1-500 | 501-798
Chapter, Paragraph, Number
501 II, IV,75 | dårlige virkninger, kan det etiske ved en handling bedømmes
502 II, IV,75 | eller "forkerte", uden at det derved ville være muligt
503 II, IV,75 | til den ikke-etiske orden. Det etisk specifikke ved handlinger,
504 II, IV,75 | specifikke ved handlinger, det vil sige, om de er gode
505 II, IV,75 | bestemte etiske bud. Selv, når det drejer sig om noget alvorligt,
506 II, IV,76 | bedste metoder til at opnå det gode i bestemte konkrete
507 II, IV,76 | konkrete situationer, er det ikke desto mindre sandt,
508 II, IV,76 | Kristi blod og i Åndens gave. Det er en ære, der er karakteristisk
509 II, IV,76 | som en konsekvens ligesom Det gamle og Det nye Testamentes
510 II, IV,76 | konsekvens ligesom Det gamle og Det nye Testamentes hellige
511 II, IV,77 | af menneskelig handling. Det er naturligvis nødvendigt
512 II, IV,77 | af en bestemt handling. Det kræver ansvarlighed. Men
513 II, IV,78 | 78. Det etiske ved den menneskelige
514 II, IV,78 | valgt af den frie vilje, som det er påvist i Thomas af Aquins
515 II, IV,78 | den handling som etisk, er det derfor nødvendigt selv at
516 II, IV,78 | derfor nødvendigt selv at se det ud fra den handlende persons
517 II, IV,78 | Derimod er den genstand det nærmeste mål for en velovervejet
518 II, IV,78 | specifikke adfærdsformer, som det altid er forkert at vælge,
519 II, IV,78 | indbefatter en uorden i viljen, det vil sige et etisk onde".
520 II, IV,78 | Thomas af Aquin bemærker, at "det ofte hænder, at mennesket
521 II, IV,78 | åndeligt udbytte, fordi det mangler en god vilje. Lad
522 II, IV,78 | vi så gøre ondt, for at det gode kan komme, sådan som
523 II, IV,78 | gode; men den erkender, at det kun virkelig tilstræbes,
524 II, IV,78 | skriftefædrenes værnehelgen lærer: "Det er ikke nok at gøre gode
525 II, IV,79 | Det i sig selv onde": det er
526 II, IV,79 | Det i sig selv onde": det er ikke tilladt at gøre
527 II, IV,79 | kan komme noget godt ud af det (sml. Rom.3,8)~79. Man må
528 II, IV,79 | teorier, som hævder, at det er umuligt at betegne noget
529 II, IV,79 | art - dets "genstand" - det velovervejede valg af bestemte
530 II, IV,79 | for alle berørte personer.~Det primære og afgørende element
531 II, IV,79 | om den kan henordnes til det gode og til det sidste mål,
532 II, IV,79 | henordnes til det gode og til det sidste mål, som er Gud.
533 II, IV,79 | som er Gud. Om den kan det, fattes af fornuften i selve
534 II, IV,79 | har en åndelig dimension. Det er netop disse, der er indholdet
535 II, IV,79 | indholdet i naturloven og derfor det ordnede kompleks af "personlige
536 II, IV,79 | tjener "personens gode"; det gode, som er personen selv
537 II, IV,79 | selv og dens fuldendelse. Det er de goder, der beskyttes
538 II, IV,80 | radikalt er i modstrid med det gode for personen, der er
539 II, IV,80 | er skabt i hans billede. Det er disse handlinger, der
540 II, IV,80 | grund af deres genstand". Det andet Vatikankoncil giver
541 II, IV,80 | Vatikankoncil giver selv, idet det taler om den respekt, man
542 II, IV,80 | sådanne handlinger: "Alt det desuden, som strider mod
543 II, IV,80 | barmhjertighedsdrab eller selvmord - alt det som krænker menneskets personlige
544 II, IV,80 | øve moralsk tvang - alt det som krænker menneskeværdet,
545 II, IV,80 | Hvad angår princippet om "det mindre onde", er det ganske
546 II, IV,80 | om "det mindre onde", er det ganske vist undertiden tilladt
547 II, IV,80 | for et højere gode, men det er dog aldrig tilladt, selv
548 II, IV,80 | noget godt (sml. Rom.3,8); det er ikke tilladt direkte
549 II, IV,80 | uværdigt for mennesket, selv om det sker med det formål at beskytte
