1-500 | 501-784
Chapter, Paragraph, Number
501 II, IV,75 | muligvis involverede personer, som for eksempel sundhed eller
502 II, IV,75 | deres indbyrdes forhold. Som følge heraf ville konkrete
503 II, IV,75 | adfærdsformer kunne beskrives som "rigtige" eller "forkerte",
504 II, IV,75 | person, der vælger dem, som etisk "god" eller "dårlig".
505 II, IV,75 | måde kunne en handling, som ved at være i modstrid med
506 II, IV,75 | krænker goder, der betragtes som "ikke-etiske", blive betegnet
507 II, IV,75 | ikke-etiske", blive betegnet som etisk acceptabel, hvis subjektets
508 II, IV,75 | etiske værdi, der vurderes som afgørende i situationen.~ ~
509 II, IV,75 | bør disse bud betragtes som praktiske normer, der altid
510 II, IV,76 | naturvidenskabelige mentalitet, som med rette er optaget af
511 II, IV,76 | guddommelige lov og naturloven, som etisk gode. Disse teorier
512 II, IV,76 | budet om at elske næsten som sig selv (sml. Rom.13,8-
513 II, IV,76 | acceptere selv martyriet som en konsekvens ligesom Det
514 II, IV,76 | og kvinder, der betragtes som hellige, fordi de hellere
515 II, IV,77 | hensyn både til hensigten - som Jesus stærkt hævdede i klar
516 II, IV,77 | og de onder, der undgås som følge af en bestemt handling.
517 II, IV,77 | forudseelige goder og onder som konsekvensen af en handling
518 II, IV,77 | handlingens omstændigheder, som, selv om de er i stand til
519 II, IV,77 | og virkninger - defineret som ikke-etiske - af ens egne
520 II, IV,78 | valgt af den frie vilje, som det er påvist i Thomas af
521 II, IV,78 | genstand for en handling, som karakteriserer den handling
522 II, IV,78 | karakteriserer den handling som etisk, er det derfor nødvendigt
523 II, IV,78 | adfærdsform. I samme grad, som den er i overensstemmelse
524 II, IV,78 | handlende persons vedkommende. Som følge heraf lærer Den Katolske
525 II, IV,78 | specifikke adfærdsformer, som det altid er forkert at
526 II, IV,78 | det gode kan komme, sådan som nogle bagtaler os for og
527 II, IV,78 | betragtning, for så vidt som den sigter mod at fremme
528 II, IV,78 | til Gud gennem kærlighed. Som moralteologernes og skriftefædrenes
529 II, IV,79 | proportionalistiske teorier, som hævder, at det er umuligt
530 II, IV,79 | umuligt at betegne noget som etisk ondt efter dets art -
531 II, IV,79 | menneskelige handlings genstand, som fastslår, om den kan henordnes
532 II, IV,79 | gode og til det sidste mål, som er Gud. Om den kan det,
533 II, IV,79 | kompleks af "personlige goder", som tjener "personens gode";
534 II, IV,79 | personens gode"; det gode, som er personen selv og dens
535 II, IV,79 | der beskyttes af budene, som ifølge Thomas af Aquin indeholder
536 II, IV,80 | den menneskelige handling, som ifølge selve deres natur "
537 II, IV,80 | der eksisterer handlinger, som per se og i sig selv, uafhængig
538 II, IV,80 | handlinger: "Alt det desuden, som strider mod livet, såsom
539 II, IV,80 | eller selvmord - alt det som krænker menneskets personlige
540 II, IV,80 | moralsk tvang - alt det som krænker menneskeværdet,
541 II, IV,80 | krænker menneskeværdet, som umenneskelige livsforhold,
542 II, IV,80 | uværdige arbejdsvilkår, som nedværdiger arbejderen til
543 II, IV,80 | civilisation, men vanærer dem, som bærer skylden for uretten,
544 II, IV,80 | uretten, langt mere end dem, som lider uret. Og de krænker
545 II, IV,81 | sunt)", skriver Augustin, "som tyveri, utugt, gudsbespottelse,
546 II, IV,81 | god eller kan forsvares som et valg.~ ~
547 II, IV,82 | en hensigt god, når den som sit formål har personens
