1-500 | 501-1000 | 1001-1009
Chapter, Paragraph, Number
501 II, II,59 | handlinger, dommen over den, der er ophav til dem, og
502 II, II,59 | og om det øjeblik, hvor den dom vil blive afsagt definitivt: (
503 II, II,59 | definitivt: (Dette vil ske) "på den dag, da Gud dømmer det,
504 II, II,59 | konkret situation anvender den fornuftige anskuelse, at
505 II, II,59 | gode og undlade det onde. Den praktiske fornufts første
506 II, II,59 | naturloven, for det udtrykker den oprindelige viden om godt
507 II, II,59 | oprindelige viden om godt og ondt, den genspejling af Guds skabende
508 II, II,59 | således en indre befaling til den enkelte, en opfordring til
509 II, II,59 | Samvittigheden formulerer således den etiske forpligtelse i lyset
510 II, II,59 | forpligtelsen til at gøre, hvad den enkelte gennem sin samvittigheds
511 II, II,59 | overensstemmelse med loven; den formulerer den mest nærliggende
512 II, II,59 | med loven; den formulerer den mest nærliggende norm for
513 II, II,59 | handling, "ved at anvende den objektive lov på et særligt
514 II, II,60 | handle i overensstemmelse med den. Hvis mennesket handler
515 II, II,60 | egen samvittighed, som er den nærmeste norm for personens
516 II, II,60 | etisk godt og ondt, som den er kaldet til at lytte til
517 II, II,60 | sandhed tilkendegives af den "guddommelige lov", etikkens
518 II, II,60 | vurdering skaber ikke loven; den vidner derimod om naturlovens
519 II, II,60 | derimod om naturlovens og den praktiske fornufts autoritet
520 II, II,60 | lydighedsprincip over for den objektive norm, der er dybt
521 II, II,60 | der er dybt indpræget i den, den norm som begrunder
522 II, II,60 | er dybt indpræget i den, den norm som begrunder og betinger
523 II, II,61 | Sandheden om det etisk gode, som den sandhed er bekendtgjort
524 II, II,61 | barmhjertighed; samtidig med at den vidner om det onde, mennesket
525 II, II,61 | mennesket har gjort, minder den det også om dets behov for
526 II, II,61 | alt er sagt og gjort også den persons, som er deres subjekt -
527 II, II,61 | frigøre samvittigheden fra den objektive sandhed, til fordel
528 II, II,61 | én selv at blive ledet af den sandhed i ens handlinger.~ ~
529 II, II,62 | forblindet, og da mister den ikke sin værdi. Det samme
530 II, II,62 | ret og sandhed, eller om den samvittighed, som lidt efter
531 II, II,62 | ord sammenfatter koncilet den lære, som kirken ned gennem
532 II, II,62 | udviklet med hensyn til den samvittighed, som tager
533 II, II,62 | Helligånden" (sml. Rom.9,1); den må være "ren" (2.Tim.1,3),
534 II, II,62 | være "ren" (2.Tim.1,3), den må ikke "gå frem med snedighed
535 II, II,62 | dagen" (sml. 2.Kor.4,2). På den anden side advarer Paulus
536 II, II,62 | ikke en ufejlbar dommer; den kan tage fejl. Imidlertid
537 II, II,62 | værdighed, for selv, når den får os til at handle på
538 II, II,62 | er i overensstemmelse med den objektive etiske orden,
539 II, II,62 | etiske orden, fortsætter den med at tale i sandhedens
540 II, II,63 | stammer. I tilfældet med den rette samvittighed, drejer
541 II, II,63 | samvittighed, drejer det sig om den objektive sandhed, som mennesket
542 II, II,63 | modtaget; i tilfældet med den samvittighed, der tager
543 II, II,63 | til det etisk rigtige med den "objektive" sandhed, der
544 II, II,63 | dets mål, eller at sætte den etiske værdi af en handling,
545 II, II,63 | ret samvittighed, lig med den etiske værdi af en handling,
546 II, II,63 | vurdering, ikke kan tilregnes den handlende; men selv i så
547 II, II,63 | erkendes som sådan, ikke til den etiske fuldkommengørelse
548 II, II,63 | det menneske, der udfører den; det gør det ikke mere fuldkomment
549 II, II,63 | sml. Joh.9,39-41).~Som den højeste konkrete vurdering
550 II, II,63 | samvittigheden sin værdighed, når den ved egen skyld tager fejl,
551 II, II,63 | ret og sandhed, eller om den samvittighed, som lidt efter
552 II, II,63 | vaner". Jesus hentyder til den samvittighed, som er blevet
553 II, II,64 | samvittighed; til at gøre den til genstand for vedvarende
554 II, II,64 | rod i og udvikles gennem den enkeltes dydige holdninger:
555 II, II,64 | meningen når Jesus siger: "Den, der gør sandheden, kommer
556 II, II,64 | kristne være opmærksomme på den gudgivne lære, som kirken
557 II, II,64 | som kirken står inde for. Den katolske kirke er ifølge
558 II, II,64 | autentisk forkyndelse af den sandhed, som Kristus er,
559 II, II,64 | etiske spørgsmål, hæmmer den på ingen måde de kristnes
560 II, II,64 | læreembedet ikke bibringer den kristne samvittighed sandheder,
561 II, II,64 | sandheder, der er fremmede for den, men derimod bringer det
562 II, II,64 | sandheder frem i lyset, som den allerede burde eje, ved