550 II, IV,80 | mennesket, selv om det sker med det formål at beskytte eller
551 II, IV,81 | omstændigheder formindske det onde ved dem, men kan ikke
552 II, IV,81 | dem, men kan ikke fjerne det. De forbliver "uhjælpeligt"
553 II, IV,82 | forpligter semper et pro semper, det vil sige uden nogen undtagelse,
554 II, IV,82 | hensigt, men er faktisk det grundlæggende udtryk for
555 II, IV,82 | forkert, der fastholder, at det er umuligt at betegne det
556 II, IV,82 | det er umuligt at betegne det velovervejede valg af visse
557 II, IV,82 | fornuftige afgørelse af det etiske i menneskelig handling,
558 II, IV,82 | fastslået ovenfor, ville det være umuligt at påstå, at
559 II, IV,82 | broderskab og for sandheden om det gode, og ville samtidig
560 II, IV,82 | samtidig være ødelæggende for det kirkelige fællesskab.~ ~
561 II, IV,83 | 83. Det er indlysende, at i spørgsmålet
562 II, IV,83 | indlysende, at i spørgsmålet om det etiske ved menneskelige
563 III | TOM TALE" (1.Kor.1,17)~ ~DET ETISK GODE FOR KIRKENS OG
564 III, 0,84 | befriet os" (Gal.5,1)~84. Det fundamentale spørgsmål,
565 III, 0,84 | i forhold til Guds lov; det er i sidste instans spørgsmålet
566 III, 0,84 | person til dens sande gode. Det gode for personen er at
567 III, 0,84 | situation viser straks tydeligt det akutte behov for kirken
568 III, 0,84 | væsentlige bånd mellem sandhed, det gode og frihed har nutidens
569 III, 0,84 | Som et resultat heraf er det at hjælpe mennesket til
570 III, 0,84 | ofte ikke længere ved, hvem det er, hvorfra det kommer,
571 III, 0,84 | ved, hvem det er, hvorfra det kommer, og hvor det går
572 III, 0,84 | hvorfra det kommer, og hvor det går hen. Derfor er vi ikke
573 III, 0,84 | er nogle, der mener, at det tilsyneladende ikke længere
574 III, 0,84 | nødvendigt at anerkende det vedvarende absolutte af
575 III, 0,84 | længere overbevist om, at det kun er i sandheden, det
576 III, 0,84 | det kun er i sandheden, det kan finde frelse. Sandhedens
577 III, 0,84 | imod morallovens bud, og det fastholdes heller ikke længere,
578 III, 0,85 | hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham,
579 III, 0,85 | er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne" (
580 III, 0,85 | gode, det som behager ham, det fuldkomne" (Rom. 12,2).
581 III, 0,85 | i fuld bevidsthed om at det sande og endelige svar på
582 III, 0,85 | sande og endelige svar på det etiske spørgsmål ligger
583 III, 0,85 | alene. På en særlig måde er det i den korsfæstede Kristus,
584 III, 0,85 | kirken finder svaret på det spørgsmål, der foruroliger
585 III, 0,85 | etiske normer respektere det unikke og det individuelle
586 III, 0,85 | respektere det unikke og det individuelle i personen
587 III, 0,86 | er ikke i den selv, men i det liv, hvori den er anbragt,
588 III, 0,86 | tilhører os som skabninger; det er en frihed,der er givet
589 III, 0,86 | Den er en væsentlig del af det skabte billede, der er grundlaget
590 III, 0,86 | frihed er der en genklang af det oprindelige kald, hvorved
591 III, 0,86 | Skaberen kalder mennesket til det sande gode, og mere endnu,
592 III, 0,86 | hans eget guddommelige liv. Det er på samme tid umistelig
593 III, 0,86 | svigte denne åbenhed mod det sande og det gode, og at
594 III, 0,86 | åbenhed mod det sande og det gode, og at det alt for
595 III, 0,86 | sande og det gode, og at det alt for tit foretrækker
596 III, 0,86 | til et dybt oprør, der får det til at afvise det sande
597 III, 0,86 | der får det til at afvise det sande og det gode for at
598 III, 0,86 | til at afvise det sande og det gode for at opstille sig
599 III, 0,86 | brug for at blive befriet. Det er Kristus der gør fri:
600 III, 0,87 | gøre jer frie" (Joh.8,32). Det er sandheden, der gør os
