1-500 | 501-1000 | 1001-1065
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | idet den leder det til at kende og elske Herren. Derfor
2 Indl, 0,1 | mennesket altid fristet til at vende sit blik bort fra
3 Indl, 0,1 | levende og sande Gud for at rette det mod afguder (sml.
4 Indl, 0,1 | 25). Menneskets evne til at kende sandheden er altså
5 Indl, 0,1 | formørket, og dets vilje til at underordne sig den er svækket.
6 Indl, 0,1 | 18,38), giver det sig til at søge efter en illusorisk
7 Indl, 0,1 | sandhed, en tørst efter at komme til at kende den helt.
8 Indl, 0,1 | tørst efter at komme til at kende den helt. Dette er
9 Indl, 0,1 | befrier ikke mennesket for at stille de grundlæggende
10 Indl, 0,1 | Tværtimod, det ansporer os til at møde de mest pinefulde og
11 Indl, 0,2 | Kristus Herren. Og ved at åbenbare hemmelighederne
12 Indl, 0,2 | for den er udsendt til at forkynde evangeliet for
13 Indl, 0,2 | tilbyder derfor, samtidig med at den er opmærksom på historiens
14 Indl, 0,2 | menneskehedens bestræbelser for at opdage meningen med livet,
15 Indl, 0,2 | evangelium. Kirken vedbliver med at være dybt overbevist om,
16 Indl, 0,2 | være dybt overbevist om, at det er dens "pligt at granske
17 Indl, 0,2 | om, at det er dens "pligt at granske tidens tegn og tyde
18 Indl, 0,3 | finder stadig nye måder at tale om kærlighed og barmhjertighed
19 Indl, 0,3 | Vatikankoncil vedbliver med at være et usædvanligt vidne
20 Indl, 0,3 | hele verden.~Kirken ved, at den etiske fordring berører
21 Indl, 0,3 | eller Gud selv. Den ved, at det er netop på det sande
22 Indl, 0,3 | sande og gode livs vej, at vejen til frelse er åben
23 Indl, 0,3 | under nådens impulser prøver at gennemføre hans vilje således,
24 Indl, 0,3 | har haft muligheder for at nå frem til en bevidst gudserkendelse,
25 Indl, 0,3 | Guds nåde, stræber efter at leve ret. Alt det gode og
26 Indl, 0,3 | oplyser ethvert menneske, for at det til slut skal eje livet"~ ~
27 Indl, 1,4 | det imidlertid nødvendigt at overveje kirkens etiske
28 Indl, 1,4 | fundament med det præcise mål at minde om visse fundamentale
29 Indl, 1,4 | omstændigheder risikerer at blive fordrejet eller benægtet.
30 Indl, 1,4 | tankeretninger, som ender med at skille menneskelig frihed
31 Indl, 1,4 | betragtes som kun i stand til at blande sig i etik for at "
32 Indl, 1,4 | at blande sig i etik for at "formane folks samvittighed"
33 Indl, 1,4 | afgørelser? Er det muligt at adlyde Gud og således elske
34 Indl, 1,4 | elske Gud og ens næste uden at respektere disse bud under
35 Indl, 1,5 | to hundrede års dødsdag - at skrive en rundskrivelse
36 Indl, 1,5 | rundskrivelse med det formål at behandle "mere udførligt
37 Indl, 1,5 | i den hensigt tydeligt at fremstille visse aspekter
38 Indl, 1,5 | afgørende betydning for at imødegå, hvad der bestemt
39 Indl, 1,5 | er en af grundene dertil, at det syntes passende, at
40 Indl, 1,5 | at det syntes passende, at den skulle forudgås af Den
41 Indl, 1,5 | er de kaldet til fremover at leve et liv, "som svarer
42 Indl, 1,5 | som gør dem i stand til at leve et sådant liv". Som
43 Indl, 1,5 | sikker og autentisk tekst at henvise til, hvad katolsk
44 Indl, 1,5 | angår", indskrænke sig til at behandle visse grundlæggende
45 Indl, 1,5 | spørgsmål, der er drøftet at etikere og moralteologer.
46 Indl, 1,5 | til de drøftede spørgsmål at fremsætte principperne for
47 I, 0,6 | vejledning til endnu engang at lytte på en levende og direkte
48 I, 0,6 | hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv"? Han svarede
49 I, 0,7 | menneskehjertets længsel.~For at muliggøre dette "møde" med
50 I, 0,7 | Faktisk ønsker kirken "at yde sin tjeneste til det
51 I, 0,7 | tjeneste til det ene formål: at ethvert menneske må blive
52 I, 0,7 | menneske må blive i stand til at finde Kristus, for at Kristus
53 I, 0,7 | til at finde Kristus, for at Kristus kan ledsage ethvert
54 I, 0,7 | hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" (Matt. 19,
55 I, 0,8 | Den unge mand fornemmer, at der er en forbindelse mellem
56 I, 0,8 | en from israelit, der så at sige er opdraget i skyggen
57 I, 0,8 | spørgsmål, kan vi gå ud fra, at det ikke er, fordi han ikke
58 I, 0,8 | Det er mere sandsynligt, at det tiltrækkende ved Jesu
59 I, 0,8 | gode. Han føler behovet for at komme nærmere til den, der
60 I, 0,8 | til Kristus for fra ham at få svaret på deres spørgsmål
61 I, 0,8 | må "mennesket, der ønsker at forstå sig selv til bunds -
62 I, 0,8 | Kristus. Mennesket må så at sige træde ind i Kristus
