1-500 | 501-1000 | 1001-1065
Chapter, Paragraph, Number
501 II, II,56 | læreembedets lære, og for at retfærdiggøre en "kreativ"
502 II, II,56 | forbud. Ingen kan undgå at indse, at disse måder at
503 II, II,56 | Ingen kan undgå at indse, at disse måder at gribe det
504 II, II,56 | at indse, at disse måder at gribe det an på, sætter
505 II, II,57 | loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen
506 II, II,57 | deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som
507 II, II,58 | mål. Bonaventura lærer, at "samvittigheden er ligesom
508 II, II,58 | Derfor kan det siges, at samvittigheden vidner om
509 II, II,59 | 59. Paulus nøjes ikke med at anerkende, at samvittigheden
510 II, II,59 | nøjes ikke med at anerkende, at samvittigheden fungerer
511 II, II,59 | den fornuftige anskuelse, at man skal elske og gøre det
512 II, II,59 | enkelte, en opfordring til at gøre, hvad der er godt,
513 II, II,59 | det er forpligtelsen til at gøre, hvad den enkelte gennem
514 II, II,59 | eller hun er kaldet til at gøre her og nu. Lovens universalitet
515 II, II,59 | frivillig handling, "ved at anvende den objektive lov
516 II, II,60 | ondt, som den er kaldet til at lytte til og udtrykke. Denne
517 II, II,60 | og eksklusiv instans til at afgøre, hvad der er godt,
518 II, II,61 | vurdering, som får én til at tage ansvar for det gode
519 II, II,61 | barmhjertighed; samtidig med at den vidner om det onde,
520 II, II,61 | for med Guds nådes hjælp at bede om tilgivelse, om at
521 II, II,61 | at bede om tilgivelse, om at gøre det gode og konstant
522 II, II,61 | pålægger mennesket pligten til at udføre en given handling,
523 II, II,61 | udføre en given handling, at forbindelsen mellem frihed
524 II, II,61 | subjekt - måles ikke ved at frigøre samvittigheden fra
525 II, II,61 | men derimod ved ihærdigt at søge efter sandhed og ved
526 II, II,61 | søge efter sandhed og ved at tillade én selv at blive
527 II, II,61 | og ved at tillade én selv at blive ledet af den sandhed
528 II, II,62 | undtaget fra muligheden for at tage fejl. Som koncilet
529 II, II,62 | vil imidlertid ofte hænde, at samvittigheden uforskyldt
530 II, II,62 | som kun bryder sig lidt om at søge ret og sandhed, eller
531 II, II,62 | samvittighed, som tager fejl.~ ~For at have en "god samvittighed" (
532 II, II,62 | men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan
533 II, II,62 | formaninger tilskynder os til at være årvågne ved at advare
534 II, II,62 | til at være årvågne ved at advare os om, at i vor samvittigheds
535 II, II,62 | årvågne ved at advare os om, at i vor samvittigheds vurderinger
536 II, II,62 | Koncilet minder os om, at i tilfælde, hvor en sådan
537 II, II,62 | selv, når den får os til at handle på en måde, der ikke
538 II, II,62 | orden, fortsætter den med at tale i sandhedens navn om
539 II, II,62 | subjektet er kaldet til at søge oprigtigt.~ ~
540 II, II,63 | det altid fra sandheden, at samvittighedens værdighed
541 II, II,63 | Det er aldrig tilladeligt at forveksle en "subjektiv"
542 II, II,63 | kraft af dets mål, eller at sætte den etiske værdi af
543 II, II,63 | handling, der er udført ved at følge en samvittighed, der
544 II, II,63 | tager fejl. Det er muligt, at det forkerte, der er gjort
545 II, II,63 | fald ophører det ikke med at være et onde, en uorden
546 II, II,63 | fuldkomment og hjælper ikke til at gøre det tilbøjeligt for
547 II, II,63 | desto mindre vedbliver med at være synder, fordi vi har
548 II, II,63 | synder, fordi vi har nægtet at vandre mod lyset (sml. Joh.
549 II, II,63 | bryder sig meget "lidt om at søge ret og sandhed, eller
550 II, II,64 | repræsenterer også et kald til at udvikle vor samvittighed;
551 II, II,64 | udvikle vor samvittighed; til at gøre den til genstand for
552 II, II,64 | opfordrer Paulus os til ikke at tilpasse os denne verdens
553 II, II,64 | verdens mentalitet, men til at forvandles ved fornyelsen
554 II, II,64 | samvittighedens "sande" dom. For at "skønne, hvad der er Guds
555 II, II,64 | læreembede en stor hjælp til at forme deres samvittighed.
556 II, II,64 | sandhed. Dens opgave er at formulere og give en autentisk
557 II, II,64 | natur". Det følger heraf, at når kirken udtaler sig om
558 II, II,64 | allerede burde eje, ved at udvikle dem fra den oprindelige
559 II, II,64 | ved menneskers snedighed at drives hid og did af hver
560 II, II,64 | og hjælper den til ikke at afvige fra sandheden om,
561 II, II,64 | vanskelige spørgsmål, sikkert at nå til sandheden og forblive
562 II,III,65 | adfærdsvidenskaber og teologi, til at udvikle en mere dybtgående