563 II, II,64 | ved at udvikle dem fra den oprindelige trosakts udgangspunkt.
564 II, II,64 | samvittighedens tjeneste, idet den hjælper den til ikke ved
565 II, II,64 | tjeneste, idet den hjælper den til ikke ved menneskers
566 II, II,64 | sml. Ef.4,14), og hjælper den til ikke at afvige fra sandheden
567 II, II,64 | sandheden og forblive i den.~ ~
568 II,III,65 | for kødet" (Gal.5,13)~65. Den forøgede interesse i vore
569 II,III,65 | ikke kun gælder valget af den ene eller den anden særlige
570 II,III,65 | valget af den ene eller den anden særlige handling;
571 II,III,65 | anden særlige handling; den er også inden for det valg,
572 II,III,65 | afgørelse", der træffes af den fundamentale frihed, hvorved
573 II,III,65 | tegn" eller symptomer. Den direkte genstand for sådanne
574 II,III,65 | indføres en sondring mellem den fundamentale grundlæggende
575 II,III,65 | etisk "godt" og "ondt" til den transcendentale dimension,
576 II,III,65 | dimension, der svarer til den fundamentale grundlæggende
577 II,III,65 | sig selv, til andre og til den materielle verden. Der synes
578 II,III,65 | mellem to etiske planer: på den ene side det gode og det
579 II,III,65 | afhænger af viljen, og på den anden side bestemte adfærdsformer,
580 II,III,65 | en menneskelig handling. Den konklusion, som dette til
581 II,III,65 | sidst fører til, er, at den virkelig etiske vurdering
582 II,III,66 | Der er ingen tvivl om, at den kristne morallære, også
583 II,III,66 | bibelske rødder, anerkender den særlige betydning af et
584 II,III,66 | sml. Rom.10,10), hvorfra den er kaldet til at bære frugter
585 II,III,66 | til de forskellige bud, den grundlæggende sætning: "
586 II,III,66 | 2.Mos.19,3-8; Mik.6,8). Den nye pagts moral er på lignende
587 II,III,66 | således siger han også til den unge mand: "Vil du være
588 II,III,66 | lignelser om skatten og den meget kostbare perle, som
589 II,III,66 | hvor radikal og ubetinget den afgørelse er, som Guds rige
590 II,III,66 | glimrende i hans egne ord: "Den, der vil frelse sit liv,
591 II,III,66 | liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund
592 II,III,66 | kom og følg mig" betegner den størst mulige ophøjelse
593 II,III,66 | hans tidligere ord: "Til den frihed har Kristus befriet
594 II,III,67 | Skriftens lære, som betragter den fundamentale grundlæggende
595 II,III,67 | må derfor slås fast, at den såkaldte fundamentale grundlæggende
596 II,III,67 | grundlæggende afgørelse, i den udstrækning den er forskellig
597 II,III,67 | afgørelse, i den udstrækning den er forskellig fra en altomfattende
598 II,III,67 | fastlagt på en sådan måde, at den forpligter friheden, altid
599 II,III,67 | beslutninger. Netop derfor ophæves den, når mennesket engagerer
600 II,III,67 | alvorlige sager.~ ~At skille den fundamentale grundlæggende
601 II,III,67 | adfærdsformer vil sige at benægte den etisk handlendes virkelige
602 II,III,67 | overvejelse af de muligheder, som den sætter i gang, og de beslutninger,
603 II,III,67 | beslutninger, som udtrykker den, yder ikke den rationelle
604 II,III,67 | udtrykker den, yder ikke den rationelle finalitet, der
605 II,III,67 | Ethvert valg indbefatter altid den frie viljes henvisning til
606 II,III,67 | modsat afgørelse". Når først den etiske karakter af en handling,
607 II,III,67 | er konkret erkendt, er den eneste etisk gode handling
608 II,III,67 | moralloven og afstå fra den handling, som den forbyder.~ ~
609 II,III,67 | afstå fra den handling, som den forbyder.~ ~
610 II,III,68 | fortabt ved at være utro mod den fundamentale grundlæggende
611 II,III,68 | Tridentinerkoncilet lærer: "den engang modtagne retfærdiggørelsens
612 II,III,69 | set, har overvejelse over den fundamentale grundlæggende
613 II,III,69 | en principiel revision af den traditionelle skelnen mellem
614 II,III,69 | tilgivelige synder. De hævder, at den modstand mod Guds lov, som
615 II,III,69 | mennesket fra Gud, kun i den afvisning af Gud, der udføres
616 II,III,69 | psykologisk, at acceptere den kendsgerning, at en kristen,
617 II,III,69 | frihedens engagement hos den person, der udfører en handling,
618 II,III,69 | handling, snarere end ved den pågældende handlings genstand.~ ~
619 II,III,70 | 70. Den eftersynodale apostolske
620 II,III,70 | fastslog igen vigtigheden og den stadige gyldighed af en
621 II,III,70 | men minder også om, at den nødvendige betingelse derfor
622 II,III,70 | velovervejet samtykke hos den, der udfører handlingen.
623 II,III,70 | sådant valg altid foragt for den guddommelige lov, en afvisning
624 II,III,70 | kærlighed. Som følge heraf kan den fundamentale grundlæggende
625 II,III,70 | Men fra en overvejelse af den psykologiske sfære kan man