601 III, 0,87 | udholde martyriet. Således var det med Jesus over for Pilatus: "
602 III, 0,87 | Jesus Kristus åbenbaret som det dybeste grundlag for frihed.~
603 III, 0,87 | frihed opnås i kærlighed, det vil sige ved at give sig
604 III, 0,87 | Herrens hus er slaveriet frit. Det er frit, fordi det ikke
605 III, 0,87 | frit. Det er frit, fordi det ikke tjener af nødvendighed,
606 III, 0,87 | tjener, fordi du er blevet det; fri, fordi du er elsket
607 III, 0,88 | modsætning til evangeliets.~Det er derfor nødvendigt, at
608 III, 0,88 | retfærdighed og sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren,
609 III, 0,88 | uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene
610 III, 0,88 | 16; sml. 1.Tess.5,4-8).~Det er nødvendigt at genopdage
611 III, 0,88 | ikke virkelig modtaget, før det omsættes i handling, før
612 III, 0,88 | omsættes i handling, før det er udført i praksis. Tro
613 III, 0,88 | til Kristus, hvad der gør det muligt for os at leve, som
614 III, 0,89 | Joh.1,5-6; 2,3-6).~Gennem det sande og gode liv bliver
615 III, 0,89 | heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en
616 III, 0,89 | skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
617 III, 0,90 | genspejles (sml. 1.Mos.9,5-6).~Det uacceptable ved "teleologiske", "
618 III, 0,90 | en særlig tydelig måde af det kristne martyrium, som altid
619 III, 0,91 | 91. Allerede i Det gamle Testamente finder
620 III, 0,91 | og lader jeg være at gøre det, kan jeg ikke undslippe
621 III, 0,91 | hellere lade være at gøre det og så falde i eders hænder,
622 III, 0,91 | lydighed mod sandheden og mod det absolutte i den etiske orden.
623 III, 0,91 | martyr, forkynder hun, at det er ikke rigtigt at gøre,
624 III, 0,91 | vidnesbyrd til sandheden om det gode og til Israels Gud.
625 III, 0,91 | hun Guds hellighed.~ ~Ved Det nye Testamentes daggry gav
626 III, 0,91 | afslog ethvert kompromis med det onde, sit liv, idet han "
627 III, 0,91 | fængslets mørke... Han, som det blev forundt at døbe verdens
628 III, 0,91 | døbt i sit eget blod".~I Det nye Testamente finder vi
629 III, 0,91 | hånt om disse bud, selv om det er for at redde livet.~ ~
630 III, 0,92 | ordens ukrænkelighed, er det et strålende vidnesbyrd
631 III, 0,92 | dermed. Jesus advarer os på det strengeste: "Hvad hjælper
632 III, 0,92 | strengeste: "Hvad hjælper det et menneske at vinde hele
633 III, 0,92 | etisk ond. Faktisk afslører det endnu tydeligere en sådan
634 III, 0,92 | og af sandt "liv", som det bevidnes af Ignatius af
635 III, 0,92 | Død... Lad mig nå frem til det rene Lys - først så bliver
636 III, 0,93 | værdifuldt bidrag til i det borgerlige samfund og også
637 III, 0,93 | der er godt, hvad der gør det umuligt at opbygge og bevare
638 III, 0,93 | sans. Ved helt at vidne om det gode er de en levende irettesættelse
639 III, 0,93 | genlyd: "Ve dem, der kalder det onde godt, som gør mørke
640 III, 0,93 | lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert" (
641 III, 0,93 | mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert" (Es.5,20).~ ~
642 III, 0,93 | mennesker er kaldet til, er det ikke desto mindre et vedvarende
643 III, 0,93 | til at aflægge, selv om det koster lidelse og alvorlige
644 III, 0,94 | 94. I dette vidnesbyrd om det ubetingede ved det etisk
645 III, 0,94 | vidnesbyrd om det ubetingede ved det etisk gode er kristne ikke
646 III, 0,94 | gælder for dem alle: "Betragt det som den største forbrydelse
647 III, 0,94 | ære og af kærlighed til det fysiske liv miste selve
648 III, 0,94 | siger: "Stoikerne viste i det mindste visdom i deres morallære,
649 III, 0,95 | for ikke at sønderbryde det knækkede rør eller slukke
650 III, 0,96 | modsætning til sandheden, må det kategoriske - ubøjelige