563 II,III,65 | med rette blevet påpeget, at frihed ikke kun gælder valget
564 II,III,65 | beslutning om én selv og om at sætte sit liv ind for eller
565 II,III,65 | deres plads og få lov til at udvikle sig.~ ~Nogle forfattere
566 II,III,65 | aldrig definitive forsøg på at udtrykke det; de ville kun
567 II,III,65 | ikke selv om det kun er ved at udføre dem eller nægte at
568 II,III,65 | at udføre dem eller nægte at gøre det, at mennesket er
569 II,III,65 | eller nægte at gøre det, at mennesket er i stand til
570 II,III,65 | mennesket er i stand til at udtrykke sin egen fundamentale
571 II,III,65 | forfattere synes denne opdeling at tendere til at blive en
572 II,III,65 | opdeling at tendere til at blive en adskillelse, når
573 II,III,65 | menneskelige handlinger at være tilvejebragt en tydelig
574 II,III,65 | er frit valgt, kommer til at blive betragtet som en blot
575 II,III,65 | til sidst fører til, er, at den virkelig etiske vurdering
576 II,III,66 | Der er ingen tvivl om, at den kristne morallære, også
577 II,III,66 | hvorfra den er kaldet til at bære frugter i gerninger (
578 II,III,66 | 2.Mos.20,2), som ved at præge deres oprindelige
579 II,III,66 | Jesu fundamentale kald til at følge ham - således siger
580 II,III,66 | radikale i afgørelsen om at følge Jesus udtrykkes glimrende
581 II,III,66 | tilskynder os derfor til at være årvågne, fordi frihed
582 II,III,67 | er mennesket i stand til at give sit liv retning og
583 II,III,67 | og til med nådens hjælp at gå fremad mod sit mål, idet
584 II,III,67 | Det må derfor slås fast, at den såkaldte fundamentale
585 II,III,67 | fastlagt på en sådan måde, at den forpligter friheden,
586 II,III,67 | etisk alvorlige sager.~ ~At skille den fundamentale
587 II,III,67 | konkrete adfærdsformer vil sige at benægte den etisk handlendes
588 II,III,67 | positiv bestræbelse for at opfylde det sande og gode
589 II,III,67 | kan ikke foretages uden at tage i betragtning, hvorvidt
590 II,III,67 | altid klogskabens opgave at slå fast, at de gælder i
591 II,III,67 | klogskabens opgave at slå fast, at de gælder i en specifik
592 II,III,67 | eneste etisk gode handling at adlyde moralloven og afstå
593 II,III,68 | enkelte menneske fortsætte med at være moralsk godt, forblive
594 II,III,68 | mennesket ikke kun fortabt ved at være utro mod den fundamentale
595 II,III,69 | fået nogle teologer til at foretage en principiel revision
596 II,III,69 | tilgivelige synder. De hævder, at den modstand mod Guds lov,
597 II,III,69 | deraf, fortsætter de med at sige, er det vanskeligt,
598 II,III,69 | hvert fald psykologisk, at acceptere den kendsgerning,
599 II,III,69 | acceptere den kendsgerning, at en kristen, der ønsker at
600 II,III,69 | at en kristen, der ønsker at vedblive med at være forenet
601 II,III,69 | der ønsker at vedblive med at være forenet med Kristus
602 II,III,69 | ville ligeledes være svært at acceptere, at mennesket
603 II,III,69 | være svært at acceptere, at mennesket er i stand til
604 II,III,69 | løbet af kort tid radikalt at afbryde fællesskabets bånd
605 II,III,70 | men mindede også igen om, at dødssynd er synd, hvis genstand
606 II,III,70 | genstand", men minder også om, at den nødvendige betingelse
607 II,III,70 | der drages omsorg for ikke at reducere dødssynd til en "
608 II,III,70 | kan man ikke gå videre til at skabe en teologisk kategori,
609 II,III,70 | forstå den på en sådan måde, at den objektivt ændrer eller
610 II,III,70 | tilbyder, idet det foretrækker at vende sig til sig selv eller
611 II, IV,71 | gennem sine handlinger, at mennesket opnår fuldkommenhed
612 II, IV,71 | som en, der er kaldet til at søge sin Skaber af egen
613 II, IV,71 | drift og frivilligt for at nå til fuld og saliggørende
614 II, IV,71 | saliggørende fuldkommenhed ved at holde fast ved ham.~Menneskelige
615 II, IV,72 | den "guddommelig lov"). At handle er etisk godt, hvis
616 II, IV,72 | Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" (Matt.19,
617 II, IV,72 | mands overbevisning; om, at udførelsen af gode gerninger,
618 II, IV,72 | budene gør det også klart, at vejen til det mål er kendetegnet
619 II, IV,72 | fordi den er et middel til at opnå et eller andet af dens
620 II, IV,72 | vidner om og udtrykker, at personen frivilligt henordner
621 II, IV,72 | selv etisk onde ved således at bringe os i konflikt med
622 II, IV,73 | handlinger tilkommer det at vise enten overensstemmelse
623 II, IV,73 | i vore gerninger viser, at vi er gode".~Følgelig har
624 II, IV,73 | Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?". Men denne
625 II, IV,73 | hensigt. Det forudsætter, at sådanne handlinger i sig