626 II,III,70 | teologisk kategori, hvad den "fundamentale grundlæggende
627 II,III,70 | afgørelse" netop er, og forstå den på en sådan måde, at den
628 II,III,70 | den på en sådan måde, at den objektivt ændrer eller rejser
629 II,III,70 | ændrer eller rejser tvivl om den traditionelle opfattelse
630 II,III,70 | dødssynd".~Adskillelsen af den fundamentale grundlæggende
631 II,III,70 | kirkens tradition kalder vi den handling for dødssynd, hvorved
632 II,III,70 | bevidst afviser Gud, hans lov, den kærlighedspagt som Gud tilbyder,
633 II,III,70 | noget der er i modstrid med den guddommelige vilje (conversio
634 II, IV | IV. DEN ETISKE HANDLING~
635 II, IV,71 | definerer de etisk selve den person, der udfører dem,
636 II, IV,71 | men går vedvarende fra den ene tilstand til den anden,
637 II, IV,71 | fra den ene tilstand til den anden, til det bedre eller
638 II, IV,72 | Dette gode er grundlagt som den evige lov ved guddommelig
639 II, IV,72 | naturlige fornuft (derfor er den "naturlov") og - på en hel
640 II, IV,72 | åbenbaring (derfor kaldes den "guddommelig lov"). At handle
641 II, IV,72 | Det første spørgsmål i den unge mands samtale med Jesus: "
642 II, IV,72 | Matt.19,16) får straks den afgørende forbindelse mellem
643 II, IV,72 | afgørende forbindelse mellem den etiske handlings værdi og
644 II, IV,72 | sit svar bekræfter Jesus den unge mands overbevisning;
645 II, IV,72 | gerninger, som er befalet af den ene, som "er den gode",
646 II, IV,72 | befalet af den ene, som "er den gode", er den absolut nødvendige
647 II, IV,72 | ene, som "er den gode", er den absolut nødvendige betingelse
648 II, IV,72 | kendetegnet af respekt for den guddommelige lov, der sikrer
649 II, IV,72 | sikrer menneskelig lykke. Kun den handling, som er i overensstemmelse
650 II, IV,72 | vej, der fører til liv.~Den fornuftige henordnen af
651 II, IV,72 | fornuftige henordnen af den menneskelige handling til
652 II, IV,72 | handling til det sande gode og den frivillige stræben efter
653 II, IV,72 | etisk rigtig, blot fordi den er et middel til at opnå
654 II, IV,72 | Aktivitet er etisk rigtig, når den vidner om og udtrykker,
655 II, IV,72 | sandhed. Hvis genstanden for den konkrete handling ikke er
656 II, IV,72 | sande gode, gør valget af den handling vor vilje og os
657 II, IV,73 | 73. Den kristne er takket være Guds
658 II, IV,73 | eller uoverensstemmelse med den værdighed og det kald, der
659 II, IV,73 | det kald, der er skænket den kristne ved nåden. I Jesus
660 II, IV,73 | Kristus og i hans Ånd, er den kristne en "ny skabning",
661 II, IV,73 | ulighed med billedet af den Søn, som er den førstefødte
662 II, IV,73 | billedet af den Søn, som er den førstefødte blandt mange
663 II, IV,73 | brødre (sml. Rom.8,29), og den kristne lever sin troskab
664 II, IV,73 | karakter, fordi det består i den velovervejede henordnen
665 II, IV,73 | engang af det spørgsmål, den unge mand stiller til Jesus: "
666 II, IV,73 | hvad Jesus selv siger til den unge mand: "Vil du gå ind
667 II, IV,73 | handlinger og underlagt Guds dom, den retfærdige og gode dommer,
668 II, IV,74 | 74. Men hvad afhænger den etiske vurdering af menneskets
669 II, IV,74 | de mål, der tilstræbes af den handlende, og med de værdier,
670 II, IV,74 | eller forkert, alt efter om den er eller ikke er i stand
671 II, IV,74 | legitim og nødvendig, fordi den etiske orden, som fastlagt
672 II, IV,75 | etik (af denne grund kaldes den undertiden for en "autonom
673 II, IV,75 | i de konkrete valg, som den træffer: disse valg er en
674 II, IV,75 | formet af sit valg, skønt den ikke desto mindre stadig
675 II, IV,75 | en metode til at opdage den etiske norm kan således -
676 II, IV,75 | eller "proportionalismus". Den første hævder, at kriteriet
677 II, IV,75 | følger af et givet valg. Den anden fokuserer ved vægtning
678 II, IV,75 | ville fra ét synspunkt, den etiske ordens (i forhold
679 II, IV,75 | fra et andet synspunkt, den før-etiske ordens, som nogle
680 II, IV,75 | fordele og ulemper både for den handlende og for alle andre
681 II, IV,75 | muligt at bedømme viljen hos den person, der vælger dem,
682 II, IV,75 | goder, der er involverede i den konkrete handling, fokuserer
683 II, IV,75 | konkrete handling, fokuserer på den etiske værdi, der vurderes
684 II, IV,75 | ville kun tage hensyn til den ikke-etiske orden. Det etisk
685 II, IV,76 | Genstanden for den velovervejede handling~ ~
686 II, IV,76 | af deres beslægtethed med den naturvidenskabelige mentalitet,
687 II, IV,76 | adfærdsformer, der er i modstrid med den guddommelige lov og naturloven,
688 II, IV,76 | ikke hævde, at de bygger på den katolske moraltradition.
