Chapter, Paragraph, Number

 1 Indl,  0,1  |       Guds sandhed med løgnen" (Rom.1,25). Menneskets evne til
 2   I,  0,12  |  indskrevet i dets hjerte (sml. Rom.2,15), "naturloven". Denne "
 3   I,  0,13  |        hvis sammenfatning (sml. Rom.13,8-10) og grundlag er
 4   I,  0,15  |     Kristus er enden på loven" (Rom.10,4), skriver Ambrosius: "
 5   I,  0,17  |        din næste som dig selv" (Rom.13,8-9). Efter at Augustin
 6   I,  0,18  |        børns fulde frihed (sml. Rom.8,21) og således leve vort
 7   I,  0,21  |      der er døbt, nyt liv (sml. Rom.6,3-11): er levende for
 8   I,  0,22  |  Helligånden, som er givet os" (Rom.5,5). Augustin spørger: "
 9   I,  0,23  |         syndens og dødens lov" (Rom.8,2). Med disse ord opfordrer
10   I,  0,23  |      blevet retfærdiggjort (sml.Rom.3,28); den "retfærdighed",
11   I,  0,25  |         verden (sml. Joh.3,5-8; Rom.8,1-13).~De etiske bud,
12   I,  0,26  | kulturelle omstændigheder (sml. Rom.12,15; 1.Kor.11-14; Gal.
13  II         |         JER IKKE DENNE VERDEN"~(Rom.12,2)~KIRKEN OG BEDØMMELSEN
14  II,  I,45  |         17); "livets ånds lov" (Rom. 8,2) i Kristus Jesus. Thomas
15  II,  I,45  |        efter sin Søns billede" (Rom.8,29). Guds plan udgør ikke
16  II,  I,46  |        skrevet i deres hjerte" (Rom.2,15)~46. Den formodede
17  II, II,54  |        den skal det dømmes (sml.Rom.2,14-16)".~Den måde, hvorpå
18  II, II,57  |      eller forsvarer hinanden" (Rom.2,14-15).~Ifølge Paulus
19  II, II,59  |   hensyn til deres adfærd (sml. Rom.2,15). Udtrykket "modstridende
20  II, II,59  |  evangelium ved Kristus Jesus" (Rom.2,16).~ ~Samvittighedens
21  II, II,62  | bekræftes af Helligånden" (sml. Rom.9,1); den må være "ren" (
22  II, II,62  |    behager ham, det fuldkomne" (Rom.12,2).~Paulus' formaninger
23  II, II,64  |   fornyelsen af vort sind (sml. Rom.12,2). Det er det hjerte,
24  II, II,64  |    behager ham, det fuldkomne" (Rom.12,2), er kendskab til Guds
25  II,III,66  |         om troslydigheden (sml. Rom.16,26), hvorved "mennesket
26  II,III,66  |         fra dets "hjerte" (sml. Rom.10,10), hvorfra den er kaldet
27  II,III,66  |     Matt.12,33-35; Luk.6,43-45; Rom.8,5-10; Gal.5,22). I dekalogen
28  II, IV,73  |       blandt mange brødre (sml. Rom.8,29), og den kristne lever
29  II, IV,76  |       næsten som sig selv (sml. Rom.13,8-10), svækker han ikke
30  II, IV,78  |        den dom, de fortjener!? (Rom.3,8)".~ ~Grunden til, at
31  II, IV,79  |      noget godt ud af det (sml. Rom.3,8)~79. Man må derfor afvise
32  II, IV,80  |        at opnå noget godt (sml. Rom.3,8); det er ikke tilladt
33 III,  0,85  |    behager ham, det fuldkomne" (Rom. 12,2). Denne kirkens indsats
34 III,  0,92  |  henvender sig til de kristne i Rom, hvor han selv led martyriet: "
35 III,  0,102 |         ikke vil, det gør jeg" (Rom.7,15. 19)~Hvad er i sidste
36 III,  0,105 |     Jesus Kristus, vor Herre!" (Rom.7,24-25).~Vi finder den
37 III,  0,107 |          åndelig gudstjeneste" (Rom.12,1; Fil.3,3), der flyder
38 Afsl,  0,120| herlighed" (Ef.1,12).~ ~Givet i Rom ved Sankt Peter, 6. august,