626 II, IV,73 | sig selv er i stand til at være henordnede til dette
627 II, IV,73 | for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det,
628 II, IV,74 | kaldes "teleologiske" hævder at være interesserede i, at
629 II, IV,74 | at være interesserede i, at menneskelige handlinger
630 II, IV,74 | eller ikke er i stand til at frembringe en bedre sagernes
631 II, IV,74 | en, der var i stand til at "maksimere" goder og "minimere"
632 II, IV,74 | denne retning, forsøger at distancere sig fra utilitarisme
633 II, IV,74 | erkender de nødvendigheden af at finde mere pålidelige fornuftargumenter
634 II, IV,74 | pålidelige fornuftargumenter for at retfærdiggøre forudsætningerne
635 II, IV,74 | undersøgelser velegnede til at møde de krav, der stilles
636 II, IV,75 | Men som del af forsøget på at udarbejde en sådan fornuftig
637 II, IV,75 | nok hensyn til det faktum, at viljen er involveret i de
638 II, IV,75 | teleologismus" som en metode til at opdage den etiske norm kan
639 II, IV,75 | proportionalismus". Den første hævder, at kriteriet for rigtigheden
640 II, IV,75 | rigtigheden af en bestemt måde at handle på udelukkende drages
641 II, IV,75 | fastholder, samtidig med at de erkender, at etiske værdier
642 II, IV,75 | samtidig med at de erkender, at etiske værdier fastslås
643 II, IV,75 | fornuft og ved åbenbaring, at det aldrig er muligt at
644 II, IV,75 | at det aldrig er muligt at formulere et absolut forbud
645 II, IV,75 | vist være ansvarlig for at opnå de tilstræbte værdier,
646 II, IV,75 | eller "forkerte", uden at det derved ville være muligt
647 II, IV,75 | derved ville være muligt at bedømme viljen hos den person,
648 II, IV,75 | kunne en handling, som ved at være i modstrid med en universel
649 II, IV,75 | klogskabens højeste værdier, uden at denne troskab nødvendigvis
650 II, IV,76 | med rette er optaget af at indrette tekniske og økonomiske
651 II, IV,76 | virkninger. De forsøger at befri fra en voluntaristisk
652 II, IV,76 | kirkens lære, når de mener, at de kan forsvare velovervejede
653 II, IV,76 | teorier kan ikke hævde, at de bygger på den katolske
654 II, IV,76 | kasuistik, der forsøgte at fastslå de bedste metoder
655 II, IV,76 | fastslå de bedste metoder til at opnå det gode i bestemte
656 II, IV,76 | ikke desto mindre sandt, at denne kasuistik kun beskæftigede
657 II, IV,76 | troende er forpligtede til at anerkende og respektere
658 II, IV,76 | opfyldelsen af loven i budet om at elske næsten som sig selv (
659 II, IV,76 | karakteristisk for kristne, at adlyde Gud mere end mennesker (
660 II, IV,77 | 77. For at give fornuftige kriterier
661 II, IV,77 | er naturligvis nødvendigt at tage hensyn både til hensigten -
662 II, IV,77 | påbød visse ydre skikke uden at hæfte sig ved hjertet (sml.
663 II, IV,77 | hensigterne er ikke nok til at bedømme den moralske kvalitet
664 II, IV,77 | fyldestgørende metode til at afgøre, om valget af den
665 II, IV,77 | selv om de er i stand til at formindske alvoren af en
666 II, IV,77 | eller snarere umuligheden af at vurdere alle de gode og
667 II, IV,77 | kan man så give sig til at fastsætte forhold, der afhænger
668 II, IV,78 | gælder den dag i dag. For at kunne fatte den genstand
669 II, IV,78 | det derfor nødvendigt selv at se det ud fra den handlende
670 II, IV,78 | og gør os tilbøjelige til at erkende vort sidste mål
671 II, IV,78 | grundlag af dens egnethed til at frembringe en given sagernes
672 II, IV,78 | Katolske Kirkes Katekismus, at "der er visse specifikke
673 II, IV,78 | som det altid er forkert at vælge, for at vælge dem
674 II, IV,78 | er forkert at vælge, for at vælge dem indbefatter en
675 II, IV,78 | Thomas af Aquin bemærker, at "det ofte hænder, at mennesket
676 II, IV,78 | bemærker, at "det ofte hænder, at mennesket handler med en
677 II, IV,78 | god vilje. Lad os sige, at en eller anden stjæler for
678 II, IV,78 | eller anden stjæler for at give de fattige mad; i dette
679 II, IV,78 | skulle vi så gøre ondt, for at det gode kan komme, sådan
680 II, IV,78 | bagtaler os for og påstår, at vi siger? De får den dom,
681 II, IV,78 | Rom.3,8)".~ ~Grunden til, at en god hensigt ikke i sig
682 II, IV,78 | selv er tilstrækkelig, men at et rigtigt valg af handlinger
683 II, IV,78 | også er nødvendigt, er den, at den menneskelige handling
684 II, IV,78 | etiske genstand, nægter ikke at tage den indre "teleologi"
685 II, IV,78 | vidt som den sigter mod at fremme personens sande gode;
686 II, IV,78 | gode; men den erkender, at det kun virkelig tilstræbes,
687 II, IV,78 | lærer: "Det er ikke nok at gøre gode gerninger; de