651 III, 0,96 | ethvert menneske, betragtet i det unikke og særegne i dets
652 III, 0,96 | mennesket fuld bekræftelse af det unikke ved dets personlighed
653 III, 0,96 | Disse normer udgør faktisk det urokkelige grundlag og den
654 III, 0,96 | rettigheder og pligter. Når det drejer sig om de etiske
655 III, 0,96 | etiske normer, der forbyder det i sig selv onde, er der
656 III, 0,96 | undtagelser for nogen som helst. Det gør ingen forskel, om man
657 III, 0,97 | negative, de, der forbyder det onde, deres betydning og
658 III, 0,97 | hjælper de til at bevare det menneskelige samfundssystem
659 III, 0,97 | dannelse er - og også bør være -det enkelte menneske", tillader
660 III, 0,97 | således bestemte krav, som det kræves, at både offentlige
661 III, 0,97 | uden undtagelse, garantere det etiske grundlag for social
662 III, 0,98 | Etik og fornyelsen af det sociale og politiske liv~
663 III, 0,98 | personlig erfaring viser, er det ikke vanskeligt under disse
664 III, 0,99 | 99. Kun Gud, det højeste gode, udgør det
665 III, 0,99 | det højeste gode, udgør det urokkelige grundlag og den
666 III, 0,99 | menneskes personlige værdighed. Det højeste gode og det etisk
667 III, 0,99 | værdighed. Det højeste gode og det etisk gode mødes i sandheden:
668 III, 0,99 | Kun på denne sandhed er det muligt at bygge et fornyet
669 III, 0,99 | betydningsfulde problemer, der rammer det, først og fremmest problemet
670 III, 0,99 | ved forsøg på at udrydde det".~Følgelig er den uadskillelige
671 III, 0,99 | og frihed - som udtrykker det væsentlige bånd mellem Guds
672 III, 0,99 | fremstilling af bud, der bestemmer det sociale, økonomiske og politiske
673 III, 0,100 | frådseri, etc. Den fortsætter: "Det syvende bud forbyder handlinger
674 III, 0,101 | 101. På det politiske område må det
675 III, 0,101 | det politiske område må det bemærkes, at sandfærdighed
676 III, 0,101 | etisk referencepunkt fra det politiske og sociale liv
677 III, 0,101 | autentisk frihed - på enhver af det personlige, familiære, sociale
678 III, 0,101 | værdifuld tjeneste ikke blot for det enkelte menneske og dets
679 III, 0,101 | menneske og dets vækst i det gode, men også for samfundet
680 III, 0,102 | person. Naturligvis kræver det at opretholde en balance
681 III, 0,102 | må opnås for en høj pris: det kan endda medføre martyriet.
682 III, 0,102 | til at bryde den balance: "Det jeg vil, det gør jeg ikke,
683 III, 0,102 | den balance: "Det jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg
684 III, 0,102 | vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg...
685 III, 0,102 | ikke, og det, jeg hader, det gør jeg... Det gode, som
686 III, 0,102 | jeg hader, det gør jeg... Det gode, som jeg vil, det gør
687 III, 0,102 | Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde,
688 III, 0,102 | vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil,
689 III, 0,102 | onde, som jeg ikke vil, det gør jeg" (Rom.7,15. 19)~
690 III, 0,102 | om dets synd begynder, da det ikke længere anerkender
691 III, 0,102 | efter for som et resultat af det oprindelige syndefald.~ ~
692 III, 0,102 | at synde" (Sir.15,19-20). Det kan i bestemte situationer
693 III, 0,102 | at holde Guds lov, men det er aldrig umuligt. Dette
694 III, 0,102 | retfærdiggjort. For Gud befaler ikke det umulige, men ved at befale
695 III, 0,102 | du kan, og til at bede om det, du ikke kan, og han giver
696 III, 0,103 | menneskelige friheds medvirken.~Det er i Jesu frelsende kors,
697 III, 0,103 | konkrete" muligheder. "Det ville være en meget alvorlig
698 III, 0,103 | afvejning af de goder, det drejer sig om". Men hvad
699 III, 0,103 | der er forløst af Kristus? Det er, hvad det drejer sig
