Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,3 | samvittighed... kan nå frem til den evige frelse". Koncilet tilføjede: "
2 I, 0,15 | evangeliet; han er den levende og evige forbindelse mellem den gamle
3 I, 0,25 | fuldkommenhed i den nye og evige pagt i selve Guds menneskevordne
4 II, I,36 | fornuftens brug deltager i den evige lov, som det ikke er op
5 II, I,40 | sandhed og autoritet fra den evige lov, som ikke er nogen anden
6 II, I,41 | åbenbaring, der viser det den evige visdoms krav og tilskyndelser.
7 II, I,43 | selv er den guddommelige, evige, objektive og universelle
8 II, I,43 | stadig mere kan erkende den evige, uforanderlige sandhed".~
9 II, I,43 | den klassiske lære om Guds evige lov. Augustin definerer
10 II, I,43 | naturlige kendskab til Guds evige lov følgelig er i stand
11 II, I,43 | menneskelige udtryk for Guds evige lov. Thomas af Aquin skriver: "
12 II, I,43 | har mennesket del i den evige fornuft, hvorved det har
13 II, I,43 | skabnings delagtighed i den evige lov kaldes naturlov".~ ~
14 II, I,44 | naturloven i sig selv er den evige lov, indplantet i væsner,
15 II, I,44 | Skaberens og universets herskers evige fornuft".~Mennesket er i
16 II, I,45 | oprindelse og mål i den evige, vise og kærlige plan, hvormed
17 II, IV,72 | gode er grundlagt som den evige lov ved guddommelig visdom,
18 II, IV,72 | væsen til dets mål: denne evige lov erkendes både af menneskets
19 III, 0,93 | verdens vanskeligheder for de evige belønningers skyld".~ ~
20 III, 0,95 | som en udgydelse af Guds evige visdom, som vi har modtaget
21 Afsl, 0,120| Jesus Kristus selv, Guds evige Ord, der fuldkomment åbenbarer
|