548 II, IV,82 | kan henordnes" til Gud, og som er "uværdige for den menneskelige
549 II, IV,82 | Følgelig er respekt for normer, som forbyder sådanne handlinger,
550 II, IV,82 | forbyder sådanne handlinger, og som forpligter semper et pro
551 II, IV,82 | den.~Læren om genstanden som en kilde til etik er en
552 II, IV,82 | denne troskab mod budene som et udtryk for lydighed og
553 II, IV,82 | må den mening afvises som forkert, der fastholder,
554 II, IV,82 | eller bestemte handlinger som etisk onde ud fra deres
555 II, IV,82 | tage højde for den hensigt, som var årsag til valget, eller
556 II, IV,82 | i menneskelig handling, som fastslået ovenfor, ville
557 II, IV,83 | ovenfor fremsatte teorier, som er i modstrid med denne
558 II, IV,83 | stråleglans i den sandhed, som er Jesus Kristus selv. I
559 II, IV,83 | Jesus Kristus selv. I ham, som er sandheden (sml. Joh.14,
560 II, IV,83 | modtage den og leve den som den sande personlige friheds
561 III, 0,84 | fundamentale spørgsmål, som de ovenfor nævnte moralteorier
562 III, 0,84 | del mistet blikket for. Som et resultat heraf er det
563 III, 0,84 | vedvarende absolutte af nogen som helst etisk værdi. Alle
564 III, 0,84 | tillid til Guds visdom, som vejleder mennesket med moralloven.
565 III, 0,85 | 85.Den sondring, som kirken udfører med hensyn
566 III, 0,85 | at danne en samvittighed, som kan foretage vurderinger
567 III, 0,85 | Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne" (
568 III, 0,85 | opfordringer til årvågenhed, som i konstant at have blikket
569 III, 0,85 | Men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse
570 III, 0,85 | der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus
571 III, 0,85 | grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og visdom" (1.
572 III, 0,86 | erfaring viser den svaghed, som kendetegner menneskets frihed.
573 III, 0,86 | hvori den er anbragt, og som på én og samme tid repræsenterer
574 III, 0,86 | Menneskelig frihed tilhører os som skabninger; det er en frihed,
575 III, 0,86 | er en frihed,der er givet som en gave, en der skal modtages
576 III, 0,86 | gave, en der skal modtages som et sædekorn og dyrkes med
577 III, 0,86 | for at opstille sig selv som sit eget absolutte princip: "
578 III, 0,86 | absolutte princip: "I bliver som Gud" (1.Mos.3,5). Følgelig
579 III, 0,87 | over for verdslig magt, og som giver styrken til at udholde
580 III, 0,87 | Jesus Kristus åbenbaret som det dybeste grundlag for
581 III, 0,87 | er således den kongevej, som kirken må gå ad hver eneste
582 III, 0,87 | sig selv og for at tjene. Som kommentar til verset i Salme
583 III, 0,87 | Søg ikke efter en frihed, som vil føre dig langt bort
584 III, 0,87 | at tjene og give sit liv som løsesum for mange" (Matt.
585 III, 0,88 | og ødelæggende opdeling, som adskiller tro fra etik.~
586 III, 0,88 | mennesker tænker og lever, "som om Gud ikke eksisterede".
587 III, 0,88 | taler om en mentalitet, som ofte på en dyb, udstrakt
588 III, 0,88 | træffer beslutninger, sig ofte som fremmede for eller endda
589 III, 0,88 | gennemtrængende kultur. Som apostlen Paulus formaner
590 III, 0,88 | nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets
591 III, 0,88 | sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke
592 III, 0,88 | til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug
593 III, 0,88 | lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige
594 III, 0,88 | troende og Jesus Kristus, som er vejen, sandheden og livet (
595 III, 0,88 | det muligt for os at leve, som han levede (sml. Gal.2,20),
