Chapter, Paragraph, Number

 1  II, II,59  |          noget godt, som han eller hun er kaldet til at gøre her
 2 III,  0,91  |         hende dømt til døden, hvis hun nægtede at give efter for
 3 III,  0,91  |           syndige lidenskab, siger hun: "Trængsler omgiver mig
 4 III,  0,91  |           dø som martyr, forkynder hun, at det er ikke rigtigt
 5 III,  0,91  |         sine handlinger åbenbarede hun Guds hellighed.~ ~Ved Det
 6 III,  0,93  |            dette støttes han eller hun af modets dyd, hvorved,
 7 III,  0,113 |          glemme, at også han eller hun er et medlem af Guds folk,
 8 Afsl,  0,120| menneskeheden. Ved korsets fod, da hun tager imod Johannes som
 9 Afsl,  0,120|           Johannes som sin søn, da hun sammen med Kristus beder
10 Afsl,  0,120|           for hans fødsel skærmede hun i sit moderskød Guds Søn,
11 Afsl,  0,120|            Søn, der blev menneske; hun opdrog ham og gjorde det
12 Afsl,  0,120|            for ham at vokse op, og hun ledsagede ham i den ophøjede
13 Afsl,  0,120|      grunde over begivenheder, som hun ikke altid forstod (sml.
14 Afsl,  0,120|      forstod (sml. Luk.2,19), blev hun forbilledet for alle dem,
15 Afsl,  0,120|         visdom. Også til os retter hun den befaling, hun gav tjenerne
16 Afsl,  0,120|           retter hun den befaling, hun gav tjenerne ved brylluppet
17 Afsl,  0,120|     åbenhed over for Guds nåde. Da hun ikke har kendt til synd,
18 Afsl,  0,120|            har kendt til synd, kan hun have medlidenhed med enhver
19 Afsl,  0,120|           enhver form for svaghed. Hun forstår det syndige menneske
20 Afsl,  0,120|         kærlighed. Netop derfor er hun på sandhedens side og deler
21 Afsl,  0,120|          deler kirkens byrde, idet hun altid og til enhver minder
22 Afsl,  0,120|           minder om etikkens krav. Hun tillader heller ikke det
23 Afsl,  0,120|       retfærdiggøre dets synd, for hun ved, at således ville Kristi