Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 1,4 | mange indvendinger af en menneskelig, psykologisk, social og
2 Indl, 1,4 | som ender med at skille menneskelig frihed fra dens afgørende
3 I, 0,7 | menneske på hjerte i enhver menneskelig beslutning og handling,
4 I, 0,9 | er godhed, livets fylde, menneskelig aktivitets definitive mål
5 I, 0,11 | kan det ikke ved nogen menneskelig anstrengelse, end ikke ved
6 I, 0,17 | gøre det, kræves der moden menneskelig frihed ("Vil du være fuldkommen")
7 I, 0,17 | til at give-sig-selv, som menneskelig frihed er kaldet til. Jesus
8 I, 0,17 | frihed og guddommelig lov. Menneskelig frihed og Guds lov er ikke
9 I, 0,24 | forbindelse mellem Herrens nåde og menneskelig frihed, mellem gave og opgave,
10 II, 0,31 | med et afgørende problem: menneskelig frihed.~Uden tvivl har mennesker
11 II, 0,32 | fornægtelse af selve ideen om en menneskelig natur.~Disse forskellige
12 II, 0,33 | indvirker på udøvelsen af menneskelig frihed. Kendskab til disse
13 II, I,35 | givet af Gud. Faktisk finder menneskelig frihed sin autentiske og
14 II, I,35 | langt mindre afskaffer den menneskelig frihed; tværtimod den forsvarer
15 II, I,35 | der er godt eller ondt. Menneskelig frihed ville således være
16 II, I,36 | aldrig forsøgte at sætte menneskelig frihed op mod den guddommelige
17 II, I,36 | mennesker, der idet de ignorerer menneskelig fornufts afhængighed af
18 II, I,36 | udgøre grænserne for en kun "menneskelig" etik; de ville være udtryk
19 II, I,36 | oprindelse udelukkende i menneskelig fornuft. På ingen måde ville
20 II, I,36 | undtagen i den betydning, at menneskelig fornuft udøver sin autonomi
21 II, I,37 | orden, der ville være af menneskelig oprindelse og kun af værdi
22 II, I,40 | guddommelige visdom, en virkelig menneskelig lov. Faktisk er naturloven,
23 II, I,41 | befaling..." (1.Mos.2,16). Menneskelig frihed og Guds lov mødes
24 II, I,41 | effektivt indbefatter, at menneskelig fornuft og menneskelig vilje
25 II, I,41 | at menneskelig fornuft og menneskelig vilje deltager i Guds visdom
26 II, I,42 | er i overensstemmelse med menneskelig værdighed. Dette siges klart
27 II, I,46 | menneskelige virkeligheder og menneskelig adfærd, blive fristet til
28 II, I,46 | natur" til råmateriale for menneskelig aktivitet og kunnen: derfor
29 II, I,47 | tillagt visse former for menneskelig adfærd, og på basis heraf
30 II, II,56 | identitet i forhold til menneskelig frihed og Guds lov. Kun
31 II,III,65 | kriterier, der anstår sig for en menneskelig handling. Den konklusion,
32 II,III,66 | størst mulige ophøjelse af menneskelig frihed, men vidner dog på
33 II,III,66 | en lignende ophøjelse af menneskelig frihed i Paulus' ord: "Brødre,
34 II, IV,72 | guddommelige lov, der sikrer menneskelig lykke. Kun den handling,
35 II, IV,72 | erkendt, er etik. Derfor kan menneskelig aktivitet ikke bedømmes
36 II, IV,74 | principielt er tilgængelig for menneskelig fornuft. Desuden er sådanne
37 II, IV,75 | der er involveret i en menneskelig handling, ville fra ét synspunkt,
38 II, IV,77 | med og konsekvenserne af menneskelig handling. Det er naturligvis
39 II, IV,82 | etiske beskaffenhed af en menneskelig handling afhænger af denne
40 II, IV,82 | afgørelse af det etiske i menneskelig handling, som fastslået
41 III, 0,86 | og en mulighed for den. Menneskelig frihed tilhører os som skabninger;
42 III, 0,92 | falsk og illusorisk enhver "menneskelig betydning", som man, selv
43 III, 0,96 | en retfærdig og fredelig menneskelig sameksistens og derfor for
44 III, 0,104 | sig, og til forståelsen af menneskelig svaghed. En sådan forståelse
45 III, 0,105 | misforholdet" mellem loven og menneskelig formåen (det vil sige de
46 Afsl, 0,118| søn" (Matt.16,16). Ingen menneskelig synd kan udslette Guds barmhjertighed
47 Afsl, 0,118| stilles i vejen for ham af menneskelig skrøbelighed og synd, gør
|