596 III, 0,89 | overholdelsen af Guds bud. Som Johannes skriver, "Gud er
597 III, 0,89 | også selv at leve sådan, som han levede" (1.Joh.1,5-6;
598 III, 0,89 | gerninger og priser jeres fader, som er i himlene" (Matt.5,14-
599 III, 0,89 | 46) og den ægte friheds, som viser sig og leves ved at
600 III, 0,89 | dette at efterligne Jesus, som døde på korset: "I skal
601 III, 0,89 | korset: "I skal ligne Gud som hans kære børn", skriver
602 III, 0,89 | gav sig selv hen for~os som en gave og et offer til
603 III, 0,90 | den ubetingede respekt, som man skylder hvert menneskes
604 III, 0,90 | proportionalistiske" etiske normer, som benægter eksistensen af
605 III, 0,90 | af det kristne martyrium, som altid har ledsaget og selv
606 III, 0,91 | er historien om Susanna: som svar til de to uretfærdige
607 III, 0,91 | Dan.13,22-23). Susanna, som foretrækker at "falde uskyldig"
608 III, 0,91 | beredvillighed til at dø som martyr, forkynder hun, at
609 III, 0,91 | hvad Guds lov betegner som ondt, for derved at opnå
610 III, 0,91 | sig selv, den "bedre del", som for hendes vedkommende var
611 III, 0,91 | sit liv, idet han "døde som martyr for sandhed og ret",
612 III, 0,91 | sml. Mark.6,17-29). "Han, som kom for at vidne om lyset,
613 III, 0,91 | for at vidne om lyset, og som af netop dette lys, som
614 III, 0,91 | som af netop dette lys, som er Kristus, blev fundet
615 III, 0,91 | fængslets mørke... Han, som det blev forundt at døbe
616 III, 0,91 | Jakob (sml. Ap.G.12,1-2), som begge døde som martyrer
617 III, 0,91 | 12,1-2), som begge døde som martyrer for at forkynde
618 III, 0,91 | fulgte de Herren Jesus, som "aflagde den gode bekendelse" (
619 III, 0,91 | overgav deres liv til ham, som alene kunne frelse dem fra
620 III, 0,91 | til at lide martyriet, og som foretrak døden frem for
621 III, 0,92 | Når martyriet accepteres som en bekræftelse af den etiske
622 III, 0,92 | 36).~ ~Martyriet afviser som falsk og illusorisk enhver "
623 III, 0,92 | menneskelig betydning", som man, selv under "exceptionelle"
624 III, 0,92 | menneskelighed" og af sandt "liv", som det bevidnes af Ignatius
625 III, 0,93 | Troskab mod Guds hellige lov, som bevidnes med døden, er en
626 III, 0,93 | der kalder det onde godt, som gør mørke til lys og lys
627 III, 0,93 | om etisk sandhed, og et som relativt få mennesker er
628 III, 0,93 | et vedvarende vidnesbyrd, som alle kristne daglig må være
629 III, 0,93 | de mange vanskeligheder, som troskab mod den etiske orden
630 III, 0,93 | af modets dyd, hvorved, som Gregor den Store lærer -
631 III, 0,94 | for dem alle: "Betragt det som den største forbrydelse
632 III, 0,94 | sandheder og etiske værdier, som man må være forberedt på
633 III, 0,94 | vidnesbyrd om den sandhed, som allerede findes i skabningen,
634 III, 0,94 | fylde på Kristi ansigt. Som Justin siger: "Stoikerne
635 III, 0,95 | betragtes ikke så sjældent som tegn på en utålelig uforsonlighed,
636 III, 0,95 | skilles fra dens opgave som lærer, som den altid må
637 III, 0,95 | fra dens opgave som lærer, som den altid må udføre som
638 III, 0,95 | som den altid må udføre som Kristi trofaste brud, og
639 III, 0,95 | sandheden i egen person. "Som lærer bliver den aldrig
640 III, 0,95 | lydighed mod den sandhed, som Kristus er, og som genspejles
641 III, 0,95 | sandhed, som Kristus er, og som genspejles i den menneskelige
642 III, 0,95 | dens dybeste betydning, som en udgydelse af Guds evige
643 III, 0,95 | udgydelse af Guds evige visdom, som vi har modtaget i Kristus,
