1-500 | 501-848
Chapter, Paragraph, Number
501 II,III,66 | Paulus tilskynder os derfor til at være årvågne, fordi frihed
502 II,III,67 | og knytter det valg tæt til enkelte handlinger. Ved
503 II,III,67 | valg er mennesket i stand til at give sit liv retning
504 II,III,67 | give sit liv retning og til med nådens hjælp at gå fremad
505 II,III,67 | den frie viljes henvisning til de goder og onder, der er
506 II,III,68 | frivilligt helliger sig helt til Gud".113 Ved enhver frivilligt
507 II,III,69 | også fået nogle teologer til at foretage en principiel
508 II,III,69 | at mennesket er i stand til i løbet af kort tid radikalt
509 II,III,69 | og bagefter omvende sig til ham ved alvorlig anger.
510 II,III,70 | ikke at reducere dødssynd til en "fundamental grundlæggende
511 II,III,70 | afvisning af Guds kærlighed til menneskeheden og hele skabningen:
512 II,III,70 | sfære kan man ikke gå videre til at skabe en teologisk kategori,
513 II,III,70 | foretrækker at vende sig til sig selv eller til en eller
514 II,III,70 | vende sig til sig selv eller til en eller anden skabt og
515 II, IV,71 | menneske, som en, der er kaldet til at søge sin Skaber af egen
516 II, IV,71 | og frivilligt for at nå til fuld og saliggørende fuldkommenhed
517 II, IV,71 | vedvarende fra den ene tilstand til den anden, til det bedre
518 II, IV,71 | tilstand til den anden, til det bedre eller det værre...
519 II, IV,72 | henordner ethvert væsen til dets mål: denne evige lov
520 II, IV,72 | frivillige henordnen sig til sit sidste mål: Gud selv,
521 II, IV,72 | betingelse for og vejen til evig salighed: "Vil du gå
522 II, IV,72 | salighed: "Vil du gå ind til livet, så hold budene" (
523 II, IV,72 | svar og hans henvisning til budene gør det også klart,
524 II, IV,72 | det også klart, at vejen til det mål er kendetegnet af
525 II, IV,72 | kan være en vej, der fører til liv.~Den fornuftige henordnen
526 II, IV,72 | den menneskelige handling til det sande gode og den frivillige
527 II, IV,72 | blot fordi den er et middel til at opnå et eller andet af
528 II, IV,72 | frivilligt henordner sig til sit sidste mål, og en konkret
529 II, IV,73 | menneskelige handlinger til Gud, menneskets højeste
530 II, IV,73 | spørgsmål, den unge mand stiller til Jesus: "Hvad godt skal jeg
531 II, IV,73 | liv?". Men denne henordnen til ens højeste mål er ikke
532 II, IV,73 | handlinger i sig selv er i stand til at være henordnede til dette
533 II, IV,73 | stand til at være henordnede til dette mål, og for så vidt
534 II, IV,73 | er, hvad Jesus selv siger til den unge mand: "Vil du gå
535 II, IV,73 | unge mand: "Vil du gå ind til livet, så hold budene" (
536 II, IV,74 | menneskelige handlinger til Gud? Er det det handlende
537 II, IV,74 | er eller ikke er i stand til at frembringe en bedre sagernes
538 II, IV,74 | være en, der var i stand til at "maksimere" goder og "
539 II, IV,74 | moralteologer, der bekender sig til denne retning, forsøger
540 II, IV,74 | handlinger bedømmes uden hensyn til menneskets sande sidste
541 II, IV,74 | undersøgelser velegnede til at møde de krav, der stilles
542 II, IV,75 | forfattere tager ikke nok hensyn til det faktum, at viljen er
543 II, IV,75 | godhed og dens henordnethed til personens sidste mål. Andre
544 II, IV,75 | teleologismus" som en metode til at opdage den etiske norm
545 II, IV,75 | etiske ordens (i forhold til egentlige etiske værdier
546 II, IV,75 | etiske værdier som kærlighed til Gud og næsten, retfærdighed
547 II, IV,75 | eller ontisk (i relation til de deraf flydende fordele
548 II, IV,75 | enhver god virkning knyttet til andre og dårlige virkninger,
549 II, IV,75 | subjektets hensigt med hensyn til etiske goder og dens "rigtighed"