689 II, IV,76 | der ikke rejst tvivl om den absolutte gyldighed af etiske
690 II, IV,76 | overholdelsen af budene i den pagt, der er fornyet i Jesu
691 II, IV,76 | ofrede deres liv end udførte den ene eller den anden bestemte
692 II, IV,76 | end udførte den ene eller den anden bestemte handling
693 II, IV,77 | ikke nok til at bedømme den moralske kvalitet af et
694 II, IV,77 | at afgøre, om valget af den konkrete adfærdsform "efter
695 II, IV,78 | 78. Det etiske ved den menneskelige handling afhænger
696 II, IV,78 | primært og fundamentalt af den "genstand", der fornuftmæssigt
697 II, IV,78 | fornuftmæssigt er valgt af den frie vilje, som det er påvist
698 II, IV,78 | analyse, der stadigt gælder den dag i dag. For at kunne
699 II, IV,78 | dag. For at kunne fatte den genstand for en handling,
700 II, IV,78 | handling, som karakteriserer den handling som etisk, er det
701 II, IV,78 | nødvendigt selv at se det ud fra den handlende persons perspektiv.
702 II, IV,78 | adfærdsform. I samme grad, som den er i overensstemmelse med
703 II, IV,78 | med fornuftens orden, er den årsag til viljens godhed;
704 II, IV,78 | årsag til viljens godhed; den gør os moralsk mere fuldkomne,
705 II, IV,78 | erkende vort sidste mål i den fuldkommen gode, oprindelige
706 II, IV,78 | proces eller en tildragelse i den kun fysiske orden, der må
707 II, IV,78 | given sagernes tilstand i den ydre verden. Derimod er
708 II, IV,78 | ydre verden. Derimod er den genstand det nærmeste mål
709 II, IV,78 | bestemmer viljeshandlingen for den handlende persons vedkommende.
710 II, IV,78 | vedkommende. Som følge heraf lærer Den Katolske Kirkes Katekismus,
711 II, IV,78 | påstår, at vi siger? De får den dom, de fortjener!? (Rom.
712 II, IV,78 | handlinger også er nødvendigt, er den, at den menneskelige handling
713 II, IV,78 | er nødvendigt, er den, at den menneskelige handling afhænger
714 II, IV,78 | ikke kan henordnes til Gud, den ene, der "er den gode",
715 II, IV,78 | til Gud, den ene, der "er den gode", og således bevirker
716 II, IV,78 | der er etisk relevante for den pågældende. Kristen etik,
717 II, IV,78 | der hæfter sig særligt ved den etiske genstand, nægter
718 II, IV,78 | genstand, nægter ikke at tage den indre "teleologi" i handlingen
719 II, IV,78 | betragtning, for så vidt som den sigter mod at fremme personens
720 II, IV,78 | personens sande gode; men den erkender, at det kun virkelig
721 II, IV,78 | væsentlige elementer respekteres. Den menneskelige handling, der
722 II, IV,78 | henordnes til dens sidste mål. Den samme handling får så sin
723 II, IV,78 | viljen virkelig henordner den til Gud gennem kærlighed.
724 II, IV,78 | fuldkomne, må de udføres med den eneste hensigt at behage
725 II, IV,79 | 79. Man må derfor afvise den tese, der er karakteristisk
726 II, IV,79 | handlinger uden en overvejelse af den hensigt, for hvilken valget
727 II, IV,79 | forudseelige konsekvenser af den handling for alle berørte
728 II, IV,79 | element for etisk vurdering er den menneskelige handlings genstand,
729 II, IV,79 | genstand, som fastslår, om den kan henordnes til det gode
730 II, IV,79 | sidste mål, som er Gud. Om den kan det, fattes af fornuften
731 II, IV,80 | at der er genstande for den menneskelige handling, som
732 II, IV,80 | af de skjulte motiver hos den, der handler, og af omstændighederne.
733 II, IV,80 | mindste måde at benægte den indflydelse på etikken,
734 II, IV,80 | selv, idet det taler om den respekt, man skylder den
735 II, IV,80 | den respekt, man skylder den menneskelige person, mange
736 II, IV,80 | forkastelige. De fordærver den menneskelige civilisation,
737 II, IV,80 | præventionsmetoder, hvorved den ægteskabelige akt med vilje
738 II, IV,80 | sig selv er i modstrid med den etiske orden og derfor uværdigt
739 II, IV,80 | eller fremme værdier for den enkelte, for familien eller
740 II, IV,81 | onde, accepterer kirken Den hellige Skrifts lære. Apostlen
741 II, IV,82 | Desuden er en hensigt god, når den som sit formål har personens
742 II, IV,82 | og som er "uværdige for den menneskelige person", er
743 II, IV,82 | grundlæggende udtryk for den.~Læren om genstanden som
744 II, IV,82 | autentisk forklaring af den bibelsk etik i pagten og
745 II, IV,82 | kærligheden og i dyderne. Den etiske beskaffenhed af en
746 II, IV,82 | grund - vi gentager - må den mening afvises som forkert,
747 II, IV,82 | uden at tage højde for den hensigt, som var årsag til
748 II, IV,82 | forudseelige konsekvenser af den handling for alle berørte
749 II, IV,82 | alle berørte personer. Uden den fornuftige afgørelse af
750 II, IV,83 | konsekvenser af at flygte fra den sandhed. Ved at anerkende