63 I, 0,8 | forløsningens virkelighed for at finde sig selv. Hvis denne
64 I, 0,8 | Hvis vi derfor ønsker at nå ind til det inderste
65 I, 0,8 | den unge mand ved ligesom at tage ham ved hånden og føre
66 I, 0,9 | spørgsmålet, ønsker han, at den unge mand skal have
67 I, 0,9 | for ham - og for os alle - at svaret på spørgsmålet, "
68 I, 0,9 | Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?" kun kan findes
69 I, 0,9 | liv?" kun kan findes ved at vende sit sind og sit hjerte
70 I, 0,9 | han er selve den gode.~ ~At spørge om det gode betyder
71 I, 0,9 | betyder i sidste instans at vende sig til Gud, godhedens
72 I, 0,9 | godhedens fylde. Jesus viser, at den unge mands spørgsmål
73 I, 0,9 | religiøst spørgsmål, og at den godhed, som tiltrækker
74 I, 0,9 | Gud alene er værdig til at blive elsket "af hele dit
75 I, 0,10 | af Mesterens ord, tror, at mennesket, som er skabt
76 I, 0,10 | som sit livs højeste mål at leve "til Guds herligheds
77 I, 0,10 | hver af sine handlinger at genspejle den herligheds
78 I, 0,10 | Vid da, o skønne sjæl, at du er Guds billede", skriver
79 I, 0,10 | skriver Ambrosius. "Vid, at du er "Guds billede og afglans" (
80 I, 0,10 | menneskets synd vedbliver med at være "modellen" for den
81 I, 0,10 | 19,9-24 og 20,18-21) for at genoprette menneskets oprindelige
82 I, 0,10 | uforskyldte kærlighed, kaldet til at genspejle hans herlighed. "
83 I, 0,10 | der elsker Gud, er det nok at være velbehagelig for den,
84 I, 0,11 | 11. Den konstatering, at "kun én er god", bringer
85 I, 0,11 | de bud, som kalder os til at anerkende Gud som alles
86 I, 0,11 | Gud som alles Herre og til at tilbede ham alene for hans
87 I, 0,11 | Mos.20,2-11). Det gode er at tilhøre Gud, adlyde ham,
88 I, 0,11 | vandre ydmygt med ham ved at handle retfærdigt og i trofast
89 I, 0,11 | kærlighed (sml.Mik. 6,8). At anerkende Herren som Gud
90 I, 0,11 | gøres den kendsgerning klar, at Israels folk tilhører Herren,
91 I, 0,11 | overholdelse af budene, lykkes at "opfylde" loven, det vil
92 I, 0,11 | en Guds gave: tilbudet om at få del i den guddommelig
93 I, 0,12 | spørgsmål: det gjorde han ved at skabe mennesket og lede
94 I, 0,12 | Mos.24) og kaldte dem til at være hans "ejendom, ene
95 I, 0,12 | til den unge mand efter at have fremsat den vigtige
96 I, 0,12 | folket ville være i stand til at leve i frihed og i overensstemmelse
97 I, 0,12 | til sine disciple efter at have talt til den rige unge
98 I, 0,13 | mand, der fortsætter med at spørge Mesteren om, hvilke
99 I, 0,13 | skal gøre her i livet for at vise, at han anerkender
100 I, 0,13 | her i livet for at vise, at han anerkender Guds hellighed.
101 I, 0,13 | anerkender Guds hellighed. Efter at have rettet den unge mands
102 I, 0,13 | og Lukas, er det klart, at Jesus ikke har til hensigt
103 I, 0,13 | Jesus ikke har til hensigt at opremse hvert eneste af
104 I, 0,13 | bud, der er nødvendige for at "få evigt liv", men snarere
105 I, 0,13 | liv", men snarere ønsker at gøre den unge mand opmærksom
106 I, 0,13 | kan vi ikke lade være med at lægge mærke til, hvilke
107 I, 0,13 | Katolske Kirkes Katekismus, at "de ti bud er en del af
108 I, 0,13 | som er Guds billede, ved at forsvare personens ejendele. "
109 I, 0,13 | altid bydende behov for at beskytte menneskeligt liv,
110 I, 0,13 | frihed" skriver Augustin, "er at være fri for forbrydelser...
111 I, 0,13 | uden dem), begynder man at løfte sit hoved mod friheden.
112 I, 0,14 | Dette betyder bestemt ikke, at Kristus ønsker at sætte
113 I, 0,14 | ikke, at Kristus ønsker at sætte kærligheden til næsten
114 I, 0,14 | 25-27), og minder ham om, at kun ved at overholde dem,
115 I, 0,14 | minder ham om, at kun ved at overholde dem, vil han få
116 I, 0,14 | mindre er det tydeligt, at det er netop det andet af
117 I, 0,14 | Testamente hævder udtrykkelig, at uden kærlighed til næsten,
118 I, 0,14 | næsten, som konkretiseres i at holde budene, er ægte kærlighed
119 I, 0,15 | siger Jesus "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde
120 I, 0,15 | ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne.
121 I, 0,15 | Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde" (
122 I, 0,15 | for at nedbryde, men for at opfylde" (Matt.5,17). Kristus
123 I, 0,15 | kommentar til Paulus' udtalelse, at "Kristus er enden på loven" (
124 I, 0,15 | est), for han kom ikke for at ophæve loven, men for at
125 I, 0,15 | at ophæve loven, men for at bringe den til opfyldelse.
126 I, 0,15 | kærlighed til næsten, ved at inderliggøre deres krav