550 II, IV,75 | selv, ville kun tage hensyn til den ikke-etiske orden. Det
551 II, IV,75 | ville velovervejet samtykke til visse adfærdsformer, der
552 II, IV,76 | sidste instans ville føre til umenneskelighed.~ ~Sådanne
553 II, IV,76 | Skønt denne har været vidne til udviklingen af en kasuistik,
554 II, IV,76 | fastslå de bedste metoder til at opnå det gode i bestemte
555 II, IV,76 | De troende er forpligtede til at anerkende og respektere
556 II, IV,76 | og deres alvor. Kærlighed til Gud og til ens næste kan
557 II, IV,76 | alvor. Kærlighed til Gud og til ens næste kan ikke adskilles
558 II, IV,77 | ovenfor nævnte teorier hensyn til hensigten med og konsekvenserne
559 II, IV,77 | nødvendigt at tage hensyn både til hensigten - som Jesus stærkt
560 II, IV,77 | hensigterne er ikke nok til at bedømme den moralske
561 II, IV,77 | en fyldestgørende metode til at afgøre, om valget af
562 II, IV,77 | som, selv om de er i stand til at formindske alvoren af
563 II, IV,77 | Hvordan kan man så give sig til at fastsætte forhold, der
564 II, IV,78 | fornuftens orden, er den årsag til viljens godhed; den gør
565 II, IV,78 | fuldkomne, og gør os tilbøjelige til at erkende vort sidste mål
566 II, IV,78 | grundlag af dens egnethed til at frembringe en given sagernes
567 II, IV,78 | Rom.3,8)".~ ~Grunden til, at en god hensigt ikke
568 II, IV,78 | eller ikke kan henordnes til Gud, den ene, der "er den
569 II, IV,78 | personens gode med hensyn til de goder, der er etisk relevante
570 II, IV,78 | angår, kan også henordnes til dens sidste mål. Den samme
571 II, IV,78 | viljen virkelig henordner den til Gud gennem kærlighed. Som
572 II, IV,79 | fastslår, om den kan henordnes til det gode og til det sidste
573 II, IV,79 | henordnes til det gode og til det sidste mål, som er Gud.
574 II, IV,80 | natur "ikke kan henordnes til Gud", fordi de radikalt
575 II, IV,80 | som nedværdiger arbejderen til at blive et profitredskab
576 II, IV,80 | selv er onde, og med hensyn til præventionsmetoder, hvorved
577 II, IV,81 | selv kan de ikke henordnes til Gud eller til personens
578 II, IV,81 | henordnes til Gud eller til personens gode. "Hvad angår
579 II, IV,81 | der i sig selv er ond, til en handling, der er "subjektivt"
580 II, IV,82 | genstand "ikke kan henordnes" til Gud, og som er "uværdige
581 II, IV,82 | genstanden som en kilde til etik er en autentisk forklaring
582 II, IV,82 | den hensigt, som var årsag til valget, eller til alle de
583 II, IV,82 | årsag til valget, eller til alle de forudseelige konsekvenser
584 II, IV,82 | bindende. Dette ville være til skade for menneskeligt broderskab
585 II, IV,83 | fuldkomment leve sit kald til frihed i lydighed mod den
586 II, IV,83 | sammenfattet i budet om kærlighed til Gud og næsten. Og dette
587 II, IV,83 | I ham bliver vi i stand til at tilegne os loven, til
588 II, IV,83 | til at tilegne os loven, til at modtage den og leve den
589 III | KRISTI KORS IKKE SKAL BLIVE TIL TOM TALE" (1.Kor.1,17)~ ~
590 III, 0,84 | Til den frihed har Kristus befriet
591 III, 0,84 | menneskets frihed i forhold til Guds lov; det er i sidste
592 III, 0,84 | den menneskelige person til dens sande gode. Det gode
593 III, 0,84 | akutte behov for kirken selv til at udvikle en intens pastoral
594 III, 0,84 | indsats netop med hensyn til dette fundamentale spørgsmål. "
595 III, 0,84 | det at hjælpe mennesket til at genopdage dette en af
596 III, 0,84 | forudsætninger for kirkens sendelse til verdens frelse. Pilatus?
597 III, 0,84 | vi ikke så sjældent vidne til den menneskelige persons
598 III, 0,84 | i situationer, der fører til gradvis selv-ødelæggelse.
599 III, 0,84 | objektivitet, er overladt til selv at afgøre, hvad der