700 III, 0,103 | af Kristus? Det er, hvad det drejer sig om: Kristi forløsnings
701 III, 0,103 | begærets herredømme. Og hvis det forløste menneske stadigt
702 III, 0,103 | stadigt synder, skyldes det ikke en ufuldkommenhed ved
703 III, 0,103 | evner; men efter evnerne hos det menneske, som Helligånden
704 III, 0,103 | Helligånden er givet til; til det menneske, som skønt det
705 III, 0,103 | det menneske, som skønt det er forfaldent til synd,
706 III, 0,104 | barmhjertighed over for synden hos det menneske, der omvender sig,
707 III, 0,104 | særlige omstændigheder. Det er absolut menneskeligt
708 III, 0,104 | kriteriet for sandheden om det gode, så det kan føle sig
709 III, 0,104 | sandheden om det gode, så det kan føle sig selv-retfærdiggjort
710 III, 0,104 | almindelighed og til en afvisning af det absolutte i etiske forbud
711 III, 0,105 | På den anden side vækker det at acceptere "misforholdet"
712 III, 0,105 | og menneskelig formåen (det vil sige de etiske kræfters
713 III, 0,105 | etiske kræfters formåen hos det menneske, der er overladt
714 III, 0,105 | da, hvis du ikke besøger det? Husk, Herre, at du har
715 III, 0,106 | udfordring ikke så meget fra det sociale og kulturelle miljø,
716 III, 0,107 | ved at skænke ikke blot det forkyndte ord, men også
717 III, 0,107 | forkyndte ord, men også det levede ord. Især udgør det
718 III, 0,107 | det levede ord. Især udgør det liv i hellighed, som ydmygt
719 III, 0,107 | hellig", at søge og finde det forbillede den styrke og
720 III, 0,107 | udtrykker og virkeliggør således det trefoldige og ene munus
721 III, 0,107 | sin tanker og gerninger. I det sande og gode liv bliver
722 III, 0,108 | nyevangeliseringen og af det nye sande og gode liv, som
723 III, 0,108 | Helligåndens virken vil det aldrig være muligt at forkynde
724 III, 0,108 | og lydige hjerte, får den det kristne sande og gode liv
725 III, 0,108 | kirkens autentiske tro, er det Helligånden, "som bekræftede
726 III, 0,108 | til kirken, Kristi brud. Det er faktisk ham, der vækker
727 III, 0,108 | teologisk overvejelse af det sande og gode liv indtager
728 III, 0,108 | måde tale om den opgave og det ansvar, der sømmer sig for
729 III, 0,109 | sml. Joh.14,16-17), er det således, at "det troende
730 III, 0,109 | 17), er det således, at "det troende folk som helhed,
731 III, 0,109 | overnaturlige trosinstinkt, når det "fra biskopperne til de
732 III, 0,109 | til de yderste rækker i det troende lægfolk", fremviser
733 III, 0,109 | som Ånden vækker i kirken. Det er teologens opgave på en
734 III, 0,109 | menneskets sande bestemmelse for det, og hvordan det skal opnå
735 III, 0,109 | bestemmelse for det, og hvordan det skal opnå den. Åbenbaret
736 III, 0,109 | over for dem, der kræver det".~Det er fundamentalt for
737 III, 0,109 | for dem, der kræver det".~Det er fundamentalt for at definere
738 III, 0,110 | hellighed, hvori sandheden om det gode bragt til dets fuldkommenhed
739 III, 0,110 | dermed, på etikkens område. Det er dets opgave "ved hjælp
740 III, 0,110 | beskaffenhed af de påbud, det fremsætter, idet de påviser
741 III, 0,110 | loyalt samtykke, både i det indre og det ydre, over
742 III, 0,110 | samtykke, både i det indre og det ydre, over for læreembedets
743 III, 0,110 | sammen i fællesskab med det hierarkiske læreembede,
744 III, 0,110 | grund for morallæren og det menneskesyn, som kirken
745 III, 0,111 | og sendelse, men også for det menneskelige samfund og
746 III, 0,111 | henlede opmærksomheden på "det dynamiske aspekt, som vil
747 III, 0,111 | aspekt, som vil fremkalde det svar, som mennesket må give
748 III, 0,111 | som mennesket må give på det guddommelige kald, der kommer
749 III, 0,111 | behovet for helt at udvikle det imago Dei, der findes i