127 I, 0,15 | inderliggøre deres krav og ved at få deres mest radikale mening
128 I, 0,15 | det elsker, er rede til at praktisere de højeste krav
129 I, 0,15 | krav i livet. Jesus viser, at budene ikke må opfattes
130 I, 0,15 | bliver en opfordring til at betragte andre på en ren
131 I, 0,15 | en ren måde, i stand til at respektere legemets betydning
132 I, 0,15 | ægteskabet: "I har hørt, at der er sagt til de gamle, "
133 I, 0,15 | domstolen... I har hørt, at der er sagt, "Du må ikke
134 I, 0,15 | dens virkelige mening ved at give sig selv totalt: han
135 I, 0,15 | som indbyder mennesker til at følge ham; gennem Ånden
136 I, 0,15 | Ånden giver han nåden til at dele hans eget liv og kærlighed
137 I, 0,15 | kærlighed og giver styrken til at vidne om den kærlighed i
138 I, 0,16 | let med god samvittighed at sige "Det har jeg holdt
139 I, 0,16 | selv om har er i stand til at give dette svar, selv om
140 I, 0,16 | af, så ved den unge mand, at han stadig er langt fra
141 I, 0,16 | Jesu person indser han, at han stadig mangler noget.
142 I, 0,16 | denne utilstrækkelighed, at Jesus henvender sig i sit
143 I, 0,16 | sidste svar. I bevidsthed om, at den unge mands længsel efter
144 I, 0,16 | Den gode Mester ham til at slå ind på fuldkommenhedens
145 I, 0,16 | forstand kan det siges, at saligprisningerne også er
146 I, 0,16 | Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?" Faktisk lover
147 I, 0,16 | denne grund indbydelser til at blive Kristi discipel og
148 I, 0,17 | budene". Men det er sikkert, at den unge mands iver for
149 I, 0,17 | den unge mands iver for at respektere alle budenes
150 I, 0,17 | rod og modne, ønsket om, at betydningen af budene kan
151 I, 0,17 | unge mand hjælper os til at forstå betingelserne for
152 I, 0,17 | overholdt alle budene, viser, at han er ude af stand til
153 I, 0,17 | stand til alene af sig selv at tage det næste skridt. For
154 I, 0,17 | tage det næste skridt. For at gøre det, kræves der moden
155 I, 0,17 | kræver den modenhed til at give-sig-selv, som menneskelig
156 I, 0,17 | Jesus viser den unge mand, at budene er den første og
157 I, 0,17 | nødvendige betingelse for at få evigt liv; på den anden
158 I, 0,17 | fremlægges for den unge mand det at opgive alt, hvad han ejer,
159 I, 0,17 | Kristi efterfølgere ved, at hans kald er til frihed. "
160 I, 0,17 | modsætter sig dem, der mener, at de er retfærdiggjorte ved
161 I, 0,17 | retfærdiggjorte ved loven, har intet at gøre med menneskets "befrielse"
162 I, 0,17 | selv" (Rom.13,8-9). Efter at Augustin har talt om overholdelse
163 I, 0,17 | frihed, fortsætter han med at sige: "Hvorfor, vil nogen
164 I, 0,17 | dåben, men følger det heraf, at der ikke forblev nogen svaghed,
165 I, 0,17 | forblev nogen svaghed, efter at uretfærdigheden var tilintetgjort?
166 I, 0,17 | liv. Men hvem ville vove at sige dette undtagen en,
167 I, 0,17 | svaghed i os, vover jeg at sige, at i den udstrækning,
168 I, 0,17 | i os, vover jeg at sige, at i den udstrækning, hvori
169 I, 0,18 | Gal.5,16), og som ønsker at tjene andre, i Guds lov
170 I, 0,18 | fundamentale og nødvendige vej til at udøve kærlighed som noget,
171 I, 0,18 | en slags tvang - til ikke at stoppe ved lovens mindste
172 I, 0,18 | som gør os i stand til at eje Guds børns fulde frihed (
173 I, 0,19 | denne fuldkommenhed består i at følge Jesus, sequela Christi,
174 I, 0,19 | og kalder mennesker til at følge sig. Hans kald henvender
175 I, 0,19 | men det er også klart, at enhver troende er kaldet
176 I, 0,19 | enhver troende er kaldet til at være en Kristi efterfølger (
177 I, 0,19 | efterfølger (sml. Ap.G.6,1). At efterfølge Kristus er således
178 I, 0,19 | Dette drejer sig ikke kun om at være tilbøjelig til at lytte
179 I, 0,19 | om at være tilbøjelig til at lytte til en lære og lydigt
180 I, 0,19 | radikalt indbefatter det at holde fast ved selve Jesu
181 I, 0,19 | Faderens vilje. Ved i tro at svare og følge den, der
182 I, 0,19 | Faderen, så meget så det at se ham, Sønnen, er at se
183 I, 0,19 | det at se ham, Sønnen, er at se Faderen (sml. Joh.14,
184 I, 0,19 | Og således betyder det at efterligne Sønnen, "den
185 I, 0,19 | Guds billede" (Kol.1,15), at efterligne Faderen.~ ~
186 I, 0,20 | 20. Jesus beder os om at følge ham og efterligne
187 I, 0,20 | brødrene: "Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom
188 I, 0,20 | fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder.
189 I, 0,20 | givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg
190 I, 0,20 | Joh.13,14-15). Jesu måde at handle på og hans ord, hans
191 I, 0,20 | hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis
192 I, 0,20 | hans disciple er kaldet til at elske hinanden. "Dette er
193 I, 0,20 | hinanden. "Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom
194 I, 0,20 | kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine
195 I, 0,20 | kalder den unge mand til at følge sig ad fuldkommenhedens
196 I, 0,20 | vej, beder Jesus ham om at være fuldkommen i kærlighedsbudet,
197 I, 0,20 | kærlighedsbudet, i "hans" bud: at tage del i åbenbaringen
198 I, 0,20 | hans fuldstændige given, at efterligne og genopvække
199 I, 0,20 | beder enhver, der ønsker at følge ham, om: "Hvis nogen
200 I, 0,21 | 21. At efterfølge Kristus er ikke
201 I, 0,21 | mennesket i dets inderste. At være en Kristi efterfølger
202 I, 0,21 | Kristi efterfølger betyder at blive ligedannet med ham,
203 I, 0,21 | blev en tjener lige til at give sig selv på korset (
204 I, 0,21 | aktive nærvær i os.~ ~Ved at være blevet ét med Kristus,
205 I, 0,21 | er blevet Kristus!". Ved at være døde fra synden, modtager
206 I, 0,21 | Kristus; de er kaldet til at vandre ved Ånden og til
207 I, 0,21 | vandre ved Ånden og til at vise Åndens frugter i deres
208 I, 0,21 | liv (sml. Gal.5,16-25). At deltage i eukaristien, den
209 I, 0,21 | 29), er højdepunktet af at blive ligedannet med Kristus,
210 I, 0,21 | kraften til fuldkomment at give sig selv, som Jesus -
211 I, 0,21 | Paulus har givet -befaler os at mindes i liturgien og i
212 I, 0,22 | på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille
213 I, 0,22 | hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru,
214 I, 0,22 | sådan, er det bedre ikke at gifte sig" (Matt.19,10).
215 I, 0,22 | givet"" (Matt.19,11).~ ~At efterligne og praktisere
216 I, 0,22 | kærligheden, som får os til at holde budene, eller er det
217 I, 0,22 | eller er det netop det at holde budene, som bevirker
218 I, 0,22 | Men hvem kan tvivle om, at kærligheden kommer først?
219 I, 0,22 | elsker, har ingen grund til at holde budene".~ ~
220 I, 0,23 | sin opfyldelse i Kristus, at overveje forholdet mellem
221 I, 0,23 | syndige menneske i stand til at indse sin egen magtesløshed
222 I, 0,23 | selvtilstrækkelighed, får det til at bede om og modtage "livet
223 I, 0,23 | dette nye liv er det muligt at opfylde Guds bud. Det er
224 I, 0,23 | jo gennem tro på Kristus, at vi er blevet retfærdiggjort (
225 I, 0,23 | opdager enhver troende, at den åbenbares og skænkes
226 I, 0,23 | Loven blev givet, for at nåden skulle søges; og nåden
227 I, 0,23 | og nåden blev givet, for at loven kunne opfyldes".~Kærlighed
228 I, 0,24 | netop denne bevidsthed om at have modtaget gaven, om
229 I, 0,24 | gaven, om i Jesus Kristus at eje Guds kærlighed, det
230 I, 0,24 | således, skylder vi også at elske hinanden... Vi elsker,
231 I, 0,24 | kærlighed. "Dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns,
232 I, 0,24 | forblive" i kærlighed ved at holde budene, som Jesus
233 I, 0,24 | kærlighed" (Joh.15,10).~Ved at gå lige til centrum i Jesu
234 I, 0,24 | Thomas af Aquin skrive, at den nye lov er Helligåndens
235 I, 0,24 | lader sig dog ikke nøje med at sige, hvad der skal gøres,
236 I, 0,24 | men giver også kraften til at "gøre sandheden" (sml. Joh.
237 I, 0,24 | Chrysostomus bemærkede ligeledes, at den nye lov blev forkyndt,
238 I, 0,24 | pinsedag nedsteg fra himlen, og at apostlene "ikke kom ned
239 I, 0,25 | hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" opstår i
240 I, 0,25 | Kristus, som er i stand til at give det fulde og definitive
241 I, 0,25 | som opfordrer andre til at følge ham og giver nåden
242 I, 0,25 | minde dem om" og lære dem at forstå hans bud (sml. Joh.
243 I, 0,25 | af historien. Opgaven med at tolke disse bud blev af
244 I, 0,25 | apostlene deres opgave med at prædike evangeliet og udpege
245 I, 0,26 | deres pastorale ansvar for at prædike evangeliet vågede
246 I, 0,27 | kirkens enhed er arbejdet for at fremme og bevare troen og
247 I, 0,27 | bud og lære, garanterer, at de vil blive ærbødigt bevaret,
248 I, 0,27 | navn, og til det alene, at opgaven med autentisk at
249 I, 0,27 | at opgaven med autentisk at tolke Guds ord både i Skriften
250 I, 0,27 | altid og overalt retten til at forkynde etiske principper,
251 I, 0,27 | til samfundsordnen, og til at bedømme ethvert menneskeligt
252 I, 0,27 | stærkt forpligtelsen til at tilbyde sin egen vurdering