600 III, 0,84 | bliver på teologiens område til en manglende tillid til
601 III, 0,84 | til en manglende tillid til Guds visdom, som vejleder
602 III, 0,84 | heller ikke længere, at til syvende og sidst er Guds
603 III, 0,85 | kirken udfører med hensyn til disse etiske teorier er
604 III, 0,85 | teorier er ikke kun begrænset til at fordømme og gendrive
605 III, 0,85 | at hjælpe alle de troende til at danne en samvittighed,
606 III, 0,85 | foretage vurderinger og føre til beslutninger i overensstemmelse
607 III, 0,85 | og pastorale opfordringer til årvågenhed, som i konstant
608 III, 0,85 | sendelse, han har modtaget, til sin egen: "Kristus sendte
609 III, 0,85 | Kristi kors ikke skal blive til tom tale... Men vi prædiker
610 III, 0,85 | og kalder sine disciple til at tage del i hans frihed.~ ~
611 III, 0,86 | Skaberen kalder mennesket til det sande gode, og mere
612 III, 0,86 | gennem Kristi åbenbaring, til at blive hans ven og have
613 III, 0,86 | åbenhed mod alt, hvad der er til, ved at gå ud over sig selv
614 III, 0,86 | mystisk vis er tilbøjelig til at svigte denne åbenhed
615 III, 0,86 | skimter mennesket kilden til et dybt oprør, der får det
616 III, 0,86 | dybt oprør, der får det til at afvise det sande og det
617 III, 0,86 | fri: han "har befriet os til den frihed" (sml. Gal.5,
618 III, 0,87 | magt, og som giver styrken til at udholde martyriet. Således
619 III, 0,87 | og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal
620 III, 0,87 | Tilbedelse af Gud og et forhold til sandheden er i Jesus Kristus
621 III, 0,87 | end den at sætte sit liv til for sine venner" (Joh.15,
622 III, 0,87 | at tjene. Som kommentar til verset i Salme 100 "Tjen
623 III, 0,87 | Kærligheden bør gøre dig til en tjener, ganske ligesom
624 III, 0,87 | du er også blevet i stand til at elske din Skaber... Du
625 III, 0,87 | medlemmer er således kaldet til at deltage i den korsfæstede
626 III, 0,87 | regale (sml. Joh.12,32), til at have del i Menneskesønnens
627 III, 0,88 | sætte frihed i modsætning til sandhed og faktisk adskille
628 III, 0,88 | eller endda i modsætning til evangeliets.~Det er derfor
629 III, 0,88 | troens nyhed og dens kraft til at bedømme en almindelig
630 III, 0,88 | afslør dem... Se derfor til, hvordan I lever, ikke som
631 III, 0,88 | en tillidsfuld given sig til Kristus, hvad der gør det
632 III, 0,88 | Gal.2,20), i dyb kærlighed til Gud og til vore brødre og
633 III, 0,88 | dyb kærlighed til Gud og til vore brødre og søstre.~ ~
634 III, 0,89 | sande og gode liv bliver tro til "bekendelse", ikke blot
635 III, 0,89 | give sig selv, endda lige til at give sig selv totalt,
636 III, 0,89 | Kristi vidnesbyrd er kilden til, modellen og normen for
637 III, 0,89 | vidnesbyrd, for de er kaldet til at vandre den samme vej: "
638 III, 0,89 | krav kan føre den troende til martyriets højeste vidnesbyrd.
639 III, 0,89 | kære børn", skriver Paulus til de kristne i Efesus, "og
640 III, 0,89 | som en gave og et offer til Gud, en liflig duft" (Ef.
641 III, 0,90 | viser og tjener på samme tid til at forsvare den personlige
642 III, 0,90 | etiske normer, med hensyn til bestemte adfærdsformer,
643 III, 0,91 | hellige lov, endda lige til en frivillig accept af døden.
644 III, 0,91 | historien om Susanna: som svar til de to uretfærdige dommere,
645 III, 0,91 | truede med at få hende dømt til døden, hvis hun nægtede
646 III, 0,91 | blot om sin tro og tillid til Gud, men også om sin lydighed
647 III, 0,91 | Ved sin beredvillighed til at dø som martyr, forkynder
648 III, 0,91 | kompromisløst vidnesbyrd til sandheden om det gode og
649 III, 0,91 | sandheden om det gode og til Israels Gud. Ved sine handlinger
650 III, 0,91 | Kristus, blev fundet værdig til at blive kaldt en brændende
