden at kende,
331 II, I | I. FRIHED OG LOV~
332 II, I,35 | spise af" (1.Mos.2, 17)~35. I Første Mosebog læser vi: "
333 II, I,35 | må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab
334 II, I,35 | må spise "af alle træerne i haven". Men dets frihed
335 II, I,35 | komplette opfyldelse netop i at acceptere den lov. Gud,
336 II, I,35 | er godt for mennesket, og i kraft af sin kærlighed forelægger
337 II, I,35 | dette gode for mennesket i budene.~ ~Guds lov reducerer
338 II, I,35 | moderne kulturelle tendenser i modstrid hermed været udgangspunkt
339 II, I,35 | konflikt mellem frihed og lov i centrum. Disse læresætninger
340 II, I,35 | frihed ville således være i stand til at "skabe værdier"
341 II, I,35 | en forrang for sandheden i en sådan grad, så sandhed
342 II, I,35 | en sådan grad, så sandhed i sig selv ville blive betragtet
343 II, I,36 | positive anliggender, som i stor udstrækning hører med
344 II, I,36 | guddommelig visdom og - i betragtning af den faldne
345 II, I,36 | den rette ordning af livet i denne verden. Sådanne normer
346 II, I,36 | sin oprindelse udelukkende i menneskelig fornuft. På
347 II, I,36 | til denne lov, undtagen i den betydning, at menneskelig
348 II, I,36 | autonomi ved at give love i kraft af et oprindeligt
349 II, I,36 | Disse tankestrømninger har i modstrid med Den hellige
350 II, I,36 | fornuftens brug deltager i den evige lov, som det ikke
351 II, I,37 | 37. I deres ønske om alligevel
352 II, I,37 | sande og gode liv indenfor i en kristen sammenhæng har
353 II, I,37 | har visse moralteologer i modstrid med katolsk lære
354 II, I,37 | faktisk benægtelse af, at der i den guddommelige åbenbaring
355 II, I,37 | virkelige indhold, og ville ikke i sig selv være af betydning
356 II, I,37 | uforenelige med katolsk lære.~ ~I en sådan sammenhæng er det
357 II, I,37 | er det absolut nødvendigt i lyset af Guds ord og kirkens
358 II, I,37 | elementer, der er til stede i visse af vor tids moralteologis
359 II, I,38 | prægtigt tegn på Guds billede i mennesket. For Gud har villet
360 II, I,38 | for den vidunderlige dybde i at have del i Guds herredømme,
361 II, I,38 | vidunderlige dybde i at have del i Guds herredømme, som mennesket
362 II, I,38 | at menneskets herredømme i en vis forstand udstrækker
363 II, I,38 | bestandigt tilbagevendende tema i den teologiske overvejelse
364 II, I,38 | og ophøjede karakter... i at den er fri og selvrådende,
365 II, I,38 | som involverer dets frihed i lydighed mod Skaberens bud: "
366 II, I,38 | underlæg jer den" (1.Mos.1,28). I betragtning af dette tilkommer
367 II, I,39 | opbygge denne fuldkommenhed i én selv. Faktisk, ligesom
368 II, I,39 | herredømme over verden former den i overensstemmelse med sin
369 II, I,39 | udføre etisk gode handlinger i sig selv sin lighed med
370 II, I,39 | Skaber forsvinder skabningen i intet... Ja, skaberværket
371 II, I,40 | den guddommelige visdom. I centrum af det etiske liv
372 II, I,40 | Moralloven har sin oprindelse i Gud og finder altid sin
373 II, I,40 | og finder altid sin kilde i ham; samtidig er den, i
374 II, I,40 | i ham; samtidig er den, i kraft af den naturlige fornuft,
375 II, I,40 | forståelsens lys, der er indgydt i os af Gud, og hvorved vi
376 II, I,40 | autonomi betyder, at mennesket i sig selv besidder sin egen
377 II, I,40 | praktiske fornufts deltagelse i den guddommelige Skabers
378 II, I,41 | kaldet til at krydse hinanden i betydningen af menneskets
379 II, I,41 | almægtigt, absolut fremmed i mennesket og intolerant
380 II, I,41 | vel, og dette ville være i modstrid med åbenbaringen
381 II, I,41 | en slags fremmedgørelse, i modstrid med den guddommelige
382 II, I,41 | menneskelig vilje deltager i Guds visdom og forsyn. Ved
383 II, I,41 | det, men kun har del deri i lyset af den naturlige fornuft
384 II, I,41 | skabningen. Følgelig må man i den menneskelige persons
385 II, I,41 | nærhed, han som er nærværende i alle (sml. Ef.4,6). Men
386 II, I,42 | for den guddommelige lov; i virkeligheden er det kun
387 II, I,42 | lydighed, at den forbliver i sandheden og er i overensstemmelse