253 I, 0,27 | egen vurdering og lære for at hjælpe mennesket på dets
254 II, 0,28 | gjort det muligt for os at sammenfatte de væsentlige
255 II, 0,28 | hensyn til etik. Disse er, at mennesket og dets aktiviteter
256 II, 0,28 | vedbliver Den hellige Skrift med at være en levende og frugtbar
257 II, 0,28 | aldrig nogen sinde ophøre med at overveje "det menneskevordne
258 II, 0,29 | videnskab, der samtidig med, at den accepterer og studerer
259 II, 0,29 | så vidt som den erkender, at oprindelsen til og målet
260 II, 0,29 | er den gode", og som ved at give sig selv til mennesket
261 II, 0,29 | opfordrede teologer til at anvende særlig omhu "på
262 II, 0,29 | anvende særlig omhu "på at fuldkommengøre moralteologien,
263 II, 0,29 | deres pligt til i kærlighed at bære frugt for verdens liv".
264 II, 0,29 | opmuntrede også teologer ved at sige, at "selv om teologerne
265 II, 0,29 | også teologer ved at sige, at "selv om teologerne skal
266 II, 0,29 | videnskab, opfordres de også til at søge veje til meddelelse
267 II, 0,29 | de skal forsøge fuldt ud at trænge ind i dens tænke-
268 II, 0,29 | og opmuntrer teologer til at fortsætte deres bestræbelser,
269 II, 0,29 | læreembede ikke i sinde at påtvinge de troende noget
270 II, 0,29 | læreembedet for "ærbødigt at bevare og trofast udlægge"
271 II, 0,29 | udlægge" Guds ord, pligt til at fastslå, at visse tendenser
272 II, 0,29 | ord, pligt til at fastslå, at visse tendenser i teologisk
273 II, 0,30 | 30. Ved at stile denne rundskrivelse
274 II, 0,30 | bispeembedet, er det min hensigt at fastslå de principper, der
275 II, 0,30 | principper, der er nødvendige for at opdage, hvad der er i modstrid
276 II, 0,30 | modstrid med "sund lære", ved at henlede opmærksomheden på
277 II, 0,30 | morallære, der i vore dag synes at være særlig udsat for fejltagelse,
278 II, 0,30 | hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" Fordi kirken
279 II, 0,30 | kirken er sendt af Jesus for at forkynde evangeliet og "
280 II, 0,30 | folkeslag til disciple..., ved at lære dem at holde alt det"
281 II, 0,30 | disciple..., ved at lære dem at holde alt det" som han har
282 II, 0,30 | kraft, der er i stand til at besvare de mest kontroversielle
283 II, 0,30 | tilskynder stadig kirken til at gennemføre ikke blot sin
284 II, 0,30 | lys og den samme kraft, at kirkens læreembede fortsætter
285 II, 0,30 | læreembede fortsætter med at udføre sin opgave med at
286 II, 0,30 | at udføre sin opgave med at sondre, idet den accepterer
287 II, 0,31 | I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal
288 II, 0,31 | det vedholdende krav om, "at mennesket i sine handlinger
289 II, 0,32 | er gået så vidt som til at lovprise frihed i en sådan
290 II, 0,32 | højtidelige forsikring om, at man har en forpligtelse
291 II, 0,32 | har en forpligtelse til at følge sin samvittighed,
292 II, 0,32 | tilføjet en forsikring om, at ens etiske vurdering er
293 II, 0,32 | grund af den kendsgerning, at den har sin oprindelse i
294 II, 0,32 | grad, så nogle er nået til at antage en radikal subjektivistisk
295 II, 0,32 | umiddelbart indlysende, at sandhedskrisen ikke er uden
296 II, 0,32 | fornuft, hvis funktion er at anvende den universelle
297 II, 0,32 | der en tilbøjelighed til at indrømme den individuelle
298 II, 0,32 | forrettighed til uafhængigt at bestemme kriterierne for
299 II, 0,33 | iagttagelser, er nået til at tvivle på eller endda benægte
300 II, 0,34 | hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" Dette spørgsmål
301 II, 0,34 | som om den gav adgang til at gøre alt, selv det onde,
302 II, 0,34 | søger sin Skaber og ved frit at hengive sig til ham når
303 II, 0,34 | enkelt menneske har ret til at blive respekteret på sin
304 II, 0,34 | alvorlig etisk forpligtelse til at søge sandheden og holde
305 II, 0,34 | disse tendenser fælles om at formindske eller endda benægte
306 II, 0,34 | sandheden.~Hvis vi ønsker at foretage en kritisk sondring
307 II, 0,34 | sondring, der er i stand til at erkende, hvad der er legitimt,
308 II, 0,34 | I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal
309 II, I,35 | billedsprog lærer åbenbaringen, at evnen til at afgøre, hvad
310 II, I,35 | åbenbaringen, at evnen til at afgøre, hvad der er godt,
311 II, I,35 | for den er kaldet til at acceptere den morallov,
312 II, I,35 | komplette opfyldelse netop i at acceptere den lov. Gud,
313 II, I,35 | sociale grupper retten til at afgøre, hvad der er godt
314 II, I,35 | således være i stand til at "skabe værdier" og ville
