Chapter, Paragraph, Number

 1 Indl,  1,4 |          fundament med det præcise mål at minde om visse fundamentale
 2   I,  0,9  |  menneskelig aktivitets definitive mål og fuldkomne lykke.~ ~
 3   I,  0,10 |           har som sit livs højeste mål at leve "til Guds herligheds
 4   I,  0,12 |          kærlighed til dets sidste mål gennem den lov, der er indskrevet
 5   I,  0,18 |            den fuldkommenhed, hvis mål er Gud alene: "Så vær da
 6  II,  0,30 |             vor oprindelse og vort mål?" Disse og andre spørgsmål
 7  II,  I,42 | lidenskabens slaveri forfølger sit mål ved frit at vælge det rette
 8  II,  I,43 |          alle ting til deres rette mål". Og Guds visdom er forsyn,
 9  II,  I,43 |           sine rette handlinger og mål. Denne den fornuftige skabnings
10  II,  I,44 |         til de rette handlinger og mål; den er intet andet end
11  II,  I,45 |            har deres oprindelse og mål i den evige, vise og kærlige
12  II,  I,48 |          tilbøjeligheders endelige mål ville være blot "fysiske"
13  II,  I,48 |         respektere personen som et mål og aldrig som blot et middel
14  II,  I,50 |           at nå personens endelige mål. "Naturloven udtrykker og
15  II, II,58 |          forbillede og dets sidste mål. Bonaventura lærer, at "
16  II, II,63 |          mennesket i kraft af dets mål, eller at sætte den etiske
17  II,III,67 |         hjælp at gå fremad mod sit mål, idet det følger Guds kald.
18  II, IV,72 |   henordner ethvert væsen til dets mål: denne evige lov erkendes
19  II, IV,72 |       henordnen sig til sit sidste mål: Gud selv, det højeste gode,
20  II, IV,72 |         værdi og menneskets sidste mål frem. I sit svar bekræfter
21  II, IV,72 |            klart, at vejen til det mål er kendetegnet af respekt
22  II, IV,72 |        opnå et eller andet af dens mål eller simpelt hen fordi
23  II, IV,72 |       henordner sig til sit sidste mål, og en konkret handling
24  II, IV,72 |           konflikt med vort sidste mål, det højeste gode, Gud selv.~ ~
25  II, IV,73 |  menneskets højeste gode og sidste mål (telos). Dette bekræftes
26  II, IV,73 |          henordnen til ens højeste mål er ikke noget subjektivt,
27  II, IV,73 |          være henordnede til dette mål, og for så vidt som de er
28  II, IV,74 |            overensstemmelse med de mål, der tilstræbes af den handlende,
29  II, IV,74 |            menneskets sande sidste mål. Med rette erkender de nødvendigheden
30  II, IV,75 |  henordnethed til personens sidste mål. Andre er inspireret af
31  II, IV,78 |         til at erkende vort sidste mål i den fuldkommen gode, oprindelige
32  II, IV,78 |          den genstand det nærmeste mål for en velovervejet beslutning,
33  II, IV,78 |          henordnes til dens sidste mål. Den samme handling får
34  II, IV,79 |         det gode og til det sidste mål, som er Gud. Om den kan
35  II, IV,82 |           henblik på dennes sidste mål. Men handlinger, hvis genstand "
36 III,  0,99 |           for sine egne egoistiske mål. Således ligger roden til
37 III,  0,110|  forbindelse med menneskets sidste mål. Moralteologer skal fremstille