651 III, 0,91 | tro på og deres kærlighed til Kristus, og ikke ville fornægte
652 III, 0,91 | derved et eksempel på pligten til at afstå fra at udføre selv
653 III, 0,91 | Faderen og overgav deres liv til ham, som alene kunne frelse
654 III, 0,91 | forsvarede etisk sandhed lige til at lide martyriet, og som
655 III, 0,91 | dødssynd. Ved at ophøje dem til altrenes ære, har kirken
656 III, 0,91 | rigtig, for kærligheden til Gud indbefatter forpligtelsen
657 III, 0,91 | indbefatter forpligtelsen til at respektere hans bud,
658 III, 0,92 | Antiokia, der henvender sig til de kristne i Rom, hvor han
659 III, 0,92 | hindre mig i at blive født til Livet - I må ikke tilstræbe
660 III, 0,92 | min Død... Lad mig nå frem til det rene Lys - først så
661 III, 0,92 | Menneske. Lad mig dog få Lov til at efterligne min Guds lidelse".~ ~
662 III, 0,93 | ekstra værdifuldt bidrag til i det borgerlige samfund
663 III, 0,93 | forvirringen med hensyn til, hvad der er ondt, og hvad
664 III, 0,93 | en levende irettesættelse til dem, der overtræder loven (
665 III, 0,93 | og de får profetens ord til altid på ny at give genlyd: "
666 III, 0,93 | onde godt, som gør mørke til lys og lys til mørke, gør
667 III, 0,93 | gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt
668 III, 0,93 | relativt få mennesker er kaldet til, er det ikke desto mindre
669 III, 0,93 | kristne daglig må være rede til at aflægge, selv om det
670 III, 0,93 | nåde, der er påkaldt i bøn, til en undertiden heroisk indsats.
671 III, 0,94 | for ære og af kærlighed til det fysiske liv miste selve
672 III, 0,94 | liv miste selve grunden til at leve".~Samvittighedens
673 III, 0,94 | Ordets sædekorn, der er til stede i alle mennesker,
674 III, 0,94 | uforanderlige etiske normer til tjeneste for personen og
675 III, 0,95 | kirken og ikke overladt til dens forgodtbefindende.
676 III, 0,95 | barmhjertighed betyde kærlighed til personen, til dennes sande
677 III, 0,95 | kærlighed til personen, til dennes sande gode og autentiske
678 III, 0,95 | tjeneste over for mennesket, til dets friheds vækst og til
679 III, 0,95 | til dets friheds vækst og til opnåelsen af dets lykke.~
680 III, 0,95 | mennesket altid trænger til på dets etiske vej, der
681 III, 0,95 | hvorfor den ikke kan gå med til at kalde godt for ondt og
682 III, 0,95 | enestående udtryk for kærlighed til menneskene; den skal dog
683 III, 0,96 | adskilt fra eller i modsætning til sandheden, må det kategoriske -
684 III, 0,96 | krav betragtes som vejen til og betingelsen for selve
685 III, 0,97 | personlige værdighed, hjælper de til at bevare det menneskelige
686 III, 0,97 | enkeltpersoner ingen myndighed til at krænke den menneskelige
687 III, 0,98 | sager, der giver anledning til og forværrer de uretfærdige
688 III, 0,98 | kulturelle" og knyttet til særlige måder at betragte
689 III, 0,99 | mennesket må adlyde for at nå til sin fulde identitet, så
690 III, 0,99 | hver enkelt er tilbøjelig til at gøre fuld brug af de
691 III, 0,99 | brug af de midler, der er til disposition, for at gennemtrumfe
692 III, 0,99 | egen mening uden hensyn til andres rettigheder. Mennesker
693 III, 0,99 | mål. Således ligger roden til den moderne totalitarisme
694 III, 0,99 | sociallære - som hører "til teologiens og specielt til
695 III, 0,99 | til teologiens og specielt til moralteologiens område" -
696 III, 0,100 | eller totalitær - fører til, at mennesker slavebindes,
697 III, 0,100 | mennesker slavebindes, ignoreres til trods for deres personlige
698 III, 0,100 | vold at reducere personer til forbrugsgoder eller til
699 III, 0,100 | til forbrugsgoder eller til en kilde til fortjeneste
700 III, 0,100 | forbrugsgoder eller til en kilde til fortjeneste er en synd imod