688 II, IV,78 | må også udføres godt. For at vore gerninger skal være
689 II, IV,78 | udføres med den eneste hensigt at behage Gud".~ ~
690 II, IV,79 | onde": det er ikke tilladt at gøre noget ondt, for at
691 II, IV,79 | at gøre noget ondt, for at der kan komme noget godt
692 II, IV,79 | proportionalistiske teorier, som hævder, at det er umuligt at betegne
693 II, IV,79 | hævder, at det er umuligt at betegne noget som etisk
694 II, IV,80 | 80. Fornuften bekræfter, at der er genstande for den
695 II, IV,80 | Følgelig, uden på mindste måde at benægte den indflydelse
696 II, IV,80 | hensigter, lærer kirken, at "der eksisterer handlinger,
697 II, IV,80 | psykisk tortur, forsøg på at øve moralsk tvang - alt
698 II, IV,80 | nedværdiger arbejderen til at blive et profitredskab i
699 II, IV,80 | vist undertiden tilladt at tåle et mindre etisk onde
700 II, IV,80 | et mindre etisk onde for at undgå et større eller give
701 II, IV,80 | af tungtvejende grunde, at gøre ting, der er slette
702 II, IV,80 | er slette i sig selv, for at opnå noget godt (sml. Rom.
703 II, IV,80 | er ikke tilladt direkte at ville gøre noget, der i
704 II, IV,80 | det sker med det formål at beskytte eller fremme værdier
705 II, IV,81 | 81. Ved at lære, at der eksisterer
706 II, IV,81 | 81. Ved at lære, at der eksisterer handlinger,
707 II, IV,81 | gudsbespottelse, hvem ville vove at hævde, at hvis de blev gjort
708 II, IV,81 | hvem ville vove at hævde, at hvis de blev gjort ud fra
709 II, IV,81 | der er endnu mere absurd, at de ville være synder, der
710 II, IV,82 | forkert, der fastholder, at det er umuligt at betegne
711 II, IV,82 | fastholder, at det er umuligt at betegne det velovervejede
712 II, IV,82 | deres beskaffenhed, uden at tage højde for den hensigt,
713 II, IV,82 | ville det være umuligt at påstå, at der eksisterer "
714 II, IV,82 | det være umuligt at påstå, at der eksisterer "objektive
715 II, IV,82 | moralske principper", og at fastsætte nogen enkelt norm,
716 II, IV,83 | 83. Det er indlysende, at i spørgsmålet om det etiske
717 II, IV,83 | de etiske konsekvenser af at flygte fra den sandhed.
718 II, IV,83 | flygte fra den sandhed. Ved at anerkende og lære, at der
719 II, IV,83 | Ved at anerkende og lære, at der eksisterer noget i sig
720 II, IV,83 | ikke lade os nøje med blot at advare de troende om visse
721 II, IV,83 | ham bliver vi i stand til at tilegne os loven, til at
722 II, IV,83 | at tilegne os loven, til at modtage den og leve den
723 III | KAPITEL TRE~"FOR AT KRISTI KORS IKKE SKAL BLIVE
724 III, 0,84 | Det gode for personen er at være i sandheden og gøre
725 III, 0,84 | behov for kirken selv til at udvikle en intens pastoral
726 III, 0,84 | et resultat heraf er det at hjælpe mennesket til at
727 III, 0,84 | at hjælpe mennesket til at genopdage dette en af de
728 III, 0,84 | Der er nogle, der mener, at det tilsyneladende ikke
729 III, 0,84 | ikke længere er nødvendigt at anerkende det vedvarende
730 III, 0,84 | ikke længere overbevist om, at det kun er i sandheden,
731 III, 0,84 | objektivitet, er overladt til selv at afgøre, hvad der er godt,
732 III, 0,84 | fastholdes heller ikke længere, at til syvende og sidst er
733 III, 0,85 | er ikke kun begrænset til at fordømme og gendrive dem.
734 III, 0,85 | kirken med stor kærlighed at hjælpe alle de troende til
735 III, 0,85 | hjælpe alle de troende til at danne en samvittighed, som
736 III, 0,85 | overensstemmelse med sandheden ved at følge apostlen Paulus' formaning: "
737 III, 0,85 | men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan
738 III, 0,85 | årvågenhed, som i konstant at have blikket rettet mod
739 III, 0,85 | kærlighed, i fuld bevidsthed om at det sande og endelige svar
740 III, 0,85 | den korsfæstede Kristus, at kirken finder svaret på
741 III, 0,85 | Kristus sendte mig... for at forkynde evangeliet, dog
742 III, 0,85 | talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive
743 III, 0,85 | kalder sine disciple til at tage del i hans frihed.~ ~
744 III, 0,86 | gennem Kristi åbenbaring, til at blive hans ven og have del
745 III, 0,86 | alt, hvad der er til, ved at gå ud over sig selv for
746 III, 0,86 | gå ud over sig selv for at kende og elske næsten. Friheden
747 III, 0,86 | aspekter. Mennesket opdager, at dets frihed på en eller
748 III, 0,86 | mystisk vis er tilbøjelig til at svigte denne åbenhed mod
749 III, 0,86 | det sande og det gode, og at det alt for tit foretrækker
750 III, 0,86 | alt for tit foretrækker at vælge endelige, begrænsede
751 III, 0,86 | dybt oprør, der får det til at afvise det sande og det