750 III, 0,111 | moralteologi altid måles over for det oprindelige spørgsmål: Hvad
751 III, 0,112 | omhyggelig dømmekraft. Fra det teologiske synspunkt er
752 III, 0,112 | principper ikke afhængige af det historiske øjeblik, hvori
753 III, 0,112 | kriterier for etiske normer. Det er evangeliet, der åbenbarer
754 III, 0,112 | oplyser og advarer syndere; det forkynder dem Guds barmhjertighed,
755 III, 0,113 | være forpligtet over for det sande gode og til tillidsfuldt
756 III, 0,113 | medierne, er i modstrid med det kirkelige fællesskab og
757 III, 0,113 | gaver. Når dette sker, er det kirkens hyrders opgave at
758 III, 0,114 | ansvar som hyrder~114. Som Det andet Vatikankoncil minder
759 III, 0,114 | hjord (sml. 2.Tim.4,1-4)".~Det er vor fælles pligt og endnu
760 III, 0,114 | allerede er åbenbaret i Det gamle Testamente, og påpegede
761 III, 0,114 | blevet kaldet til at gøre det til genstand for vor prædiken
762 III, 0,115 | konstante lære, specielt Det andet Vatikankoncils, har
763 III, 0,115 | vigtig den lære er, som udgør det centrale tema for denne
764 III, 0,115 | Enhver af os kan se alvoren i det, som det drejer sig om,
765 III, 0,115 | kan se alvoren i det, som det drejer sig om, ikke blot
766 III, 0,115 | fuldkommen (sml. Matt.5,48). Det buds urokkelige krav bygger
767 III, 0,115 | 6,36), og hensigten med det bud er at lede os, ved Kristi
768 III, 0,116 | 116. Det er vor pligt som biskopper
769 III, 0,116 | Mine Brødre i episkopatet, det er en del af vort hyrdeembede
770 III, 0,116 | personlige forpligtelser. Det tilkommer dem i fællesskab
771 III, 0,117 | lyder der altid et ekko af det spørgsmål, som den unge
772 III, 0,117 | eneste, der kan besvare det i fuld sandhed i alle situationer,
773 III, 0,117 | når kristne stiller ham det spørgsmål, der vokser frem
774 III, 0,117 | herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed
775 III, 0,117 | til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som
776 Afsl, 0,118| skænker nyt liv og kræver, at det bliver levet. Ligegyldigt
777 Afsl, 0,118| jorden ny (sml. Salme 104,30) det under muligt, at det fuldkomment
778 Afsl, 0,118| 30) det under muligt, at det fuldkomment gode kan gøres.
779 Afsl, 0,118| der skænker befrielse fra det ondes trældom og giver styrken
780 Afsl, 0,118| synde længere. Ved at skænke det nye liv, gør Jesus os delagtige
781 Afsl, 0,119| enkelhed. Somme tider kan det i diskussioner om nye og
782 Afsl, 0,119| tro, lad dem blive del af det legeme, for at de kan have
783 Afsl, 0,119| Helligåndens oplysning kan det levende hovedindhold af
784 Afsl, 0,119| til at virkeliggøre den. Det er kirkens læreembedes opgave
785 Afsl, 0,120| barmhjertighedens mor, for det er til hende, at Kristus
786 Afsl, 0,120| barmhjertighed for os.~ ~Maria er det lysende tegn og det indbydende
787 Afsl, 0,120| Maria er det lysende tegn og det indbydende forbillede for
788 Afsl, 0,120| indbydende forbillede for det sande og gode liv. Ambrosius
789 Afsl, 0,120| gode liv. Ambrosius siger det således: "Dette ene menneskes
790 Afsl, 0,120| hun opdrog ham og gjorde det muligt for ham at vokse
791 Afsl, 0,120| frihedshandling, som er det fuldkomne offer af hans
792 Afsl, 0,120| hører Guds ord og bevarer det (sml. Luk.11,28), og gjorde
793 Afsl, 0,120| for svaghed. Hun forstår det syndige menneske og elsker
794 Afsl, 0,120| syndige menneske og elsker det med en mors kærlighed. Netop
795 Afsl, 0,120| Hun tillader heller ikke det syndige menneske at blive
796 Afsl, 0,120| dem, der hævder at elske det ved at retfærdiggøre dets
797 Afsl, 0,120| skal forvilde sig~bort fra det godes vej~ ~eller blive
798 Afsl, 0,120| forklarelse, i året 1993, det femtende i mit pontifikat.~
1-500 | 501-798 |