701 III, 0,101 | tvivlsomme eller ulovlige metoder til at opnå, bevare eller forøge
702 III, 0,101 | fare, trues eller er dømt til undergang (sml. Salme 14,
703 III, 0,101 | falde, som knyttede politik til en totalitær opfattelse
704 III, 0,101 | er nogen højeste sandhed til at lede og dirigere den
705 III, 0,101 | uden værdier let forvandles til åben eller kun let skjult
706 III, 0,102 | viser, er mennesket fristet til at bryde den balance: "Det
707 III, 0,102 | sidste instans oprindelsen til denne menneskets indre splittelse?
708 III, 0,102 | mennesket er mere tilbøjelig til at give efter for som et
709 III, 0,102 | ingen har han givet frihed til at synde" (Sir.15,19-20).
710 III, 0,102 | at befale råder han dig til at gøre, hvad du kan, og
711 III, 0,102 | at gøre, hvad du kan, og til at bede om det, du ikke
712 III, 0,103 | finder nåden og styrken til altid at holde Guds hellige
713 III, 0,103 | stimuleret af nåde og stillet til tjeneste for den i en harmonisk
714 III, 0,103 | byrdefuldt og tyrannisk til, hvad der er let at bære
715 III, 0,103 | let at bære og en kilde til frihed".~ ~Kun i Kristi
716 III, 0,103 | tilpasses, afpasses, gradueres til menneskets såkaldte konkrete
717 III, 0,103 | handling, men menneskets vilje til ikke at benytte sig af den
718 III, 0,103 | som Helligånden er givet til; til det menneske, som skønt
719 III, 0,103 | Helligånden er givet til; til det menneske, som skønt
720 III, 0,103 | skønt det er forfaldent til synd, dog altid kan opnå
721 III, 0,104 | er der taget hensyn både til Guds barmhjertighed over
722 III, 0,104 | menneske, der omvender sig, og til forståelsen af menneskelig
723 III, 0,104 | ondt for at tilpasse den til de særlige omstændigheder.
724 III, 0,104 | der gør sin egen svaghed til kriteriet for sandheden
725 III, 0,104 | selv-retfærdiggjort uden at være nødt til at tage sin tilflugt til
726 III, 0,104 | til at tage sin tilflugt til Gud og hans barmhjertighed.
727 III, 0,104 | helhed, fordi den opmuntrer til tvivl om morallovens objektivitet
728 III, 0,104 | objektivitet i almindelighed og til en afvisning af det absolutte
729 III, 0,104 | etiske forbud med hensyn til bestemte menneskelige handlinger,
730 III, 0,104 | handlinger, og den fører til slut til en sammenblanding
731 III, 0,104 | handlinger, og den fører til slut til en sammenblanding af alle
732 III, 0,104 | samvittighed hos mennesket til alle tider. Tolderen repræsenterer
733 III, 0,105 | kommer denne holdning især til udtryk i forsøget på at
734 III, 0,105 | tilpasse den etiske norm til ens egne evner og personlige
735 III, 0,105 | menneske, der er overladt til sig selv) længslen efter
736 III, 0,105 | efter nåde og forbereder én til at modtage den. "Hvem skal
737 III, 0,105 | brænder en ild, der er i stand til at fortære vor skyld (sml.
738 III, 0,106 | forklarer selve grunden til, at kirken eksisterer: "
739 III, 0,106 | præget af en stærk udfordring til at foretage en "nyevangelisering",
740 III, 0,106 | optræder udbredte tendenser til subjektivisme, utilitarisme
741 III, 0,107 | frelsende kærlighed, mennesker til tro og omvendelse (sml.
742 III, 0,107 | mest tiltrækkende metode til på samme tid at erkende
743 III, 0,107 | altid opfordret de troende til i helgenerne og frem for
744 III, 0,107 | opflammende tilskyndelse til at dele den med andre, men
745 III, 0,107 | kærlighed og er i stand til og forpligtet til at praktisere
746 III, 0,107 | stand til og forpligtet til at praktisere denne samme
747 III, 0,107 | frihed, som man er kaldet til i tjenesten for sandhed,
748 III, 0,108 | vidnesbyrdet om hellighed til at blomstre midt blandt
749 III, 0,108 | skænker og som juveler giver til kirken, Kristi brud. Det