751 II, IV,83 | forbliver kirken tro mod den fulde sandhed om mennesket:
752 II, IV,83 | således respekterer og støtter den mennesket i dets værdighed
753 II, IV,83 | og dets kald. Følgelig må den afvise de ovenfor fremsatte
754 II, IV,83 | Vi må først af alt vise den tiltrækkende stråleglans
755 II, IV,83 | tiltrækkende stråleglans i den sandhed, som er Jesus Kristus
756 II, IV,83 | til frihed i lydighed mod den guddommelige lov, der er
757 II, IV,83 | os loven, til at modtage den og leve den som den sande
758 II, IV,83 | til at modtage den og leve den som den sande personlige
759 II, IV,83 | modtage den og leve den som den sande personlige friheds
760 III, 0,84 | Til den frihed har Kristus befriet
761 III, 0,84 | kirkens lære "fører kun den frihed, der underordner
762 III, 0,84 | underordner sig sandheden, den menneskelige person til
763 III, 0,84 | Hvad er sandhed" genspejler den sørgelige rådvildhed hos
764 III, 0,84 | ikke så sjældent vidne til den menneskelige persons frygtelige
765 III, 0,84 | undfangelsen og inden fødslen; den vedvarende krænkelse af
766 III, 0,84 | grundlæggende rettigheder; den utilbørlige ødelæggelse
767 III, 0,85 | 85.Den sondring, som kirken udfører
768 III, 0,85 | en særlig måde er det i den korsfæstede Kristus, at
769 III, 0,85 | apostlen Paulus' bevidsthed om den sendelse, han har modtaget,
770 III, 0,85 | visdom" (1.Kor.1,17.23-24). Den korsfæstede Kristus åbenbarer
771 III, 0,85 | korsfæstede Kristus åbenbarer den autentiske mening med frihed;
772 III, 0,85 | mening med frihed; han lever den fuldt ud i den totale skænken
773 III, 0,85 | han lever den fuldt ud i den totale skænken sig selv
774 III, 0,86 | og daglig erfaring viser den svaghed, som kendetegner
775 III, 0,86 | kendetegner menneskets frihed. Den frihed er virkelig, men
776 III, 0,86 | ubetingede oprindelse er ikke i den selv, men i det liv, hvori
777 III, 0,86 | selv, men i det liv, hvori den er anbragt, og som på én
778 III, 0,86 | begrænsning og en mulighed for den. Menneskelig frihed tilhører
779 III, 0,86 | sædekorn og dyrkes med ansvar. Den er en væsentlig del af det
780 III, 0,86 | erfaring bekræfter ikke blot den menneskelige friheds svaghed;
781 III, 0,86 | han "har befriet os til den frihed" (sml. Gal.5,1).~ ~
782 III, 0,87 | åbenbarer først og fremmest, at den frimodige og uforbeholdne
783 III, 0,87 | kærlighed har ingen, end den at sætte sit liv til for
784 III, 0,87 | 2,6-11). Overvejelsen af den korsfæstede Jesus er således
785 III, 0,87 | korsfæstede Jesus er således den kongevej, som kirken må
786 III, 0,87 | ad hver eneste dag, hvis den ønsker at forstå den fulde
787 III, 0,87 | hvis den ønsker at forstå den fulde betydning af frihed:
788 III, 0,87 | ens brødre. Fællesskab med den korsfæstede og opstandne
789 III, 0,87 | korsfæstede og opstandne Herre er den aldrig ophørende kilde,
790 III, 0,87 | kaldet til at deltage i den korsfæstede Kristi munus
791 III, 0,87 | 20,28).~Jesus er således den levende, personlige sammenfatning
792 III, 0,87 | korsfæstede legeme åbenbarer helt den ubrydelige forbindelse mellem
793 III, 0,87 | opstandelse fra de døde er den største ophøjelse af frugtbarheden
794 III, 0,87 | ophøjelse af frugtbarheden og den frelsende kraft i en frihed,
795 III, 0,88 | endnu engang fremstille den kristne tros autentiske
796 III, 0,88 | involverer hele ens eksistens. Den er et møde, en dialog, et
797 III, 0,88 | livets fællesskab mellem den troende og Jesus Kristus,
798 III, 0,88 | og livet (sml.Joh.14,6). Den indbefatter en tillidsfuld
799 III, 0,89 | har også et etisk indhold. Den fremkalder og kræver et
800 III, 0,89 | konstant livsengagement; den medfører og fuldkommengør
801 III, 0,89 | hvis vi holder hans bud. Den, der siger: "Jeg kender
802 III, 0,89 | sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans
803 III, 0,89 | ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver
804 III, 0,89 | også over for mennesker: den bliver vidnesbyrd. "I er
805 III, 0,89 | sml. Matt.25,31-46) og den ægte friheds, som viser
806 III, 0,89 | kirken og hengivet sig for den" (Ef.5,25). Kristi vidnesbyrd
807 III, 0,89 | er kaldet til at vandre den samme vej: "Hvis nogen vil
808 III, 0,89 | evangeliets radikale krav kan føre den troende til martyriets højeste
809 III, 0,90 | stråler i al sin glans i den ubetingede respekt, som
810 III, 0,90 | der er onde i sig selv. Den etiske norms universalitet
811 III, 0,90 | samme tid til at forsvare den personlige værdighed og
812 III, 0,91 | sandheden og mod det absolutte i den etiske orden. Ved sin beredvillighed
813 III, 0,91 | Susanna vælger for sig selv, den "bedre del", som for hendes
814 III, 0,91 | forløber for Messias ved den måde, han døde på (sml.