315 II, I,36 | har ikke kunnet undgå også at øve indflydelse på den katolske
316 II, I,36 | bestemt aldrig forsøgte at sætte menneskelig frihed
317 II, I,36 | mindre blevet tvunget til at foretage en gennemgribende
318 II, I,36 | fornuftens og troens rolle ved at identificere etiske normer
319 II, I,36 | verden.~Det må erkendes, at der bag dette arbejde med
320 II, I,36 | har der været et ønske om at fremme dialogen med den
321 II, I,36 | også være forsøg på igen at stadfæste den indre beskaffenhed
322 II, I,36 | som et effektiv middel til at kende etiske sandheder,
323 II, I,36 | undtagen i den betydning, at menneskelig fornuft udøver
324 II, I,36 | udøver sin autonomi ved at give love i kraft af et
325 II, I,36 | benægtelse af den kendsgerning, at naturloven har Gud som sit
326 II, I,36 | har Gud som sit ophav, og at mennesket ved fornuftens
327 II, I,36 | ikke er op til mennesket at skabe.~ ~
328 II, I,37 | deres ønske om alligevel at holde det sande og gode
329 II, I,37 | en faktisk benægtelse af, at der i den guddommelige åbenbaring
330 II, I,37 | ville blive begrænset til at fremsætte en formaning,
331 II, I,37 | blot ville have til opgave at komplettere med normative
332 II, I,37 | frelsen.~Ingen kan undgå at se, at en sådan tolkning
333 II, I,37 | Ingen kan undgå at se, at en sådan tolkning af den
334 II, I,37 | kirkens levende Tradition at klargøre den menneskelige
335 II, I,37 | således vil det være muligt at svare på den menneskelige
336 II, I,37 | moralteologis tendenser, uden at kompromittere kirkens nedarvede
337 II, I,38 | sin Skaber, og ved frit at hengive sig til ham, når
338 II, I,38 | den vidunderlige dybde i at have del i Guds herredømme,
339 II, I,38 | til: de giver udtryk for, at menneskets herredømme i
340 II, I,38 | og ophøjede karakter... i at den er fri og selvrådende,
341 II, I,38 | menneskenaturen, der er skabt til at regere andre skabninger,
342 II, I,38 | autonomi, hvad der betyder, "at skabningerne individuelt
343 II, I,39 | vilje" (Sir.15,14), for at det kan søge sin Skaber
344 II, I,39 | frivilligt opnå fuldkommenhed. At opnå en sådan fuldkommenhed
345 II, I,39 | fuldkommenhed vil sige personligt at opbygge denne fuldkommenhed
346 II, I,39 | Faktisk, ligesom mennesket ved at udøve sit herredømme over
347 II, I,39 | konsoliderer mennesket også ved at udføre etisk gode handlinger
348 II, I,39 | som ville holde fast ved, "at skabningerne ikke er afhængige
349 II, I,39 | ikke er afhængige af Gud, at mennesket kan bruge dem
350 II, I,39 | skaberværket fordunkles ved at Gud bliver glemt".~ ~
351 II, I,40 | menneskelige fornufts rolle for at opdage og anvende moralloven:
352 II, I,40 | retmæssige autonomi betyder, at mennesket i sig selv besidder
353 II, I,40 | fornuftens autonomi ikke betyde, at fornuften selv skaber værdier
354 II, I,41 | lov mødes og er kaldet til at krydse hinanden i betydningen
355 II, I,41 | lov effektivt indbefatter, at menneskelig fornuft og menneskelig
356 II, I,41 | Guds visdom og forsyn. Ved at forbyde mennesket at "spise
357 II, I,41 | Ved at forbyde mennesket at "spise af træet til kundskab
358 II, I,41 | ondt", gør Gud det klart, at mennesket ikke oprindeligt
359 II, I,41 | guddommelige visdom; ved at underkaste sig loven, underkaster
360 II, I,42 | kun ved denne lydighed, at den forbliver i sandheden
361 II, I,42 | værdighed fordrer altså, at det bevidst og frit vælger
362 II, I,42 | forfølger sit mål ved frit at vælge det rette og på samme
363 II, I,42 | på samme tid sørger for at få hjælp, når det er nødvendigt".~
364 II, I,42 | undgå det onde. Men for at opnå dette, må det kunne
365 II, I,42 | vers fra Salme 4: "Efter at have sagt: Bring de rette
366 II, I,42 | hvorved han lader forstå, at den naturlige fornufts lys,
367 II, I,43 | Vatikankoncil fremhæver, at "den øverste norm for menneskelivet
368 II, I,43 | i denne sin lov, således at det, ledet af det milde
369 II, I,43 | eller vilje, som befaler os at respektere den naturlige
370 II, I,43 | naturlige orden og forbyder os at forstyrre den". Thomas af
371 II, I,43 | følgelig er i stand til at vise mennesket den rigtige
372 II, I,43 | kalder Gud mennesket til at deltage i hans eget forsyn,
373 II, I,43 | forsyn, fordi han ønsker at lede verden - ikke blot
374 II, I,43 | i noget af forsynet, ved at forudse både for sig selv
375 II, I,44 | visdom og hans lov. Efter at have slået fast, at "naturloven"
376 II, I,44 | Efter at have slået fast, at "naturloven" er skrevet