752 III, 0,86 | det sande og det gode for at opstille sig selv som sit
753 III, 0,86 | har friheden selv brug for at blive befriet. Det er Kristus
754 III, 0,87 | åbenbarer først og fremmest, at den frimodige og uforbeholdne
755 III, 0,87 | I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal
756 III, 0,87 | og som giver styrken til at udholde martyriet. Således
757 III, 0,87 | jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden" (
758 III, 0,87 | ikke blot ved sine ord, at frihed opnås i kærlighed,
759 III, 0,87 | kærlighed, det vil sige ved at give sig selv. Han, der
760 III, 0,87 | kærlighed har ingen, end den at sætte sit liv til for sine
761 III, 0,87 | eneste dag, hvis den ønsker at forstå den fulde betydning
762 III, 0,87 | fulde betydning af frihed: at give sig selv i tjeneste
763 III, 0,87 | kirken uophørligt tapper for at leve i frihed, for at give
764 III, 0,87 | for at leve i frihed, for at give sig selv og for at
765 III, 0,87 | at give sig selv og for at tjene. Som kommentar til
766 III, 0,87 | også blevet i stand til at elske din Skaber... Du er
767 III, 0,87 | medlemmer er således kaldet til at deltage i den korsfæstede
768 III, 0,87 | regale (sml. Joh.12,32), til at have del i Menneskesønnens
769 III, 0,87 | han, der ikke kom "for at lade sig tjene, men for
770 III, 0,87 | sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som
771 III, 0,88 | Joh.1,7)~88. Forsøget på at sætte frihed i modsætning
772 III, 0,88 | og mister sin karakter af at være et nyt og originalt
773 III, 0,88 | Det er derfor nødvendigt, at kristne genopdager troens
774 III, 0,88 | nyhed og dens kraft til at bedømme en almindelig udbredt
775 III, 0,88 | 4-8).~Det er nødvendigt at genopdage og endnu engang
776 III, 0,88 | der gør det muligt for os at leve, som han levede (sml.
777 III, 0,89 | mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham,
778 III, 0,89 | Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder
779 III, 0,89 | fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger,
780 III, 0,89 | er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder
781 III, 0,89 | i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede" (
782 III, 0,89 | som viser sig og leves ved at give sig selv, endda lige
783 III, 0,89 | sig selv, endda lige til at give sig selv totalt, ligesom
784 III, 0,89 | vidnesbyrd, for de er kaldet til at vandre den samme vej: "Hvis
785 III, 0,89 | Endnu engang betyder dette at efterligne Jesus, som døde
786 III, 0,90 | tjener på samme tid til at forsvare den personlige
787 III, 0,90 | vore dage vedbliver med at ledsage kirkens liv.~ ~
788 III, 0,91 | dommere, der truede med at få hende dømt til døden,
789 III, 0,91 | døden, hvis hun nægtede at give efter for deres syndige
790 III, 0,91 | mig vis; og lader jeg være at gøre det, kan jeg ikke undslippe
791 III, 0,91 | vil jeg hellere lade være at gøre det og så falde i eders
792 III, 0,91 | i eders hænder, fremfor at synde imod Herren" (Dan.
793 III, 0,91 | Susanna, som foretrækker at "falde uskyldig" i dommernes
794 III, 0,91 | Ved sin beredvillighed til at dø som martyr, forkynder
795 III, 0,91 | som martyr, forkynder hun, at det er ikke rigtigt at gøre,
796 III, 0,91 | at det er ikke rigtigt at gøre, hvad Guds lov betegner
797 III, 0,91 | betegner som ondt, for derved at opnå noget godt. Susanna
798 III, 0,91 | ikke kunne lade være med at tale om Herrens lov og afslog
799 III, 0,91 | 17-29). "Han, som kom for at vidne om lyset, og som af
800 III, 0,91 | blev fundet værdig til at blive kaldt en brændende
801 III, 0,91 | Han, som det blev forundt at døbe verdens Forløser, blev
802 III, 0,91 | begge døde som martyrer for at forkynde deres tro på og
803 III, 0,91 | forfølgelse og død hellere end at udføre den gudsbespottelige
804 III, 0,91 | gudsbespottelige handling med at brænde røgelse foran kejserens
805 III, 0,91 | 7-10). De nægtede endda at foregive en sådan tilbedelse
806 III, 0,91 | eksempel på pligten til at afstå fra at udføre selv
807 III, 0,91 | pligten til at afstå fra at udføre selv en enkelt konkret
808 III, 0,91 | forsvarede etisk sandhed lige til at lide martyriet, og som foretrak
809 III, 0,91 | en enkelt dødssynd. Ved at ophøje dem til altrenes
810 III, 0,91 | indbefatter forpligtelsen til at respektere hans bud, selv
811 III, 0,91 | omstændigheder, og vægringen ved at lade hånt om disse bud,
812 III, 0,91 | bud, selv om det er for at redde livet.~ ~
813 III, 0,92 | hjælper det et menneske at vinde hele verden og bøde
814 III, 0,92 | men I må ikke hindre mig i at blive født til Livet - I
815 III, 0,92 | Lad mig dog få Lov til at efterligne min Guds lidelse".~ ~
