Chapter, Paragraph, Number
1 I, 0,10 | bud: "Hør, Israel, Herren vor Gud, Herren er én. Derfor
2 I, 0,14 | hans sendelse kulminerer i vor forløsnings kors (sml. Joh.
3 I, 0,17 | Til dels bibeholder vi vor svaghed, og til dels har
4 I, 0,17 | stolt, en der er uværdig til vor befriers barmhjertighed?...
5 I, 0,23 | er allerede nu "pantet på vor arv" (Ef.1,14).~ ~ ~
6 I, 0,25 | historiens perioder, indbefattet vor egen. Spørgsmålet: "Mester,
7 II, 0,28 | lære (sml. Tit.2,1)~28. Vor meditation over samtalen
8 II, 0,30 | mysterium, som omfatter vor tilværelse, vor oprindelse
9 II, 0,30 | omfatter vor tilværelse, vor oprindelse og vort mål?"
10 II, 0,31 | løses på forskellig vis i vor tids etiske overvejelse,
11 II, 0,31 | allerede har konstateret: "Vor tids mennesker er blevet
12 II, 0,34 | pligter".~ ~Visse tendenser i vor tids moralteologi inddrager
13 II, I,37 | er til stede i visse af vor tids moralteologis tendenser,
14 II, I,44 | for en højere fornuft, som vor ånd og vor frihed må være
15 II, I,44 | fornuft, som vor ånd og vor frihed må være underlagt".
16 II, I,44 | så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber
17 II, I,46 | Tridentinerkoncilets lære.85 Vor egen tid er kendetegnet,
18 II, II,62 | ved at advare os om, at i vor samvittigheds vurderinger
19 II, II,63 | føler os retfærdiggjort i vor samvittigheds navn, overveje
20 II, II,64 | også et kald til at udvikle vor samvittighed; til at gøre
21 II, IV,72 | gør valget af den handling vor vilje og os selv etisk onde
22 III, 0,100| dyd for at lægge bånd på vor forkærlighed for denne verdens
23 III, 0,100| retfærdighedens dyd for at sikre vor næstes rettigheder og give
24 III, 0,103| vort væsen; han har befriet vor frihed fra begærets herredømme.
25 III, 0,105| ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!" (Rom.7,24-25).~Vi
26 III, 0,105| er i stand til at fortære vor skyld (sml. Joel 2,3)".~ ~
27 III, 0,109| hvad vi kan beskrive. Al vor erkendelse kommer til kort
28 III, 0,114| sml. 2.Tim.4,1-4)".~Det er vor fælles pligt og endnu mere
29 III, 0,114| fælles pligt og endnu mere vor fælles nåde som kirkens
30 III, 0,114| gøre det til genstand for vor prædiken i opfyldelsen af
31 III, 0,114| hovedområder, hvori vi udøver vor pastorale årvågenhed, idet
32 III, 0,115| for at oplyse og hjælpe vor fælles dømmekraft.~Hver
33 III, 0,115| lytter kristne hjerter og vor pastorale kærlighed til
34 III, 0,116| 116. Det er vor pligt som biskopper at våge
35 III, 0,116| reglen eller normen for vor lære. Dens autoritet stammer
36 III, 0,116| cum Petro et sub Petro fra vor troskab mod den katolske
|