388 II, I,42 | forbliver i sandheden og er i overensstemmelse med menneskelig
389 II, I,42 | frit vælger sine handlinger i et personligt engagement,
390 II, I,42 | fornufts lys, genspejlingen i mennesket af Guds åsyns
391 II, I,42 | ikke er andet end et aftryk i os af det guddommelige lys".
392 II, I,43 | universelle lov, hvorved Gud i sin visdom og kærlighed
393 II, I,43 | Gud giver mennesket del i denne sin lov, således at
394 II, I,43 | Gud selv elsker og drager i den mest bogstavelige og
395 II, I,43 | Guds evige lov følgelig er i stand til at vise mennesket
396 II, I,43 | rigtige retning, det skal tage i sine frie handlinger. På
397 II, I,43 | mennesket til at deltage i hans eget forsyn, fordi
398 II, I,43 | Thomas af Aquin skriver: "I forhold til alle andre er
399 II, I,43 | så vidt som den har del i noget af forsynet, ved at
400 II, I,43 | Således har mennesket del i den evige fornuft, hvorved
401 II, I,43 | fornuftige skabnings delagtighed i den evige lov kaldes naturlov".~ ~
402 II, I,44 | naturloven og har indbefattet den i sin egen lære om etik. Således
403 II, I,44 | er skrevet og indgraveret i hvert eneste menneskes hjerte,
404 II, I,44 | Faktisk består lovens styrke i dens autoritet til at pålægge
405 II, I,44 | naturligvis ikke kunne eksistere i mennesket, hvis det som
406 II, I,44 | Deraf følger, at naturloven i sig selv er den evige lov,
407 II, I,44 | den evige lov, indplantet i væsner, der er udstyret
408 II, I,44 | evige fornuft".~Mennesket er i stand til at erkende godt
409 II, I,44 | som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for jer?" (
410 II, I,44 | for jer?" (5.Mos.4,7-8). I salmerne møder vi de følelser
411 II, I,44 | over den og omsætte den i livet. "Lykkelig den, som
412 II, I,45 | modtager taknemligt og bevarer i kærlighed åbenbaringens
413 II, I,45 | autentisk at tolke Guds lov i evangeliets lys. Desuden
414 II, I,45 | opfyldelsen" af Guds lov i Jesus Kristus og i hans
415 II, I,45 | Guds lov i Jesus Kristus og i hans Ånd. Dette er en "indre"
416 II, I,45 | ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød
417 II, I,45 | livets ånds lov" (Rom. 8,2) i Kristus Jesus. Thomas af
418 II, I,45 | denne lov "kan kaldes lov i to betydninger. For det
419 II, I,45 | Helligånden..., som, idet den bor i sjælen, ikke blot lærer,
420 II, I,45 | således tro, der er virksom i kærlighed (sml. Gal.5,6),
421 II, I,45 | kærlighed (sml. Gal.5,6), som i det indre belærer om ting,
422 II, I,45 | hvorpå Gud ved at handle i historien drager omsorg
423 II, I,45 | støtter de og griber ind i hinanden. De har deres oprindelse
424 II, I,45 | deres oprindelse og mål i den evige, vise og kærlige
425 II, I,46 | som loven kræver, skrevet i deres hjerte" (Rom.2,15)~
426 II, I,46 | endnu engang stærkt på bane i dag med hensyn til naturloven,
427 II, I,46 | de blev særlig heftige i renæssance- og reformationstiden,
428 II, I,46 | reformationstiden, som det kan ses i Tridentinerkoncilets lære.
429 II, I,46 | tid er kendetegnet, dog i en anden forstand, af en
430 II, I,46 | menneskelige histories struktur. I andre perioder syntes det,
431 II, I,46 | egen ubrydelige lov. Også i dag synes sanseverdenens
432 II, I,46 | sanseverdenens situation i rum og tid, fysisk-kemiske
433 II, I,46 | virkeligt afgørende faktorer. I denne sammenhæng behandles
434 II, I,46 | moralteologer forbliver dog i deres omsorg for at fremhæve
435 II, I,46 | som på en eller anden måde i modsætning til eller i konflikt
436 II, I,46 | måde i modsætning til eller i konflikt med den materielle
437 II, I,46 | friheden. For andre er det i den uhæmmede fremgang af
438 II, I,46 | betyde alt, hvad der findes i mennesket og i verden bortset
439 II, I,46 | der findes i mennesket og i verden bortset fra frihed.
440 II, I,46 | verden bortset fra frihed. I en sådan opfattelse ville
441 II, I,46 | sammensætning og dets processer; i modsætning til denne fysiske
442 II, I,46 | materiale. Dette betyder i sidste instans at gøre friheden
443 II, I,47 | 47.I denne sammenhæng er fysicismens
444 II, I,47 | at fremstille, hvad der i sig selv kun er biologiske