815 III, 0,91 | Herren Jesus, som "aflagde den gode bekendelse" (1.Tim.
816 III, 0,91 | død hellere end at udføre den gudsbespottelige handling
817 III, 0,92 | accepteres som en bekræftelse af den etiske ordens ukrænkelighed,
818 III, 0,92 | og om ukrænkeligheden af den personlige værdighed hos
819 III, 0,92 | handlings sande ansigt: den er en krænkelse af menneskets "
820 III, 0,92 | menneskelighed", endda mere hos den der begår den, end hos den
821 III, 0,92 | endda mere hos den der begår den, end hos den der udsættes
822 III, 0,92 | den der begår den, end hos den der udsættes for den. Derfor
823 III, 0,92 | hos den der udsættes for den. Derfor er martyriet også
824 III, 0,93 | forpligtelse usque ad sanguinem, så den etiske sandheds stråleglans
825 III, 0,93 | hovedkulds spring ind i den farligste krise, der kan
826 III, 0,93 | umuligt at opbygge og bevare den etiske orden hos enkeltpersoner
827 III, 0,93 | et liv helt forvandlet af den etiske sandheds stråleglans
828 III, 0,93 | vanskeligheder, som troskab mod den etiske orden kan kræve selv
829 III, 0,93 | almindelige omstændigheder, er den kristne faktisk kaldet ved
830 III, 0,93 | dyd, hvorved, som Gregor den Store lærer - man faktisk
831 III, 0,94 | ikke alene: de støttes af den etiske sans, der findes
832 III, 0,94 | gerninger ikke mangler. Den store latinske digter Juvenals
833 III, 0,94 | dem alle: "Betragt det som den største forbrydelse at foretrække
834 III, 0,94 | et enkelt vidnesbyrd om den sandhed, som allerede findes
835 III, 0,95 | 95. Kirkens lære, og især den fasthed, hvormed den forsvarer
836 III, 0,95 | især den fasthed, hvormed den forsvarer den universelle
837 III, 0,95 | fasthed, hvormed den forsvarer den universelle og permanente
838 III, 0,95 | dens opgave som lærer, som den altid må udføre som Kristi
839 III, 0,95 | person. "Som lærer bliver den aldrig træt af at forkynde
840 III, 0,95 | aldrig træt af at forkynde den moralske norm... Denne norm
841 III, 0,95 | forgodtbefindende. I lydighed mod den sandhed, som Kristus er,
842 III, 0,95 | er, og som genspejles i den menneskelige persons natur
843 III, 0,95 | værdighed, tolker kirken den moralske norm og forelægger
844 III, 0,95 | moralske norm og forelægger den for alle mennesker af god
845 III, 0,95 | ved at skjule eller svække den etiske sandhed, men snarere
846 III, 0,95 | snarere ved at fremstille den i dens dybeste betydning,
847 III, 0,95 | og fyndig fremstilling af den etiske sandhed aldrig adskilles
848 III, 0,95 | oprigtig respekt, der bygger på den tålmodige og tillidsfulde
849 III, 0,95 | pålidelighedsprincippet, hvorfor den ikke kan gå med til at kalde
850 III, 0,95 | ondt og ondt for godt"; den må altid vogte sig for ikke
851 III, 0,95 | knækkede rør eller slukke den osende væge (sml. Es.42,
852 III, 0,95 | kærlighed til menneskene; den skal dog altid være forenet
853 III, 0,95 | dog altid være forenet med den tålmodighed og godhed, som
854 III, 0,95 | verden, men for at frelse den; derfor var han nok streng
855 III, 0,96 | også på hele menneskeheden: den sigter ikke blot på enkeltpersoner,
856 III, 0,96 | det urokkelige grundlag og den solide garanti for en retfærdig
857 III, 0,96 | man er verdens herre eller den "fattigste af de fattige"
858 III, 0,96 | jordens overflade. Over for den etiske fordring er vi alle
859 III, 0,97 | Jesus citerede over for den unge mand i evangeliet (
860 III, 0,97 | almindelige vendinger. Men selve den kendsgerning, at "princippet,
861 III, 0,97 | myndighed til at krænke den menneskelige persons fundamentale
862 III, 0,98 | centrum af kulturproblemet den etiske fornemmelse, som
863 III, 0,98 | sin rod i og fuldendes i den religiøse fornemmelse.~ ~
864 III, 0,99 | det urokkelige grundlag og den væsentlig betingelse for
865 III, 0,99 | Hvis man ikke anerkender den transcendente sandhed, overtager
866 III, 0,99 | Mennesker respekteres så kun i den grad, man kan udnytte dem
867 III, 0,99 | Således ligger roden til den moderne totalitarisme i
868 III, 0,99 | transcendente værdighed. Som den usynlige Guds synlige billede
869 III, 0,99 | udrydde det".~Følgelig er den uadskillelige sammenhæng
870 III, 0,99 | betydningsfuld for personers liv i den socio-økonomiske og socio-politiske
871 III, 0,100 | 100. Den Katolske Kirkes Katekismus
872 III, 0,100 | dem; af solidaritet ifølge den gyldne regel og i overensstemmelse
873 III, 0,100 | udgifter, frådseri, etc. Den fortsætter: "Det syvende
874 III, 0,100 | belærer en kristen herre om den rette behandling af hans
875 III, 0,101 | mindre alvorlig fare for, at den menneskelige persons fundamentale
876 III, 0,101 | til at lede og dirigere den politiske aktivitet, så