644 III, 0,95 | har modtaget i Kristus, og som en tjeneste over for mennesket,
645 III, 0,95 | tillidsfulde kærlighed, som mennesket altid trænger
646 III, 0,95 | osende væge (sml. Es.42,3). Som Paul VI skrev: "At forkynde
647 III, 0,95 | den tålmodighed og godhed, som Kristus selv viste, da han
648 III, 0,96 | væsentlige krav betragtes som vejen til og betingelsen
649 III, 0,96 | fællesskabet, på samfundet som sådant. Disse normer udgør
650 III, 0,96 | derfor for et ægte demokrati, som kun kan opstå og udvikles
651 III, 0,96 | eller undtagelser for nogen som helst. Det gør ingen forskel,
652 III, 0,97 | dekalogens anden tavle - som Jesus citerede over for
653 III, 0,97 | indbefatter således bestemte krav, som det kræves, at både offentlige
654 III, 0,97 | anerkender visse normer som altid gyldige og gældende
655 III, 0,98 | og politisk korruption, som berører hele befolkninger
656 III, 0,98 | fode og foragtet, så vel som en endnu mere udbredt og
657 III, 0,98 | råder i verden i dag. Men som historien og personlig erfaring
658 III, 0,98 | den etiske fornemmelse, som igen har sin rod i og fuldendes
659 III, 0,99 | en transcendent sandhed, som mennesket må adlyde for
660 III, 0,99 | ikke noget sikkert princip, som garanterer retfærdige forhold
661 III, 0,99 | indbyrdes. Deres egoisme som en klasse, en gruppe eller
662 III, 0,99 | transcendente værdighed. Som den usynlige Guds synlige
663 III, 0,99 | subjekt for rettigheder, som ingen må krænke - ingen
664 III, 0,99 | mellem sandhed og frihed - som udtrykker det væsentlige
665 III, 0,99 | klart i kirkens sociallære - som hører "til teologiens og
666 III, 0,100 | initiativer, der af nogen som helst grund - egoistisk
667 III, 0,100 | købes, sælges eller byttes som varer. Ved vold at reducere
668 III, 0,100 | synd imod deres værdighed som personer og deres fundamentale
669 III, 0,100 | kristne slave ?ikke længere som en slave, men som en broder
670 III, 0,100 | længere som en slave, men som en broder i Herren? (sml.
671 III, 0,101 | de objektive etiske krav, som statens funktion stiller.
672 III, 0,101 | set de ideologier falde, som knyttede politik til en
673 III, 0,101 | demokrati og etisk relativisme, som ville fjerne ethvert sikkert
674 III, 0,101 | manipulerede af magthensyn. Som historien viser, kan et
675 III, 0,102 | overensstemmelse med sin egen værdighed som en person. Naturligvis kræver
676 III, 0,102 | endda medføre martyriet. Men som almindelig og daglig erfaring
677 III, 0,102 | det gør jeg... Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,
678 III, 0,102 | jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg" (
679 III, 0,102 | længere anerkender Herren som sin Skaber og selv ønsker
680 III, 0,102 | hvad der er ondt. "I bliver som Gud og kan kende godt og
681 III, 0,102 | i alle andre fristelser, som mennesket er mere tilbøjelig
682 III, 0,102 | tilbøjelig til at give efter for som et resultat af det oprindelige
683 III, 0,102 | være, betragte sig selv som undtaget fra at overholde
684 III, 0,102 | den ubesindige påstand, som fædrene har forbudt under
685 III, 0,103 | i de tungeste prøvelser. Som Andreas af Kreta siger,
686 III, 0,103 | væsentligt kun er et "ideal", som så må tilpasses, afpasses,
687 III, 0,103 | evnerne hos det menneske, som Helligånden er givet til;
688 III, 0,103 | givet til; til det menneske, som skønt det er forfaldent
689 III, 0,104 | ødelægger etikken i et samfund som helhed, fordi den opmuntrer
690 III, 0,105 | Herre, at du har skabt mig som en, der er svag, at du dannede