445 II, I,47 | argumentation" endda optræde i visse af kirkens læreembedes
446 II, I,47 | mennesket som eksisterende i et legeme og i historien.
447 II, I,47 | eksisterende i et legeme og i historien. Desuden ville
448 II, I,47 | meninger, som mennesket får i enhver given kultur. Frem
449 II, I,48 | placering, hvad angår spørgsmål i forbindelse med naturloven.~
450 II, I,48 | friheden har formet det i overensstemmelse med sin
451 II, I,48 | alligevel som noget ydre i forhold til personen, subjektet
452 II, I,48 | At henvise til dem for i dem at finde fornuftige
453 II, I,48 | reduktionistisk måde ved en splittelse i mennesket selv.~ ~Denne
454 II, I,48 | kirkens lære om enheden i den menneskelige person,
455 II, I,48 | opstandelsen, også skal have del i herligheden. De minder os
456 II, I,48 | til sig selv, og det er i legemets og sjælens enhed,
457 II, I,48 | fornuftens lys og dydens støtte i sit legeme de på forhånd
458 II, I,48 | og løftet om gaven selv i overensstemmelse med Skaberens
459 II, I,48 | Skaberens vise plan. Det er i lyset af den menneskelige
460 II, I,49 | dimensioner af dens udøvelse er i modstrid med Skriftens og
461 II, I,49 | En sådan lære genopliver i nye former visse gamle fejltagelser,
462 II, I,49 | ægteskabsbrydere, mænd, der ligger i med mænd, tyve, griske mænd,
463 II, I,49 | accepteres, forhindrer de troende i at få del i den arv, der
464 II, I,49 | forhindrer de troende i at få del i den arv, der er lovet dem.
465 II, I,49 | legeme og sjæl uadskillelige: i personen, i den frivilligt
466 II, I,49 | uadskillelige: i personen, i den frivilligt handlende
467 II, I,49 | frivilligt handlende og i den tilsigtede handling,
468 II, I,49 | handling, står eller falder de i fællesskab.~ ~
469 II, I,50 | som er selve personen i sjæls og legemes enhed,
470 II, I,50 | sjæls og legemes enhed, i de åndelige og biologiske
471 II, I,50 | tilbøjeligheders enhed og i enheden af alle andre specifikke
472 II, I,50 | respekt for menneskeligt liv i den værdighed, der tilkommer
473 II, I,50 | personen, og ikke simpelt hen i den naturlige tilbøjelighed
474 II, I,50 | vidnesbyrd om sandheden. Kun i forbindelse med den menneskelige
475 II, I,50 | den menneskelige person i dens "samlede totalitet",
476 II, I,50 | sjæl, der udtrykker sig i et legeme, og som et legeme,
477 II, I,50 | tilbøjeligheder kun en etisk relevans, i samme grad som de har relation
478 II, I,50 | altid og kun kan finde sted i menneskenaturen. Ved at
479 II, I,51 | spørger Augustin, "undtagen i bogen om det lys, som kaldes
480 II, I,51 | ligesom at være indpræget i det, ganske ligesom billedet
481 II, I,51 | Fordi den er indskrevet i personens fornuftbegavede
482 II, I,51 | fornuftbegavede og lever i historien. For at fuldkommengøre
483 II, I,51 | fuldkommengøre sig selv i sin specifikke orden må
484 II, I,51 | pligter, er den universel i sine påbud og dens autoritet
485 II, I,52 | uforanderlige". De forener i det samme fælles gode alle
486 II, I,52 | sandhed, der indeholdes i loven, optager denne sandhed
487 II, I,52 | forbudt - for enhver og i ethvert tilfælde - at overtræde
488 II, I,52 | ikke at forbud er vigtigere i det sande og gode liv end
489 II, I,52 | elske Gud og næsten har i sin dynamik ingen øvre grænse,
490 II, I,52 | overholdt. Hvad der skal gøres i enhver given situation,
491 II, I,52 | adfærdsformer, der aldrig, i nogen som helst situation,
492 II, I,52 | passende reaktion, som er i overensstemmelse med personens
493 II, I,52 | omstændigheder forhindres i at udføre bestemte gode
494 II, I,52 | aldrig blive forhindret i at undlade at udføre bestemte
495 II, I,52 | etiske bud, der er udtrykt i negativ form i Det gamle
496 II, I,52 | er udtrykt i negativ form i Det gamle og Det nye Testamente.
497 II, I,53 | bestemmelser, der er truffet i fortiden, som universelt
498 II, I,53 | menneskeheden ville gøre i fremtiden?~Det må naturligvis
499 II, I,53 | mennesket altid eksisterer i en bestemt kultur, men det
500 II, I,53 | fremskridt, at der er noget i mennesket, som går ud over
1-500 | 501-1000 | 1001-1100 |