877 III, 0,101 | Således yder etikken - når den bygger på sandhed og er
878 III, 0,102 | mennesket fristet til at bryde den balance: "Det jeg vil, det
879 III, 0,102 | Skaber og selv ønsker at være den, der i fuld uafhængighed
880 III, 0,102 | 1.Mos.3,5): dette var den første fristelse, og den
881 III, 0,102 | den første fristelse, og den giver genklang i alle andre
882 III, 0,102 | overholde budene, eller benytte den ubesindige påstand, som
883 III, 0,103 | åndelige horisont, takket være den guddommelige nådes hjælp
884 III, 0,103 | guddommelige nådes hjælp og med den menneskelige friheds medvirken.~
885 III, 0,103 | stillet til tjeneste for den i en harmonisk og frugtbar
886 III, 0,103 | til ikke at benytte sig af den nåde, der udspringer af
887 III, 0,103 | nåde, der udspringer af den handling. Guds bud er naturligvis
888 III, 0,104 | og ondt for at tilpasse den til de særlige omstændigheder.
889 III, 0,104 | samfund som helhed, fordi den opmuntrer til tvivl om morallovens
890 III, 0,104 | menneskelige handlinger, og den fører til slut til en sammenblanding
891 III, 0,104 | 18,13). Farisæeren er på den anden side selv-retfærdiggjort
892 III, 0,104 | samvittighed, der nærer den illusion, at den kan overholde
893 III, 0,104 | der nærer den illusion, at den kan overholde loven uden
894 III, 0,104 | og er overbevist om, at den ikke har brug for barmhjertighed.~ ~
895 III, 0,105 | forsøget på at tilpasse den etiske norm til ens egne
896 III, 0,105 | selv ideen om en norm. På den anden side vækker det at
897 III, 0,105 | forbereder én til at modtage den. "Hvem skal fri mig fra
898 III, 0,105 | Rom.7,24-25).~Vi finder den samme erfaring i den efterfølgende
899 III, 0,105 | finder den samme erfaring i den efterfølgende bøn af Ambrosius
900 III, 0,106 | nyevangelisering~106. Evangelisering er den stærkeste og mest betagende
901 III, 0,106 | og kulturelle miljø, som den møder i historiens løb,
902 III, 0,106 | historiens løb, som fra den opstandne Kristi befaling,
903 III, 0,106 | 16,15).~ ~Imidlertid er den nuværende tid, i hvert fald
904 III, 0,106 | tro eller i hvert fald, at den bliver irrelevant i dagliglivet,
905 III, 0,106 | tilbagegang eller tilsløring af den etiske sans. Dette sker
906 III, 0,107 | følges af dem, der vil være den opstandnes disciple (sml.
907 III, 0,107 | vil, ganske ligesom når den forkynder troens sandhed,
908 III, 0,107 | sandhed, og endnu mere når den fremstiller den kristne
909 III, 0,107 | mere når den fremstiller den kristne etiks grundlag og
910 III, 0,107 | missionerende kraft løs, når den udføres ved at skænke ikke
911 III, 0,107 | af Guds folks medlemmer, den enkleste og mest tiltrækkende
912 III, 0,107 | og finde det forbillede den styrke og den glæde, der
913 III, 0,107 | forbillede den styrke og den glæde, der er nødvendig
914 III, 0,107 | tilskyndelse til at dele den med andre, men også en forherligelse
915 III, 0,107 | vand og ånd" (Joh.3,5). Den kristnes sande og gode liv
916 III, 0,107 | der flyder fra og næres af den Guds helligheds og herligheds
917 III, 0,107 | deltage i korsofferet, har den kristne del i Kristi selvopofrende
918 III, 0,107 | sande og gode liv bliver den kristnes kongelige tjeneste
919 III, 0,107 | lov, jo mere vokser man i den frihed, som man er kaldet
920 III, 0,108 | nye sande og gode liv, som den foreslår og vækker ved sin
921 III, 0,108 | frugter, er Kristi Ånd, den hellige Moders, kirkens,
922 III, 0,108 | Når Jesu Ånd modtages i den troendes ydmyge og lydige
923 III, 0,108 | ydmyge og lydige hjerte, får den det kristne sande og gode
924 III, 0,108 | at blomstre midt blandt den store mangfoldighed af kald,
925 III, 0,108 | i sig selv de gaver, som den samme Ånd skænker og som
926 III, 0,108 | vegne og i alle ting".~I den levende sammenhæng med denne
927 III, 0,108 | hensigt at frembringe og nære "den tro, der er virksom i kærlighed" (
928 III, 0,108 | kan på samme måde tale om den opgave og det ansvar, der
929 III, 0,109 | vidne om et liv i tro, fordi den har fået del i Herren Jesu
930 III, 0,109 | folk som helhed, salvet af Den Hellige (sml. 1.Joh.2,20.
931 III, 0,109 | troen til fornuften, fordi den åbenbarer menneskets sande
932 III, 0,109 | og hvordan det skal opnå den. Åbenbaret sandhed overstiger
933 III, 0,109 | Ikke desto mindre drager den åbenbarede sandhed fornuften -
934 III, 0,109 | komme til at forstå, hvad den har troet. Teologien reagerer
935 III, 0,109 | sandhedens indbydelse, når den forsøger at forstå troen.
936 III, 0,109 | forstå troen. Derved hjælper den Guds folk til at opfylde
937 III, 0,109 | kirkelig videnskab, fordi den vokser i kirken og beskæftiger
938 III, 0,109 | beskæftiger sig med kirken... Den er til tjeneste for kirken