691 III, 0,106 | mest betagende udfordring, som kirken er blevet stillet
692 III, 0,106 | sociale og kulturelle miljø, som den møder i historiens løb,
693 III, 0,106 | møder i historiens løb, som fra den opstandne Kristi
694 III, 0,106 | opstandne Kristi befaling, som forklarer selve grunden
695 III, 0,106 | nyt, en evangelisering, som må være "ny i sin glød,
696 III, 0,106 | etiske sans. Dette sker både som følge af en mistet bevidsthed
697 III, 0,106 | evangeliets etiks originalitet og som et resultat af en formørkelse
698 III, 0,106 | og relativisme ikke blot som pragmatiske holdninger eller
699 III, 0,106 | adfærdsmønstre, men snarere som indstillinger, der har et
700 III, 0,107 | udgør det liv i hellighed, som ydmygt og ofte upåagtet
701 III, 0,107 | Af denne grund har kirken som en viis morallærer altid
702 III, 0,107 | alt i Guds Jomfrumoder, som er "fuld af nåde" og "helt
703 III, 0,107 | saligprisninger.~ ~Helgenernes liv er som en genspejling af Guds godhed -
704 III, 0,107 | genspejling af Guds godhed -han som "alene er god" - ikke blot
705 III, 0,107 | sacerdotale et regale, som enhver kristen modtager
706 III, 0,107 | enhver kristen modtager som en gave ved i dåben at blive
707 III, 0,107 | sande og gode liv har værdi som en "åndelig gudstjeneste" (
708 III, 0,107 | kilde, og forherligelse, som findes i sakramenterne,
709 III, 0,107 | vokser man i den frihed, som man er kaldet til i tjenesten
710 III, 0,108 | det nye sande og gode liv, som den foreslår og vækker ved
711 III, 0,108 | frugtbarheds princip og styrke. Som pave Paul VI mindede os
712 III, 0,108 | betingelser og livssituationer. Som Novatian engang påpegede,
713 III, 0,108 | tro, er det Helligånden, "som bekræftede disciplenes hjerter
714 III, 0,108 | disciplenes hjerter og tanker, som åbenbarede evangeliets mysterier,
715 III, 0,108 | åbenbarede evangeliets mysterier, som udgød oplysningen om guddommelige
716 III, 0,108 | de i sig selv de gaver, som den samme Ånd skænker og
717 III, 0,108 | den samme Ånd skænker og som juveler giver til kirken,
718 III, 0,109 | således, at "det troende folk som helhed, salvet af Den Hellige (
719 III, 0,109 | indsats for at forstå troen". Som instruktionen Donum Veritatis
720 III, 0,109 | Teologens kald er et af de kald, som Ånden vækker i kirken. Det
721 III, 0,109 | forståelse af Guds ord, som findes i de inspirerede
722 III, 0,109 | fællesskab med læreembedet, som har fået pålagt ansvaret
723 III, 0,109 | i og "høren-til" kirken som et "trosfællesskab". Til
724 III, 0,110 | i dens særlige betydning som en videnskabelig overvejelse
725 III, 0,110 | overvejelse over evangeliet som et nyt livs gave og bud,
726 III, 0,110 | overvejelse over livet, som "forkynder sandheden i kærlighed" (
727 III, 0,110 | samvittighed betragter dem som etisk forpligtende. Samtidig
728 III, 0,110 | sandheden af de etiske normer, som læreembedet lærer.~Dette
729 III, 0,110 | overveje den særlige opgave, som alle de har, som med mandat
730 III, 0,110 | opgave, som alle de har, som med mandat fra deres lovlige
731 III, 0,110 | bud og praktiske normer, som autoritativt er forkyndt
732 III, 0,110 | morallæren og det menneskesyn, som kirken fremlægger.~ ~
733 III, 0,111 | 111. Den tjeneste, som moralteologer er kaldet
734 III, 0,111 | på "det dynamiske aspekt, som vil fremkalde det svar,
735 III, 0,111 | vil fremkalde det svar, som mennesket må give på det
736 III, 0,111 | indre åndelig dimension, som svarer til behovet for helt
737 III, 0,111 | der findes i mennesket, og som svarer til de love for åndelig