750 III, 0,108 | nyevangelisering, der har til hensigt at frembringe og
751 III, 0,109 | 109. Hele kirken er kaldet til evangelisering og til at
752 III, 0,109 | kaldet til evangelisering og til at vidne om et liv i tro,
753 III, 0,109 | specielle egenskab giver sig til kende gennem hele folkets
754 III, 0,109 | når det "fra biskopperne til de yderste rækker i det
755 III, 0,109 | kald" i kirken er specielt til tjeneste for denne "troende
756 III, 0,109 | sit væsen appellerer troen til fornuften, fordi den åbenbarer
757 III, 0,109 | Al vor erkendelse kommer til kort over for dens i sidste
758 III, 0,109 | Guds gave der er indrettet til tilegnelsen af sandhed -
759 III, 0,109 | tilegnelsen af sandhed - til at træde ind i dens lys
760 III, 0,109 | ind i dens lys og derved til en vis grad komme til at
761 III, 0,109 | derved til en vis grad komme til at forstå, hvad den har
762 III, 0,109 | Derved hjælper den Guds folk til at opfylde apostlens befaling (
763 III, 0,109 | sig med kirken... Den er til tjeneste for kirken og bør
764 III, 0,109 | som et "trosfællesskab". Til gengæld bliver resultaterne
765 III, 0,109 | dybere indsigt en kilde til berigelse for kirken og
766 III, 0,110 | sandheden om det gode bragt til dets fuldkommenhed skinner
767 III, 0,110 | virke for, at de kommer til udtryk i livet, og dem der
768 III, 0,110 | læreembedet lærer.~Dette er stedet til at overveje den særlige
769 III, 0,110 | er moralteologer kaldet til at udvikle en dybere forståelse
770 III, 0,110 | af de grunde, der ligger til grund for dets lære og til
771 III, 0,110 | til grund for dets lære og til at forklare gyldigheden
772 III, 0,110 | anliggender, der ligger til grund for morallæren og
773 III, 0,111 | moralteologer er kaldet til at yde i vore dage, er af
774 III, 0,111 | åndelig dimension, som svarer til behovet for helt at udvikle
775 III, 0,111 | mennesket, og som svarer til de love for åndelig udvikling,
776 III, 0,111 | moralteologi ikke reduceres til en sum af viden, der er
777 III, 0,111 | imidlertid, skønt den er nødt til at gøre brug af adfærds-
778 III, 0,112 | indskrænke sin synsvinkel til dem, tager moralteologien,
779 III, 0,112 | først og fremmest hensyn til menneskehjertets åndelige
780 III, 0,112 | åndelige dimension og dets kald til guddommelig kærlighed.~ ~
781 III, 0,112 | mennesket vejen tilbage til "begyndelsen" (sml. Matt.
782 III, 0,112 | over deres manglende evne til helt at kende og holde Guds
783 III, 0,112 | som alene giver kraften til i moralloven at se en befriende
784 III, 0,112 | sandhed, en nådefuld kilde til håb, en vej til liv.~ ~
785 III, 0,112 | nådefuld kilde til håb, en vej til liv.~ ~
786 III, 0,113 | således en alvorlig pligt til at opøve den troende til
787 III, 0,113 | til at opøve den troende til at foretage denne etiske
788 III, 0,113 | foretage denne etiske skelnen, til at være forpligtet over
789 III, 0,113 | over for det sande gode og til tillidsfuldt at tage sin
790 III, 0,113 | tillidsfuldt at tage sin tilflugt til Guds nåde.~Mens meningsudvekslinger
791 III, 0,113 | insisterer på, at de troendes ret til at modtage den katolske
792 III, 0,113 | dem og føle sig forpligtet til at give dem en undervisning,
793 III, 0,114 | som leder nye disciple til Kristus, de er de autentiske
794 III, 0,114 | troende de ting, der fører dem til Gud, ganske ligesom Herren
795 III, 0,114 | henviste Jesus den unge mand til Gud, skabelsens og pagtens
796 III, 0,114 | at indbyde den unge mand til at følge ham i fattigdom,
797 III, 0,114 | Jesus Kristus blevet betroet til os, kirkens hyrder; vi er
798 III, 0,114 | hyrder; vi er blevet kaldet til at gøre det til genstand
799 III, 0,114 | blevet kaldet til at gøre det til genstand for vor prædiken
