Chapter, Paragraph, Number

 1 Indl,  0,3  |                mindede klart om dette, når det siger: "De som uforskyldt
 2 Indl,  1,5  |              solidarisk samfundsliv.~ ~Når denne så længe ventede rundskrivelse
 3   I,  0,8   |                skyggen af Herrens lov. Når han stiller Jesus dette
 4   I,  0,10  |              råd lovprises din visdom. Når jeg betragter mig selv,
 5   I,  0,13  |              helligbrøde og så videre. Når man først engang er uden
 6   I,  0,19  |                Jesus, sequela Christi, når man først har givet afkald
 7   I,  0,19  |              efter Kristi opstandelse, når Helligånden vejleder dem
 8   I,  0,20  |          fodvaskningen er et tegn på: "Når nu jeg, jeres Herre og Mester,
 9   I,  0,23  |      frelseshistoriens perspektiv, der når sin opfyldelse i Kristus,
10   I,  0,24  |                kærlighed... Mine kære, når Gud har elsket os således,
11  II,  0,29  |                 de bliver fremlagt på, når mening og indhold er konstant".
12  II,  0,32  |       forbindelse med denne udvikling. Når først engang ideen om en
13  II,  0,34  |            frit at hengive sig til ham når frem til den saliggørende
14  II,  0,34  |       sandheden og holde fast ved den, når den er erkendt. Som kardinal
15  II,  I,38  |                at hengive sig til ham, når frem til den saliggørende
16  II,  I,42  |                sørger for at få hjælp, når det er nødvendigt".~På sin
17  II,  I,46  |              Faktisk, ville mennesket, når alt er sagt og gjort, ikke
18  II,  I,50  |               kan finde den sande Gud.~Når naturloven forstås sådan,
19  II,  I,51  |     fuldkommenhedens bånd" (Kol.3,14). Når de derimod lader hånt om
20  II,  I,53  |             gyldige og altid bindende, når ingen vidste noget om det
21  II, II,54  |              og som siger til hjertet, når det er nødvendigt: Gør det,
22  II, II,57  |                forbindelse med loven: "Når hedningerne, der ikke har
23  II, II,58  |          autoritet, ligesom en herold, når han forkynder kongens forordning.
24  II, II,59  |       anerkendes og undertrykkes ikke, når fornuften først engang har
25  II, II,61  |               ansvarlighed - og dermed når alt er sagt og gjort også
26  II, II,62  |               sin værdighed, for selv, når den får os til at handle
27  II, II,63  |          samvittigheden sin værdighed, når den ved egen skyld tager
28  II, II,63  |               som er blevet misdannet, når han siger: "Øjet er legemets
29  II, II,64  |           kærlighed. Dette er meningen når Jesus siger: "Den, der gør
30  II, II,64  |           natur". Det følger heraf, at når kirken udtaler sig om etiske
31  II,III,65  |               at blive en adskillelse, når de udtrykkelig begrænser
32  II,III,66  |              dette er netop tilfældet, når en troshandling - i betydningen
33  II,III,67  |              Netop derfor ophæves den, når mennesket engagerer sin
34  II,III,67  |           eller onder, der bør undgås. Når det drejer sig om positive
35  II,III,67  |            kreativ" modsat afgørelse". Når først den etiske karakter
36  II,III,70  |           drejer sig også om dødssynd, når et menneske, af hvad grund
37  II, IV,72  |             Aktivitet er etisk rigtig, når den vidner om og udtrykker,
38  II, IV,73  |                i os, som er i Kristus, når vi i vore gerninger viser,
39  II, IV,75  |             bestemte etiske bud. Selv, når det drejer sig om noget
40  II, IV,76  |        trofaste over for kirkens lære, når de mener, at de kan forsvare
41  II, IV,76  |             Skaberens og Herrens navn. Når apostlen Paulus sammenfatter
42  II, IV,78  |               kun virkelig tilstræbes, når menneskenaturens væsentlige
43  II, IV,78  |               afgørende fuldkommenhed, når viljen virkelig henordner
44  II, IV,82  |             Desuden er en hensigt god, når den som sit formål har personens
45 III,  0,88  |              benyttes selv af troende, når de fælder domme og træffer
46 III,  0,92  |                                    92. Når martyriet accepteres som
47 III,  0,96  |                rettigheder og pligter. Når det drejer sig om de etiske
48 III,  0,101 |              statens funktion stiller. Når disse principper ikke overholdes,
49 III,  0,101 |                 Således yder etikken - når den bygger på sandhed og
50 III,  0,105 |            eller ved at blive set, for når vi bliver set, krænker vi
51 III,  0,107 |                Jesus selv kaldte, også når han prædikede Guds rige
52 III,  0,107 | Nyevangeliseringen vil, ganske ligesom når den forkynder troens sandhed,
53 III,  0,107 |          troens sandhed, og endnu mere når den fremstiller den kristne
54 III,  0,107 |               missionerende kraft løs, når den udføres ved at skænke
55 III,  0,108 |               at forkynde evangeliet". Når Jesu Ånd modtages i den
56 III,  0,109 |            overnaturlige trosinstinkt, når det "fra biskopperne til
57 III,  0,109 |              på sandhedens indbydelse, når den forsøger at forstå troen.
58 III,  0,110 |               om de kun er implicitte, når de troendes samvittighed
59 III,  0,110 |         dogmernes og etikkens områder. Når teologer arbejder sammen
60 III,  0,113 |       mangfoldigheden af Åndens gaver. Når dette sker, er det kirkens
61 III,  0,114 |               sacerdotale: dette sker, når vi uddeler nådens og helliggørelsens
62 III,  0,114 |            adlyde Guds hellige lov, og når vi med vore vedvarende og
63 III,  0,117 |         forskellige omstændigheder. Og når kristne stiller ham det
64 III,  0,117 |         sandhed, der skænker sig selv.~Når mennesker stiller kirken
65 III,  0,117 |           rejst af deres samvittighed, når de troende i kirken vender
66 Afsl,  0,118|       forløsning. Denne barmhjertighed når sin fuldendelse i Åndens