816 III, 0,93 | i kirkelige fællesskaber at afværge et hovedkulds spring
817 III, 0,93 | hvad der gør det umuligt at opbygge og bevare den etiske
818 III, 0,93 | historiens perioder ved at genopvække dens etiske sans.
819 III, 0,93 | dens etiske sans. Ved helt at vidne om det gode er de
820 III, 0,93 | profetens ord til altid på ny at give genlyd: "Ve dem, der
821 III, 0,93 | daglig må være rede til at aflægge, selv om det koster
822 III, 0,94 | den største forbrydelse at foretrække overlevelse for
823 III, 0,94 | miste selve grunden til at leve".~Samvittighedens stemme
824 III, 0,94 | har altid klart mindet om, at der er sandheder og etiske
825 III, 0,94 | man må være forberedt på at ofre livet for. I en persons
826 III, 0,94 | persons ord og frem for alt i, at denne ofrer livet for en
827 III, 0,94 | alle mennesker, og vi ved, at de, der fulgte deres lære,
828 III, 0,95 | denne uforsonlighed siges at være i modstrid med kirkens
829 III, 0,95 | kirkens moderskab. Man hører, at kirken mangler forståelse
830 III, 0,95 | bliver den aldrig træt af at forkynde den moralske norm...
831 III, 0,95 | mennesker af god vilje uden at skjule dens krav om radikalitet
832 III, 0,95 | dette opnås bestemt ikke ved at skjule eller svække den
833 III, 0,95 | sandhed, men snarere ved at fremstille den i dens dybeste
834 III, 0,95 | den ikke kan gå med til at kalde godt for ondt og ondt
835 III, 0,95 | altid vogte sig for ikke at sønderbryde det knækkede
836 III, 0,95 | 3). Som Paul VI skrev: "At forkynde Kristi frelsebringende
837 III, 0,95 | virkede her. Han kom ikke for at dømme verden, men for at
838 III, 0,95 | at dømme verden, men for at frelse den; derfor var han
839 III, 0,96 | Dens eneste hensigt er at tjene menneskets sande frihed.
840 III, 0,97 | personligt og socialt. Ved at beskytte hvert enkelt menneskes
841 III, 0,97 | værdighed, hjælper de til at bevare det menneskelige
842 III, 0,97 | selve den kendsgerning, at "princippet, subjektet og
843 III, 0,97 | menneske", tillader også, at de specificeres og gøres
844 III, 0,97 | bestemte krav, som det kræves, at både offentlige myndigheder
845 III, 0,97 | enkeltpersoner ingen myndighed til at krænke den menneskelige
846 III, 0,98 | vanskelig vej foran os; at gennemføre en sådan fornyelse
847 III, 0,98 | under disse situationer at opdage årsager, der er virkelig "
848 III, 0,98 | knyttet til særlige måder at betragte mennesket, samfundet
849 III, 0,99 | denne sandhed er det muligt at bygge et fornyet samfund
850 III, 0,99 | og fremmest problemet med at overvinde de forskellige
851 III, 0,99 | totalitarisme, for derved at bane vejen for personens
852 III, 0,99 | mennesket må adlyde for at nå til sin fulde identitet,
853 III, 0,99 | enkelt er tilbøjelig til at gøre fuld brug af de midler,
854 III, 0,99 | er til disposition, for at gennemtrumfe sine egne interesser
855 III, 0,99 | krænke disse rettigheder ved at bekæmpe mindretallet ved
856 III, 0,99 | udbytning eller ved forsøg på at udrydde det".~Følgelig er
857 III, 0,100 | Kirkes Katekismus hævder, at "i økonomiske anliggender
858 III, 0,100 | udøvelsen af mådeholdets dyd for at lægge bånd på vor forkærlighed
859 III, 0,100 | retfærdighedens dyd for at sikre vor næstes rettigheder
860 III, 0,100 | skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans
861 III, 0,100 | Katekismen fortsætter med at nævne en række adfærdsformer
862 III, 0,100 | lønninger (sml. 5.Mos.24,14-15), at tvinge priser i vejret ved
863 III, 0,100 | tvinge priser i vejret ved at benytte sig af en andens
864 III, 0,100 | eller totalitær - fører til, at mennesker slavebindes, ignoreres
865 III, 0,100 | personlige værdighed, ved at de købes, sælges eller byttes
866 III, 0,100 | byttes som varer. Ved vold at reducere personer til forbrugsgoder
867 III, 0,101 | område må det bemærkes, at sandfærdighed i forholdene
868 III, 0,101 | eller ulovlige metoder til at opnå, bevare eller forøge
869 III, 0,101 | mindre alvorlig fare for, at den menneskelige persons
870 III, 0,101 | rettigheder vil blive nægtet, og at de religiøse længsler, der
871 III, 0,101 | nogen højeste sandhed til at lede og dirigere den politiske
872 III, 0,102 | respektere etikkens norm for at kunne være lydig mod Guds
873 III, 0,102 | Naturligvis kræver det at opretholde en balance mellem
874 III, 0,102 | er mennesket fristet til at bryde den balance: "Det
875 III, 0,102 | sin Skaber og selv ønsker at være den, der i fuld uafhængighed
876 III, 0,102 | mennesket er mere tilbøjelig til at give efter for som et resultat