800 III, 0,114 | og helliggørelsens gaver til de troende som et effektivt
801 III, 0,114 | som et effektivt middel til at adlyde Guds hellige lov,
802 III, 0,115 | overlader jeg denne vurdering til jer i lydighed mod Herrens
803 III, 0,115 | vor pastorale kærlighed til kaldet fra ham, der "elskede
804 III, 0,115 | 4,19). Gud opfordrer os til at være hellige, som han
805 III, 0,115 | hellig (sml. 3.Mos.19,2), til - i Kristus - at være fuldkomne
806 III, 0,116 | trofast gives videre, og at ty til passende midler for at sikre,
807 III, 0,116 | vi alvorligt forpligtede til personligt at våge over,
808 III, 0,116 | på biskopper med hensyn til katolske institutioner.
809 III, 0,116 | og delegere visse ansvar til dem. Alligevel er biskopper
810 III, 0,116 | at give titlen "katolsk" til skoler, universiteter, hospitaler
811 III, 0,116 | alvorlig grad ikke lever op til den titel, da at fratage
812 III, 0,117 | Imidlertid er enhver nødt til at stille dette spørgsmål
813 III, 0,117 | at stille dette spørgsmål til den "gode Mester", fordi
814 III, 0,117 | pagt, der er blevet betroet til hans kirke. Som apostlen
815 III, 0,117 | troende i kirken vender sig til deres biskopper og hyrder,
816 III, 0,117 | opfordrer apostlen Paulus os til at have tillid, for "at
817 III, 0,117 | tillid, for "at vi duer til noget, skyldes Gud, som
818 III, 0,117 | også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny
819 III, 0,117 | vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det
820 Afsl, 0,118| moralteologernes forskning til Maria, Guds mor og barmhjertighedens
821 Afsl, 0,118| iblandt os og kalder os til at møde ham og til sammen
822 Afsl, 0,118| kalder os til at møde ham og til sammen med Peter at bekende,
823 Afsl, 0,118| hvis vi blot vender os til ham. Faktisk gør synden
824 Afsl, 0,118| fornyelse, som giver evnen til at gøre, hvad der er godt,
825 Afsl, 0,118| trældom og giver styrken til ikke at synde længere. Ved
826 Afsl, 0,118| sin kærlighed og fører os til Faderen i Ånden.~ ~
827 Afsl, 0,119| trøsterige vished, kilden til dens dybe menneskelighed
828 Afsl, 0,119| i at overgive sig selv til ham, i at lade sig blive
829 Afsl, 0,119| barmhjertighed, gaver som kommer til os i kirkens levende fællesskab.
830 Afsl, 0,119| især af dem, der er i stand til at bevare et "udelt hjerte" (
831 Afsl, 0,119| tværtimod kan den føre til en mere ægte forståelse
832 Afsl, 0,119| nødvendige vitale energi til at virkeliggøre den. Det
833 Afsl, 0,120| barmhjertighedens mor, for det er til hende, at Kristus betror
834 Afsl, 0,120| hjerte og gør hende i stand til at favne hele menneskeslægten.
835 Afsl, 0,120| Således bliver Maria mor til enhver af os, den mor, der
836 Afsl, 0,120| mens han taler specielt til jomfruer, men i en sammenhæng,
837 Afsl, 0,120| Den første tilskyndelse til at lære, er lærerens ædelhed.
838 Afsl, 0,120| netop ved at give sig selv til Gud og modtage Guds gave
839 Afsl, 0,120| hvorved han giver sig selv til verden. Ved i sit hjerte
840 Afsl, 0,120| og gjorde sig fortjent til titlen "Visdommens sæde".
841 Afsl, 0,120| Maria indbyder enhver til at tage imod denne visdom.
842 Afsl, 0,120| imod denne visdom. Også til os retter hun den befaling,
843 Afsl, 0,120| hvad som helst han siger til jer" (Joh.2,5).~Maria deler
844 Afsl, 0,120| nåde. Da hun ikke har kendt til synd, kan hun have medlidenhed
845 Afsl, 0,120| byrde, idet hun altid og til enhver minder om etikkens
846 Afsl, 0,120| slå sin lid mere og mere til Gud,~som er "rig på barmhjertighed" (
847 Afsl, 0,120| som han forud har lagt til rette for os (sml. Ef.2,
848 Afsl, 0,120| 10)~og således leve helt~"til lov og pris for hans herlighed" (
1-500 | 501-848 |