377 II, I,44 | fornuft selv, som befaler os at gøre det gode og råder os
378 II, I,44 | det gode og råder os til at undgå synd", påberåber Leo
379 II, I,44 | styrke i dens autoritet til at pålægge pligter, til at
380 II, I,44 | at pålægge pligter, til at give rettigheder og til
381 II, I,44 | give rettigheder og til at godkende en vis adfærd: "
382 II, I,44 | konkluderede: "Deraf følger, at naturloven i sig selv er
383 II, I,44 | Mennesket er i stand til at erkende godt og ondt takket
384 II, I,44 | Israel blev kaldet til at acceptere og praktisere
385 II, I,44 | udvalgte folk er kaldet til at vise over for Guds lov,
386 II, I,44 | sammen med en formaning om at kende den, grunde over den
387 II, I,45 | sin opgave med autentisk at tolke Guds lov i evangeliets
388 II, I,45 | Thomas af Aquin skriver, at denne lov "kan kaldes lov
389 II, I,45 | hvad der er nødvendigt at gøre ved at oplyse forstanden
390 II, I,45 | er nødvendigt at gøre ved at oplyse forstanden om ting,
391 II, I,45 | forøger tilbøjeligheden til at handle retsindigt... For
392 II, I,45 | forøger tilbøjeligheden til at handle".~Selv om en moralteologisk
393 II, I,45 | lov, må det ikke glemmes, at disse og andre nyttige sondringer
394 II, I,45 | den ene og samme Gud, og at den altid er bestemt for
395 II, I,45 | forskellige måder, hvorpå Gud ved at handle i historien drager
396 II, I,45 | forudbestemmer mænd og kvinder "til at formes efter sin Søns billede" (
397 II, I,45 | plan er den eneste vej til at stadfæste denne frihed.~ ~
398 II, I,46 | liberalisme har ført til, at disse to begreber er blevet
399 II, I,46 | konditionering for mange mennesker at være den menneskelige virkeligheds
400 II, I,46 | adfærd, blive fristet til at betragte resultaterne af
401 II, I,46 | forbliver dog i deres omsorg for at fremhæve betydningen af
402 II, I,46 | indstillinger fælles om at overse naturens skabte dimension
403 II, I,46 | derfor har naturen behov for at blive stærkt ændret og faktisk
404 II, I,46 | magt eller dets frihed, at økonomiske, kulturelle,
405 II, I,46 | ville således komme til at betyde alt, hvad der findes
406 II, I,46 | betyder i sidste instans at gøre friheden selv-definerende
407 II, I,47 | naturloven, som beskyldes for at fremstille, hvad der i sig
408 II, I,47 | ægteskabsmoralens område at gøre. Det var, hævder de,
409 II, I,47 | opfattelse af seksualakten, at antikonception, direkte
410 II, I,47 | sådanne handlinger adækvat at overveje både menneskets
411 II, I,47 | adfærd. Denne proces med "at bestemme hensigten" ville
412 II, I,47 | tydeligt nok være nødt til at tage hensyn til de mange
413 II, I,47 | ville den være nødt til at tage hensyn til de adfærdsmodeller
414 II, I,47 | ville det være nødvendigt at respektere de fundamentale
415 II, I,47 | og han forventer af det, at det former sit liv på en
416 II, I,47 | respekt for dennes frihed til at træffe sine egne beslutninger.
417 II, I,47 | menneskelige adfærds måder at arbejde på, så vel som de
418 II, I,48 | man nødt til omhyggeligt at overveje det rette forhold,
419 II, I,48 | frihed, der gør krav på at være absolut, ender med
420 II, I,48 | være absolut, ender med at behandle menneskelegemet
421 II, I,48 | materielt nødvendige for at friheden kan træffe sit
422 II, I,48 | nogle kaldet "ikke-etiske". At henvise til dem for i dem
423 II, I,48 | henvise til dem for i dem at finde fornuftige antydninger
424 II, I,48 | etiske orden, ville være at udsætte sig for at blive
425 II, I,48 | være at udsætte sig for at blive beskyldt for fysicisme
426 II, I,48 | biologisme. Ved denne måde at tænke på, løses spændingen
427 II, I,48 | definitioner peger ikke blot på, at det legeme, som har fået
428 II, I,48 | herligheden. De minder os også om, at fornuft og fri vilje er
429 II, I,48 | legemets og sjælens enhed, at personen er subjektet for
430 II, I,48 | hævdes for dens egen skyld - at fornuften fatter den særlige
431 II, I,48 | oprindelige etiske krav om at elske og respektere personen
432 II, I,49 | Kor.6,19). Paulus siger, at "utugtige, afgudsdyrkere,
433 II, I,49 | forhindrer de troende i at få del i den arv, der er
434 II, I,50 | kendetegn, der er nødvendige for at nå personens endelige mål. "
435 II, I,50 | er kaldet af Skaberen til at styre og ordne sit liv og
436 II, I,50 | af sit eget legeme". For at give et eksempel, så findes
437 II, I,50 | naturlige tilbøjelighed til at beskytte ens eget fysiske
438 II, I,50 | det altid er etisk forkert at dræbe et uskyldigt menneske,