877 III, 0,102 | Herren os muligheden for at holde dem: "Hans øjne er
878 III, 0,102 | sig; ingen har han pålagt at handle ugudeligt, og ingen
879 III, 0,102 | har han givet frihed til at synde" (Sir.15,19-20). Det
880 III, 0,102 | overordentlig vanskeligt, at holde Guds lov, men det
881 III, 0,102 | sig selv som undtaget fra at overholde budene, eller
882 III, 0,102 | trussel om bandlysning, at Guds bud er umulige at overholde
883 III, 0,102 | at Guds bud er umulige at overholde af en, der er
884 III, 0,102 | ikke det umulige, men ved at befale råder han dig til
885 III, 0,102 | befale råder han dig til at gøre, hvad du kan, og til
886 III, 0,102 | gøre, hvad du kan, og til at bede om det, du ikke kan,
887 III, 0,103 | gennemborede side (sml. Joh.19,34), at troende finder nåden og
888 III, 0,103 | nåden og styrken til altid at holde Guds hellige lov,
889 III, 0,103 | tyrannisk til, hvad der er let at bære og en kilde til frihed".~ ~
890 III, 0,103 | meget alvorlig fejltagelse at konkludere... at kirkens
891 III, 0,103 | fejltagelse at konkludere... at kirkens lære i alt væsentligt
892 III, 0,103 | forløst os! Dette betyder, at han har givet os muligheden
893 III, 0,103 | givet os muligheden for at virkeliggøre hele sandheden
894 III, 0,103 | menneskets vilje til ikke at benytte sig af den nåde,
895 III, 0,104 | forståelse betyder aldrig at gå på kompromis og forfalske
896 III, 0,104 | målestokken for godt og ondt for at tilpasse den til de særlige
897 III, 0,104 | menneskeligt for synderen at erkende sin svaghed og bede
898 III, 0,104 | selv-retfærdiggjort uden at være nødt til at tage sin
899 III, 0,104 | selv-retfærdiggjort uden at være nødt til at tage sin tilflugt til Gud
900 III, 0,104 | der nærer den illusion, at den kan overholde loven
901 III, 0,104 | hjælp, og er overbevist om, at den ikke har brug for barmhjertighed.~ ~
902 III, 0,105 | mennesker må passe meget på ikke at tillade sig selv at blive
903 III, 0,105 | ikke at tillade sig selv at blive smittet af farisæerens
904 III, 0,105 | holdning, der vil forsøge på at eliminere bevidstheden om
905 III, 0,105 | til udtryk i forsøget på at tilpasse den etiske norm
906 III, 0,105 | den anden side vækker det at acceptere "misforholdet"
907 III, 0,105 | nåde og forbereder én til at modtage den. "Hvem skal
908 III, 0,105 | besøger det? Husk, Herre, at du har skabt mig som en,
909 III, 0,105 | mig som en, der er svag, at du dannede mig af støv.
910 III, 0,105 | bestandigt ser på mig for at styrke dette ler, så at
911 III, 0,105 | at styrke dette ler, så at min styrke kan vokse frem
912 III, 0,105 | hvis du vender dig for at se på mig! Du kan ikke se
913 III, 0,105 | ingen fordel hverken ved at blive forladt eller ved
914 III, 0,105 | blive forladt eller ved at blive set, for når vi bliver
915 III, 0,105 | Alligevel kan vi forestille os, at Gud ikke afviser dem, han
916 III, 0,105 | ild, der er i stand til at fortære vor skyld (sml.
917 III, 0,106 | forklarer selve grunden til, at kirken eksisterer: "Gå ud
918 III, 0,106 | en stærk udfordring til at foretage en "nyevangelisering",
919 III, 0,106 | tro eller i hvert fald, at den bliver irrelevant i
920 III, 0,107 | andre apostle forkyndte, at Jesus fra Nazaret var opstået
921 III, 0,107 | løs, når den udføres ved at skænke ikke blot det forkyndte
922 III, 0,107 | metode til på samme tid at erkende sandhedens skønhed,
923 III, 0,107 | nåde" og "helt hellig", at søge og finde det forbillede
924 III, 0,107 | glæde, der er nødvendig for at leve i overensstemmelse
925 III, 0,107 | opflammende tilskyndelse til at dele den med andre, men
926 III, 0,107 | som en gave ved i dåben at blive genfødt "af vand og
927 III, 0,107 | især i eukaristien: ved at deltage i korsofferet, har
928 III, 0,107 | stand til og forpligtet til at praktisere denne samme kærlighed
929 III, 0,108 | vil det aldrig være muligt at forkynde evangeliet". Når
930 III, 0,108 | vidnesbyrdet om hellighed til at blomstre midt blandt den
931 III, 0,108 | nyevangelisering, der har til hensigt at frembringe og nære "den
932 III, 0,109 | til evangelisering og til at vidne om et liv i tro, fordi
933 III, 0,109 | Jesu munus propheticum ved at have fået skænket hans Ånd.
934 III, 0,109 | 16-17), er det således, at "det troende folk som helhed,
935 III, 0,109 | og moralspørgsmål".~ ~For at udføre sin profetiske opgave
936 III, 0,109 | denne "troende indsats for at forstå troen". Som instruktionen
937 III, 0,109 | opgave på en særlig måde at stræbe efter en dybere og
938 III, 0,109 | fået pålagt ansvaret med at bevare troens skat. Ifølge