939 III, 0,109 | kirken og bør derfor føle, at den selv er aktivt involveret
940 III, 0,110 | er stedet til at overveje den særlige opgave, som alle
941 III, 0,110 | teologiske fakulteter. De har den alvorlige pligt at belære
942 III, 0,110 | forklare gyldigheden og den obligatoriske beskaffenhed
943 III, 0,110 | klarlægge de bibelske grundlag, den etiske betydning og de antropologiske
944 III, 0,111 | 111. Den tjeneste, som moralteologer
945 III, 0,111 | at yde i vore dage, er af den største vigtighed, ikke
946 III, 0,111 | menneskelige samfund og den menneskelige kultur. Moralteologer
947 III, 0,111 | kultur. Moralteologer har den opgave, i tæt og levende
948 III, 0,111 | moralteologi er imidlertid, skønt den er nødt til at gøre brug
949 III, 0,112 | tekniske kultur, udsat som den er for farerne ved relativisme,
950 III, 0,112 | er opdaget. Desuden kan den kendsgerning, at nogle troende
951 III, 0,112 | gyldigt argument for at afvise den sandhed om de etiske normer,
952 III, 0,112 | moralteologien, trofast mod den overnaturlige trossans,
953 III, 0,112 | situation - med andre ord, den er angrebet af synd. Kun
954 III, 0,112 | er angrebet af synd. Kun den kristne tro viser mennesket
955 III, 0,112 | ofte er helt forskellig fra den empiriske normalitets. Trods
956 III, 0,112 | empiriske normalitets. Trods den store værdi af den information,
957 III, 0,112 | Trods den store værdi af den information, som adfærdsvidenskaberne
958 III, 0,112 | evangeliet, der åbenbarer den hele sandhed om mennesket
959 III, 0,112 | og holde Guds lov og fra den formodning, at de kan frelses
960 III, 0,113 | i morallære indbefatter den bevidste accept af disse
961 III, 0,113 | alvorlig pligt til at opøve den troende til at foretage
962 III, 0,113 | af respekt for en proces: den fastsættes jo på ingen måde
963 III, 0,113 | troendes ret til at modtage den katolske lære i dens renhed
964 III, 0,114 | prædiker for deres folk den tro, de skal modtage og
965 III, 0,114 | i livet, som fremstiller den i Helligåndens lys, henter
966 III, 0,114 | Herren Jesus gjorde med den unge mand i evangeliet.
967 III, 0,114 | evigt liv?", henviste Jesus den unge mand til Gud, skabelsens
968 III, 0,114 | dybeste mening ved at indbyde den unge mand til at følge ham
969 III, 0,114 | Kristi blod: i Helligånden er den blevet kirkens og enhver
970 III, 0,115 | præsenteret principperne for den pastorale skelnen, der er
971 III, 0,115 | vort barnekår hos Gud i den ene Søn (sml. Ef.1,4-6).
972 III, 0,115 | ord, som betroede Peter den opgave at styrke sine brødre (
973 III, 0,115 | Hver af os ved, hvor vigtig den lære er, som udgør det centrale
974 III, 0,115 | for hele samfundet, med den fornyede bekræftelse af
975 III, 0,115 | os, ved Kristi nåde, på den livsfyldens vej, der passer
976 III, 0,116 | Petro fra vor troskab mod den katolske tro, der stammer
977 III, 0,116 | alvorlig grad ikke lever op til den titel, da at fratage dem
978 III, 0,116 | titel, da at fratage dem den.~ ~
979 III, 0,117 | ekko af det spørgsmål, som den unge mand i evangeliet engang
980 III, 0,117 | stille dette spørgsmål til den "gode Mester", fordi han
981 III, 0,117 | gode Mester", fordi han er den eneste, der kan besvare
982 III, 0,117 | svarer Herren med ordene fra den nye pagt, der er blevet
983 III, 0,117 | spørgsmål indeholder Kristi, den korsfæstedes, visdom og
984 III, 0,117 | korsfæstedes, visdom og magt, den sandhed, der skænker sig
985 III, 0,117 | af Guds stemme, og Gud er den, der alene "er den gode" (
986 III, 0,117 | Gud er den, der alene "er den gode" (sml. Matt.19,17),
987 III, 0,117 | sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er" (2.
988 Afsl, 0,118| barmhjertighed (sml. Matt.9,13). Og den største barmhjertighed af
989 Afsl, 0,118| Peter at bekende, at han er "den levende Guds søn" (Matt.
990 Afsl, 0,118| Faktisk gør synden selv den kærlighed endnu mere strålende
991 Afsl, 0,118| endnu mere strålende hos den Far, der for at løskøbe
992 Afsl, 0,118| skrøbelighed og synd, gør den Ånd, der gør jorden ny (
993 Afsl, 0,119| 119. Sådan er den kristne tros trøsterige
994 Afsl, 0,119| levende hovedindhold af den kristne etik forstås af
995 Afsl, 0,119| forstås af enhver, selv af den mindst lærde, men især af
996 Afsl, 0,119| sml. Salme 86,11). På den anden side undtager den
997 Afsl, 0,119| den anden side undtager den evangeliske enkelhed én
998 Afsl, 0,119| kompleksitet; tværtimod kan den føre til en mere ægte forståelse
999 Afsl, 0,119| Kristus gradvis vil fremhæve den særlige beskaffenhed af
1000 Afsl, 0,119| etik, samtidig med at give den nødvendige vitale energi
1-500 | 501-1000 | 1001-1009 |