439 II, I,50 | rosværdigt eller endda nødvendigt at ofre sit eget liv (sml.
440 II, I,50 | sted i menneskenaturen. Ved at afvise alle manipulationer
441 II, I,51 | øver retfærdighed, ikke ved at strejfe om, men ved ligesom
442 II, I,51 | strejfe om, men ved ligesom at være indpræget i det, ganske
443 II, I,51 | og lever i historien. For at fuldkommengøre sig selv
444 II, I,51 | det onde, bære omsorg for at videregive og bevare liv,
445 II, I,51 | heller ikke modstrid med, at hver enkelt person er absolut
446 II, I,51 | godes universalitet. Ved at underordne sig den fælles
447 II, I,52 | enhver rigtigt og rimeligt at tjene Gud og vise ham den
448 II, I,52 | dyrkelse, der tilkommer ham, og at ære ens forældre, som de
449 II, I,52 | som disse, der befaler os at udføre visse handlinger
450 II, I,52 | udføre visse handlinger og at udvikle bestemte tilbøjeligheder,
451 II, I,52 | uden undtagelse, fordi det at vælge denne adfærdsform
452 II, I,52 | og i ethvert tilfælde - at overtræde disse regler.
453 II, I,52 | begyndende med én selv, at krænke den personlige værdighed,
454 II, I,52 | betyder den kendsgerning, at kun de negative bud forpligter
455 II, I,52 | alle omstændigheder, ikke at forbud er vigtigere i det
456 II, I,52 | gode liv end pligten til at gøre det gode, som de positive
457 II, I,52 | Grunden er denne: Budet om at elske Gud og næsten har
458 II, I,52 | Endelig, er det altid muligt, at mennesket, som resultat
459 II, I,52 | omstændigheder forhindres i at udføre bestemte gode handlinger;
460 II, I,52 | aldrig blive forhindret i at undlade at udføre bestemte
461 II, I,52 | forhindret i at undlade at udføre bestemte handlinger,
462 II, I,52 | den pågældende er rede til at dø hellere end at gøre noget
463 II, I,52 | rede til at dø hellere end at gøre noget ondt.~ ~Kirken
464 II, I,52 | Kirken har altid lært, at man aldrig må vælge adfærdsformer,
465 II, I,52 | set, bekræfter Jesus selv, at disse forbud ikke tillader
466 II, I,53 | kultur, har fået nogle til at tvivle på selve naturlovens
467 II, I,53 | sinde muligt, spørger de, at betragte visse fornuftige
468 II, I,53 | må naturligvis indrømmes, at mennesket altid eksisterer
469 II, I,53 | men det må også indrømmes, at mennesket ikke er udtømmende
470 II, I,53 | kulturernes fremskridt, at der er noget i mennesket,
471 II, I,53 | betingelse, der sikrer, at mennesket ikke blive fange
472 II, I,53 | personlige værdighed ved at leve i overensstemmelse
473 II, I,53 | dybe sandhed om sit væsen. At betvivle menneskets permanente
474 II, I,53 | Dette er grunden til, at kirken "fastslår, at meget
475 II, I,53 | til, at kirken "fastslår, at meget består uforanderligt
476 II, I,53 | begyndelsen", som efter at have antaget menneskenatur,
477 II, I,53 | Det er bestemt nødvendigt at søge og opdage den mest
478 II, I,53 | være i stand til uophørligt at udtrykke deres historiske
479 II, I,53 | historiske relevans, til at gøre dem forstået og til
480 II, I,53 | forstået og til autentisk at tolke deres sandhed. Denne
481 II, I,53 | århundrederne de normer, der ved at udtrykke den sandhed forbliver
482 II, I,53 | ledsages af arbejdet med at tolke og formulere det,
483 II, II,54 | selv, men som forlanger at adlydes, en røst, som opfordrer
484 II, II,54 | røst, som opfordrer det til at elske og gøre det gode,
485 II, II,54 | elske og gøre det gode, til at sky det onde, og som siger
486 II, II,54 | har skrevet i dets hjerte. At adlyde den er menneskets
487 II, II,55 | fortsætter de, kan ikke forventes at forudse og respektere alle
488 II, II,55 | fået visse forfattere til at hævde, at disse normer ikke
489 II, II,55 | forfattere til at hævde, at disse normer ikke så meget
490 II, II,55 | perspektiv, der forsøger at hjælpe mennesket til at
491 II, II,55 | at hjælpe mennesket til at holde orden i sit personlige
492 II, II,55 | af Gud.~I deres ønske om at betone samvittighedens "
493 II, II,55 | for "afgørelser": kun ved at træffe disse afgørelser "
494 II, II,55 | mennesket være i stand til at opnå etisk modenhed. Nogle
495 II, II,55 | modenhed. Nogle hævder endda, at denne modningsproces hæmmes
496 II, II,56 | 56. For at retfærdiggøre disse holdninger
497 II, II,56 | plan, må man anerkende, at en vis mere konkret eksistentiel
498 II, II,56 | kommer først. Denne kunne ved at tage hensyn til omstændighederne
499 II, II,56 | og med god samvittighed at gøre, hvad der af moralloven
500 II, II,56 | grundlag gøres der et forsøg på at legitimere såkaldte "pastorale"
1-500 | 501-1000 | 1001-1065 |