939 III, 0,109 | tilegnelsen af sandhed - til at træde ind i dens lys og
940 III, 0,109 | til en vis grad komme til at forstå, hvad den har troet.
941 III, 0,109 | indbydelse, når den forsøger at forstå troen. Derved hjælper
942 III, 0,109 | hjælper den Guds folk til at opfylde apostlens befaling (
943 III, 0,109 | befaling (sml. 1.Pet.3,15) om at gøre regnskab for deres
944 III, 0,109 | Det er fundamentalt for at definere selve teologiens
945 III, 0,109 | og følgelig for teologien at udføre sin rette opgave,
946 III, 0,109 | udføre sin rette opgave, at erkende dens dybe og livsvigtige
947 III, 0,109 | kirken og bør derfor føle, at den selv er aktivt involveret
948 III, 0,110 | de troendes samvittighed, at opdage de handlinger, der
949 III, 0,110 | troens krav og virke for, at de kommer til udtryk i livet,
950 III, 0,110 | uforenelige med sådanne krav". Ved at forkynde Guds bud og Kristi
951 III, 0,110 | særlige påbud og forlanger, at de i deres samvittighed
952 III, 0,110 | overvågningsarbejde ved at advare de troende om tilstedeværelsen
953 III, 0,110 | lærer.~Dette er stedet til at overveje den særlige opgave,
954 III, 0,110 | har den alvorlige pligt at belære de troende - især
955 III, 0,110 | af kirken. Samtidig med at de erkender de mulige begrænsninger
956 III, 0,110 | moralteologer kaldet til at udvikle en dybere forståelse
957 III, 0,110 | grund for dets lære og til at forklare gyldigheden og
958 III, 0,110 | stadigt mere fuldt og helt at klarlægge de bibelske grundlag,
959 III, 0,111 | moralteologer er kaldet til at yde i vore dage, er af den
960 III, 0,111 | videnskabelige overvejelse at henlede opmærksomheden på "
961 III, 0,111 | svarer til behovet for helt at udvikle det imago Dei, der
962 III, 0,111 | imidlertid, skønt den er nødt til at gøre brug af adfærds- og
963 III, 0,111 | Hvad skal der gøres for at opnå evigt liv?~ ~
964 III, 0,112 | Desuden kan den kendsgerning, at nogle troende handler uden
965 III, 0,112 | nogle troende handler uden at følge læreembedets belæringer
966 III, 0,112 | et gyldigt argument for at afvise den sandhed om de
967 III, 0,112 | metoders kompetence. Uden at benægte sådanne metoders
968 III, 0,112 | gyldighed, men samtidig uden at indskrænke sin synsvinkel
969 III, 0,112 | normalitet", lærer troen, at denne normalitet selv bærer
970 III, 0,112 | som bestandigt arbejder på at bevare dem både fra fortvivlelse
971 III, 0,112 | manglende evne til helt at kende og holde Guds lov
972 III, 0,112 | lov og fra den formodning, at de kan frelses uden fortjeneste.
973 III, 0,112 | kraften til i moralloven at se en befriende sandhed,
974 III, 0,113 | påtaget sig opgaven med at undervise i kirkens lære,
975 III, 0,113 | således en alvorlig pligt til at opøve den troende til at
976 III, 0,113 | at opøve den troende til at foretage denne etiske skelnen,
977 III, 0,113 | denne etiske skelnen, til at være forpligtet over for
978 III, 0,113 | gode og til tillidsfuldt at tage sin tilflugt til Guds
979 III, 0,113 | fastsættes jo på ingen måde ved at følge de regler og velovervejede
980 III, 0,113 | det kirkens hyrders opgave at handle i overensstemmelse
981 III, 0,113 | idet de insisterer på, at de troendes ret til at modtage
982 III, 0,113 | at de troendes ret til at modtage den katolske lære
983 III, 0,113 | skal respekteres. "Uden at glemme, at også han eller
984 III, 0,113 | respekteres. "Uden at glemme, at også han eller hun er et
985 III, 0,113 | føle sig forpligtet til at give dem en undervisning,
986 III, 0,114 | kirkens hyrder og biskopper at lære de troende de ting,
987 III, 0,114 | Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?", henviste
988 III, 0,114 | ånd og dybeste mening ved at indbyde den unge mand til
989 III, 0,114 | indbyde den unge mand til at følge ham i fattigdom, ydmyghed
990 III, 0,114 | vi er blevet kaldet til at gøre det til genstand for
991 III, 0,114 | et effektivt middel til at adlyde Guds hellige lov,
992 III, 0,114 | i deres bestræbelser for at være trofaste mod troens
993 III, 0,115 | er faktisk første gang, at kirkens læreembede detaljeret
994 III, 0,115 | lydighed mod moralloven at kunne opdage en nåde og
995 III, 0,115 | betroede Peter den opgave at styrke sine brødre (sml.
996 III, 0,115 | brødre (sml. Luk.22,32), for at oplyse og hjælpe vor fælles
997 III, 0,115 | i sig selv er onde.~Ved at anerkende disse bud, lytter
998 III, 0,115 | 19). Gud opfordrer os til at være hellige, som han er
999 III, 0,115 | 19,2), til - i Kristus - at være fuldkomne som han er
1000 III, 0,115 | hensigten med det bud er at lede os, ved Kristi nåde,
1-500 | 501-1000 | 1001-1065 |