738 III, 0,111 | beskæftiger sig med fænomenet etik som en historisk og social kendsgerning;
739 III, 0,112 | og tekniske kultur, udsat som den er for farerne ved relativisme,
740 III, 0,112 | i modstrid med Guds lov, som etisk rigtig, ikke være
741 III, 0,112 | sandhed om de etiske normer, som er doceret af kirken. Bekræftelsen
742 III, 0,112 | værdi af den information, som adfærdsvidenskaberne giver,
743 III, 0,112 | giver, kan de ikke betragtes som afgørende kriterier for
744 III, 0,112 | dem Guds barmhjertighed, som bestandigt arbejder på at
745 III, 0,112 | syndere om tilgivelsens glæde, som alene giver kraften til
746 III, 0,113 | lære kan ikke betragtes som et legitimt udtryk hverken
747 III, 0,114 | Vort eget ansvar som hyrder~114. Som Det andet
748 III, 0,114 | eget ansvar som hyrder~114. Som Det andet Vatikankoncil
749 III, 0,114 | nemlig troens forkyndere, som leder nye disciple til Kristus,
750 III, 0,114 | iført Kristi myndighed, som prædiker for deres folk
751 III, 0,114 | modtage og føre ud i livet, som fremstiller den i Helligåndens
752 III, 0,114 | tilbageviser de vranglærdomme, som truer deres hjord (sml.
753 III, 0,114 | endnu mere vor fælles nåde som kirkens hyrder og biskopper
754 III, 0,114 | unge mand i evangeliet. Som svar på spørgsmålet: "Hvad
755 III, 0,114 | samme tid må vort ansvar som hyrder, hvad angår kristen
756 III, 0,114 | morallære, også udføres som del af vort munus sacerdotale:
757 III, 0,114 | helliggørelsens gaver til de troende som et effektivt middel til
758 III, 0,115 | væsentlige kendetegn, så vel som om de fundamentale værdier,
759 III, 0,115 | lydighed mod Herrens ord, som betroede Peter den opgave
760 III, 0,115 | hvor vigtig den lære er, som udgør det centrale tema
761 III, 0,115 | denne rundskrivelse, og som i dag er blevet gentaget
762 III, 0,115 | os kan se alvoren i det, som det drejer sig om, ikke
763 III, 0,115 | os til at være hellige, som han er hellig (sml. 3.Mos.
764 III, 0,115 | Kristus - at være fuldkomne som han er fuldkommen (sml.
765 III, 0,116 | 116. Det er vor pligt som biskopper at våge over,
766 III, 0,116 | der stammer fra apostlene. Som biskopper er vi alvorligt
767 III, 0,117 | et ekko af det spørgsmål, som den unge mand i evangeliet
768 III, 0,117 | betroet til hans kirke. Som apostlen Paulus sagde om
769 III, 0,117 | til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige
770 III, 0,117 | der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i
771 III, 0,117 | herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre,
772 III, 0,117 | det sker ved den Herre, som Ånden er" (2.Kor.3,5-6.17-
773 Afsl, 0,118| Kristus, blev sendt af Faderen som åbenbaringen af Guds barmhjertighed (
774 Afsl, 0,118| fuldendelse i Åndens gave, som skænker nyt liv og kræver,
775 Afsl, 0,118| gøres. Denne fornyelse, som giver evnen til at gøre,
776 Afsl, 0,119| hans barmhjertighed, gaver som kommer til os i kirkens
777 Afsl, 0,120| hun tager imod Johannes som sin søn, da hun sammen med
778 Afsl, 0,120| rigdom og universalitet, som åbner hendes hjerte og gør
779 Afsl, 0,120| menneskes liv kan tjene som et forbillede for enhver",
780 Afsl, 0,120| ophøjede frihedshandling, som er det fuldkomne offer af
781 Afsl, 0,120| grunde over begivenheder, som hun ikke altid forstod (
782 Afsl, 0,120| Kana i Galilæa: "Gør, hvad som helst han siger til jer" (
783 Afsl, 0,120| lid mere og mere til Gud,~som er "rig på barmhjertighed" (
784 Afsl, 0,120| udføre de gode gerninger,~som han forud har lagt til rette
1-500 | 501-784 |